---

Hej gruppe

Jeg ved ikke, om spørgsmålet hører hjemme her eller i dk.livssyn.newage men
her er det:

I dag stod jeg med et almindeligt drikkeglas (gl. sennepsglas eller lign.) i
hånden. Glasset var tomt og havde hele dagen haft stuetemperatur. Pludselig
eksploderede det med et brag det uden ydre påvirkning i tusind små stykker.
Min hånd kom næsten ikke noget til, da jeg kun holdt glasset ganske let.

Forklaring?

--
/Pegasus

---

"Pegasus" <troemoedelme@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:410a55dd$0$223$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej gruppe
>
> Jeg ved ikke, om spørgsmålet hører hjemme her eller i dk.livssyn.newage
men
> her er det:
>
> I dag stod jeg med et almindeligt drikkeglas (gl. sennepsglas eller lign.)
i
> hånden. Glasset var tomt og havde hele dagen haft stuetemperatur.
Pludselig
> eksploderede det med et brag det uden ydre påvirkning i tusind små
stykker.
> Min hånd kom næsten ikke noget til, da jeg kun holdt glasset ganske let.
>
> Forklaring?

Ifølge http://home13.inet.tele.dk/glarmest/glas.htm kan der opstå pludselige
sprængninger af glas, hvis det indeholder små urenheder fra
fremstillingsprocessen.

---

sph spake unto us:

> Ifølge http://home13.inet.tele.dk/glarmest/glas.htm kan der opstå
> pludselige sprængninger af glas, hvis det indeholder små urenheder fra
> fremstillingsprocessen.

Jeg kan supplere med, at stykkerne lignede dem, der ifgl. hjemmesiden opstår
ved sprængning af hærdet glas. Der var dog også enkelte langstakte,
sylespidse stykker.

Jeg kan endvidere supplere med, at der efterfølgende fortsatte en vis
aktivitet i skårene: dvs. at de fortsatte med at dele sig.

--
/Pegasus

---

"Pegasus" <troemoedelme@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:410a55dd$0$223$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> I dag stod jeg med et almindeligt drikkeglas (gl. sennepsglas eller lign.) i
> hånden. Glasset var tomt og havde hele dagen haft stuetemperatur. Pludselig
> eksploderede det med et brag det uden ydre påvirkning i tusind små stykker.

Eksplodere lyder voldsomt. Jeg har set et glas gå i stykker
"af sig selv". Det havde engang fået temmelig meget varme
ved at stå ved et bål.

Mvh
Martin

---

"Pegasus" <troemoedelme@hotmail.com> wrote in message
news:410a55dd$0$223$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej gruppe
>
> Jeg ved ikke, om spørgsmålet hører hjemme her eller i dk.livssyn.newage
men
> her er det:
>
> I dag stod jeg med et almindeligt drikkeglas (gl. sennepsglas eller lign.)
i
> hånden. Glasset var tomt og havde hele dagen haft stuetemperatur.
Pludselig
> eksploderede det med et brag det uden ydre påvirkning i tusind små
stykker.
> Min hånd kom næsten ikke noget til, da jeg kun holdt glasset ganske let.
>
> Forklaring?

Glas er et meget sensitivt materiale selv om det faktisk er ret stærkt. Det
glas man bruger i dag, til vinduer og drikkeglas etc., kaldes float glas og
er faktisk konstant flydende, det er bare så tyktflydende at man ikke kan nå
at observere det ændre form. Når et glas smeltes i form kan der komme
urenheder med, hvis en glat lim fra et gammel sennepsglas der er gået i
stykker og så smeltes om, kommer med i blandingen. Glas smeltes om ved ca.
800-900 grader Celsius og der vil den slags lim der bruges til at lime
mærkater på flasker og glas, stivne fuldstændigt i meget små klumper, det
smeltes så ned i glasset og giver en urenhed, når glasset er færdigt er det
pænt og man kan ikke se urenheden, men som glasset ændrer sin form da det
flyder så kommer urenheden også til at ændre sig med og glasset er mere
flydende inde i selv materialet en udenpå hvor man holder, når urenheden så
kommer til at presse forkert, det sker i løbet af et millisekund
revnerglaset til ca. 100 sider fra urenheden og går i stykker mellem
hænderne på en. Det sker ikke så tit men det er altså ikke ånder fra
åndernes magt der har haft det sjovt med dig.

Det glasbord som der skete det samme i udsendelsen er altså samme fænomen,
der har kameramanden lænt sig op ad det og fået urenheden til at presse
forkert lige i det sekund.

Jeg er ikke 100 % sikker men det er hvad jeg har lært da vi arbjede med
glas-omsmeltning på en højskole jeg gik på.

Mvh
Simon

---

"Simon Nielsen" <news@REMOVETHISsiho.dk> writes:

> Når et glas smeltes i form kan der komme urenheder med, hvis en glat
> lim fra et gammel sennepsglas der er gået i stykker og så smeltes
> om, kommer med i blandingen. Glas smeltes om ved ca. 800-900 grader
> Celsius og der vil den slags lim der bruges til at lime mærkater på
> flasker og glas, stivne fuldstændigt i meget små klumper, det
> smeltes så ned i glasset og giver en urenhed, når glasset er færdigt
> er det pænt og man kan ikke se urenheden, men som glasset ændrer sin
> form da det flyder så kommer urenheden også til at ændre sig med og
> glasset er mere flydende inde i selv materialet en udenpå hvor man
> holder, når urenheden så kommer til at presse forkert, det sker i
> løbet af et millisekund revnerglaset til ca. 100 sider fra urenheden
> og går i stykker mellem hænderne på en.

Mon ikke at det skyldes at urenhederne har en anden
varmeudvidelseskoefficient end det stof sennepsglasset er lavet
af. Når først glasset er stivnet, så vil urenheden udvide sig inde i
glasset og det vil skabe indre spændinger.

Niels

--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/

---

Hej Niels,

Niels L. Ellegaard wrote:

> "Simon Nielsen" <news@REMOVETHISsiho.dk> writes:
>>form da det flyder så kommer urenheden også til at ændre sig med og
>>glasset er mere flydende inde i selv materialet en udenpå hvor man
>>holder, når urenheden så kommer til at presse forkert, det sker i
>>løbet af et millisekund revnerglaset til ca. 100 sider fra urenheden
>>og går i stykker mellem hænderne på en.
>
>
> Mon ikke at det skyldes at urenhederne har en anden
> varmeudvidelseskoefficient end det stof sennepsglasset er lavet
> af. Når først glasset er stivnet, så vil urenheden udvide sig inde i
> glasset og det vil skabe indre spændinger.

Du har måske ret i det med varmekoefficienten, det skal jeg ikke kunne
sige. Men jeg kan uddybe for dig, fordi jeg kan følge dig i din
tankegang: Urenhederne skaber derved indre spændinger ved at lave
forskydninger i gitterstrukturen. Dette sker både pga. forskellig
atomstørrelser og fordi 2 smeltelag derved får forskellig
smeltehastighed. Dette giver en forskydningspåvirkning.

Om glas skal siges: Det er skørt og amorft, modsat krystallinsk hvor
atomerne regelmæssigt indordner sig i en atomstruktur. Jeg har slået
lidt op i en engelsk bog: Der står at glas har samme struktur som
væsker. Men... Det betyder vel ikke at det er flydende eller hvad? Der
må jeg nok melde pas - jeg syntes det er svært at fatte hvad der menes
og google siger også at der er delte meninger herom.

Det er blevet "supercooled", dvs. nedkølet så hurtigt at det ikke kan nå
at krystallisere - dette forstår jeg ikke helt, anyone?

Glas er uorganisk og gennem nedkøling blevet stift. Det opfører sig som
amorfe polymerer - men disse består da vistnok af lange molekyl-kæder.
Gør glas så også det, anyone? Hvem ved hvad disse kæder hedder, med
kemiske bogstaver? Jeg syntes at det er svært det her...

Der er ca. 750 forskellige kommercielle glastyper, så man kan få glas
med specielle egenskaber (mekaniske, elektriske, høj-temperatur,
kemisk-resistent, korrosionsresistent og optiske).

Alt glas består af mindst 50% silica. Man kan anvende aluminium, sodium,
calcium, barium, boron, magnesium, titanium, lithium, kalium og bly som
additiver. Jeg kunne dernæst skrive meget mere om hvordan man laver glas
her, men det er vist ikke relevant.

Tilsidst så vil jeg sige, at det må have været den rette kombination af
spændingspåvirkninger både indefra og udefra, som sikkert har gjort
udfaldet: At det hele splintres. Kommentarer er velkomne.

Flere materialer i dag, er stærkere i én retning end i andre retninger,
f.eks. fiberplast/kompositmaterialer.

Men det lyder sjovt, det indrømmer jeg og jeg har aldrig selv prøvet
noget tilsvarende.

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> writes:

> Du har måske ret i det med varmekoefficienten, det skal jeg ikke
> kunne sige. Men jeg kan uddybe for dig, fordi jeg kan følge dig i
> din tankegang: Urenhederne skaber derved indre spændinger ved at
> lave forskydninger i gitterstrukturen. Dette sker både
> pga. forskellig atomstørrelser og fordi 2 smeltelag derved får
> forskellig smeltehastighed. Dette giver en forskydningspåvirkning.

Glassen og urenheden stivner ved en meget høj temperatur. Når glassen
er kølet ned til 900C er den så tykflydende at du kan regne på den
som et fast stof. Du har nu et fast stof med en urenhed i. Når du
køler et fast stof ned, så vil stoffets volumen blive mindre. Det
betyder at glasset skrumper en lille smule. Det samme gør urenheden.
Hvis de skrumper lige hurtigt, vil der ikke opstå nogen spændinger,
men hvis glassen skrumper hurtigere end urenheden, så vil urenheden
begynde at presse på det omgivende materiale. Dette må give nogen
spændinger. (Jeg har ikke regner på det)

> Om glas skal siges: Det er skørt og amorft, modsat krystallinsk hvor
> atomerne regelmæssigt indordner sig i en atomstruktur. Jeg har slået
> lidt op i en engelsk bog: Der står at glas har samme struktur som
> væsker. Men... Det betyder vel ikke at det er flydende eller hvad?

I fysik bruger man ofte ordet glas om en væske der er kølet ned til en
temperatur der er så lav at dynamikken er stoppet. I bogen skriver de
altså "Vinduesglas i fast form har samme struktur som vinduesglas i
væskeform"

Nå men lad os starte med at kigge på vand. Hvis du køler vand ned
under 0 C, så fryser det. Når vandet fryser, så arrangerer alle
molekylerne lægge sig i en ordnet krystalform. Det betyder at hvis du
laver en computersimulation af nogle vandmolekyler, og du tegner
molekylernes positioner på skærmen så er det let at se om vandet er
frosset eller ej [1]

Vinduesglas opfører sig anderledes. Hvis du køler vinduesglas ned
under 900C, så vil dynamikken blive langsommere og langsommere. Til
sidst vil den være så langsom at atomerne kun bevæger sig på en
geologisk tidsskala. Men selvom stoffet virker stift, så har atomerne
ikke ordnet sig i en krystalform. Istedet ligger atomerne lige så
meget hulter til bulter, som de gjorde i væskefasen. Med andre ord har
væsken og det faste stof omtrendt den samme struktur.

[1] Her mener jeg T=1C og P =1atm. For øjeblikket er der en diskussion
om hvorvidt underafkølet vand med temperaturer under 100K kan opføre
sig som en glas.

--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/

---

Niels L. Ellegaard wrote:
> Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> writes:
-snip-

>>Om glas skal siges: Det er skørt og amorft, modsat krystallinsk hvor
>>atomerne regelmæssigt indordner sig i en atomstruktur. Jeg har slået
>>lidt op i en engelsk bog: Der står at glas har samme struktur som
>>væsker. Men... Det betyder vel ikke at det er flydende eller hvad?
>
>
> I fysik bruger man ofte ordet glas om en væske der er kølet ned til en
> temperatur der er så lav at dynamikken er stoppet. I bogen skriver de
> altså "Vinduesglas i fast form har samme struktur som vinduesglas i
> væskeform"
>
> Nå men lad os starte med at kigge på vand. Hvis du køler vand ned
> under 0 C, så fryser det. Når vandet fryser, så arrangerer alle
> molekylerne lægge sig i en ordnet krystalform. Det betyder at hvis du
> laver en computersimulation af nogle vandmolekyler, og du tegner
> molekylernes positioner på skærmen så er det let at se om vandet er
> frosset eller ej [1]
>
> Vinduesglas opfører sig anderledes. Hvis du køler vinduesglas ned
> under 900C, så vil dynamikken blive langsommere og langsommere. Til
> sidst vil den være så langsom at atomerne kun bevæger sig på en
> geologisk tidsskala. Men selvom stoffet virker stift, så har atomerne
> ikke ordnet sig i en krystalform. Istedet ligger atomerne lige så
> meget hulter til bulter, som de gjorde i væskefasen. Med andre ord har
> væsken og det faste stof omtrendt den samme struktur.

Jeg forstår bare ikke helt.... *Hvad* er det så som gør at glasset
bliver stift når det er under 900C ift. over 900C, når det ikke er
strukturen???

Det lyder som om at det bare går langsommere og langsommere... Så bliver
det også gradvist stivere og stivere? Skal jeg forstå det således at når
vand nedkøles så sker det pludseligt og når glas nedkøles så sker det
"langsommere og langsommere" så det bliver "fastere og fastere"?

Og kalder man glas flydende eller ej? Jeg har læst delte meninger på
google...

> [1] Her mener jeg T=1C og P =1atm. For øjeblikket er der en diskussion
> om hvorvidt underafkølet vand med temperaturer under 100K kan opføre
> sig som en glas.

Hvad er det nu "underafkølet" betyder? Jeg har godtnok haft om det, men
jeg har glemt det... Er det noget med kim-dannelse?

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> writes:

> Jeg forstår bare ikke helt.... *Hvad* er det så som gør at glasset
> bliver stift når det er under 900C ift. over 900C, når det ikke er
> strukturen???

Hvis du lægger en masse glaskugler ned i en krukke, og ryster godt, så
vil du ende i en situation, hvor kuglerne ligger låst i forholde til
hinanden. På samme måde er atomerne/molekylerne i en meget
tyktflydende væske pakket i en fast struktur. De ligger og vibrerer
frem og tilbage med en vibrationsperiode 10^(-13) s . Det virker måske
lidt underligt atomerne i en sej væske er låst fast i forhold til
hinanden, men ikke desto mindre er det rigtigt. (Jeg ved ikke om det
gælder for rigtigt godt for polymerer og lignende, men det er e anden
snak)

En sjælden gang imellem er der nogen atomer i væsken der får så meget
får så meget fart på at de kan omarrangere sig en lille smule. Dette
medfører at atomerne ender i en ny struktur, hvor de igen er
låst. Efter lidt tid omarrangerer de sig igen osv. På den måde flyder
væsken.

Hvis vi vil vide hvor hurtigt væsken flyder, så må det altså være
afgørende hvor ofte atomerne omarrangerer sig. Med andre ord er det
sikkert en god ide at lede efter en rate der angiver hvor gange
systemet omarrangerer sig per tidsenhed (og per volumen). Denne rate
må afhænge af hvordan atomerne er pakket, men den må også afhænge af
temperaturen. Temperaturen er nemlig et mål for hvor kraftigt atomerne
vibrerer. Jo kratigere de vibrerer desto ofere vil de omarrangerer
sig.

Hvis du tager det system, som jeg har beskrevet og pludselig sænker
temperaturen, så vil atomerne begynde at vibrere mindre kraftigt, men
de vil stadig være låst i den samme struktur. Hvis du sænker
temperaturen meget, så vil atomerne begynde at vibrere så lidt at
væsken ligner et fast stof. Men atomerne i dette faste stof ligger i
same struktur som de gjorde i væsken. med andre ord har væsken og det
faste stof samme struktur.

> Og kalder man glas flydende eller ej? Jeg har læst delte meninger på
> google...

Men hvis du slår på en rude med en hammer så vil ruden opføre sig som
et fast stof og knuses. Dette skyldes at du foretager et eksperiment
der går så hurtigt at ruden ikke at nå at flyde til side. Men hvis du
slog så langsomt på ruden, så det tog mange millioner år for hammeren
at bevæge sig gennem ruden, så ville ruden kunne nå at opføre sig som
en væske og flyde til side. Med andre ord kan samme stof opføre sig
som en væske i nogen situationer og som et fast stof i andre
situationer. Men siden ingen af os kommer til at leve i mange
millioner år, så er det nok mest praktisk at tænke på vinduesglas som
et fast stof

Der er nogen der definerer skellet mellem væske væsken og fast stof ud
fra en typisk relaksatinstid. Hvis den typiske relakastionstid er
længere end 100s så kalder vi væsken for et fast stof. Sådan en
definition kan være praktisk, hvis man vil sammenligne forskellige
stoffer.

> Hvad er det nu "underafkølet" betyder? Jeg har godtnok haft om det,
> men jeg har glemt det... Er det noget med kim-dannelse?

Nogen væsker kan køles ned under under smeltepunktet. Dette skyldes at
krstalkimene kun dannes i et forholdsvis snævert
temperaturinterval. En væske der er kølet ned under smeltepunktet
kaldes underafkølet.

--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/

---

Niels L. Ellegaard wrote:

> Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> writes:
-snip-
> Der er nogen der definerer skellet mellem væske væsken og fast stof ud
> fra en typisk relaksatinstid. Hvis den typiske relakastionstid er
> længere end 100s så kalder vi væsken for et fast stof. Sådan en
> definition kan være praktisk, hvis man vil sammenligne forskellige
> stoffer.

Ja, det er sgu´ da en definition der er til at forstå
Takker for svaret iøvrigt,

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Niels L. Ellegaard wrote:
> Med andre ord kan samme stof opføre sig som en væske i
> nogen situationer og som et fast stof i andre situationer.

Minder mig om det der 'Wonder-plast" man kunne købe som legetøj. En slags
modellérvoks som var meget tyktflydende. Lavede man en kugle og lod den
ligge, sank den sammen til at flad klat i løbet at nogen tid. Men kuglen
kunne også hoppe som en gummibold!

--
Ulrik Smed
Denmark, Aarhus

---

Ulrik Smed spake unto us:

> Minder mig om det der 'Wonder-plast" man kunne købe som legetøj. En
> slags modellérvoks som var meget tyktflydende. Lavede man en kugle og
> lod den ligge, sank den sammen til at flad klat i løbet at nogen tid.
> Men kuglen kunne også hoppe som en gummibold!

Hov! Kan det fås endnu?
--
/Pegasus

---

Niels L. Ellegaard wrote:
[klip]
> Men hvis du slår på en rude med en hammer så vil ruden opføre sig som
> et fast stof og knuses.

Hmmm - skribler lige et par egne erfaringer her - kommentarer er meget
velkomne.

Det er faktisk ret umuligt at knuse en rude med en hammer. I hvert fald
hvis du slår på midten af en almindelig thermorude - så giver glasset så
meget efter, at intet sker - uanset hvor hårdt du slår. For at smadre en
rude med en hammer skal man slå helt ude i hjørnerne - så lykkes
'eksperimentet'.
Det samme gælder stenkast - en stor sten kastet mod midten af en rude
hopper nok så nydeligt retur i retning af 'afsenderen', hvorimod en
lille sten slynget mod en rude i meget stor fart (fra en bil, der
speedede kraftigt op på perlegrus) lavede et nydeligt rundt "skudhul"
uden yderligere skader på glasset. Et lignende hul i en anden stor rude
(det er formentlig et ægte skudhul, da stenslag ved nævnte rude er så
godt som umuligt) nærmere dennes ene hjørne har foruden selve hullet
også givet en større revne på skrå hen over hjørnet.

Der er i alle tre tilfælde tale om almindelige men store thermovinduer -
altså ikke noget med specialhærdet eller lamineret glas.

En glarmester fortalte mig, at det var p.g.a. spændingerne i glasset -
og måden ruderne er monteret på - altså at et brud tæt på rammen giver
større skade end et evt. brud midt på glasset, hvor det 'giver mere
efter'.

Andre må ha' lignende erfaringer - og gi' mig ret i at
vittighedstegningerne med fodbolden gennem ruden hos naboen ikke holder
en meter ... - eller hva'?

- og hvad er det, der (rent videnskabeligt) får det gode gamle
malertrick med en olievædet brændende bomuldssnor omkring en flaske til
at virke efter hensigten? Altså ingen skarpe kanter eller skår - blot en
perfekt penselrensebeholder. (Det sker, at øverste halvdel af flasken
splintrer, men ikke ret tit).

> ...

--
Froggy
--------------------------------------------------
Det er bedre at være en optimist, der tager fejl,
end at være en pessimist, der har ret...

---

Froggy skrev:

>Det er faktisk ret umuligt at knuse en rude med en hammer.

En af mine kolleger skulle netop demonstrere det ude på skolen.
Han gav en termorude et fast men ikke vildt hårdt håndkantslag -
og ungerne jublede, for ruden sprang itu.

>I hvert fald hvis du slår på midten af en almindelig thermorude - så giver glasset så
>meget efter, at intet sker - uanset hvor hårdt du slår.

Må jeg lave eksperimentet med din termorude og min lægtehammer?
eller evt. en anden hammer efter dit valg?

>uden yderligere skader på glasset. Et lignende hul i en anden stor rude
>(det er formentlig et ægte skudhul, da stenslag ved nævnte rude er så
>godt som umuligt)

Er der unger i nærheden med slangebøsser?

>En glarmester fortalte mig, at det var p.g.a. spændingerne i glasset -
>og måden ruderne er monteret på - altså at et brud tæt på rammen giver
>større skade end et evt. brud midt på glasset, hvor det 'giver mere
>efter'.

Det tror jeg gerne.

>Andre må ha' lignende erfaringer - og gi' mig ret i at
>vittighedstegningerne med fodbolden gennem ruden hos naboen ikke holder
>en meter ... - eller hva'?

Det tør jeg ikke sige. Jeg ved at diske med nogen fart på - de
gange jeg har overværet det - ikke har slået hul på en rude. Jeg
taler om golf- og længdediske som er noget tungere (170-190 g)
end en frisbee eller en noname-skrammelplade fra legeland.

>- og hvad er det, der (rent videnskabeligt) får det gode gamle
>malertrick med en olievædet brændende bomuldssnor omkring en flaske til
>at virke efter hensigten?

Hvis man varmer glas ujævnt op og derefter køler det ned,
springer det på grund af de oståede spændinger.

Når man laver tricket med snoren, sker opvarmningen på et ganske
bestemt sted, og derfor knækker glasset også lige der.

Hvis du vil lege med den slags, så put et søm i en tom ølflaske,
hold tommelen for, og ryst den (flasken altså) til bunden går ud.
Det sker også med et rimeligt pænt snit.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Froggy skrev:
>
> En af mine kolleger skulle netop demonstrere det ude på skolen.
> Han gav en termorude et fast men ikke vildt hårdt håndkantslag -
> og ungerne jublede, for ruden sprang itu.

LOL - Det er garanteret sådan, at hvis den skal smadres, så kan man
ikke - og omvendt. Murphey har ikke 'levet' forgæves.

>> ...
>> giver glasset så meget efter, at intet sker - uanset hvor hårdt du
>> slår.
>
> Må jeg lave eksperimentet med din termorude og min lægtehammer?
> eller evt. en anden hammer efter dit valg?
>
Hvis en af dem en dag punkterer og alligevel skal udskiftes, ikke før
....

>> ...(det er formentlig et ægte skudhul, .....)
>
> Er der unger i nærheden med slangebøsser?

Nej, men jægere, der skyder efter små søde rapper. Her er også hjorte,
så who knows? Den skade er heldigvis ikke her hos os, men i en ca. 2 x 5
meter panoramarude hos en nabo, der ærgrer sig gul og grøn over ikke at
ha' glasforsikring.

>> ... 'fodbold ikke gennem vindue' ...

> Det tør jeg ikke sige. Jeg ved at diske med nogen fart på - de
> gange jeg har overværet det - ikke har slået hul på en rude. Jeg
> taler om golf- og længdediske som er noget tungere (170-190 g)
> end en frisbee eller en noname-skrammelplade fra legeland.

Jeps, sådanne tidspunkter, hvor alle tilskuere faktisk forventer "bang,
brag, klir, klir" og hopper en halv meter i vejret af skræk - det er da
lidt underligt.

>> ...
> Hvis man varmer glas ujævnt op og derefter køler det ned,
> springer det på grund af de oståede spændinger.
> Når man laver tricket med snoren, sker opvarmningen på et ganske
> bestemt sted, og derfor knækker glasset også lige der.

Jeps, det er logisk nok - det ulogiske er at kanten faktisk ikke bliver
(nævneværdig) skarp.

> Hvis du vil lege med den slags, så put et søm i en tom ølflaske,
> hold tommelen for, og ryst den (flasken altså) til bunden går ud.
> Det sker også med et rimeligt pænt snit.

Hmmm - den kendte jeg ikke - bundløse flasker lyder ikke rart .
Stort eller lille søm?

- Nå, pyt - det er længe siden, at jeg har haft brug for tricket med
snoren. Det går nemmere og bliver mere nøjagtigt med en diamantklinge på
rundsaven og automatisk vanddryp til køling. (Vandet gør samtidig, at
man ikke risikerer at indånde glasstøv).

--
Froggy
--------------------------------------------------
Det er bedre at være en optimist, der tager fejl,
end at være en pessimist, der har ret...

---

Froggy skrev:

>så who knows? Den skade er heldigvis ikke her hos os, men i en ca. 2 x 5
>meter panoramarude hos en nabo, der ærgrer sig gul og grøn over ikke at
>ha' glasforsikring.

De kan trøste sig med at isoleringsevnen ikke er nedsat
synderligt. Hvis de taper et af hullerne til, er den endda
muligvis forbedret.

Jeg har en bekendt som har arbejdet med at rense punkterede
termoruder for kalk. Hen borede to huller i ruden og spulede med
diverse væsker. Han havde undersøgt sagen og sagde at det ikke
forringede isoleringsevnen. Jeg ved dog ikke hvor han borede
hullerne eller om det havde betydning.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> De kan trøste sig med at isoleringsevnen ikke er nedsat
> synderligt. Hvis de taper et af hullerne til, er den endda
> muligvis forbedret.

Han har haft tape over hullet, men så duggede ruden om vinteren - uden
tape har han vist ikke de store problemer - bortset fra den lange revne,
der er en synsmæssig 'skønhedsplet'.

> Jeg har en bekendt som har arbejdet med at rense punkterede
> termoruder for kalk. Hen borede to huller i ruden og spulede med
> diverse væsker. Han havde undersøgt sagen og sagde at det ikke
> forringede isoleringsevnen. Jeg ved dog ikke hvor han borede
> hullerne eller om det havde betydning.

Er du sikker på at det var kalk?
Hvordan skulle det kunne komme ind mellem glaslagene?
Problemet med punkterede ruder er vel oftest dugdannelse - og der kan da
ikke være meget kalk i dug - or what?
Men der kan rent faktisk godt dannes en hvidlig tør belægning i en
punkteret rude. Hmmm, gad nok vide hvor det kommer fra - kan det være
andet end kalk?
Kan du evt. spørge din bekendte, hvad det var han skyllede med - og
hvordan han fik det ud igen.


Jeg har for øvrigt et par små løse termoruder (fejlmål fra fabrik), som
jeg skal eksperimentere lidt med (når jeg en gang får go' tid). Jeg vil
gerne lave nogle forvandlingsbilleder bl.a. med forskellige typer sand,
men skal lige ha' fundet den rigtige væske til formålet.
Jeg vil helst undgå parafinolie med petroleum, som det man bruger i div.
snekugler og andre 'globes', da det 'mælker' i direkte sollys.
Kravet er selvfølgelig, at det skal kunne holde sig uden at ændre farve
og uden at der dannes alger eller andet skidt.
Da ruderne ikke er monteret i rammer, kan jeg jo uden problemer bore
huller i gummisamlingen mellem glaslagene.

--
Froggy:
--------------------------------------------------
- qui est très heureux parce que les filles
danoises battent les mangeurs de grenouille.

---

Froggy skrev:

>Er du sikker på at det var kalk?

Nogenlunde.

>Hvordan skulle det kunne komme ind mellem glaslagene?

Aner det ikke.

>Men der kan rent faktisk godt dannes en hvidlig tør belægning i en
>punkteret rude.

Og hvordan skulle det dog kunne komme derind? Men det er jo det
det gør, og det er den belægning jeg snakker om.

>Kan du evt. spørge din bekendte, hvad det var han skyllede med - og
>hvordan han fik det ud igen.

Han borede som sagt to huller - ind og ud. Det var vist kaustisk
soda han skyllede med. Jeg har ikke adressen på ham, men jeg ser
ham igen om fire år.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

On Mon, 16 Aug 2004 21:45:14 +0200 Bertel Lund Hansen wrote:

>>Kan du evt. spørge din bekendte, hvad det var han skyllede med - og
>>hvordan han fik det ud igen.
>
> Han borede som sagt to huller - ind og ud. Det var vist kaustisk
> soda han skyllede med. Jeg har ikke adressen på ham, men jeg ser
> ham igen om fire år.

Husk at melde tilbage med svaret til den tid :)

--
41 6E 64 65 72 73

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Froggy skrev:
[klip]
>> Kan du evt. spørge din bekendte, hvad det var han skyllede med - og
>> hvordan han fik det ud igen.
>
> Han borede som sagt to huller - ind og ud. Det var vist kaustisk
> soda han skyllede med. Jeg har ikke adressen på ham, men jeg ser
> ham igen om fire år.

Oki, så har jeg nok slet ikke det vindue mere - måske kan man google sig
frem til et eller andet. Det prøver jeg (bare ikke lige i denne uge, der
er deadline på en større opgave fredag).

--
Froggy
--------------------------------------------------
Det er bedre at være en optimist, der tager fejl,
end at være en pessimist, der har ret...

---

> Andre må ha' lignende erfaringer - og gi' mig ret i at
> vittighedstegningerne med fodbolden gennem ruden hos naboen ikke holder
> en meter ... - eller hva'?

Det må ha' været plexiglas LOL

>
> - og hvad er det, der (rent videnskabeligt) får det gode gamle
> malertrick med en olievædet brændende bomuldssnor omkring en flaske til
> at virke efter hensigten? Altså ingen skarpe kanter eller skår - blot en
> perfekt penselrensebeholder. (Det sker, at øverste halvdel af flasken
> splintrer, men ikke ret tit).



<guess mode>
hmm det må skifte struktur ved opvarmning og kan så lettere skilles fra
resten af glasset som ikke har skiftet struktur
</guess mode>

Jeg har forresten også en mærkelig en som jeg dog ikke ved om er rigtig.....
der skulle efter sigende være en svamp der ikke bare sætter sig på glas men
også beskadiger det! (nej det kommer ikke fra Mesteren selv).

Gad vide hvad det er? :)



>
> > ...
>
> --
> Froggy
> --------------------------------------------------
> Det er bedre at være en optimist, der tager fejl,
> end at være en pessimist, der har ret...
>
>

---

*sigh* wrote:
>
> Jeg har forresten også en mærkelig en som jeg dog ikke ved om er
> rigtig..... der skulle efter sigende være en svamp der ikke bare
> sætter sig på glas men også beskadiger det! (nej det kommer ikke fra
> Mesteren selv).
>
> Gad vide hvad det er? :)
>

Mener du det, der hedder/kaldes "glaspest"?

--
Froggy
--------------------------------------------------
Det er bedre at være en optimist, der tager fejl,
end at være en pessimist, der har ret...

---

Froggy wrote:

>> Jeg har forresten også en mærkelig en som jeg dog ikke ved om er
>> rigtig..... der skulle efter sigende være en svamp der ikke bare
>> sætter sig på glas men også beskadiger det! (nej det kommer ikke fra
>> Mesteren selv).
>>
>> Gad vide hvad det er? :)
>
> Mener du det, der hedder/kaldes "glaspest"?

Formentligt ikke ... glaspest er korrosion af glassets overflade. Det
kommer typisk af at man doserer opvaskemiddel forkert og vasker ved for
høj temperatur. Specielt billige glas får hurtigt glaspest (og det
produkt der ofte reklamerer med at beskytte mod glaspest virker kun
begrænset, og det er billigere at købe nye glas i længden).

Jeg kan ikke forestille mig hvordan en svamp skulle kunne give glaspest.

--
PeKaJe

To understand the heart and mind of a person, look not at what
he has already achieved, but at what he aspires to do.

---

> >> Jeg har forresten også en mærkelig en som jeg dog ikke ved om er
> >> rigtig..... der skulle efter sigende være en svamp der ikke bare
> >> sætter sig på glas men også beskadiger det! (nej det kommer ikke fra
> >> Mesteren selv).
> >>
> >> Gad vide hvad det er? :)
> >
> > Mener du det, der hedder/kaldes "glaspest"?
>
> Formentligt ikke ... glaspest er korrosion af glassets overflade. Det
> kommer typisk af at man doserer opvaskemiddel forkert og vasker ved for
> høj temperatur. Specielt billige glas får hurtigt glaspest (og det
> produkt der ofte reklamerer med at beskytte mod glaspest virker kun
> begrænset, og det er billigere at købe nye glas i længden).
>
> Jeg kan ikke forestille mig hvordan en svamp skulle kunne give glaspest.

Nej nej ikke glaspest det var noget helt andet.

Jeg kan egentlig godt forestille mig en svamp der vokser på glas, måske kan
den sidde godt fast på/i glasset mens andre ting som bakterier ikke kan
klare sig. Det kan umuligt ende i andet end at glasset bliver beskadiget
hvis den får lov at udvikle sig. Nå men så må jeg lige google den... der er
den

http://www.chem.helsinki.fi/~toomas/photo/fungus/

Det er vist ingen nyhed men rigtig nok ser det ud til :)

Jeg må hellere lægge lidt sillica gel i min kamerabox LOL

---

"*sigh*" <nospam@thankyou.com> skrev i en meddelelse
news:41226437$0$211$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
[klip]
> > .... Specielt billige glas får hurtigt glaspest (og det
> > produkt der ofte reklamerer med at beskytte mod glaspest virker kun
> > begrænset, og det er billigere at købe nye glas i længden).

Nope, det har vist ikke noget med glassenes pris at gøre. Jeg har
arvestykker, som næsten aldrig bliver brugt (vi har sgi ikke råd til at
drikke af så dyre glas) - mundblæste glas fra det gamle Kastrup Glasværk
(inden de blev slugt af Holmegaard). Glassene står simpelthen i skabet
og bliver grå. Jeg har fået at vide at det er glaspest, opstået fordi
glassene står bag blyindfattede ruder - altså, at det simpelthen skulle
være en kemisk reaktion i glasset p.g.a. blyindfatningen i skabslågerne,
men jeg kan ikke finde noget om det via hverken google eller altavista.

Det grå lag, som kan komme på billige glas kan (i hvert fald her i
huset) fjernes med en almindelig grøn skuresvamp.

> > ....
> ... der er den
> http://www.chem.helsinki.fi/~toomas/photo/fungus/
> ...

Ret 'klamt' at se på.

> Jeg må hellere lægge lidt sillica gel i min kamerabox LOL

Det har jeg altid haft ved mit gamle Konica spejlrefleks - har lige
checket, der er ingen 'fungusser'.
Husk at silica (i hvert fald det i pulverform) skal tørres i ovnen ved
omkring 50 grader en gang imellem for at blive ved med at virke. Mit
bliver hvidt, når det trænger til tørring - efter en tur i ovnen skifter
det farve til lyseblå, men det er vist en speciel slags. Det blev købt
for ca. 30 år siden - og virker endnu.

--
Froggy
--------------------------------------------------
Det er bedre at være en optimist, der tager fejl,
end at være en pessimist, der har ret...

---

On 17 Aug 2004 18:55:16 GMT, Peter Jensen
<usenet@pekajemaps.homeip.net> wrote:

>Froggy wrote:
>
>>> Jeg har forresten også en mærkelig en som jeg dog ikke ved om er
>>> rigtig..... der skulle efter sigende være en svamp der ikke bare
>>> sætter sig på glas men også beskadiger det! (nej det kommer ikke fra
>>> Mesteren selv).
>>>
>>> Gad vide hvad det er? :)
>>
>> Mener du det, der hedder/kaldes "glaspest"?
>
>Formentligt ikke ... glaspest er korrosion af glassets overflade. Det
>kommer typisk af at man doserer opvaskemiddel forkert og vasker ved for
>høj temperatur. Specielt billige glas får hurtigt glaspest (og det
>produkt der ofte reklamerer med at beskytte mod glaspest virker kun
>begrænset, og det er billigere at købe nye glas i længden).
>
>Jeg kan ikke forestille mig hvordan en svamp skulle kunne give glaspest.

Hm, får mig til at tænke på Kervran. Han opdagede at mikrororganismer
kunne omdanne grundstoffer til andre grundstoffer gennem en hidtil
ukendt molekylær proces F.ex. silicium (som glas jo for en stor del
består af), til kalk. Processen kaldes biologisk transmutation, og
teorien har netop kunnet forklare en masse anomale fænomener i naturen
som man ikke tidligere har kunnet finde en forklaring på.

Citat:

"The actinomycetes (streptomyces especially) can also transmute silica
into calcium."

http://5-dimension.org/members/kervran/BT-what_are.pdf
http://5-dimension.org/members/kervran/BT-ch5.pdf


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

---

> >>> Jeg har forresten også en mærkelig en som jeg dog ikke ved om er
> >>> rigtig..... der skulle efter sigende være en svamp der ikke bare
> >>> sætter sig på glas men også beskadiger det! (nej det kommer ikke fra
> >>> Mesteren selv).
> >>>
> >>> Gad vide hvad det er? :)
> >>
> >> Mener du det, der hedder/kaldes "glaspest"?
> >
> >Formentligt ikke ... glaspest er korrosion af glassets overflade. Det
> >kommer typisk af at man doserer opvaskemiddel forkert og vasker ved for
> >høj temperatur. Specielt billige glas får hurtigt glaspest (og det
> >produkt der ofte reklamerer med at beskytte mod glaspest virker kun
> >begrænset, og det er billigere at købe nye glas i længden).
> >
> >Jeg kan ikke forestille mig hvordan en svamp skulle kunne give glaspest.
>
> Hm, får mig til at tænke på Kervran. Han opdagede at mikrororganismer
> kunne omdanne grundstoffer til andre grundstoffer gennem en hidtil
> ukendt molekylær proces F.ex. silicium (som glas jo for en stor del
> består af), til kalk. Processen kaldes biologisk transmutation, og
> teorien har netop kunnet forklare en masse anomale fænomener i naturen
> som man ikke tidligere har kunnet finde en forklaring på.
>
> Citat:
>
> "The actinomycetes (streptomyces especially) can also transmute silica
> into calcium."
>
> http://5-dimension.org/members/kervran/BT-what_are.pdf
> http://5-dimension.org/members/kervran/BT-ch5.pdf
>
>
> --
> Rado
>
> Always listen to experts. They will explain what can't be done
> and why. Then do it. - Robert Heinlein


Hmmm kan de overleve en tur i opvaskemaskinen med chlor og det hele? Hælder
mere til fysikken ved glaspest....

Den anden 'svamp' er velkendt blandt folk der arbejder med mikroskoper,
kameraer, optik m.m. og den er ægte nok... bare google ordene glass og
fungus :)

Måske er den noget af det samme som dem du nævner? Den vokser bedst i mørke
og fugtighed så det gælder om få kameraet i en taske eller boks med et
system der kan holde luften nogenlunde/delvist fugtfri. Alternativet var
specielt UV-lys som trods alle odds(spørg ikke mig LOL) nåede langt nok ind
til at ordne dræbe svampen helt eller delvist :)

Helt seriøst, er der i nogen i gruppen der kan uddybe? Jeg har en del linser
der helst ikke må ødelægges.

Sætter pris på al info...


--
"Smagsdommere", "Rundkredspædagogik", "Vi er alle eksperter" -Fogh
Rasmussen, Ekspertmakulator & Statsminister

LOL jeg holder mest på: lyt til dem der ved noget (der har læst op på
tingene og arbejdet med dem, som oftest....... eksperter!) . Håber han
jokede dengang ellers tør jeg ikke køre over den næste bro de bygger LOL Nå,
OT ignorer

---

"*sigh*" <nospam@thankyou.com> wrote in message
news:4122f0b5$0$242$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > "The actinomycetes (streptomyces especially) can also transmute silica
> > into calcium."

Fabrikanter gør ting billigere for os, ved at droppe fordums tids
OVERDIMENSIONERING OG OVERFORSIGTIGHED.

Fint at de har fundet glassorter der er i % af % af tilfældende får lidt
uklarhed pga mikrobeskabt base eller lignende - vinglasset har kostet en øre
at producere og bliver ikke utæt af "glaspesten".

---

On Wed, 18 Aug 2004 08:01:19 +0200, "*sigh*" <nospam@thankyou.com>
wrote:


>> Citat:
>>
>> "The actinomycetes (streptomyces especially) can also transmute silica
>> into calcium."
>>
>> http://5-dimension.org/members/kervran/BT-what_are.pdf
>> http://5-dimension.org/members/kervran/BT-ch5.pdf
>>
>
>Hmmm kan de overleve en tur i opvaskemaskinen med chlor og det hele? Hælder
>mere til fysikken ved glaspest....

Bakterier og svampe er jo i luften alle vegne, så selvom man renser
tingene kan de hurtigt blive inficeret igen.

Hvad årsagen til det her fænomen er skal jeg ikke kunne sige, men man
bør jo overveje alle muligheder.

>Den anden 'svamp' er velkendt blandt folk der arbejder med mikroskoper,
>kameraer, optik m.m. og den er ægte nok... bare google ordene glass og
>fungus :)

Ødelægger den direkte glasset?


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

---

> >> Citat:
> >>
> >> "The actinomycetes (streptomyces especially) can also transmute silica
> >> into calcium."
> >>
> >> http://5-dimension.org/members/kervran/BT-what_are.pdf
> >> http://5-dimension.org/members/kervran/BT-ch5.pdf
> >>
> >
> >Hmmm kan de overleve en tur i opvaskemaskinen med chlor og det hele?
Hælder
> >mere til fysikken ved glaspest....
>
> Bakterier og svampe er jo i luften alle vegne, så selvom man renser
> tingene kan de hurtigt blive inficeret igen.

Jep jep men jeg tænkte mere på at hvis det sker ofte, så får de ikke meget
tid til at komme i gang og burde ikke kunne udrette så stor skade?

Men jeg ejer ikke en opvaskemaskine så jeg ved selvfølgelig ikke hvor lang
tid de får inden de bliver kogt.... :)

>
> Hvad årsagen til det her fænomen er skal jeg ikke kunne sige, men man
> bør jo overveje alle muligheder.

Lige mine ord heh

> >Den anden 'svamp' er velkendt blandt folk der arbejder med mikroskoper,
> >kameraer, optik m.m. og den er ægte nok... bare google ordene glass og
> >fungus :)
>
> Ødelægger den direkte glasset?

Ja, dens metabolisme/affaldsprodukter skader glasset permanent, linserne kan
blive ubrugelige... så jeg prøver med forskellige tørremidler at holde min
kamerataske rimelig fugtfri(kameraet skal selvfølgelig have låget af linsen
heh). Jeg prøvede at lægge 2 tynde hygiejnebind ind i tasken men det
reducerede kun fugtigheden med ca. 10% iflg. hygrometeret (og nu er mit
kamera perfumeret ugh). De fleste bleer/bind m.v. indeholder tørremidler
søsom acrylamid i form af en slags polymerting. De kan suge i lang tid og
kan optage meget vand uden at afgive væske eller blive fugtige. Spørgsmålet
er om de holder en ligevægt med for meget fugtighed og at det er prisen for
deres høje kapacitet. Må hellere tilsætte en anden slags tørremiddel(nej
ikke Pampers) ellers virker det ikke godt nok :)

Det må heller ikke blive for tørt, det skulle vist skade andre dele af
kameraet så jeg må prøve mig frem ;)

> --
> Rado
>
> Always listen to experts. They will explain what can't be done
> and why. Then do it. - Robert Heinlein
>

---

Rado wrote:
[klip]
>
> Citat:
>
> "The actinomycetes (streptomyces especially) can also transmute silica
> into calcium."

Hmmm, gad vide hvordan de små bæster opbevares i div. laboratorier.

--
Froggy
--------------------------------------------------
Det er bedre at være en optimist, der tager fejl,
end at være en pessimist, der har ret...

---

Froggy skrev:

>> "The actinomycetes (streptomyces especially) can also transmute silica
>> into calcium."

>Hmmm, gad vide hvordan de små bæster opbevares i div. laboratorier.

I plastic?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> >> "The actinomycetes (streptomyces especially) can also transmute silica
> >> into calcium."
>
> >Hmmm, gad vide hvordan de små bæster opbevares i div. laboratorier.
>
> I plastic?
>
> --
> Bertel
> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/

I deres yndlingsmad se'følgelig!

---

*sigh* wrote:
>>>> "The actinomycetes (streptomyces especially) can also transmute
>>>> silica into calcium."
>>
>>> Hmmm, gad vide hvordan de små bæster opbevares i div. laboratorier.
>>
>> I plastic?
>>
>> --
>> Bertel
>> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
>
> I deres yndlingsmad se'følgelig!

Tja - uden næring ville de nok gå i dvale og være svære at studere.
Det ser jo heller ikke ligefrem ud til at de æder sig gennem glasset.
Hvis de gjorde det ville glasskår og 'glemte' flasker vel ikke være så
stort et problem i naturen.
Man skulle tro, at de rent faktisk ville ødelægge glasset - i det
mindste på overfladen - men det ser ikke ud til at være tilfældet, når
det iflg. det tidligere link med linserne godt kan lade sig gøre at
fjerne belægningen.
Det er lidt mystisk, hvis de lever af siliciummen i glasset, skulle man
da tro at glasset ville ændre struktur.

--
Froggy
--------------------------------------------------
Det er bedre at være en optimist, der tager fejl,
end at være en pessimist, der har ret...

---

On Sat, 31 Jul 2004 16:42:27 +0200, "Simon Nielsen"
<news@REMOVETHISsiho.dk> wrote:


>Det sker ikke så tit men det er altså ikke ånder fra
>åndernes magt der har haft det sjovt med dig.
>
>Det glasbord som der skete det samme i udsendelsen er altså samme fænomen,
>der har kameramanden lænt sig op ad det og fået urenheden til at presse
>forkert lige i det sekund.

Nu var der bare lige det at en af beboerne tidligere havde stået på
bordet og malet loft uden at det gik i stykker. Så er det da sjovt at
det lige skal springe når en fotograf læner sig lidt op ad det med en
brøkdel af sin vægt.

Men uanset hvad sandheden er er der nok ingen der har mulighed for at
bevise den.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

---

"Simon Nielsen" <news@REMOVETHISsiho.dk> skrev:

> Glas er et meget sensitivt materiale selv om det faktisk er ret
> stærkt. Det glas man bruger i dag, til vinduer og drikkeglas etc.,
> kaldes float glas og er faktisk konstant flydende, det er bare så
> tyktflydende at man ikke kan nå at observere det ændre form.

Glas er ikke flydende, det er en sejlivet myte, der er et resultat af
den måde man i gamle dage producerede glas på. En metode, der
bevirkede, at glasset blev tykkere i bunden end i toppen.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

---

Morten Bjergstrøm wrote:
> "Simon Nielsen" <news@REMOVETHISsiho.dk> skrev:
>
>>Glas er et meget sensitivt materiale selv om det faktisk er ret
>>stærkt. Det glas man bruger i dag, til vinduer og drikkeglas etc.,
>>kaldes float glas og er faktisk konstant flydende, det er bare så
>>tyktflydende at man ikke kan nå at observere det ændre form.
>
>
> Glas er ikke flydende, det er en sejlivet myte, der er et resultat af
> den måde man i gamle dage producerede glas på. En metode, der
> bevirkede, at glasset blev tykkere i bunden end i toppen.

Du har vist ret. Emnet har tidligere været diskuteret herinde og hvis
man søger på google kan man se det/læse mere...

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Morten Bjergstrøm skrev:

>den måde man i gamle dage producerede glas på. En metode, der
>bevirkede, at glasset blev tykkere i bunden end i toppen.

Glasset kunne nu ikke vide hvilken vej det senere ville blive
vendt mens det størknede, men det er rigtigt at det med flydende
er en myte. Gamle dages glasproduktion var ikke så ensartet som
den nutidige, så det var ikke usædvanligt at en rude havde
forskellig tykkelse.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:

>> den måde man i gamle dage producerede glas på. En metode, der
>> bevirkede, at glasset blev tykkere i bunden end i toppen.
>
> Glasset kunne nu ikke vide hvilken vej det senere ville blive vendt
> mens det størknede, men det er rigtigt at det med flydende er en myte.
> Gamle dages glasproduktion var ikke så ensartet som den nutidige, så
> det var ikke usædvanligt at en rude havde forskellig tykkelse.

Før i tiden var små kvadratiske ruder ganske almindelige, siden det var
de nemmeste at lave. Under fremstillingen blev en side ofte lidt
tykkere end resten. Det giver sig selv at ruden sidder bedst hvis den
tykke side er nederst, så det var sådan man normalt monterede dem.
Desværre gav det senere liv til myten om at glas flyder. Her er en
fuldstændig gennemgang (på engelsk) der skulle slå myten endeligt ihjel:

http://www.glassnotes.com/WindowPanes.html

--
PeKaJe

A snake lurks in the grass.
      -- Publius Vergilius Maro (Virgil)

---

Morten Bjergstrøm wrote:

> Glas er ikke flydende, det er en sejlivet myte, der er et
> resultat af den måde man i gamle dage producerede glas på. En
> metode, der bevirkede, at glasset blev tykkere i bunden end i
> toppen.

Tænk evt. på et 30-40 år gammelt sort/hvid billedrør. Hvis glasset det er
lavet af var flydende burde røret have ændret facon ganske meget i løbet af
årene, pga. det store konstante atmosfæretryk.

--
Ulrik Smed
Denmark, Aarhus

---

"Pegasus" <troemoedelme@hotmail.com> writes:

> Ulrik Smed spake unto us:
>
>> Minder mig om det der 'Wonder-plast" man kunne købe som legetøj. En
>> slags modellérvoks som var meget tyktflydende. Lavede man en kugle og
>> lod den ligge, sank den sammen til at flad klat i løbet at nogen tid.
>> Men kuglen kunne også hoppe som en gummibold!
>
> Hov! Kan det fås endnu?
> --
> /Pegasus

Er det noget i den stil: http://www.thinkgeek.com/cubegoodies/toys/5ac8/
?
Hvis det er, så kan det :)

--
Med venlig hilsen
Jens Christian Gram
jussi@jussi.dk
Dataingeniørstuderende, 8. sem. proceskontrol, AAU
Systemadministrator, Institut for Fysik, AAU