---

Sony har udviklet et mørkt lærred, der skulle gøre det muligt at se
projicerede film i god kvalitet uden at mørklægge rummet.
http://www.danskhjemmebioforum.dk/phpBB2/viewtopic.php?t=9404
Lærredet "virker" ved at det i modsætning til normale hvide lærreder,
der reflekterer alle farver, kun reflekterer rødt, grønt og blåt lys. Da
det kun vil være en mindre del af baggrundsbelysningen, der indeholder
disse tre farver, vil lærredet være ret mørkt.
Men projektorer skulle - derimod - kun sende lys ud i disse tre farver,
og derfor vil alt det projicerede lys blive reflekteret.

Det, jeg ikke forstår, er, at så vidt jeg ved sender bagbelyste
projektorer (i modsætning til crt-projektorer) ikke kun lys ud i tre
bestemte bølgelænger; derimod mener jeg, at der er en del spredning på
de bølgelængder, der kommer ud af en sådan projektor. - Projektoren er
trods alt bagbelyst af en afaik normal glødepære - så hvis den kun
tillader tre bestemte bølgelængder at passere, så vil der vel stort set
ikke slippe noget lys igennem.
Derfor forstår jeg ikke, at lærredet kan "virke" med andet end
crt-projektorer - men crt-projektorer er afaik ikke særligt brugt længere.
Nogen?

-Rune

---

Rune Zedeler skrev:

>Det, jeg ikke forstår, er, at så vidt jeg ved sender bagbelyste
>projektorer (i modsætning til crt-projektorer) ikke kun lys ud i tre
>bestemte bølgelænger;

Passerer lyset ikke nogle farvefiltre? Jeg har gættet mig til at
der dannes et LCD-billede som pærelyset sendes igennem. I så fald
er det jo kun de tre grundfarver der slipper forbi.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:

> Passerer lyset ikke nogle farvefiltre? Jeg har gættet mig til at
> der dannes et LCD-billede som pærelyset sendes igennem. I så fald
> er det jo kun de tre grundfarver der slipper forbi.

Hvis der kun slippes tre frekvenser igennem, og lyskilden er en
glødepære, så vil i princippet alt lyset fra pæren jo blive bremset.
Det kan da ikke passe.

-Rune

---

"Rune Zedeler" <rz@daimi.au.dk> skrev i en meddelelse
news:cbp8a1$p8r$1@news.net.uni-c.dk...
> Bertel Lund Hansen wrote:
>
> > Passerer lyset ikke nogle farvefiltre? Jeg har gættet mig til at
> > der dannes et LCD-billede som pærelyset sendes igennem. I så fald
> > er det jo kun de tre grundfarver der slipper forbi.
>
> Hvis der kun slippes tre frekvenser igennem, og lyskilden er en
> glødepære, så vil i princippet alt lyset fra pæren jo blive bremset.
> Det kan da ikke passe.
>
> -Rune
>

Lyset passerer ikke filtrene efter hinanden (i serie), men gennem tre
forskellige filtre (parralelt) hvis lys derefter adderes.
/Kurt

---

Kurt Guldbæk wrote:

> Lyset passerer ikke filtrene efter hinanden (i serie), men gennem tre
> forskellige filtre (parralelt) hvis lys derefter adderes.

Det er jeg skam godt klar over.
Men da lys fra en glødepære består af alle frekvenser i det synlige
spektrum (+ nogle flere), så vil der være "uendeligt langt" imellem
fotoner med lige præcis een bestemt bølgelængde.
Altså: Givet f.eks. en milliard fotoner med bølgelængder uniformt
fordelt over intervallet fra 300nm til 800nm. Hvor mange af dem vil have
en bølgelængde på præcis 650nm? Forventet slet ikke nogen.
Så hvis en plade kun slipper de fotoner igennem, der netop har
bølgelængderne 450nm, 550nm og 650nm (blot eksempler - jeg ved ikke,
hvilke frekvenser RGB præcist bruger), så vil der slet ikke slippe nogen
igennem.

Det er det, jeg ikke forstår.

-Rune

---

Rune Zedeler skrev:

>Men da lys fra en glødepære består af alle frekvenser i det synlige
>spektrum (+ nogle flere), så vil der være "uendeligt langt" imellem
>fotoner med lige præcis een bestemt bølgelængde.

Fotoner har ikke bølgelængde.

>Altså: Givet f.eks. en milliard fotoner

Givet en bølgefront af lys af alle frekvenser vil der slippe en
masse igennem farvefiltrene.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> Det er jeg skam godt klar over.
> Men da lys fra en glødepære består af alle frekvenser i det synlige
> spektrum (+ nogle flere), så vil der være "uendeligt langt" imellem
> fotoner med lige præcis een bestemt bølgelængde.
> Altså: Givet f.eks. en milliard fotoner med bølgelængder uniformt
> fordelt over intervallet fra 300nm til 800nm. Hvor mange af dem vil have
> en bølgelængde på præcis 650nm? Forventet slet ikke nogen.
> Så hvis en plade kun slipper de fotoner igennem, der netop har
> bølgelængderne 450nm, 550nm og 650nm (blot eksempler - jeg ved ikke,
> hvilke frekvenser RGB præcist bruger), så vil der slet ikke slippe nogen
> igennem.

Et farvefilter lader et interval af bølgelænger passere, fx som en
klokkeformet graf med bølgelængden ud af x-aksen og intensiteten op ad
y-aksen, eller andre sjove former.

Btw, til Bertel - en foton har da en bølgelængde.

Mvh,

Lasse

---

Lasse R skrev:

>Btw, til Bertel - en foton har da en bølgelængde.

Hvis man vælger at forklare et eksperiment ved lysets fotonnatur,
giver det ikke mening at snakke om en bølgelængde, men det samme
lys kan beskrives som en bølge.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> Hvis man vælger at forklare et eksperiment ved lysets fotonnatur,
> giver det ikke mening at snakke om en bølgelængde, men det samme
> lys kan beskrives som en bølge.

Du er vist ude, hvor du ikke kan bunde.

Mvh,

Lasse

---

Lasse R skrev:

>> Hvis man vælger at forklare et eksperiment ved lysets fotonnatur,
>> giver det ikke mening at snakke om en bølgelængde, men det samme
>> lys kan beskrives som en bølge.

>Du er vist ude, hvor du ikke kan bunde.

Hvad mener du? Man kan ikke tale om en bølgelængde af en
partikel. En bølge er en bevægelse der forplanter sig.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> Hvad mener du? Man kan ikke tale om en bølgelængde af en
> partikel. En bølge er en bevægelse der forplanter sig.

Det er detop det, man kan med fotoner - Young's dobbeltspalteforsøg.

Mvh,

Lasse

---

(i forlængelse af mit andet indlæg)

Udledningen af formlen for lysets brydningsvinkel i et medie behandler også
bølgelængden helt geometrisk, nærmest som en mekanisk bølge. Og dette gælder
også for individuelle fotoner.

Mvh,

Lasse

---

Lasse R skrev:

>Udledningen af formlen for lysets brydningsvinkel i et medie behandler også
>bølgelængden helt geometrisk, nærmest som en mekanisk bølge. Og dette gælder
>også for individuelle fotoner.

Individulle fotoner er ikke en bølgebevægelse.

Lyset har en dobbeltnatur (eller hvordan man nu vil udtrykke
det), men det giver ikke mening at overføre begreber fra den ene
model til den anden, selv om begge modeller kan bruges på samme
forsøg.

Individuelle fotoner reflekteres ikke som en bølge, men som et
projektil eller en bold.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:et32e0prm6m1sng5o86i92nqut4u0g4j13@news.stofanet.dk...
> Lasse R skrev:
>
> >Udledningen af formlen for lysets brydningsvinkel i et medie behandler
også
> >bølgelængden helt geometrisk, nærmest som en mekanisk bølge. Og dette
gælder
> >også for individuelle fotoner.
>
> Individulle fotoner er ikke en bølgebevægelse.
>
> Lyset har en dobbeltnatur (eller hvordan man nu vil udtrykke
> det), men det giver ikke mening at overføre begreber fra den ene
> model til den anden, selv om begge modeller kan bruges på samme
> forsøg.
>
> Individuelle fotoner reflekteres ikke som en bølge, men som et
> projektil eller en bold.

fotoner absoberes og den overskydende energi udsendes som en foton.

googlesøgning: foton bølgelængde
Foton: Den til en bestemt bølgelængde hørende mindste enhed af
elektromagnetisk energi. Opfører sig som uladet,
masseløs partikel, der bevæger sig med lysets hastighed.

---

"kjaer" <novillykn@spamgreennet.gl> skrev i en meddelelse
news:Qg9Ec.309$AW3.153@news.get2net.dk...
>
> "Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
> news:et32e0prm6m1sng5o86i92nqut4u0g4j13@news.stofanet.dk...
> > Lasse R skrev:
> >
> > >Udledningen af formlen for lysets brydningsvinkel i et medie behandler
> også
> > >bølgelængden helt geometrisk, nærmest som en mekanisk bølge. Og dette
> gælder
> > >også for individuelle fotoner.
> >
> > Individulle fotoner er ikke en bølgebevægelse.
> >
> > Lyset har en dobbeltnatur (eller hvordan man nu vil udtrykke
> > det), men det giver ikke mening at overføre begreber fra den ene
> > model til den anden, selv om begge modeller kan bruges på samme
> > forsøg.
> >
> > Individuelle fotoner reflekteres ikke som en bølge, men som et
> > projektil eller en bold.
>
> fotoner absoberes og den overskydende energi udsendes som en foton.

http://www.frborg-gymhf.dk/eh/interaktivfysik/foton/foton.htm
Her er en lille tegnefilm der viser hvordan

---

> Individulle fotoner er ikke en bølgebevægelse.
>
> Lyset har en dobbeltnatur (eller hvordan man nu vil udtrykke
> det), men det giver ikke mening at overføre begreber fra den ene
> model til den anden, selv om begge modeller kan bruges på samme
> forsøg.
>
> Individuelle fotoner reflekteres ikke som en bølge, men som et
> projektil eller en bold.

Du har altså misforstået dobbeltnaturen. Den består ikke i, at enkelte
fotoner er partikler og flere er bølger...

I Young's dobbeltspalteforsøg sendes en enkelt foton (virker også med
elektroner og protoner) gennem to spalter, og fotonen laver interferens med
sig selv, hvilket betyder, at den opfører sig som en bølge der passerer
begge spalter samtidig.

Interferensmønsteret stemmer overens med det som vand ville lave hvis en
bølge passerede gennem samme spalter i et bassin - hvis det altså var muligt
at lave bølgebevægelser i vand med så høj en frekvens.

Bølgeegenskaben for disse (evt individuelle) partikler forklarer også
brydning i medier og mange andre ting.

Mvh,

Lasse

---

Lasse R wrote:

> Et farvefilter lader et interval af bølgelænger passere, fx som en
> klokkeformet graf med bølgelængden ud af x-aksen og intensiteten op ad
> y-aksen, eller andre sjove former.


Ja - og så er vi tilbage ved udgangsproblemstillingen: Det lys, der
kommer ud af projektoren, består ikke kun af tre bølgelængder men af en
masse bølgelængder - og så kan jeg ikke forstå, at lærredet kan virke
ordentligt.

Hvis det lys, der skal vises på lærredet kommer fra en glødepære i stil
med de glødepærer, der står for baggrundsstøjen, så kan jeg ikke forstå,
at man ved at sortere i bølgelængder kan sørge for, at "meget mere" af
lyset fra den ene pære end fra den anden reflekteres af lærredet.

-Rune

---

> Ja - og så er vi tilbage ved udgangsproblemstillingen: Det lys, der
> kommer ud af projektoren, består ikke kun af tre bølgelængder men af en
> masse bølgelængder - og så kan jeg ikke forstå, at lærredet kan virke
> ordentligt.

Bølgelængderne i et interval ligger nær hinanden og har næsten samme farve
(R, G eller B).

Mvh,

Lasse

---

Rune Zedeler skrev:

>Hvis det lys, der skal vises på lærredet kommer fra en glødepære i stil
>med de glødepærer, der står for baggrundsstøjen, så kan jeg ikke forstå,
>at man ved at sortere i bølgelængder kan sørge for, at "meget mere" af
>lyset fra den ene pære end fra den anden reflekteres af lærredet.

Hvis man lader lærredet absorbere næsten alle frekvenser undtagen
nogle bånd lige omkring de tre grundfarver, så vil man have
fjernet en stor procentdel af det lys der normalt laver støj. Det
svarer jo også til at det ser mørkt ud (men ikke sort). Der vil
stadig være noget udefra kommende lys der kan ses, men meget
mindre end ellers.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:

> Hvis man lader lærredet absorbere næsten alle frekvenser undtagen
> nogle bånd lige omkring de tre grundfarver, så vil man have
> fjernet en stor procentdel af det lys der normalt laver støj.

Ja, men man vil fjerne samme procentdel af lyset fra pæren i projektoren.
Kan det virkelig passe, at det kun er en lille procentdel af lyset fra
pæren, der slipper ud, selv når der vises "hvid skærm"?

-Rune

---

Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> writes:

> Lasse R skrev:
>
>>Btw, til Bertel - en foton har da en bølgelængde.
>
> Hvis man vælger at forklare et eksperiment ved lysets fotonnatur,
> giver det ikke mening at snakke om en bølgelængde,

Jo, det giver mening. Du er sikkert bekendt med sammenhængen mellem
energi og bølgelængde for fotoner:

E = h c/lambda

(hvor h er Plancks konstant og c er lyshastigheden). Hvis fotonen har
en energi -- og det har den selvfølgelig -- kan man altså også tildele
den en bølgelængde.

Hvis du kigger i fysiklitteraturen vil du også hurtigt se, at det er
helt normalt at snakke om en fotons bølgelængde.

--
Jesper Harder <http://purl.org/harder/>