/ Forside / Teknologi / Telekommunikation / ADSL / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
ADSL
#NavnPoint
BjarneD 1827
severino 1802
pallebhan.. 1510
srhansen 1200
Per.Frede.. 1168
e.c 970
Nordsted1 720
strarup 690
ostemanden 657
10  CLAN 640
Cybercity har ELENDIG kundeservice
Fra : Sven


Dato : 23-07-04 23:44

Hej.
Jeg har haft CC i knap 2½ år, og det har kørt virkelig godt indtil d 11/7 kl
12:38. Der forsvandt 99% af min Internetforbindelse. Jeg kunne læse NG og
tjekke emails, hvis der ikke var vedhæftede filer, men kunne intet sende,
ikke engang en test til en NG. Kunne ikke surfe, kunne ikke bruge FTP, ja
faktisk var det så godt som dødt. jeg ringer til support der tjekker fra
deres ende. Han oplyser mig om, at når han tjekker min forbindelse, så er
der en fejl mellem centralen og min router. Jeg har et pakketab på mellem
70% og 85%, hvilket umuliggør netbrug. Han foreslår, at jeg får tilsendt en
ny router. Den ankommer d 13/7. Tilsluttes, men samme fejl er der stadig. Så
jeg ringer derind igen. Så skal han finde ud af, hvornår der kan komme en
montør til Næstved sammen med en TDC montør. Det er jo sommerferie, så jeg
må nok påregne et par dage, siger han. Han vil ringe tilbage, men det gør
han ikke, så jeg kontakter dem IGEN lige inden lukketid. Får fat i en dame,
der ikke mener det er hendes problem, men efter "lidt" overtalelse beder hun
mig vente et øjeblik. Det gør jeg så, og hun kommer tilbage og siger, at TDC
ikke kan komme før d 23/7. Dvs en ventetid på 12 dage. Flot. Nå, d. 23/7
oprandt, og TDC-montøren kom. Men han kunne ikke rigtig gøre noget for der
var ingen Cybercity-montør på centralen. Nu han var her, tjekkede han min
linie fra mit stik og til centralen. Ingen fejl, men det forventede han
heller ikke, da min telefon virker fint. Vi ringer så til Cybercity for at
spørge, hvad de har tænkt sig. Nå ja, de havde ikke bestilt deres egen
montør til at komme, da det jo kunne være, at TDC-manden selv fandt fejlen
(!?!?), men nu ville de bestille en, og så ringe tilbage. Nu er det over
midnat og de har STADIG ikke ringet tilbage, så mon jeg nu skal vente i 12
dage igen?
Jeg sidder her med mit telefon-modem og min gode gamle get2net konto, og
betaler cybercity 495,- kr pr måned for et internet der ikke virker.
Cybercity giver en god forbindelse for pengene, så længe den virker, for den
dag de skal lette røven og tage ud for at reperere den, så er der LANG
ventetid.

Nogen der har en ide til, hvordan jeg får sparket lidt liv i CC? Det er
meget begrænset hvor længe jeg vil betale 495,- kr pr måned for en
Internetforbindelse der ikke virker.
--

Mvh
Sven




 
 
Jesper Nielsen (24-07-2004)
Kommentar
Fra : Jesper Nielsen


Dato : 24-07-04 00:31

> jeg ringer derind igen. Så skal han finde ud af, hvornår der kan komme en
> montør til Næstved sammen med en TDC montør. Det er jo sommerferie, så jeg
> må nok påregne et par dage, siger han. Han vil ringe tilbage, men det gør
> han ikke, så jeg kontakter dem IGEN lige inden lukketid. Får fat i en
dame,
> der ikke mener det er hendes problem, men efter "lidt" overtalelse beder
hun
> mig vente et øjeblik. Det gør jeg så, og hun kommer tilbage og siger, at
TDC
> ikke kan komme før d 23/7. Dvs en ventetid på 12 dage. Flot. Nå, d. 23/7

Det er garanteret IKKE Cybercitys skyld, at du skal vente 12 dage - det
tager generelt så lang tid at få fat i en TDC tekniker, med mindre man er
kunde hos TDC... Det kommer man desværre ikke uden om.

--
Mvh. Jesper
Arbejder for Tiscali, men udtaler sig for egen regning.



Sven (24-07-2004)
Kommentar
Fra : Sven


Dato : 24-07-04 01:11

Jesper Nielsen wrote:
>
> Det er garanteret IKKE Cybercitys skyld, at du skal vente 12 dage -
> det tager generelt så lang tid at få fat i en TDC tekniker, med
> mindre man er kunde hos TDC... Det kommer man desværre ikke uden om.

Dette er korrekt, men hvorfor har CC så ikke brugt de 12 dages ventetid til
at undersøge sagen fra deres plads? Hvorfor har CC ikke bestilt en af deres
EGNE montører til at komme til centralen samme dag som montøren fra TDC?
CC's forklaring efter, at TDC-montøren ikke fandt nogen fejl på selve
linien, synes jeg er utrolig arrogant. "Det kunne jo være TDC-montøren kunne
løse fejlen, og så havde vi sparet en tur" Jo tak, men nu kan jeg ikke
engang få en dato at vide, hvornår CC har tænkt sig at udbedre fejlen. De må
ikke gå ind på centralen uden en TDC-montør (TDC's område), men hvorfor
f..... sørgede de så ikke for en af deres egne montører, når nu de havde
fået en TDC-montør ud til mig??
--

Mvh
Sven



Jesper Nielsen (24-07-2004)
Kommentar
Fra : Jesper Nielsen


Dato : 24-07-04 16:37

> Dette er korrekt, men hvorfor har CC så ikke brugt de 12 dages ventetid
til
> at undersøge sagen fra deres plads? Hvorfor har CC ikke bestilt en af
deres
> EGNE montører til at komme til centralen samme dag som montøren fra TDC?
> CC's forklaring efter, at TDC-montøren ikke fandt nogen fejl på selve
> linien, synes jeg er utrolig arrogant. "Det kunne jo være TDC-montøren
kunne
> løse fejlen, og så havde vi sparet en tur" Jo tak, men nu kan jeg ikke
> engang få en dato at vide, hvornår CC har tænkt sig at udbedre fejlen. De

> ikke gå ind på centralen uden en TDC-montør (TDC's område), men hvorfor
> f..... sørgede de så ikke for en af deres egne montører, når nu de havde
> fået en TDC-montør ud til mig??

Dette forsvarede jeg heller ikke - jeg pointerede blot, at det ikke er CC's
skyld, at det tager 12 dage at få fat i en tekniker...

--
Mvh. Jesper
Arbejder for Tiscali, men udtaler sig for egen regning.



Niels Bengaard (24-07-2004)
Kommentar
Fra : Niels Bengaard


Dato : 24-07-04 09:30

> Det er garanteret IKKE Cybercitys skyld, at du skal vente 12 dage - det
> tager generelt så lang tid at få fat i en TDC tekniker, med mindre man er
> kunde hos TDC... Det kommer man desværre ikke uden om.

TDC tilbyder mod merbetaling ekstra hurtig service, dvs. service samme dag
så vidt jeg husker.
Det vil cybercity åbenbart ikke betale for, men de har sikkert muligheden
som alle andre.

Niels



H.T. Ohlsen (24-07-2004)
Kommentar
Fra : H.T. Ohlsen


Dato : 24-07-04 15:52

On Sat, 24 Jul 2004 10:29:46 +0200, "Niels Bengaard"
<bengaardFJERNDETTE@tdcadsl.dk> wrote:

>TDC tilbyder mod merbetaling ekstra hurtig service, dvs. service samme dag
>så vidt jeg husker.

Utroligt at man skal betale mere for at få rettet en fejl, uanset
hastighed. Der burde ikke være gradsforskelle på noget så vitalt. Det
er at afpresse sine kunder.

>Det vil cybercity åbenbart ikke betale for, men de har sikkert muligheden
>som alle andre.

Kig her:

http://www.cybercity.dk/erhverv/produkter/internetforbindelser/adsl/ekstra_services/linjeservice/


Med venlig hilsen

Hans-Henrik


Andreas Plesner Jaco~ (24-07-2004)
Kommentar
Fra : Andreas Plesner Jaco~


Dato : 24-07-04 15:54

On 2004-07-24, H.T Ohlsen <nntp@ohlsen.dk> wrote:
>
>>TDC tilbyder mod merbetaling ekstra hurtig service, dvs. service samme dag
>>så vidt jeg husker.
>
> Utroligt at man skal betale mere for at få rettet en fejl, uanset
> hastighed. Der burde ikke være gradsforskelle på noget så vitalt. Det
> er at afpresse sine kunder.

Afpresse? Det er da at give kunderne et valg: Er din
telefonlinje/adsl-forbindelse vigtig nok til at du vil være med til at
betale for at der er folk på arbejde uden for normal arbejdstid?

--
Andreas Plesner Jacobsen | It's not the fall that kills you, it's the landing.

Hans (24-07-2004)
Kommentar
Fra : Hans


Dato : 24-07-04 16:08

Andreas Plesner Jacobsen wrote:
> On 2004-07-24, H.T Ohlsen <nntp@ohlsen.dk> wrote:
>>
>>> TDC tilbyder mod merbetaling ekstra hurtig service, dvs. service
>>> samme dag så vidt jeg husker.
>>
>> Utroligt at man skal betale mere for at få rettet en fejl, uanset
>> hastighed. Der burde ikke være gradsforskelle på noget så vitalt. Det
>> er at afpresse sine kunder.
>
> Afpresse? Det er da at give kunderne et valg: Er din
> telefonlinje/adsl-forbindelse vigtig nok til at du vil være med til at
> betale for at der er folk på arbejde uden for normal arbejdstid?

Det var nu ikke det indtryk jeg fik i de Kontantudsendelser, som har været
vist i TV. Her handlede det om hvor langt nede i bunken du blev stoppet ind.
Det var godt nok telefoni der blev omtalt her, men noget kunne altså tyde på
de samme forhold for adsl. På mig virker det lidt for "smart", og endnu en
metode til at få hænderne ned i kundernes lommer.

Hans



Andreas Plesner Jaco~ (24-07-2004)
Kommentar
Fra : Andreas Plesner Jaco~


Dato : 24-07-04 16:22

On 2004-07-24, Hans <email@kvik.org.invalid> wrote:
>>>
>> Afpresse? Det er da at give kunderne et valg: Er din
>> telefonlinje/adsl-forbindelse vigtig nok til at du vil være med til at
>> betale for at der er folk på arbejde uden for normal arbejdstid?
>
> Det var nu ikke det indtryk jeg fik i de Kontantudsendelser, som har været
> vist i TV. Her handlede det om hvor langt nede i bunken du blev stoppet ind.

Det skal jeg ikke kunne sige, jeg ser ikke voldsomt meget fjernsyn.

> Det var godt nok telefoni der blev omtalt her, men noget kunne altså tyde på
> de samme forhold for adsl. På mig virker det lidt for "smart", og endnu en
> metode til at få hænderne ned i kundernes lommer.

Det lyder meget rigtigt, hvis vi antager at kobberfejl opstår i større
portioner (fx et stort kabel, der bliver gravet over), men vi ender ved
det samme igen: Hvor meget overflødigt personale skal TDC (eller andre
teleudbydere) have klar til at håndtere dette, det koster jo store penge
at have folk siddende klar til udrykning når det er det eneste de laver.

Disclaimer: Ja, jeg arbejder for et teleselskab, men udtaler mig kun som
privatperson.

--
Andreas Plesner Jacobsen | Remember to say hello to your bank teller.

Tobias Nielsen (25-07-2004)
Kommentar
Fra : Tobias Nielsen


Dato : 25-07-04 15:50


"Hans" <email@kvik.org.invalid> skrev i en meddelelse
news:41027b5b$0$66471$14726298@news.sunsite.dk...
-
> Det var nu ikke det indtryk jeg fik i de Kontantudsendelser, som har været
> vist i TV. Her handlede det om hvor langt nede i bunken du blev stoppet
ind.
> Det var godt nok telefoni der blev omtalt her, men noget kunne altså tyde

> de samme forhold for adsl. På mig virker det lidt for "smart", og endnu en
> metode til at få hænderne ned i kundernes lommer.

Fejlmeldinger bliver vel behandlet i den rækkefælge de kommer ind og jævnfør
de vilkår man har på sin forbindelse. Nu har jeg ikke løst cybercitys
betingelser, men de har givetvis x antal dage eller timer til at løbe en
fejlmelding. (alt efter serviceaftale)

Hvis et firma eller en person vil betale mere for, at der står en tekniker
klar til at løse en fejl på deres linie indenfor et mindre tidsrum end det
som standardbetingelserne tilbyder, kan jeg da ikke se hvordan dette er
forkert. Det er vel heller ikke urimeligt at du betaler mere for 2mbit, end
for en 512k/bit linie. - eller er det også bare endnu en måde at få hænderne
ned i kundernes lomme? -umiddelbart ser jeg ikke den store forskel.

Hilsen Tobias




N_B_DK (29-07-2004)
Kommentar
Fra : N_B_DK


Dato : 29-07-04 20:31

Hans wrote:

> Det var nu ikke det indtryk jeg fik i de Kontantudsendelser, som har
> været vist i TV.

Nu er de programmer jo typisk ret elendige, og med det niveau mange
journalister har, så tager jeg ikke de programmer for gode vare.

--
MVH.
N_B_DK
Fjern spam før besvarelse.


H.T. Ohlsen (25-07-2004)
Kommentar
Fra : H.T. Ohlsen


Dato : 25-07-04 10:25

On Sat, 24 Jul 2004 14:53:54 +0000 (UTC), Andreas Plesner Jacobsen
<apj@daarligstil.dk> wrote:

>Afpresse? Det er da at give kunderne et valg: Er din
>telefonlinje/adsl-forbindelse vigtig nok til at du vil være med til at
>betale for at der er folk på arbejde uden for normal arbejdstid?

Selve linjen er grundlaget for al kommunikation, for om man kan siges
at modtage den betalte ydelse eller ej. Skal man lægge de for CC
100,-/måned ekstra for en linje, simpelthen for at få en service som
burde være grundlæggende i et abonnement, så er det en skjult
meromkostning, som bør oplyses sammen med de generelle priser.

- Cybercity? Min linje er død!

- Okay? Tillykke - du har nu 2 ½ uges ferie!

Holder ikke rigtigt...


Med venlig hilsen

Hans-Henrik


Mogens Nielsen (25-07-2004)
Kommentar
Fra : Mogens Nielsen


Dato : 25-07-04 11:31


"H.T. Ohlsen" <nntp@ohlsen.dk> wrote in message
news:dtu6g0dhvblt5v7ob7bk8lthkv9qqde6tc@4ax.com...
> On Sat, 24 Jul 2004 14:53:54 +0000 (UTC), Andreas Plesner Jacobsen
> <apj@daarligstil.dk> wrote:
>
> >Afpresse? Det er da at give kunderne et valg: Er din
> >telefonlinje/adsl-forbindelse vigtig nok til at du vil være med til at
> >betale for at der er folk på arbejde uden for normal arbejdstid?
>
> Selve linjen er grundlaget for al kommunikation, for om man kan siges
> at modtage den betalte ydelse eller ej. Skal man lægge de for CC
> 100,-/måned ekstra for en linje, simpelthen for at få en service som
> burde være grundlæggende i et abonnement, så er det en skjult
> meromkostning, som bør oplyses sammen med de generelle priser.
>
Hvorfor?

Man har vel læst CC betingelser inden man bestiller.

Og hvis det er så vital som du tidligere skrev, så må man betale for det.

Mogens




Tobias Nielsen (25-07-2004)
Kommentar
Fra : Tobias Nielsen


Dato : 25-07-04 15:41


"Jesper Nielsen" <jn@nielsenit.invalid> skrev i en meddelelse
news:cchMc.27137$Vf.1486952@news000.worldonline.dk...
-
> Det er garanteret IKKE Cybercitys skyld, at du skal vente 12 dage - det
> tager generelt så lang tid at få fat i en TDC tekniker, med mindre man er
> kunde hos TDC... Det kommer man desværre ikke uden om.

Det er jo netop Cybercitys skyld, at serviceaftalen med TDC ikke er bedre
end den er.
Manden er jo kunde ved Cybercity og ikke TDC....


Venlig hilsen
Tobias



Morten Davidsen (24-07-2004)
Kommentar
Fra : Morten Davidsen


Dato : 24-07-04 01:36

"Sven" <cheanne_spamfri@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:9ygMc.591$c93.147@news.get2net.dk...
<KLIP>
> Nogen der har en ide til, hvordan jeg får sparket lidt liv i CC? Det er
> meget begrænset hvor længe jeg vil betale 495,- kr pr måned for en
> Internetforbindelse der ikke virker.
Du har som det kan ses på din historie været ude for en uheldig oplevelse
vil jeg sige, uden at kende noget videre til sagen. Hvis det kan "trøste"
dig lidt, mener jeg dog ikke du skal betale for forbindelsen den tid hvor
den ikke har virket.

/MD



Henrik Larsen (24-07-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Larsen


Dato : 24-07-04 08:22



Morten Davidsen wrote:

> "Sven" <cheanne_spamfri@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:9ygMc.591$c93.147@news.get2net.dk...
> <KLIP>
>
>>Nogen der har en ide til, hvordan jeg får sparket lidt liv i CC? Det er
>>meget begrænset hvor længe jeg vil betale 495,- kr pr måned for en
>>Internetforbindelse der ikke virker.
>
> Du har som det kan ses på din historie været ude for en uheldig oplevelse
> vil jeg sige, uden at kende noget videre til sagen. Hvis det kan "trøste"
> dig lidt, mener jeg dog ikke du skal betale for forbindelsen den tid hvor
> den ikke har virket.

Lige præcis man betaler ikke for den tid man ikke kan bruge sin
forbindelse, og tit og ofte kan det anbefales at gå ind på CC
hjemmeside for at se om der er problemer de plejer at skrive der hvis
der f.eks. er nedsat fremkommelighed på nettet.

Jeg vil anbefale at ringe igen og fortælle dem som din sitation er.

Et eksempel for et år siden var jeg indlagt i en lang periode i denne
periode kunne jeg af gode grunde ikke benytte min maskine det jeg ikke
brugte af nettet betalte de tilbage da jeg jo kunne bevise at jeg var
indlagt på et sygehus, det er service og det er meget få selskaber der
gør det :)

VH
Henrik Larsen


Sven (24-07-2004)
Kommentar
Fra : Sven


Dato : 24-07-04 10:49

Morten Davidsen wrote:
> "Sven" <cheanne_spamfri@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:9ygMc.591$c93.147@news.get2net.dk...
> <KLIP>
>> Nogen der har en ide til, hvordan jeg får sparket lidt liv i CC? Det
>> er meget begrænset hvor længe jeg vil betale 495,- kr pr måned for en
>> Internetforbindelse der ikke virker.
> Du har som det kan ses på din historie været ude for en uheldig
> oplevelse vil jeg sige, uden at kende noget videre til sagen. Hvis
> det kan "trøste" dig lidt, mener jeg dog ikke du skal betale for
> forbindelsen den tid hvor den ikke har virket.
>
> /MD


Se, det lyder rimeligt og interessant. Desværre står der noget andet i de
abonnementsbetingelser jeg fik udleveret da jeg blev kunde hos CC.
<citat>
Afsnit5:
Alle abonnenter har ret til support. CC er ikke ansvarlig for, at kunden
opnår den ønskede forbindelse til internettet, som følge af installations-
eller opsætningshjælp fra CC. (hvem er så ansvarlig for, at man opnår
forbindelse til Internettet??) CC er ligeledes ikke ansvarlig for tab af
data i forbindelse med support (hvilket er forståeligt nok). Kunden fritages
IKKE for betaling i fald det ikke lykkes CC at afhjælpe kundens eventuelle
problemer.

<citat slut>
Tekst i parateser i ovenstående er mine kommentarer og ikke indeholdt i den
originale tekst.

Ud fra dette, forstår jeg det som, at jeg skal betale uanset om jeg har
forbindelse til internettet, og uanset om CC kan eller vil afhjælpe fejlen.
Men jeg er ikke inde i "paragrafferne" ellers, så hvis nogen ved noget
andet/mere, vil jeg meget gerne lære om det.
Jeg har stadig INTET hørt fra CC mht en ny dato, for hvornår de vil "forsøge
noget". De er flinke når jeg ringer, men kommer ikke med nogen oplysninger,
og de svarer ikke på emails.

Jeg er ked af, at det er endt på denne måde, da jeg indtil d 11/7 har været
112% tilfreds med min CC opkobling. Den har kørt yderst stabilt (kom fra
S(t)ofaNet, så jeg var vant til 3 ugentlige nedbrud), og har altid overholdt
den hastighed jeg nu engang betaler for. Emails er aldrig forsvundet for mig
(et andet problem fra S(t)ofaNet), routeren har ikke haft fejl, eller på
anden måde opført sig uheldigt, og CC har været meget flinke til at udsende
emails, når de måtte lukke for adgangen et par timer i forb. med
opgraderinger af deres udstyr.
--

Mvh
Sven




Martin Petersen (24-07-2004)
Kommentar
Fra : Martin Petersen


Dato : 24-07-04 16:29

Sven (cheanne_spamfri@get2net.dk) skrev følgende:

> Ud fra dette, forstår jeg det som, at jeg skal betale uanset om jeg
> har forbindelse til internettet, og uanset om CC kan eller vil
> afhjælpe fejlen.

De par gange jeg har stået uden net har jeg fået godtgørelse i form af at de
rykker regningsperioden samme antal dage som linien har været nede. Altså:
du skal normalt betale din regning d. 27. Du har 2 nededage og skal nu
betale d. 29.

Men du skal selv sørge for at ringe ind til kundeservice og bede om
godtgørelse. Så kan de selv se hvor mange dage osv. der er tale om.

- Martin



Jesper Nielsen (24-07-2004)
Kommentar
Fra : Jesper Nielsen


Dato : 24-07-04 16:53

> Se, det lyder rimeligt og interessant. Desværre står der noget andet i de
> abonnementsbetingelser jeg fik udleveret da jeg blev kunde hos CC.

Ét er betingelserne, noget andet er praksis. Hos Tiscali har vi en lignende
ansvarsfraskrivelse, men kompenserer normalt fra den dag der blevet taget
kontakt til supporten, til linien er oppe at køre igen (du skal blot tage
kontakt til kundeservice, som så vil lave en adjustment for det korrekte
antal dage på næste faktura.)


> <citat>
> Afsnit5:
> Alle abonnenter har ret til support. CC er ikke ansvarlig for, at kunden
> opnår den ønskede forbindelse til internettet, som følge af installations-
> eller opsætningshjælp fra CC. (hvem er så ansvarlig for, at man opnår
> forbindelse til Internettet??) CC er ligeledes ikke ansvarlig for tab af
> data i forbindelse med support (hvilket er forståeligt nok). Kunden
fritages
> IKKE for betaling i fald det ikke lykkes CC at afhjælpe kundens eventuelle
> problemer.
>
> <citat slut>

Her ser du Tiscalis:

7. Ansvarsfraskrivelse
Drift
Tiscali er ikke ansvarlig for tab eller skade som følge af afbrydelser eller
forstyrrelser i Tiscalis ydelse. Tiscali fraskriver sig på samme måde
ansvaret for afbrydelser eller forstyrrelser, der kan tilskrives Tele
Danmark eller andre leverandørers forhold.
[...]
Produktansvar
I forbrugerforhold ifalder Tiscali ansvar efter dansk rets almindelige
regler om produktansvar, dog således at Tiscali ikke ifalder ansvar for
driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.

http://www.tiscali.dk/help/adsl/terms/article.jsp?content=105124

--
Mvh. Jesper
Arbejder for Tiscali, men udtaler sig for egen regning.



Morten Bjergstrøm (24-07-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 24-07-04 11:11

"Sven" <cheanne_spamfri@get2net.dk> skrev:

> Se, det lyder rimeligt og interessant. Desværre står der noget
> andet i de abonnementsbetingelser jeg fik udleveret da jeg blev
> kunde hos CC. <citat>
> Afsnit5:
> Alle abonnenter har ret til support. CC er ikke ansvarlig for, at
> kunden opnår den ønskede forbindelse til internettet, som følge af
> installations- eller opsætningshjælp fra CC. (hvem er så ansvarlig
> for, at man opnår forbindelse til Internettet??)

Det er CC uanset, hvad CC måtte mene. Dog naturligvis ikke hvis det er
fejl på kundens maskine, kabling mv. der er problemet.


> Kunden fritages IKKE for betaling i fald det
> ikke lykkes CC at afhjælpe kundens eventuelle problemer.

Naturligvis noget vrøvl. Hvis CC ikke leverer det produkt de har solgt
kan de ikke kræve betaling men se nedenfor.


> <citat slut>
> Tekst i parateser i ovenstående er mine kommentarer og ikke
> indeholdt i den originale tekst.
>
> Ud fra dette, forstår jeg det som, at jeg skal betale uanset om
> jeg har forbindelse til internettet, og uanset om CC kan eller vil
> afhjælpe fejlen.

Der er åbentlyst tale om et urimeligt aftalevilkår, hvis din læsning er
korrekt men... Jeg tror du læser det lidt forkert. Jeg tror at det du
citerer omhandler den situation, hvor der er fejl på kundens udstyr,
hvor CC tilbyder support, men at de ikke vil garantere, at de kan
afhjælpe problemet og, at hvis der er problemer hos kunden, der
medfører, at de ikke kan få adgang til nettet så kan kunden ikke kræve
afslag i prisen og det er der som sådan ikke noget galt i.


--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

Claus (24-07-2004)
Kommentar
Fra : Claus


Dato : 24-07-04 16:12

Hejsa
Lyder underligt at du pludseligt får så stort et pakketab over TCP/IP
protokollen, kunne det mon tænkes at du havde noget spyware inde der skulle
fjernes, nu når tdc teknikeren ikke kan finde fejl på linien..

Angående ventetiden på bla. tdc teknikeren så er der grundet travlhed og
ferie desværre lang ventetid på både oprettelsesteknikere og
fejlretningsteknikere ved alle selskaber, som det bliver nævnt i et andet
indlæg af en Tiscali medarbejder.

/Claus

"Sven" <cheanne_spamfri@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:9ygMc.591$c93.147@news.get2net.dk...
> Hej.
> Jeg har haft CC i knap 2½ år, og det har kørt virkelig godt indtil d 11/7
kl
> 12:38. Der forsvandt 99% af min Internetforbindelse. Jeg kunne læse NG og
> tjekke emails, hvis der ikke var vedhæftede filer, men kunne intet sende,
> ikke engang en test til en NG. Kunne ikke surfe, kunne ikke bruge FTP, ja
> faktisk var det så godt som dødt. jeg ringer til support der tjekker fra
> deres ende. Han oplyser mig om, at når han tjekker min forbindelse, så er
> der en fejl mellem centralen og min router. Jeg har et pakketab på mellem
> 70% og 85%, hvilket umuliggør netbrug. Han foreslår, at jeg får tilsendt
en
> ny router. Den ankommer d 13/7. Tilsluttes, men samme fejl er der stadig.

> jeg ringer derind igen. Så skal han finde ud af, hvornår der kan komme en
> montør til Næstved sammen med en TDC montør. Det er jo sommerferie, så jeg
> må nok påregne et par dage, siger han. Han vil ringe tilbage, men det gør
> han ikke, så jeg kontakter dem IGEN lige inden lukketid. Får fat i en
dame,
> der ikke mener det er hendes problem, men efter "lidt" overtalelse beder
hun
> mig vente et øjeblik. Det gør jeg så, og hun kommer tilbage og siger, at
TDC
> ikke kan komme før d 23/7. Dvs en ventetid på 12 dage. Flot. Nå, d. 23/7
> oprandt, og TDC-montøren kom. Men han kunne ikke rigtig gøre noget for der
> var ingen Cybercity-montør på centralen. Nu han var her, tjekkede han min
> linie fra mit stik og til centralen. Ingen fejl, men det forventede han
> heller ikke, da min telefon virker fint. Vi ringer så til Cybercity for at
> spørge, hvad de har tænkt sig. Nå ja, de havde ikke bestilt deres egen
> montør til at komme, da det jo kunne være, at TDC-manden selv fandt fejlen
> (!?!?), men nu ville de bestille en, og så ringe tilbage. Nu er det over
> midnat og de har STADIG ikke ringet tilbage, så mon jeg nu skal vente i 12
> dage igen?
> Jeg sidder her med mit telefon-modem og min gode gamle get2net konto, og
> betaler cybercity 495,- kr pr måned for et internet der ikke virker.
> Cybercity giver en god forbindelse for pengene, så længe den virker, for
den
> dag de skal lette røven og tage ud for at reperere den, så er der LANG
> ventetid.
>
> Nogen der har en ide til, hvordan jeg får sparket lidt liv i CC? Det er
> meget begrænset hvor længe jeg vil betale 495,- kr pr måned for en
> Internetforbindelse der ikke virker.
> --
>
> Mvh
> Sven
>
>
>



Palle Jensen (24-07-2004)
Kommentar
Fra : Palle Jensen


Dato : 24-07-04 20:12

Den 24 jul 2004 mumlede Claus noget i denne stil:

> Hejsa
> Lyder underligt at du pludseligt får så stort et pakketab over
> TCP/IP protokollen, kunne det mon tænkes at du havde noget
> spyware inde der skulle fjernes, nu når tdc teknikeren ikke kan
> finde fejl på linien..

Ikke når han skriver:

"Han oplyser mig om, at når han tjekker min forbindelse, så er
der en fejl mellem centralen og min router..."


--
Palle Jensen

Sven (24-07-2004)
Kommentar
Fra : Sven


Dato : 24-07-04 20:16

Claus wrote:
> Hejsa
> Lyder underligt at du pludseligt får så stort et pakketab over TCP/IP
> protokollen, kunne det mon tænkes at du havde noget spyware inde der
> skulle fjernes, nu når tdc teknikeren ikke kan finde fejl på linien..
>
Det er ikke spyware der er problemet. Fejlen er mellem centralen og min
router, altså INDEN den kommer til PC'en, dette iflg både TDC og CyberCity's
målinger. Cybercity har målt fra centralen og til routeren, mens PC'erne var
frakoblet helt, og fejlen er der stadig, uanset om jeg bruger min gamle
Cisco router, eller den nye tilsendte Zyxel router. Endvidere er det 3
PC'ere vi snakker om, som har nøjagtig samme fejl, dog gennem samme router.


> Angående ventetiden på bla. tdc teknikeren så er der grundet travlhed
> og ferie desværre lang ventetid på både oprettelsesteknikere og
> fejlretningsteknikere ved alle selskaber, som det bliver nævnt i et
> andet indlæg af en Tiscali medarbejder.
>
Ja, men da CC brugte sommerferien som "undskyldning" for den lange ventetid
for at få en TDC-tekniker herud, kunne de da i det mindste have booket en
tid for deres egen tekniker, så de begge var til stede her samme dag,
hvilket TDC-teknikeren også påpegede. CC havde jo 12 dage til at finde en af
deres egne montører. CC må ikke selv gå ind på centralen da det er TDC's
område, men TDC må ikke pille ved udstyret på centralen da det er CC's,
derfor behøves BEGGE at være til stede, hvilket CC selvfølgelig godt ved.
Som det er nu, har jeg ventet 12 dage på TDC, og skal nu vente i ukendt
antal dage på CC, da de ville spare udgiften til deres egen montør i første
omgang. Det er denne anden ventetid efter de 12 dage jeg er harm over, og da
både jeg og TDC-teknikeren ikke forstod CC's styring af denne sag, ville jeg
lige høre om andre har været lige så uheldige med CC. Som nævnt andet sted
har jeg været glad for CC indtil nu, så jeg håber selv, at dette er en enlig
smutter fra deres side.

--
Mvh
Sven



Sven (26-07-2004)
Kommentar
Fra : Sven


Dato : 26-07-04 11:00

Nu er det 15 dage uden internet fra CC's side. Jeg har igen i dag ringet til
deres Kunde"service", men det fik jeg ikke noget ud af. Nu kan / vil de ikke
engang give en dato for, hvornår de vil kigge på fejlen eller sende en
tekniker. Med andre ord, nu aner jeg ikke om jeg nogensinde får adgang til
Nettet igen via CC. Jeg har forsøgt at emaile til support, men de svarer
åbenbart ikke på emails fra kunder hvis linie ikke virker.
Jeg fik dog oplyst, at jeg ikke skal betale for min CC-forbindelse fra den
første fejlmeldingsdag, og indtil det er iorden.

Hvorlænge venter I andre hvis I har problemer med forbindelsen?
Hvilken udbyder kan anbefales, hvis man ikke vil undvære Internet i flere
uger når det går ned? At der evt. vil gå et par dage er OK for mig, men ikke
flere uger!

--
Mvh
Sven



Tobias Nielsen (26-07-2004)
Kommentar
Fra : Tobias Nielsen


Dato : 26-07-04 12:24


"Sven" <cheanne_spamfri@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:uC4Nc.2409$nD5.669@news.get2net.dk...

> Hvorlænge venter I andre hvis I har problemer med forbindelsen?
> Hvilken udbyder kan anbefales, hvis man ikke vil undvære Internet i flere
> uger når det går ned? At der evt. vil gå et par dage er OK for mig, men
ikke
> flere uger!

Bredbånd prof fra TDC - reaktionstid på 8 timer i standardaftalen (8-16 på
hverdage)
http://erhverv.tdc.dk/artikel.php?dogtag=tdc_e_int_bred_adsl_p

Kan tilkøbes yderligere service, hvis behovet er der.


Venlig hilsen
Tobias



Sven (27-07-2004)
Kommentar
Fra : Sven


Dato : 27-07-04 16:33

Så kører det igen. 16 dage tog det, men nu håber jeg så, at det vil være
lige så stabilt som indtil d. 11/7.

Tak til Martin og Thomas fra CC for deres info gennem denne "svære tid".

--
Mvh
Sven



Finn Oluf Espersen (27-07-2004)
Kommentar
Fra : Finn Oluf Espersen


Dato : 27-07-04 17:30


"Sven" <chanelle4_nospam@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ce5sjv$pl6$1@news.cybercity.dk...
> Så kører det igen. 16 dage tog det, men nu håber jeg så, at det vil være
> lige så stabilt som indtil d. 11/7.

Hvad var fejlen så ?

Har du fået det at vide ?

mvh.

Finn



Sven (27-07-2004)
Kommentar
Fra : Sven


Dato : 27-07-04 17:37

Finn Oluf Espersen wrote:
> "Sven" <chanelle4_nospam@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:ce5sjv$pl6$1@news.cybercity.dk...
>> Så kører det igen. 16 dage tog det, men nu håber jeg så, at det vil
>> være lige så stabilt som indtil d. 11/7.
>
> Hvad var fejlen så ?
>
> Har du fået det at vide ?
>
Nej, desværre ikke. Dog er jeg temmelig sikker på, at det er noget der er på
den lokale central, noget som kaldes for "porte". Da tdc-teknikeren var her,
snakkede han om dette, og om, at han ikke forstod, hvorfor CC ikke havde
sendt en tekniker til centralen mens han var her, så det kunne løses med det
samme. CC har oplyst mig om, at der idag har været en CC-tekniker på min
lokale central, og derefter har det kørt. Overordentligt fint endda. Jeg har
normalt en 1536/512 linie, men lige nu hedder den 3965/512 (oplysninger fra
routeren), og mit internet er godt nok hurtigt Det falder jo nok ned på
normal hastighed, når teknikeren tager hjem, men jeg nyder det så længe det
varer!
--

Mvh
Sven




Simon Haugaard Peder~ (28-07-2004)
Kommentar
Fra : Simon Haugaard Peder~


Dato : 28-07-04 08:58

"Sven" <chanelle4_nospam@hotmail.com> wrote in
news:ce60b7$11ml$1@news.cybercity.dk:


> Nej, desværre ikke. Dog er jeg temmelig sikker på, at det er noget der
> er på den lokale central, noget som kaldes for "porte".

På ADSL-centralen står der noget udstyr der kaldes DSLAM'er og disse har
et antal linjekort med et antal ASDL-porte. Det var en af disse porte der
var gået død.

> CC har oplyst mig om,
> at der idag har været en CC-tekniker på min lokale central, og
> derefter har det kørt. Overordentligt fint endda. Jeg har normalt en
> 1536/512 linie, men lige nu hedder den 3965/512 (oplysninger fra
> routeren), og mit internet er godt nok hurtigt Det falder jo nok
> ned på normal hastighed, når teknikeren tager hjem, men jeg nyder det
> så længe det varer!

Til på lørdag :)


--
Mvh. Simon Haugaard Pedersen
CC

Thomas S. Iversen (28-07-2004)
Kommentar
Fra : Thomas S. Iversen


Dato : 28-07-04 09:06

>> CC har oplyst mig om,
>> at der idag har været en CC-tekniker på min lokale central, og
>> derefter har det kørt. Overordentligt fint endda. Jeg har normalt en
>> 1536/512 linie, men lige nu hedder den 3965/512 (oplysninger fra
>> routeren), og mit internet er godt nok hurtigt Det falder jo nok
>> ned på normal hastighed, når teknikeren tager hjem, men jeg nyder det
>> så længe det varer!
>
> Til på lørdag :)

Af ren nysgerrighed: hvorfor egentlig sætte hastigheden så meget for højt og
så længe?

Thomas

Simon Haugaard Peder~ (28-07-2004)
Kommentar
Fra : Simon Haugaard Peder~


Dato : 28-07-04 09:18

"Thomas S. Iversen" <zensonic@zensonic.dk> wrote in
news:slrncgenj3.7ll.zensonic@www.zensonic.dk:


> Af ren nysgerrighed: hvorfor egentlig sætte hastigheden så meget for
> højt og så længe?

Jeg aner det ikke, men formoder at det har været kompensation sammen med
kreditering af nedetid.

--
Mvh. Simon Haugaard Pedersen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408191
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste