/ Forside / Teknologi / Hardware / Andet hardware / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet hardware
#NavnPoint
tedd 22408
refi 21484
Klaudi 14878
o.v.n. 12736
severino 10876
Fijala 9709
peet49 7935
Gambrinus 7284
emesen 6789
10  pallebhan.. 6757
Underligt problem med strømforsyning
Fra : Munk-Jensen


Dato : 08-07-04 19:55

Jeg her netop været ved at samle en ny computer, men da jeg i den gamle
maskine havde en god strømforsyning (Silentmaxx 350W fanless) ønskede jeg at
flytte denne strømforsygning med over i den nye maskine, som jeg generelt
har forsøgt at gøre så lydløs som det måtte være muligt.

Problemet er så at den nye maskine simpelthen ikke kan starte med denne
Silentmaxx strømforsyning, som jo ellers er meget dyere end de "normale"
strømforsyninger. Når Silentmaxx-strømforsyningen sidder i min gamle
computer virker den altså fortsat fint, men når den kommer over i den nye
maskine kommer der underlige brumme-lyde fra den (den plejere at være
absolut lydløs!) herefter forsøger computeren at starte op, men stopper
efter 3-10 sekunder, hvorefter den slukker af sig selv igen.

Dette synes jeg i sig selv er underligt, men hvad jeg synes er endnu mere
underligt, er, at hvis jeg finder den ældste strømforsyning frem som jeg har
liggende (den som oprindeligt var med til den gamle maskine - AOpen
strømforsyning også på 350 W) så starter den nye maskine op uden problemer
og kan køre i timevis uden at slukke/gå ned.

Strømforsyningen fra Silentmaxx er under et år gammel.

Det skal nævnes at den nye maskine nok er forholdsvist strømkrævende i form
af CPU (P4 3,2 GHz EE) og Grafikkort (ATI Radeon 9800 Pro) - men igen så er
dette jo ens for begge strømforsyninger.

Jeg har altså svært ved at finde ud af hvorfor én strømforsyning på 350 W
stort set ikke kan starte systemet op (men virker fint i en anden maskine) i
mens en anden og ældre 350 W strømforsyning sagtens kan holde systemet
kørende i timevis.

Hvad kan være årsagen til dette for mig mystiske problem og hvad kan jeg
evt. gøre for at løse det?

På forhånd tak!

Med venlig hilsen
Morten Munk-Jensen



 
 
H.O.T (08-07-2004)
Kommentar
Fra : H.O.T


Dato : 08-07-04 19:56

Kan det være fordi strømforsyningen er til en amd cpu???

Henrik



Egil Solberg (08-07-2004)
Kommentar
Fra : Egil Solberg


Dato : 08-07-04 20:13

H.O.T wrote:
> Kan det være fordi strømforsyningen er til en amd cpu???

Det har da vel ikke noget med sagen at gøre. En ATX strømforsyning er en ATX
strømforsyning.
Du tænker måske på om den der ATX12V plug mangler?



Munk-Jensen (08-07-2004)
Kommentar
Fra : Munk-Jensen


Dato : 08-07-04 20:45


> Du tænker måske på om den der ATX12V plug mangler?
>
Må jeg i min uvidenhed spørge hvad det er? :-/

Mvh
Morten



Bjarke Hansen (08-07-2004)
Kommentar
Fra : Bjarke Hansen


Dato : 08-07-04 21:19

On Thu, 8 Jul 2004 21:45:09 +0200, "Munk-Jensen"
<munk-jensen@FJERNofir.dk> wrote:

>
>> Du tænker måske på om den der ATX12V plug mangler?
>>
>Må jeg i min uvidenhed spørge hvad det er? :-/

Det er nok om Pentium 4 stikket er monteret på bundkort.... jeg roede
også med computeren forleden da jeg skulle skifte cpu køler osv.. og
havde taget pentium 4 stikket ud, for at komme til.. og lortet ville
ikke starte bagefter.. men det var jo så bare forde stikket er var
kommet tilbage på plads. det er et lille kvadratisk 4 pinstik.

Martin Johansson (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Martin Johansson


Dato : 09-07-04 00:51


"Munk-Jensen" <munk-jensen@FJERNofir.dk> skrev i en meddelelse
news:40eda168$0$214$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> > Du tænker måske på om den der ATX12V plug mangler?
> >
> Må jeg i min uvidenhed spørge hvad det er? :-/

Det ser sådan her ud:
http://www.watch.impress.co.jp/pc/docs/article/20001124/05.jpg
http://terasan.okiraku-pc.net/dengen/no26/atx12v.jpg
http://images.anandtech.com/reviews/cpu/intel/pentium4/1.8G/atx12v.jpg

Det er meningen, at det skal hjælpe med at levere en mere stabil strøm til
bla. cpu'en på bundkortet.



Munk-Jensen (08-07-2004)
Kommentar
Fra : Munk-Jensen


Dato : 08-07-04 20:44


> Kan det være fordi strømforsyningen er til en amd cpu???
>
Begge maskiner er P4, den nye 3,2 GHz EE den gamle 2,4 Ghz.

Mvh
Morten



Egil Solberg (08-07-2004)
Kommentar
Fra : Egil Solberg


Dato : 08-07-04 20:14

Munk-Jensen wrote:

> Jeg har altså svært ved at finde ud af hvorfor én strømforsyning på
> 350 W stort set ikke kan starte systemet op (men virker fint i en
> anden maskine) i mens en anden og ældre 350 W strømforsyning sagtens
> kan holde systemet kørende i timevis.

Fordi 350W ikke altid er 350W. AOpens strømforsyninger er generelt af meget
god kvalitet og den fungerer derfor flot.



Munk-Jensen (08-07-2004)
Kommentar
Fra : Munk-Jensen


Dato : 08-07-04 20:47


> Fordi 350W ikke altid er 350W. AOpens strømforsyninger er generelt af
meget
> god kvalitet og den fungerer derfor flot.
>
Det kan du have ret i. Det ville ærge mig hvis det betyder at jeg ikke
længere kan bruge min kære lydløse strømforsyning.

Mvh
Morten



Kenneth Iversen (08-07-2004)
Kommentar
Fra : Kenneth Iversen


Dato : 08-07-04 21:09

"Egil Solberg" <egilso@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:2l5kncF93glmU1@uni-berlin.de...
> Fordi 350W ikke altid er 350W. AOpens strømforsyninger er generelt af
meget
> god kvalitet og den fungerer derfor flot.

350W er altid 350W. At der så er forskel på de forskellige strømforsyninger
mht hvor mange amp. der kan trækkes på de forskellige spændinger er
noget andet.

Det er jeg også ret sikker på er problemet her.

/Kenneth Iversen


Egil Solberg (08-07-2004)
Kommentar
Fra : Egil Solberg


Dato : 08-07-04 21:34

Kenneth Iversen wrote:
> "Egil Solberg" <egilso@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:2l5kncF93glmU1@uni-berlin.de...
>> Fordi 350W ikke altid er 350W. AOpens strømforsyninger er generelt
>> af meget god kvalitet og den fungerer derfor flot.
>
> 350W er altid 350W.

OK, så: "opgivet 350W" er ikke altid lig med "opgivet 350W". :)


>At der så er forskel på de forskellige
> strømforsyninger mht hvor mange amp. der kan trækkes på de
> forskellige spændinger er
> noget andet.

Jeg tænkte faktisk ikke kun på fordeling på de enkelte rails. Der er også
snak om ikke at yde stabilt de ampere der specificeres.



N_B_DK (08-07-2004)
Kommentar
Fra : N_B_DK


Dato : 08-07-04 21:46

Egil Solberg wrote:

> OK, så: "opgivet 350W" er ikke altid lig med "opgivet 350W". :)

Hvad mener du ?

--
MVH.
N_B_DK
Fjern spam før besvarelse.


Egil Solberg (08-07-2004)
Kommentar
Fra : Egil Solberg


Dato : 08-07-04 21:49

N_B_DK wrote:
> Egil Solberg wrote:
>
>> OK, så: "opgivet 350W" er ikke altid lig med "opgivet 350W". :)
>
> Hvad mener du ?

Dersom Q-Tec siger de har på markedet et 400W PSU betyder det ikke at man i
realiteten kan trække 400W fra det. Snarere mellem 250 og 300W.
Et Fortron PSU på 300W kan tit yde betydelig mere end 300W.
Var det så svært at forstå, da det jo har været oppe at vende en del gange
og jeg presenterer sådan set ikke noget nyt, men jeg er træt og går i seng.
Nat.



Kenneth Iversen (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Kenneth Iversen


Dato : 09-07-04 00:18

"Egil Solberg" <egilso@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:2l5q9jF830auU1@uni-berlin.de...
> Dersom Q-Tec siger de har på markedet et 400W PSU betyder det ikke at man
i
> realiteten kan trække 400W fra det. Snarere mellem 250 og 300W.

Det betyder jo bare at det ikke er en 400W strømforsyning :)
Ok måske kan man snige sig op på at få 400W ud af den i
5 sekunder men det er stadig fusk at en producent kan finde
på at skrive det. Sådanne firmaer skal man boycotte. Så kan
de lære af deres fejl. Eller gå konkurs :)

/Kenneth Iversen


N_B_DK (09-07-2004)
Kommentar
Fra : N_B_DK


Dato : 09-07-04 00:39

Egil Solberg wrote:
> Dersom Q-Tec siger de har på markedet et 400W PSU betyder det ikke at
> man i realiteten kan trække 400W fra det. Snarere mellem 250 og 300W.

Det siger da kun at det *ikke* er en 400W PSU....

> Et Fortron PSU på 300W kan tit yde betydelig mere end 300W.

Fint nok, så performer de jo blot bedre end de opgiver i deres datablad over
de(n) model(ler).

> Var det så svært at forstå, da det jo har været oppe at vende en del
> gange og jeg presenterer sådan set ikke noget nyt.

Ja for det er noget ævl....

> men jeg er træt og går i seng. Nat.

Tror jeg også du er *S*

--
MVH.
N_B_DK
Fjern spam før besvarelse.


Martin Johansson (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Martin Johansson


Dato : 09-07-04 01:05


"N_B_DK" <N_B_DKSPAM@SPAMhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ccksvi.3l4.1@communicator.dyndns.dk...
> Egil Solberg wrote:
> > Dersom Q-Tec siger de har på markedet et 400W PSU betyder det ikke at
> > man i realiteten kan trække 400W fra det. Snarere mellem 250 og 300W.
>
> Det siger da kun at det *ikke* er en 400W PSU....
>
> > Et Fortron PSU på 300W kan tit yde betydelig mere end 300W.
>
> Fint nok, så performer de jo blot bedre end de opgiver i deres datablad
over
> de(n) model(ler).
>
> > Var det så svært at forstå, da det jo har været oppe at vende en del
> > gange og jeg presenterer sådan set ikke noget nyt.
>
> Ja for det er noget ævl....

Nej Egil har fat i noget af det rigtige.
En billig 400W PSU vil ofte yde noget dårligere end en dyr kvalitets 400W
PSU.
Her taler jeg igen om den opgivne værdi.
I realiteten kan den billige måske i praksis kun levere 300W, mens den dyre
sagtens kan levere 400W.
Der er også forskel på hvordan de 400W leveres, en del billige PSU'er deler
kredsløb for 3.3V og 5V, dette gør at når belastningen stiger på eks. 3.3V
kan man ikke belaste 5V så meget.
En Q-Tec kan for eksempel ikke 100% levere det den lover.
Onkel Tom (som jeg ellers hader) havde et uheld hvor en PSU eksploderede
under en belastning, der var et godt stykke under det den var opgivet til.

Se evt. dette (lidt lange) citat:""Traditional power supply designs
typically feature circuit sharing for the 3.3V and 5V lines off the output
transformer. That means that as you increase the load on one output circuit,
the available capacity for the other decreases - for example as you load up
on devices that use 5 volts (like drives and PCI cards), you have less and
less ability to power devices that need 3.3 volt output (like your CPU). In
addition, by connecting the two systems at this point you increase the
chance of having interactions between the output circuits - for example, a
sudden 5V draw could potentially cause the voltage on the 3.3V line to drop,
harming system stability."

That's Antec's way of saying that a cheap power supply may borrow from Peter
to pay Paul. Shared circuits for the 3.3V and 5V lines mean that as you
increase the load on one output circuit, the available capacity for the
other decreases. Devices that use 5 volts (like drives and PCI cards) may
take power away from devices that need 3.3 volt output (like your CPU).
This, of course, could turn into A Very Bad Thing and lead to system
instability.

Antec's dedicated output circuitry for each voltage line should mean
consistent power regardless of load. To test that capability we used a
digital multimeter (see here for an excellent excellent pictorial on how to
do this). Please note that one should always exercise caution when working
with electrical equipment, particularly power supplies. Unless your goal in
life is to win a Darwin Award. To test the PSU without an electrical load we
attached a wire to the green power line and a black ground line on the main
power connector (this allows the PSU to start without being connected to the
PC). The 3.3V line was tested Motherboard Monitor v5.5.2.0 and the 5.5V line
was tested by using the red wire from a spare 4pin Molex connector (the kind
that goes into drives)."

Kilde: http://www.bjorn3d.com/read.php?cID=242

Læs også her: http://www.short-media.com/review.php?r=133

Her er også et billede af indmaden i to PSU'er.
http://www.short-media.com/forum/showpost.php?p=128872&postcount=13
Den øverste er en Channel Well Tech., den nederste er indmaden i en billig
PSU.
NB: Det er Channel Well der laver indmaden til de fleste Antec PSU'er.

Vægt er faktisk en god indikation af kvaliteten på en PSU, jo tungere jo
bedre.
Fordi jo tungere den er, jo kraftigere komponenter er der brugt, bl.a. kan
der være forskel på køling osv.



N_B_DK (09-07-2004)
Kommentar
Fra : N_B_DK


Dato : 09-07-04 01:21

Martin Johansson wrote:
>> Ja for det er noget ævl....
>
> Nej Egil har fat i noget af det rigtige.
> En billig 400W PSU vil ofte yde noget dårligere end en dyr kvalitets
> 400W PSU.
> Her taler jeg igen om den opgivne værdi.
> I realiteten kan den billige måske i praksis kun levere 300W, mens
> den dyre sagtens kan levere 400W.

Ja men så er det *ikke* en 400W PSU, du kan ikke opgive noget til en effekt,
og så bagefter sige at den kun kan give 1/2-3/4, det holder ikke.

> Der er også forskel på hvordan de 400W leveres, en del billige PSU'er
> deler kredsløb for 3.3V og 5V, dette gør at når belastningen stiger
> på eks. 3.3V kan man ikke belaste 5V så meget.

Så er den dårligt konstrueret, man kan ikke opgive effekterne på den måde i
taler om, det skal være maks effekt fra samtlige udtag (samtidigt), som er
gældende.

> En Q-Tec kan for eksempel ikke 100% levere det den lover.
> Onkel Tom (som jeg ellers hader) havde et uheld hvor en PSU
> eksploderede under en belastning, der var et godt stykke under det
> den var opgivet til.

Så ved man jo at dem skal man holde sig fra da det er noget skrammel....

> Se evt. dette (lidt lange) citat>

Ved godt hvordan en PSU virker (både en alm og en switchmode), har set en
del i forbindelse med min uddanelse som Radiomekaniker...

--
MVH.
N_B_DK
Fjern spam før besvarelse.


Jonny Jensen (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Jonny Jensen


Dato : 09-07-04 08:48

> Ja men så er det *ikke* en 400W PSU, du kan ikke opgive noget til en
> effekt,
> og så bagefter sige at den kun kan give 1/2-3/4, det holder ikke.

Selvfølgelig kan han det. For det er almindeligt kendt, at du sjældent får
de watt som PSU'er er opgivet til, hvis PSU'en er af dårlig kvalitet. Om du
så vil fluekneppe rundt i hvordan han formulerer det, og om hvorvidt han kan
sige, at en 400 watt kun giver 30 watt, er egentlig ligemeget. Det _ER_ jo
en 400 watt's, hvis dem som har lavet den siger det, uanset hvad den kan i
den virkelige verden. Hvad skal man ellers kalde det?
"Min-nye-billige-287-watt" PSU? Hvis der står 400 watt på den, er det jo
hvad den skal kaldes.

Samme problematik har man jo fx også med harddiske. En ny 200GB er jo også
kun på omkring 189GB, efter formattering, da producenten regner kapaciteten
ud på en anden måde end filsystemet. Her siger man jo også en 200GB disk,
fordi det er almindeligt kendt, at man skal trække lidt fra.

For nu at vende tilbage til det egentlige emne, så har jeg selv flere
erfaringer med dårlige PSU'er. Blandt andet dem Codegen bruger har ofte
voldt mig problemer ved samling eller reparation af folks PC'er. Havde en på
et tidspunkt som kun bootede hver 3 gang man prøvede og ofte gik ned ved
opstart af 3D spil. Det var ikke nogen sindssyg maskine, og der sad en
noname 350 watt's PSU i maskinen. Da jeg smed en halvgammel AOpen på kun 280
watt i, kørte den uden problemer.

PSU'en er et rigtigt dumt sted at spare. Og den med at boycotte ringe PSU'er
og producenter er jeg helt med på ;)

Jonny.



Kenneth Iversen (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Kenneth Iversen


Dato : 09-07-04 11:05

"Jonny Jensen" <jonny_jensenNO_SP@Mmail.dk> skrev i en meddelelse
news:40ee4dd0$0$296$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Samme problematik har man jo fx også med harddiske. En ny 200GB er jo også
> kun på omkring 189GB, efter formattering, da producenten regner
kapaciteten
> ud på en anden måde end filsystemet. Her siger man jo også en 200GB disk,
> fordi det er almindeligt kendt, at man skal trække lidt fra.

Det er en hel anden problematik med måling af GB vs GiB.
GB bliver målt med en decimal af 10^9 hvor GiB er 2^30

1 GB = 1,000,000,000 B hvor 1 GiB er 1,073,741,824 B
Så 200GB er ca de 189 GiB.

> For nu at vende tilbage til det egentlige emne, så har jeg selv flere
> erfaringer med dårlige PSU'er. Blandt andet dem Codegen bruger har ofte
> voldt mig problemer ved samling eller reparation af folks PC'er. Havde en

> et tidspunkt som kun bootede hver 3 gang man prøvede og ofte gik ned ved
> opstart af 3D spil. Det var ikke nogen sindssyg maskine, og der sad en
> noname 350 watt's PSU i maskinen. Da jeg smed en halvgammel AOpen på kun
280
> watt i, kørte den uden problemer.

Ja de er også elendige til at lave strømforsyninger. Det værste af det hele
er
så at de faktisk sælger en del af dem.

> PSU'en er et rigtigt dumt sted at spare. Og den med at boycotte ringe
PSU'er
> og producenter er jeg helt med på ;)

:)

/Kenneth Iversen



N_B_DK (09-07-2004)
Kommentar
Fra : N_B_DK


Dato : 09-07-04 15:08

Jonny Jensen wrote:
>> Ja men så er det *ikke* en 400W PSU, du kan ikke opgive noget til en
>> effekt,
>> og så bagefter sige at den kun kan give 1/2-3/4, det holder ikke.
>
>Om du så vil fluekneppe rundt i hvordan han
> formulerer det,

Det er *ikke* flueknepperi

> og om hvorvidt han kan sige, at en 400 watt kun giver
> 30 watt, er egentlig ligemeget. Det _ER_ jo en 400 watt's, hvis dem
> som har lavet den siger det,

Ok så hvis en producent af en bil siger den kan køre med 3000 Km/t passer
det, fordi de siger det ? undskyld men tror du også på nisser ?

> Hvad skal man ellers kalde det? "Min-nye-billige-287-watt"
> PSU? Hvis der står 400 watt på den, er det jo hvad den skal kaldes.

Det er ligegyldigt hvad de kalder den, sålænge specifikationerne passer....

> Samme problematik har man jo fx også med harddiske. En ny 200GB er jo
> også kun på omkring 189GB, efter formattering, da producenten regner
> kapaciteten ud på en anden måde end filsystemet. Her siger man jo
> også en 200GB disk, fordi det er almindeligt kendt, at man skal
> trække lidt fra.

Nej det har noget at gøre om du opgiver pladsen i decimalt eller binært tal
system, det kan ikke sammenlignes med ovenstående eksempel.

--
MVH.
N_B_DK
Fjern spam før besvarelse.


Martin Johansson (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Martin Johansson


Dato : 09-07-04 14:04


"N_B_DK" <N_B_DKSPAM@SPAMhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cckvdv.3p0.1@communicator.dyndns.dk...
> Martin Johansson wrote:
> >> Ja for det er noget ævl....
> >
> > Nej Egil har fat i noget af det rigtige.
> > En billig 400W PSU vil ofte yde noget dårligere end en dyr kvalitets
> > 400W PSU.
> > Her taler jeg igen om den opgivne værdi.
> > I realiteten kan den billige måske i praksis kun levere 300W, mens
> > den dyre sagtens kan levere 400W.
>
> Ja men så er det *ikke* en 400W PSU, du kan ikke opgive noget til en
effekt,
> og så bagefter sige at den kun kan give 1/2-3/4, det holder ikke.

Sig du det til producenterne, for det er lige præcis det en del gør.

> > Der er også forskel på hvordan de 400W leveres, en del billige PSU'er
> > deler kredsløb for 3.3V og 5V, dette gør at når belastningen stiger
> > på eks. 3.3V kan man ikke belaste 5V så meget.
>
> Så er den dårligt konstrueret, man kan ikke opgive effekterne på den måde
i
> taler om, det skal være maks effekt fra samtlige udtag (samtidigt), som er
> gældende.

Igen sig det til producenterne.

> > En Q-Tec kan for eksempel ikke 100% levere det den lover.
> > Onkel Tom (som jeg ellers hader) havde et uheld hvor en PSU
> > eksploderede under en belastning, der var et godt stykke under det
> > den var opgivet til.
>
> Så ved man jo at dem skal man holde sig fra da det er noget skrammel....

Det har du ret i, det og så godt som alle de andre billige.

> > Se evt. dette (lidt lange) citat>
>
> Ved godt hvordan en PSU virker (både en alm og en switchmode), har set en
> del i forbindelse med min uddanelse som Radiomekaniker...

Ok, det var for at give dig et indblik i, hvad forskellen på en dyr(god) og
en billig(dårlig) kunne være.



N_B_DK (09-07-2004)
Kommentar
Fra : N_B_DK


Dato : 09-07-04 01:30

Martin Johansson wrote:

> Vægt er faktisk en god indikation af kvaliteten på en PSU, jo tungere
> jo bedre.

Det er korrekt, men en af fordele ved swichmode PSUer er at man benytter en
højere switch frekvens og dermed nedsætter varme afsættelsen i bla. switch
transistoren (det der afsætter varme, er når transistoren skifter mellem on
/off), så jo højere switch frekvens jo mindre komponenter, så man kan ikke
uden at se nærmere på PSUerne sige at fordi den ene er fysisk mindre er den
med 100% sikkerhed også dårligere (men det forholder sig tit på den måde)

> Fordi jo tungere den er, jo kraftigere komponenter er der brugt,
> bl.a. kan der være forskel på køling osv.


Også korrekt

--
MVH.
N_B_DK
Fjern spam før besvarelse.


Munk-Jensen (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Munk-Jensen


Dato : 09-07-04 13:03


> Nej Egil har fat i noget af det rigtige.
> En billig 400W PSU vil ofte yde noget dårligere end en dyr kvalitets 400W
> PSU.

I mit tilfælde er det netop omvendt. En billig PSU der fulgte med til et
gammelt kabinet kan den sagtens køre med, mens det ikke vil starte med en
PSU der vel koster 4-5 gange så meget og som jeg derfor havde forventet var
bedre kvalitet.

Mvh
Morten



Kenneth Iversen (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Kenneth Iversen


Dato : 09-07-04 16:47

"Munk-Jensen" <munk-jensen@FJERNofir.dk> skrev i en meddelelse
news:40ee86a4$0$237$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> I mit tilfælde er det netop omvendt. En billig PSU der fulgte med til et
> gammelt kabinet kan den sagtens køre med, mens det ikke vil starte med en
> PSU der vel koster 4-5 gange så meget og som jeg derfor havde forventet
var
> bedre kvalitet.

Som skrevet tidligere behøves det ikke have noget med kvalitet at
gøre. Igen er jeg ret sikker på at det er spændingerne på de forskellige
strømme det gør at du ikke kan bruge den til den anden computer.

Jeg vil faktisk vove at påstå at den strømforsyning netop er af god
kvalitet.
Hvis den ikke var det havde den ikke fungeret stadig efter du har
overbelastet
den.

/Kenneth Iversen


Martin Petersen (08-07-2004)
Kommentar
Fra : Martin Petersen


Dato : 08-07-04 21:11

Munk-Jensen (munk-jensen@FJERNofir.dk) skrev følgende:

> Jeg har altså svært ved at finde ud af hvorfor én strømforsyning på
> 350 W stort set ikke kan starte systemet op (men virker fint i en
> anden maskine) i mens en anden og ældre 350 W strømforsyning sagtens
> kan holde systemet kørende i timevis.
>
> Hvad kan være årsagen til dette for mig mystiske problem og hvad kan
> jeg evt. gøre for at løse det?

Prøv at pille harddiske og andre drev fra... Måske trækker de for stor
startstrøm.

- Martin

>
> På forhånd tak!
>
> Med venlig hilsen
> Morten Munk-Jensen



Munk-Jensen (08-07-2004)
Kommentar
Fra : Munk-Jensen


Dato : 08-07-04 21:59

> Prøv at pille harddiske og andre drev fra... Måske trækker de for stor
> startstrøm.
>
Jeg burde have skrevet det i første omgang, men det har jeg prøvet - når
dette er gjort og jeg forsøger at starte maskinen op er problemet desværre
det samme.

Mvh
Morten



Munk-Jensen (08-07-2004)
Kommentar
Fra : Munk-Jensen


Dato : 08-07-04 22:57

Hvilken strømforsyning skal jeg vælge hvis jeg vil have en som jeg kan være
sikker på yder mindst 400W? Den skal helst have et lavt støjniveau (19 DB
eller der under).

Mvh
Morten



Kenneth Iversen (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Kenneth Iversen


Dato : 09-07-04 00:14

"Munk-Jensen" <munk-jensen@FJERNofir.dk> skrev i en meddelelse
news:40edc040$0$221$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hvilken strømforsyning skal jeg vælge hvis jeg vil have en som jeg kan
være
> sikker på yder mindst 400W? Den skal helst have et lavt støjniveau (19 DB
> eller der under).


SmartCooler 400W Ultra Silent er opgivet til 12db.
Det er ikke meget. Tilgengæld koster den lidt. Mener
det er omkring 900kr. Studiedata har den på deres liste.
De har dog ikke nogen hjemme.

/Kenneth Iversen



Jesper G. Poulsen (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Jesper G. Poulsen


Dato : 09-07-04 07:27

Munk-Jensen wrote:

> Hvilken strømforsyning skal jeg vælge hvis jeg vil have en som jeg
> kan være sikker på yder mindst 400W? Den skal helst have et lavt
> støjniveau (19 DB eller der under).

NorthQ NQ-4001

NorthQ er et handelsnavn; NQ-4001 deler specs med Huntkey LW-6400HP -
en familie af PSU'er som jeg er blevet anbefalet af IT-folk i en større
dansk smedevirksomhed.


--
Med venlig hilsen
Jesper G. Poulsen

Martin Johansson (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Martin Johansson


Dato : 09-07-04 14:24

0
"Munk-Jensen" <munk-jensen@FJERNofir.dk> skrev i en meddelelse
news:40edc040$0$221$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hvilken strømforsyning skal jeg vælge hvis jeg vil have en som jeg kan
være
> sikker på yder mindst 400W? Den skal helst have et lavt støjniveau (19 DB
> eller der under).

Jeg kan anbefale nogle mærker (bemærk jeg bruger ordet mærke, det er ikke
sikkert at producenten er den der står udenpå)

Antec måske en Truepower 480W?, har selv en 430W.
Priser her: http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=70839
Levicom
Aspire (Aspire er så godt som 100% identisk med Levicom, blot en del
billigere, der lidt debat om det er samme PSU med to navne)
Priser her: http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=85237
PC Power & Cooling (dette er flagskibet indenfor PSU'er, kan dog kun købes i
USA og koster en bondegård).
Du kan lige få prisen på to PSU'er derfra:
Turbo-Cool 510 ATX $189 = ca. 1150 kr.
Silencer 410 ATX $85 = ca. 520 kr.

Søjniveau kan jeg ikke sige så meget om, det varierer indenfor de
forskellige modeller.



Munk-Jensen (10-07-2004)
Kommentar
Fra : Munk-Jensen


Dato : 10-07-04 22:45

Jeg fandt denne strømforsyning, som jeg gerne vil høre jeres umiddelbar
mening om:

http://cgi.ebay.de/ws/eBayISAPI.dll?ViewItem&category=38860&item=3491799473

Ser ud til både at være støjsvag og at kunne levere 530 W = rigeligt med
strøm til mig. Og så koster den jo kun ca. 30% af hvad en lignende
strømforsyning koster her hjemme.

Hvad siger I til denne?

Mvh
Morten



Egil Solberg (10-07-2004)
Kommentar
Fra : Egil Solberg


Dato : 10-07-04 23:13

Munk-Jensen wrote:
> Jeg fandt denne strømforsyning, som jeg gerne vil høre jeres
> umiddelbar mening om:
>
>
http://cgi.ebay.de/ws/eBayISAPI.dll?ViewItem&category=38860&item=3491799473
>
> Ser ud til både at være støjsvag og at kunne levere 530 W = rigeligt
> med strøm til mig. Og så koster den jo kun ca. 30% af hvad en lignende
> strømforsyning koster her hjemme.
>
> Hvad siger I til denne?

Ja, jeg tog lige en tur på Google, søgte på "LC Power" og fant etpar tyske
reviews der. De snakker godt om PSUet, men dersom jeg ikke husker helt
forkert, blev Q-tecs 550W og 400W forsyninger også priset op i skyerne med
"kraftig ydelse" og "stabilitet" i diverse reviews. Men det viste sig at
bare være noget forbandet fis.
Ser at der er sparet kraftig på køleribberne i LC-suppliet. Jeg ville
personlig aldrig købe et billig PSU mere, men det kan da godt være den her
strømforsyning kan trække en helt alm PC igennem.
Tror ikke du skal regne med at det vil yde 530W. Men 300-350W kan det måske
klare stabilt.



Martin Johansson (11-07-2004)
Kommentar
Fra : Martin Johansson


Dato : 11-07-04 00:24


"Munk-Jensen" <munk-jensen@FJERNofir.dk> skrev i en meddelelse
news:40f06092$0$246$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeg fandt denne strømforsyning, som jeg gerne vil høre jeres umiddelbar
> mening om:
>
>
http://cgi.ebay.de/ws/eBayISAPI.dll?ViewItem&category=38860&item=3491799473
>
> Ser ud til både at være støjsvag og at kunne levere 530 W = rigeligt med
> strøm til mig. Og så koster den jo kun ca. 30% af hvad en lignende
> strømforsyning koster her hjemme.
>
> Hvad siger I til denne?

Den virker alt for billig.
Og en god PSU er grundstenen i en PC.
Hvis den ikke kan levere varen, vil det aldrig køre godt.
Jeg synes du skulle kigge på en Aspire, hvis det ikke skal være alt for
dyrt.
Alt tyder indtil videre på at Aspire er Levicom i forklædning.
Og Levicom har indtil videre fået god kritik rundt omkring, det samme har
Aspire.
Man bør også overveje en Antec, men de er noget dyrere.

Her er link til en Aspire PSU:
http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=86560



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177556
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408866
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste