/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Tænksom opgaveløsning?
Fra : Aino


Dato : 08-05-01 12:17

Pumba har en meget lav stresstærskel, og er en situation bare lidt
ophidsende bliver han hurtigt så stresset, at han reagerer irrationelt.
Vi har derfor fået det råd at arbejde med hans stressniveau, f.eks. skal
han fodres på græsplænen /hver gang/ og ikke kun ind imellem. Jeg kunne
derfor godt tænke mig nogle ideer til opgaver, der kræver
gennemtænkning. Dem vi kender er følgende:

Søgning efter godbidder
Han afsøger ivrigt området totalt usystematisk.

Godbid under noget
Meget populært med f.eks. en godbid under en snegletallerken af stål.
Den bliver med al magt slået til, så den ryger hen ad gulvet, indtil
godbidden kommer ud.

Legetøj fremvises medens han er afdækket og gemmes så i andet rum
Han drøner rundt i huset og leder fortrinsvis tidligere brugte
gemmesteder, som han gerne checker 3-4 gange.

Godbid lagt ind under det ene af to ens bægre
Han snuser hurtigt for et syns skyld (fordi jeg kræver det) hvorefter
han udvælger en som han 'peger' på. Aller helst vil han hurtigt vælte
bægeret, så jeg er nødt til at holde på det, og derfor 'peger' han ved
at kradse på min hånd indtil jeg løfter bægeret. Valgte han forkert,
venter han utålmodigt på, at jeg igen gemmer godbidden, så han kan komme
til at pege. Hvorfor bruge 30 sek. på at snuse sig frem til det rette
bæger, når man på et minut kan nå at pege 8 gange, og have ret 50 % af
gangene?

Jeg er ikke ude på at gøre vold på hans natur, og ved indlæring er jeg
da også meget tilfreds med, at han entusiastisk bare prøver alt muligt
og ser hvad der giver bonus. Men jeg kunne altså godt tænke mig at prøve
at stimulere hans tænksomhed lidt. Er der nogen der kender opgaver til
en hund, hvor denne er nødt til at 'sætte sig ned' og analysere
problemet for at kunne løse det (og udløse beløningen)?

--
Mvh Aino

Never trust anything that can think for itself if you can't see where it
keeps its brain. - Mr Weasley

 
 
Pernille Lauridsen (08-05-2001)
Kommentar
Fra : Pernille Lauridsen


Dato : 08-05-01 14:28

Jeg har ikke på stående fod nogen forslag, men vil prøve at tænke lidt over
det. Men pas samtidig på at du ikke kommer til at lære ham noget, du senere
fortryder. Jeg kender et par, der har en rottweiler, Bjørn, som de trænede
til forskellige tænke opgaver. Blandt andet lærte de ham at hiver skuffer ud
og at åbne døre. Hvilket de inderligt fortrød den dag, de havde sat en stor
oksested til at blive lun i ovnen, men de lige hentede noget på
tankstationen, og lod hunden alene.
Sådan en 2 kilos oksesteg smager nu godt, skulle jeg hilse og sige fra
Bjørn*GGG*





Aino (09-05-2001)
Kommentar
Fra : Aino


Dato : 09-05-01 07:17

Pernille Lauridsen wrote:
>
> Jeg har ikke på stående fod nogen forslag, men vil prøve at tænke lidt over
> det.

Tak, jeg vil gerne høre det, også selv om det måske først er om flere
uger, der kommer en ide.

> Hvilket de inderligt fortrød den dag, de havde sat en stor
> oksested til at blive lun i ovnen, men de lige hentede noget på
> tankstationen, og lod hunden alene.
> Sådan en 2 kilos oksesteg smager nu godt, skulle jeg hilse og sige fra
> Bjørn*GGG*

*LOL*
OK, den vil jeg have i mente


--
Mvh Aino

Never trust anything that can think for itself if you can't see where it
keeps its brain. - Mr Weasley

Nanna Lise Vester (08-05-2001)
Kommentar
Fra : Nanna Lise Vester


Dato : 08-05-01 17:31

Aino <aij@topsoe.dk> wrote:

> Er der nogen der kender opgaver til
> en hund, hvor denne er nødt til at 'sætte sig ned' og analysere
> problemet for at kunne løse det (og udløse beløningen)?

Det er nok de færreste hunde der ligefrem sætter isg ned og tænker inden
de går i krig med en opgave. At prøve sig frem til der er noget der
giver bonus er der i mod normal hundeadfærd, vil jeg mene.

Har du prøvet at gå spor med din hund. Her får den både mulighed for at
arbejde med noget der gør den psykisk træt og den får kun belønning,
hvis den følger sporet.

Hvis du mangler information om hvordan du lærer din hund at gå spor så
bare sig til.......

Med venlig hilsen
____________________
Nanna Lise Vester
Email: nanna@redningshund.dk
http://www.redningshund.dk

Aino (09-05-2001)
Kommentar
Fra : Aino


Dato : 09-05-01 07:23

Nanna Lise Vester wrote:
>
> Aino <aij@topsoe.dk> wrote:
>
> > Er der nogen der kender opgaver til
> > en hund, hvor denne er nødt til at 'sætte sig ned' og analysere
> > problemet for at kunne løse det (og udløse beløningen)?
>
> Det er nok de færreste hunde der ligefrem sætter isg ned og tænker inden
> de går i krig med en opgave.

Det var også i anførselstegn. Jeg mente bare, at en voldsom og ophidset
(stressende) tilgang ikke skulle belønnes (i denne øvelse)

> Har du prøvet at gå spor med din hund. Her får den både mulighed for at
> arbejde med noget der gør den psykisk træt og den får kun belønning,
> hvis den følger sporet.

Er det noget, man 'bare' kan gøre, kræver det lang forberedelse, skal
man være flere (mennesker)?

> Hvis du mangler information om hvordan du lærer din hund at gå spor så
> bare sig til.......

Jamen så siger jeg til. Jeg vil meget gerne høre mere.

--
Mvh Aino

Never trust anything that can think for itself if you can't see where it
keeps its brain. - Mr Weasley

Nanna Lise Vester (09-05-2001)
Kommentar
Fra : Nanna Lise Vester


Dato : 09-05-01 12:57

Om indlæring af spor
___________________

Hej Aino

Spor kræver lidt forberedelse. Du behøver ikke have hjælp af andre
mennesker, men på sigt kan det være godt at gøre brug af andre personer
også, så det ikke altid er dit eget spor hunden kommer til at gå.

Du kan starte indlæringen af spor på flere forskellige måder.
1) Godbidspor
2) Slæbespor
3) Forfølgelsesspor

Det er meget forskelligt hvad folk bruger under indlæring. Jeg ville
starte med 1 eller 2. 3 er en god metode til at gøre hunden virkelig
motiveret, men er det stress du arbejder med er det måske ikke den
bedste metode for dig.

Ad1) Du finder et område, skov, mark med græs eller brak, eller hede
eller hvad du har i dit område. Det skal være et sted hvor der ikke går
ret mange mennesker. Du finder et sted hvor du vil starte og mærker det
så du kan finde det igen. Med dig har du godbider (pølse stykker, ost,
lever, fiskefrikadeller eller hvad din hund nu måtte sætte størst pris
på). Så er det bare at gå derud af, fin gerne et punkt i horisonten at
gå efter, i dine fodspor lægger du nu en godbid. Det gør du ca 100 meter
så stopper du.
Lad sporet ligge en halv time og hent så vovsen. Nu skal du stille og
roligt få den interesseret i sporet, den vil sikkert opdage den første
godbid hurtigt og lidt efter den anden osv. Hav tålmodighed ikke pres
hunden frem. Inden længe vil hunden gå spor. Næste gang kan du evt nøjes
med godbider for hvert. 3. skridt osv.

Ad2) Du tager en gammel sok, fylder den med fiskeboller, binder en knude
på den og en lang snor i enden. Så trækker du denne sok efter dig (tag
snoren mellem benene) og gå ca. 100 meter, for enden af sporet ligger du
en lille portion fiskeboller. Dette plejer at få de fleste hunde til at
gå spor. Det dufter simpelhen for godt. Sokken kan du komme i plastpose
og lægge den i fryseren så kan den bruges mange gange.

Ad3) Ved forfølgelsesspor skal du bruge en person mere. Denne person
(figuranten) udstyrer du med godbider eller hundens favorit legetøj. Tag
hunden og personen med ud i skoven eller et andet egnet sted. Det er nu
figurantens opgave at gøre hunden interesseret i legetøjet, når hunden
er virkelig fokuseret på figuranten (hav hunden i snor så den ikke kan
nå figuranten) så løber figuranten afsted ind i skoven mens han kalder
på hunden. Lad figuranten løbe et par hunderede meter. 10 minutter efter
lader du hunden følge efter i line. Dette bliver en jagt for hunden og
virker som regel meget motiverende. Når hunden når frem til figuranten
får den sin belønning. Figuranten kan også springe op som en hare og
løbe videre når I nærmere jer. Stå så stille indtil figuranten er helt
væk igen og fortsæt sporet. Dette er virkelig sjovt.

Generelt:
Det er en god idé at anskaffe sig en sporsele og en sporline til
hunden.Selen gør at hunden kan få ordenlig ludt til hjernen. Har man
bare hunden i halsbånd og den drøner afsted vil halsbåndet stramme og
spærre for luftvejene. Sporlinen giver hunden mere line at arbejde i.

Efterhånden kan man lægge genstande på sporet og lære hunden at samle
dem op. Men inden du begynder på det skal hunden lære at følge et spor
og aportere.

Der er mange meninger og teorier om hvordan man skal indlære spor. Jeg
er ikke ekspert på området, så det kan være fint at forhøre sig flere
forskellige steder, eller at få en der har forstand på spor med de
første gange. Egentlig er det ikke hunden der skal lære at gå spor - den
kan det udmærket, det os der skal lære at gå spor med hunden.

God fornøjelse. Sporsøg er efter min mening én af de sjoveste
hunde-dicipliner.

Med venlig hilsen
____________________
Nanna Lise Vester
Email: nanna@redningshund.dk
http://www.redningshund.dk

Pernille Lauridsen (09-05-2001)
Kommentar
Fra : Pernille Lauridsen


Dato : 09-05-01 14:38

Hejsa Nanna

Du gi'r en ret god beskrivelse, så de eneste kommentar jeg vil komme med er:
Godbider på sporet: Ikke for store stykker. Fx stykker på en halv cm
størrelse.
Og gerne rød!! wienerpølse eller lign. Så kan du nemlig oxo se om I er på
rette vej.

Sørg for at hunden er godt afluftet inden I starter. Ellers kan
koncentrationen godt blive forstyrret*S*

Og pas på hvis hunden er for mad glad. I starten er det helt fint med
godbider på sporet. Men når hunden har fattet ideen, så skal de ikke bruges
så ofte mere. Og tilsidst kun engang i mellem, for at gøre sporarbejdet
afvekslende.
Jeg har en rottweiler på nu 9 år. Og han elsker sporarbejde OG mad. Og da
han godt vidste at for enden af sporet lå der altid en frikadelle eller
andet lidt ekstra lækkert, lærte han hurtigt at tage sporet (Med knæk osv) i
galop. Finde og æde frikadellen og så tage selve sporet perfekt.....I MODSAT
retning!!!!
Så prøvede jeg med torskerogn på dåse, hvor jeg kun lige åbner en anelse for
dåsen (Så han kan lugte det, men ikke få fat på den, før jeg er der) og det
har hjulpet.


--
Venlig hilsen Praxis©



Aino (09-05-2001)
Kommentar
Fra : Aino


Dato : 09-05-01 14:50

Hej Nanna og Praxis

Takker for hjælpen begge to, det må afprøves her i den lange weekend.

Vi har netop købt en sele, da jeg har hørt, at store hunde kan få
problemer med skjoldbruskkirtelen med alm. halsbånd, og så kan man jo
lige så godt prøve hvad man kan for at undgå det. Jeg ved ikke hvad en
sporline er, men det lyder som om vores spolesnor kan bruges.

Vi går nok efter metode 1 eller 2, for stressens skyld

Det eneste problem bliver at finde et område uden mennesker i det
dejlige vejr, vi har nu.

Det lyder sjovt, det kan være det bliver det nye 'træningshit' herhjemme



--
Mvh Aino

Never trust anything that can think for itself if you can't see where it
keeps its brain. - Mr Weasley

Nanna Lise Vester (09-05-2001)
Kommentar
Fra : Nanna Lise Vester


Dato : 09-05-01 15:24

Aino <aij@topsoe.dk> wrote:

> Vi har netop købt en sele, da jeg har hørt, at store hunde kan få
> problemer med skjoldbruskkirtelen med alm. halsbånd, og så kan man jo
> lige så godt prøve hvad man kan for at undgå det. Jeg ved ikke hvad en
> sporline er, men det lyder som om vores spolesnor kan bruges.

En sporline er egentlig bare et tov på et sted mellem 10 og 15 meter,
som man hæfter i sporselen.

Jeg er helt enig i at man ikke skal blive ved med at have godbider på
sporet ret længe, lige så snart hunden forstår konceptet skal de væk. Du
skal så i stedet for overveje, hvad målet med sporet skal være. Om
hunden som jeg nævnte skal kunne finde og markerer genstande eller om
den bare skal aktiveres og finde en belønning i enden af sporet. Det
sidste kan være ganske udmærket men praktiserer man det for meget kan
det blive svært at få hunden til at fokuserer på genstande undervejs på
sporet.

Brug gerne en beholder osm du kan komme maden for enden af sporet i, en
dåse eller lignende ellers vil hunden få færten af maden på lang afstand
og ikke gå spor det sidste stykke men i stedet gå direkte efter maden.

Held og lykke. Din hund vil sikkert elske det
med venlig hilsen

____________________
Nanna Lise Vester
Email: nanna@redningshund.dk
http://www.redningshund.dk

http://indy.cetus.dk om træning og meget andet.

Tina Sylvester Gusta~ (09-05-2001)
Kommentar
Fra : Tina Sylvester Gusta~


Dato : 09-05-01 19:02

Hejsa

mht. sporet vil jeg lige sige at når hunden har fattet pointen og du bliver
en kende rutineret, så drop slutmarkeringen på sporet. Hunden fanger ret
hurtigt, at når han når til denne markering, ja så er der godbidder,
yndlingsbolden el.lign. og så har man en hund som laver et hurtigt, febrilsk
og uorganiseret søg, fordi den bare vil frem til slutningen. Som nævnt i en
af de sidste svar er det en god idé med ting i selve sporet. Du kan så lære
hunden at lægge sig ved dem, appotere eller give hals, når han er fremme ved
dem. Men I skal som også er nævnt først lære at lægge og gå sporet.

Jeg lærte iøvrigt min hund "højre" og "venstre", hvilket var utrolig
dejligt, når jeg gik tur i skoven uden snor på
- på hunden altså. Jeg ved ikke om du kan bruge idéen, men nu er den der!

Tina



Aino (10-05-2001)
Kommentar
Fra : Aino


Dato : 10-05-01 07:25

Tina Sylvester Gustafsen wrote:
>
> ... drop slutmarkeringen på sporet. Hunden fanger ret
> hurtigt, at når han når til denne markering, ja så er der godbidder,
> yndlingsbolden el.lign. og så har man en hund som laver et hurtigt, febrilsk
> og uorganiseret søg, fordi den bare vil frem til slutningen.

Hmmm, lige det jeg gerne vil undgå.

I øvrigt bruger vi aldrig legetøj som belønning. Vi fik engang til
træning anbefalet at bruge det, når der var lidt tid efter en øvelse. Vi
legede i 30 sek., herefter brugte jeg 10 min på at dæmpe ham ned igen,
så vi kunne træne videre...

> ...god idé med ting i selve sporet. Du kan så lære
> hunden at lægge sig ved dem, appotere eller give hals, når han er fremme ved
> dem.

Hvis han skal undgå ophidselse, er det nok bedst, hvis han lægger sig.
Skal han så fortsætte i sporet bagefter? Hvordan angives det, når sporet
er slut?

> Jeg lærte iøvrigt min hund "højre" og "venstre", hvilket var utrolig
> dejligt, når jeg gik tur i skoven uden snor på

Det er vi faktisk allerede igang med, men det skal vel ikke bruges ved
sporsøgning?


--
Mvh Aino

Never trust anything that can think for itself if you can't see where it
keeps its brain. - Mr Weasley

Aino (10-05-2001)
Kommentar
Fra : Aino


Dato : 10-05-01 07:15

Nanna Lise Vester wrote:
>
> Du skal så i stedet for overveje, hvad målet med sporet skal være. Om
> hunden som jeg nævnte skal kunne finde og markerer genstande eller om
> den bare skal aktiveres og finde en belønning i enden af sporet. Det
> sidste kan være ganske udmærket men praktiserer man det for meget kan
> det blive svært at få hunden til at fokuserer på genstande undervejs på
> sporet.

Jeg har ingen ambitioner om at få en (konkurrence-)dygtig sporhund, som
al anden af vores træning skal det være et middel til f.eks. samvær,
aktivering e.l., og i dette tilfælde altså til at indse, at rolig
koncentration kan give mere succes end eksalteret drønen-derudaf. Kan du
med din erfaring anbefale, hvad jeg så bør satse på?

> Brug gerne en beholder osm du kan komme maden for enden af sporet i, en
> dåse eller lignende ellers vil hunden få færten af maden på lang afstand
> og ikke gå spor det sidste stykke men i stedet gå direkte efter maden.

Det lyder særdeles relevant med Pumba

> Held og lykke. Din hund vil sikkert elske det

Tak, jeg glæder mig til at prøve

--
Mvh Aino

Never trust anything that can think for itself if you can't see where it
keeps its brain. - Mr Weasley

Nanna Lise Vester (11-05-2001)
Kommentar
Fra : Nanna Lise Vester


Dato : 11-05-01 10:04

Aino <aij@topsoe.dk> wrote:

Hej igen

At træne med genstande på sporet er meget sjovt selvom man ikke skal
"bruge" det til noget.

I Norske Redningshunder, hvor jeg træner for tiden siger man at hvis man
bruger genstande på sporet, bør man betragte hver eneste genstand som
afslutningen på sporet. Dvs har man fem genstande så har man egentlig
også fem spor. Hver eneste genstand skal belønnes på samme måde, man bør
ikke gøre noget særligt ud af den ene frem for den anden. Det vi ønsker
er jo den samme markering af hver eneste genstand.

Hvis du vil prøve det med genstande, så skal du først beslutte dig for
hvordan hunden skal markerer dem. Jeg bruger aportering, andre bruger at
hunden samler op og sætter sig på stedet, nogen vil at hunden skal dække
af foran genstanden og andre bruger halsgivning. Uanset hvad du vælger
skal du lære hunden det uden for sporet som et moment for sig selv.
først når den er sikker i at markere genstande uden for sporet og har
lært at gå spor kan du koble de to ting sammen. Som belønning for
markering af genstande er godbider jo nok at foretrække frem for leg,
hvis din hund let stresser op.

Jeg synes du skulle prøve at starte med et godbidspor, og se hvordan det
går. Jeg er enig med Tina i at slutgenstande ikke er en god ting, men
det kan det være de første par gange man går spor, for at få hundens
motivation kørt lidt op. Ved godbidsporet behøver du egentlig ikke lægge
nogen slut"godbid". Når der ikke er flere godbider i sporet er sporet
slut. Prøv det nogen gange og skriv gerne i nyhedsgruppen hvordan det
går, der er sikkert også mange andre der har gode råd. Denne metode er
ikke nødvendigvis den bedste !

Hvis du har mulighed for det så er det en god idé at have en med lidt
sporerfaring (gerne meget med de første gange.......

Nu skal jeg ud med Indy.... skriv endelig og fortæl hvordan det går

Med venlig hilsen

____________________
Nanna Lise Vester

Email: nanna@redningshund.dk
http://www.redningshund.dk
http://indy.cetus.dk (Nova Scotia Duck Tolling Retriever)

Tina Sylvester Gusta~ (11-05-2001)
Kommentar
Fra : Tina Sylvester Gusta~


Dato : 11-05-01 23:33

Hejsa igen

Jeg kan kun sige, at jeg er fuldstændig enig med Nanna omkring indlæringen
af genstande på sporet. Og jeg vil give dig ret i, at det bedste for din
hund sikkert vil være, at han skal lægge sig/sætte sig for at markere
genstanden.

Med hensyn til slutmarkering.... Ja de første mange gange vil det være rart
for dig at vide, hvor sporet ender, så evt. godbiddesporet, som Nanna nævner
er en mulighed. Når du bliver mere rutineret i at lægge sporet, lærer du at
have et fokuspunkt i horisonten eller noget andet, som kan hjælpe dig til at
se enden på sporet. Det vigtigste er, at hunden ikke ser dit fokus med samme
betydning, så kan du jo ligeså godt sætte en pind. Giver det mening?

Når I har "frikvarter" til træning og de andre leger, hvad laver du og
hunden så? Jeg kan forstå, at I forståeligt nok ikke leger med legetøj, men
bliver han ikke lige så eksalteret af at se alle de andre hunde fræse
afsted?? Jeg kunne forestille mig, at en kort gåtur væk fra de andre ville
fylde tiden, men det er jo ikke videre socialt....

Er han i øvrigt til at have med at gøre under træningen? Hvad gør du inden I
begynder til træning? Går en tur, "varmer op", ingenting.....
jaja, jeg er bare nysgerrig... Hvad er han i øvrigt for én?

go´weekend i øvrigt....

Tina



Aino (14-05-2001)
Kommentar
Fra : Aino


Dato : 14-05-01 12:28

Tina Sylvester Gustafsen wrote:

> Når I har "frikvarter" til træning og de andre leger, hvad laver du og
> hunden så?

Faktisk har vi opgivet at gå til træning her i foråret, og besluttet
istedet at arbejde målrettet med hans (vores) problemer. Tidligere til
træning har han altid fået lov til at løbe løs og lege med i
frikvarteret, men har altid været svær at få dæmpet ned. Siden sidste
træning sluttede i december, er han kørt mere og mere op (han er nu 21
mdr).

Han er usikker når han møder andre hanhunde, og gejler på få sek. helt
op, så jeg har ham ikke længere løs. Vi træner nu kun alene, og har
derudover søgt hjælp. Her har vi (blandt andet) fået anbefalet at
arbejde med hans stressniveau.

>
> Er han i øvrigt til at have med at gøre under træningen? Hvad gør du inden I
> begynder til træning? Går en tur, "varmer op", ingenting.....

Da vi gik til træning gik jeg altid en tur på en times tid inden for at
prøve at tage toppen... Han er meget lærenem, men kan f.eks. ikke
rigtigt klare pauserne, medens træneren forklarer, for der skal bare ske
noget hele tiden, når man er til træning.

> jaja, jeg er bare nysgerrig... Hvad er han i øvrigt for én?

Han er en blanding, og vi har fået at vide, at det nok forklarer noget.
Han har nogle 'venlige opsøgende' drifter fra labrador og golden
retriever, der får ham til at søge kontakt, hvorefter nogle mere
'fremmedsky' drifter fra collie og schæfer slår ind og siger, at nu blev
det alt for tæt. Det forvirrer ham. Og når man så i forvejen stresser
*meget* let, så...

Hvis vi kunne få det alt for høje hverdags-stress niveau ned, ville vi
have en større chance for at lære ham ikke at reagere, når der går en
anden hund 500 m væk.


--
Mvh Aino

Never trust anything that can think for itself if you can't see where it
keeps its brain. - Mr Weasley

Kim Johansen (15-05-2001)
Kommentar
Fra : Kim Johansen


Dato : 15-05-01 12:31

Hej Aino.

Du kan proeve denne her:
Bach Flower Remedy Mix

Heather-Clematis
Ce-rato- Chestnut Bud
4drops twice/Day.

Jeg har selv proevet det paa mange drifthoeje hunde under indlaering og det
virker utroligt godt.Det er et rent naturprodukt og er fuldstaendig hamloes.
MVH
Kimmi.

Aino <aij@topsoe.dk> wrote in message news:3AFFC145.895B7A0@topsoe.dk...
> Tina Sylvester Gustafsen wrote:
>
> > Når I har "frikvarter" til træning og de andre leger, hvad laver du og
> > hunden så?
>
> Faktisk har vi opgivet at gå til træning her i foråret, og besluttet
> istedet at arbejde målrettet med hans (vores) problemer. Tidligere til
> træning har han altid fået lov til at løbe løs og lege med i
> frikvarteret, men har altid været svær at få dæmpet ned. Siden sidste
> træning sluttede i december, er han kørt mere og mere op (han er nu 21
> mdr).
>
> Han er usikker når han møder andre hanhunde, og gejler på få sek. helt
> op, så jeg har ham ikke længere løs. Vi træner nu kun alene, og har
> derudover søgt hjælp. Her har vi (blandt andet) fået anbefalet at
> arbejde med hans stressniveau.
>
> >
> > Er han i øvrigt til at have med at gøre under træningen? Hvad gør du
inden I
> > begynder til træning? Går en tur, "varmer op", ingenting.....
>
> Da vi gik til træning gik jeg altid en tur på en times tid inden for at
> prøve at tage toppen... Han er meget lærenem, men kan f.eks. ikke
> rigtigt klare pauserne, medens træneren forklarer, for der skal bare ske
> noget hele tiden, når man er til træning.
>
> > jaja, jeg er bare nysgerrig... Hvad er han i øvrigt for én?
>
> Han er en blanding, og vi har fået at vide, at det nok forklarer noget.
> Han har nogle 'venlige opsøgende' drifter fra labrador og golden
> retriever, der får ham til at søge kontakt, hvorefter nogle mere
> 'fremmedsky' drifter fra collie og schæfer slår ind og siger, at nu blev
> det alt for tæt. Det forvirrer ham. Og når man så i forvejen stresser
> *meget* let, så...
>
> Hvis vi kunne få det alt for høje hverdags-stress niveau ned, ville vi
> have en større chance for at lære ham ikke at reagere, når der går en
> anden hund 500 m væk.
>
>
> --
> Mvh Aino
>
> Never trust anything that can think for itself if you can't see where it
> keeps its brain. - Mr Weasley



H. Bro-Nielsen (24-10-2001)
Kommentar
Fra : H. Bro-Nielsen


Dato : 24-10-01 12:38


"Kim Johansen" <hetz@one.net.au> wrote in message
news:3b01162f_1@news01.one.net.au...

> Du kan proeve denne her:
> Bach Flower Remedy Mix
>
> Heather-Clematis
> Ce-rato- Chestnut Bud
> 4drops twice/Day.

Tak for tippet.

Men hvor skaffer man ingredienserne ?? og hvad hedder de paa dansk ?

Gad vide om produktet ikke ogsa kunne anvendes til at hjaelpe paa en hund
der dels er lidt vel bange for at vaere alene hjemme - og har lidt meget lyd
naar vi er ude at koere og jeg saetter farten ned fra motorvejstrafik.. ??

bro



Nina El Falaki (24-10-2001)
Kommentar
Fra : Nina El Falaki


Dato : 24-10-01 16:38

Dr. Bach's blomstermedicin kan fås hos visse Matas forretninger og
helsekostforretninger.

Og jo du kan bruge det til hunden. Dr. Bach's Rescue Remedy forebygger
stress, og det virker kun, hvis det er det hunden har brug for. Der skulle
ikke være nogen bivirkninger.

--
Nina El Falaki
Feca Somali & Bengal Cats
E-mail: cats@feca.dk
http://www.feca.dk

"H. Bro-Nielsen" <bn@broni.dk> skrev i en meddelelse
news:e3yB7.1908$D%1.129636@news010.worldonline.dk...
>
> "Kim Johansen" <hetz@one.net.au> wrote in message
> news:3b01162f_1@news01.one.net.au...
>
> > Du kan proeve denne her:
> > Bach Flower Remedy Mix
> >
> > Heather-Clematis
> > Ce-rato- Chestnut Bud
> > 4drops twice/Day.
>
> Tak for tippet.
>
> Men hvor skaffer man ingredienserne ?? og hvad hedder de paa dansk ?
>
> Gad vide om produktet ikke ogsa kunne anvendes til at hjaelpe paa en hund
> der dels er lidt vel bange for at vaere alene hjemme - og har lidt meget
lyd
> naar vi er ude at koere og jeg saetter farten ned fra motorvejstrafik.. ??
>
> bro
>
>



Max Larsen (25-10-2001)
Kommentar
Fra : Max Larsen


Dato : 25-10-01 14:55

Du kan også se på denne side:
http://www.biodyr.dk/bioremedier.htm

Kærlig hilsen

Max Larsen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste