---

Hej,

vi er forældre til et barn på 2,5 år, som den sidste uges tid er begyndt at
få raserianfald ud over det sædvanlige. Hvis der er noget der ikke passer
hende, så kan hun finde på at skrige( i lang tid), kaste sig ned på gulvet
og være fuldstændig umulig at få fornuftig kontakt med.

Hun har afgjort temperament, og hendes alder gør vel også at hun prøver
grænser af, og vil gerne markere egne holdinger (og stædighed).

Hvordan tackler man en situation, hvor det går galt i et supermarked eller
på biblioteket, hvor hun vil smide sig på gulvet og skrige så hele butikken
vender sig om. Vi har været ret konsekvente med at tage hende under armen og
gå ud af butikken og ind i bilen. Men det er ikke altid at situationen
tillader det.

Jeg vil gerne høre om andre har erfaringer med forskellige måder at indføre
sanktioner på, skælde ud eller måder til at efterfølgende få gjort det
forståeligt at den opførsel ikke er acceptabel. Der er jo mange måder at
reagere på, og det er nok ikke altid at det hjælper hvis forældrene råber -
eller hvad ?

Er det bare en forbipasserende test vi skal igennem ?

---

Leo wrote:

hej Leo.....

> vi er forældre til et barn på 2,5 år, som den sidste uges tid er
> begyndt at få raserianfald ud over det sædvanlige. Hvis der er noget
> der ikke passer hende, så kan hun finde på at skrige( i lang tid),
> kaste sig ned på gulvet og være fuldstændig umulig at få fornuftig
> kontakt med.
>
> Hvordan tackler man en situation, hvor det går galt i et supermarked
> eller på biblioteket, hvor hun vil smide sig på gulvet og skrige så
> hele butikken vender sig om. Vi har været ret konsekvente med at tage
> hende under armen og gå ud af butikken og ind i bilen. Men det er
> ikke altid at situationen tillader det.
>
> Jeg vil gerne høre om andre har erfaringer med forskellige måder at
> indføre sanktioner på, skælde ud eller måder til at efterfølgende få
> gjort det forståeligt at den opførsel ikke er acceptabel. Der er jo
> mange måder at reagere på, og det er nok ikke altid at det hjælper
> hvis forældrene råber - eller hvad ?
>
> Er det bare en forbipasserende test vi skal igennem ?

jeg ved ikke helt hvor jeg skal bryde din tekst op så hele mit svar kommer
herunder....

for det første, ja det er en fase hun skal igennem, men i skal huske på at
det er NU jeres datters personlighed dannes, så det er NU hun skal lære
hvordan man bør og ikke bør opføre sig....

dernæst synes jeg i gør det helt rigtige med at tage hende ud af situationen
når problemet opstår... og det skal i blive ved med..... men i er nødt til
at sørge for at i ALTID kan gøre det.... uanset situationen.... og i skal
være villige til at gennemføre det nomatter what....
i skal huske på at ca 3 minutter efter en situation er opstået, kan jeres
datter ikke længere sætte nogen sammenhæng mellem en handling og en
konsekvens.... derfor vil det ikke virke med sanktioner eller at feks give
hende konsekvenser som ingen tv eller lignende....
når konsekvensen skal falde skal den falde NU!! ikke om fem minutter når vi
kommer ud i bilen... men i samme øjeblik og i PRÆCIS det øjeblik hvor hun
rammer grænsen.....

det er nu i former hendes konsekvens beregning..... nu i skal sørge for at
hun lærer at alle handlinger har konsekvenser, og hvis man opfører sig som
en lille møjunge så får man ikke lov at være med..... og længere er den
ikke...
i skal dernæst også have i baghovedet at langvarige konsekvenser ikke har
nogen effekt.... alt ud over 3-4 minutter mister vigtigheden for hende....
børn i den alder har ikke samme tidsopfattelse som os, og derfor skal
"straffen"/konsekvensen være kortvarig... 3-10 minutter er rigeligt alt
efter handlingen og barnets reaktion herpå.....
dermed siger jeg at i SKAL være konsekvente og simpelthen fjerne hende fra
situationen, men så er det ikke ensbetydende med at i behøver sidde ude i
bilen i 30 minutter.... 10 minutter bør være rigeligt.... og hvis 10
minutter ikke er nok til at hun falder til ro, så giv hende tid til at køle
ned og sid så med hende nogle minutter efter hun er faldet til ro, inden i
slutter jer til familien igen.... men husk.... går det galt igen skal i være
fuldt ud villige til at gøre det igen, og igen, og igen..... så mange gange
det er nødvendigt ;)

og hvis situationen ikke tillader det, skal i sørge for at den tillader
det... hvis i ikke kan gå ud i bilen, så gå uden for forretningen/synsvidde
eller bare udenfor...... hun skal finde ud af at når jeg gør X sker der Y...
og det gør der HVER gang.... indtil det ikke er en option mere.....

altså kort gennemgang....
ALTID samme konsekvens til samme handling..... HVER gang, ikke kun hveranden
eller hver 3.... og det skal være i umiddelbar forbindelse af problemet.....
altså skaber hun sig kl 13.15, skal "straffen" falde kl 13.16.... og være
overstået inden kl 13.25.....

--
Knus, Sabina

---

Sabina Hertzum wrote:
> dermed siger jeg at i SKAL være konsekvente og simpelthen fjerne
> hende fra situationen, men så er det ikke ensbetydende med at i
> behøver sidde ude i bilen i 30 minutter.... 10 minutter bør være
> rigeligt.... og hvis 10 minutter ikke er nok til at hun falder til
> ro, så giv hende tid til at køle ned og sid så med hende nogle
> minutter efter hun er faldet til ro, inden i slutter jer til familien
> igen.... men husk.... går det galt igen skal i være fuldt ud villige
> til at gøre det igen, og igen, og igen..... så mange gange det er
> nødvendigt ;)
>
> og hvis situationen ikke tillader det, skal i sørge for at den
> tillader det... hvis i ikke kan gå ud i bilen, så gå uden for
> forretningen/synsvidde eller bare udenfor...... hun skal finde ud af
> at når jeg gør X sker der Y... og det gør der HVER gang.... indtil
> det ikke er en option mere.....

hov glemte at sige at en måde at undgå situationer hvor det er et problem er
at mandsopdække sig.... det kan klares med planlægning..... skal man feks ud
og handle et sted hvor man ikke umiddelbart har mulighed for at komme ud,
sørger man for at tage afsted med to voksne, så den ene voksne ALTID kan
tage konsekvensen, mens den anden kan ordne det der nu skal ordnes......
planlægning er ganske enkelt hemmligheden..... det og så at undgå
situationer hvor det er et problem..... desuden... de fleste almindelige
mennesker har forståelse for at man er nødt til at smutte ud med barnet hvis
de skaber sig, medmindre man står med en ring til 10.000 kr på fingeren*G*

--
Knus, Sabina

---

"Leo" <virkerikke@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:411240d5$0$202$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej,

Mit svar bliver ganske kort. Jeg tror alle forældre har oplevet en skigende
unge, der lægger sig på gulvet i supermarkedet.
Det er en fase, men heldigvis en kort fase, hvis man er kontant.
Jeg trak simpelthen min datter op, gik hen til kassen, betalte og tog hjem.
Jeg kan ikke huske, hvor ofte hun gjorde det, men det var vist kun et par
gange, og pludseligt en dag opdagede jeg, at der bare ikke var noget bøvl
længere.

Hun er 5 år i dag og kan stadig stå og sukke over legetøjet og surmule, hvis
jeg siger nej, men hun kommer hurtigt over det.
Temperamentet viser sig som regel først ved sengetid, så det arbejder vi på
nu.
(Iaften er første gang i 4 dage, hvor hun ikke skriger og hyler som en
stukken gris, fordi hun er lagt i seng ...).

---

"Leo" <virkerikke@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:411240d5$0$202$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej,
>
> vi er forældre til et barn på 2,5 år, som den sidste uges tid er begyndt
at
> få raserianfald ud over det sædvanlige. Hvis der er noget der ikke passer
> hende, så kan hun finde på at skrige( i lang tid), kaste sig ned på gulvet
> og være fuldstændig umulig at få fornuftig kontakt med.

Det er en periode - det går over.
Vores yngste søn havde det med at dunke hovedet
i gulvet af raseri - det kan gå, når der er gulvtæppe på,
skønt mønstret kunne ses bagefter i hans pande.
Sidste gang han gjorde det, kunne jeg ikke nå
at forhindre ham i det - han kom ud af bagdøren, styrtede ud til
postkassen, lagde sig ned og bankede hovedet i asfalten!
Så holdt han iøvrigt op med det!
Det må have gjort temmelig meget ondt, for han susede ind
i stuen og lagde sig på sofaen et godt stykke tid bagefter.
Hvorfor han var blevet sur inde i huset fandt jeg aldrig ud af,
for jeg stod ude på vejen og snakkede med naboen.

Mvh.Bodil.

---

On Fri, 6 Aug 2004 00:51:01 +0200, "Bodil Grove Christensen"
<grovebgc@FJERNDETTEtdcadsl.dk> wrote:

>
>"Leo" <virkerikke@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>news:411240d5$0$202$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> Hej,
>>
>> vi er forældre til et barn på 2,5 år, som den sidste uges tid er begyndt
>at
>> få raserianfald ud over det sædvanlige. Hvis der er noget der ikke passer
>> hende, så kan hun finde på at skrige( i lang tid), kaste sig ned på gulvet
>> og være fuldstændig umulig at få fornuftig kontakt med.
>
>Det er en periode - det går over.
>Vores yngste søn havde det med at dunke hovedet
>i gulvet af raseri - det kan gå, når der er gulvtæppe på,
>skønt mønstret kunne ses bagefter i hans pande.
>Sidste gang han gjorde det, kunne jeg ikke nå
>at forhindre ham i det - han kom ud af bagdøren, styrtede ud til
>postkassen, lagde sig ned og bankede hovedet i asfalten!
>Så holdt han iøvrigt op med det!

Haha.. synd for knægten.. men "så kan han lære det" :)
--
Beowulf

---

Tak for svarene - det lader til at vi gør det rigtige, og at det er en
situation som mange andre også oplever


"Beowulf Schaeffer" <no@email.exists> skrev i en meddelelse
news:se96h0hcbjrem7ukemu8146jdjf02n08du@4ax.com...
> On Fri, 6 Aug 2004 00:51:01 +0200, "Bodil Grove Christensen"
> <grovebgc@FJERNDETTEtdcadsl.dk> wrote:
>
> >
> >"Leo" <virkerikke@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> >news:411240d5$0$202$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> >> Hej,
> >>
> >> vi er forældre til et barn på 2,5 år, som den sidste uges tid er
begyndt
> >at
> >> få raserianfald ud over det sædvanlige. Hvis der er noget der ikke
passer
> >> hende, så kan hun finde på at skrige( i lang tid), kaste sig ned på
gulvet
> >> og være fuldstændig umulig at få fornuftig kontakt med.
> >
> >Det er en periode - det går over.
> >Vores yngste søn havde det med at dunke hovedet
> >i gulvet af raseri - det kan gå, når der er gulvtæppe på,
> >skønt mønstret kunne ses bagefter i hans pande.
> >Sidste gang han gjorde det, kunne jeg ikke nå
> >at forhindre ham i det - han kom ud af bagdøren, styrtede ud til
> >postkassen, lagde sig ned og bankede hovedet i asfalten!
> >Så holdt han iøvrigt op med det!
>
> Haha.. synd for knægten.. men "så kan han lære det" :)
> --
> Beowulf

---

"Beowulf Schaeffer" <no@email.exists> skrev i en meddelelse
news:se96h0hcbjrem7ukemu8146jdjf02n08du@4ax.com...
> On Fri, 6 Aug 2004 00:51:01 +0200, "Bodil Grove Christensen"
> <grovebgc@FJERNDETTEtdcadsl.dk> wrote:
>
> >
> >"Leo" <virkerikke@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> >news:411240d5$0$202$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> >> Hej,
> >>
> >> vi er forældre til et barn på 2,5 år, som den sidste uges tid er
begyndt
> >at
> >> få raserianfald ud over det sædvanlige. Hvis der er noget der ikke
passer
> >> hende, så kan hun finde på at skrige( i lang tid), kaste sig ned på
gulvet
> >> og være fuldstændig umulig at få fornuftig kontakt med.
> >
> >Det er en periode - det går over.
> >Vores yngste søn havde det med at dunke hovedet
> >i gulvet af raseri - det kan gå, når der er gulvtæppe på,
> >skønt mønstret kunne ses bagefter i hans pande.
> >Sidste gang han gjorde det, kunne jeg ikke nå
> >at forhindre ham i det - han kom ud af bagdøren, styrtede ud til
> >postkassen, lagde sig ned og bankede hovedet i asfalten!
> >Så holdt han iøvrigt op med det!
>
> Haha.. synd for knægten.. men "så kan han lære det" :)

Ja, det gjorde han også, det var nemlig sidste gang, han
lavede det tricks.
Til gengæld er han et mønsterbarn i dag....

Mvh.Bodil, en meget glad mor.

---

Leo skrev:

>Jeg vil gerne høre om andre har erfaringer med forskellige måder at indføre
>sanktioner på, skælde ud eller måder til at efterfølgende få gjort det
>forståeligt at den opførsel ikke er acceptabel. Der er jo mange måder at
>reagere på, og det er nok ikke altid at det hjælper hvis forældrene råber -
>eller hvad ?

Nu har du allerede fået gode svar på dine spørgsmål, så tillad
mig at videregive en oplevelse, som måske kan være til
eftertanke.

En moder med en skrigende unge køber stort ind; ungens skrigeri
(krav om ét eller andet) kan periodisk høres i hele butikken.

Tilfældigvis står jeg ved kassebåndet lige efter moderen, og
ungen er total umulig, sandsynligvis efter en lang, oplevelsesrig
dag i dagplejen eller børnehaven.

Heldigvis er den underste hylde ved kassebåndet faldet ned, og
nogle æsker med elektriske pærer ligger på gulvet.
Jeg bøjer mig ned, og spørger den hysteriske unge, om hun vil
hjælpe mig med at få ordnet problemet.
Hun smiler (glemte tårerne) og ved fælles hjælp får vi
genetableret udstillingen; hun var meget hjælpsom og snakkesalig;
selv om jeg ikke forstod alt hvad hun sagde, grinte vi lidt
undervejs, fordi ingen af os vidste hvordan en hylde skulle
sættes fast (klovn). De bagvedstående i køen morede sig også lidt
over vores kluntede forsøg.

Da moderen havde betalt sine indkøb, måtte jeg skynde mig at
lægge mine indkøb på båndet, og altså afbryde kontakten til den
dejlige unge, som nu stålede som en lille sol af stolthed over
sin bedrift.

Mens jeg betalte for mine indkøb, hørte jeg moderen - og den
hysteriske unge- råbe efter hinanden på vej ud.
Mine tanker: Stakkels moder, stakkels barn, dyrplageri.

Det var blot stof til eftertanke, intet andet.


m.v.h. Emil

---

"Emil" <emilsen@oestbirk.invalid> skrev i en meddelelse
news:8uq7h0l5qgp38usn35dg260e5jgpguj023@4ax.com...
>
> Mens jeg betalte for mine indkøb, hørte jeg moderen - og den
> hysteriske unge- råbe efter hinanden på vej ud.
> Mine tanker: Stakkels moder, stakkels barn, dyrplageri.
>
> Det var blot stof til eftertanke, intet andet.
>

Sød historie, men hvad er stoffet til eftertanke?
Min eftertanke er, at det er letkøbt at være den fremmede og udenforstående
frelser, der kan få en unge til at smile, når man ikke selv er den
overbebyrdede moder, der skal håndtere slige situationer flere gange om
dagen -hver dag. Herregud, hvis barnet var en engel 9 ud af 10 gange, så
ville moderen måske have mere overskud til at være pædagogisk under et
enkelt hysterisk anfald. Men ikke hvis det er 5. gang.

Min datter er som regel velopdragen..mest når vi er ude og besøge folk og
mine forældre. Det er moderen her hun viser kløer overfor (Fordi jeg fra
tidernes morgen ikke var konsekvent nok - ris til egen røv.). Men jeg
opdrager dagligt og ja, ind i mellem må man hæve stemmen for at trænge
igennem til en 5årig, der ignorerer én med vilje og konstant fortsætter en
adfærd man har sagt hun skal stoppe med nu. (Hoppe i sengen, så væggene
ryster, blive ved med at kalde når hun er lagt i seng - og før i tiden: at
lægge sig skrigende på gulvet i supermarkedet).

Som regel formår man at have is i maven og bevare roen på offentlige steder,
men når det er 7. gang man har en konflikt indenfor 10 min. så må man
reagere - og da man kun er et menneske og ikke "supermom" så bliver det
desværre ind i mellem med store bogstaver - hvilket ikke er rart og kun
avler råberi fra barnet.

Det er så let at sige, hvad man ikke må/skal gøre som forældre. Men vi er
virkeligt kun mennesker.

En kronikør i politiken i slut. af juli måned skrev et brev med løfter til
sit ufødte barn a la: "jeg vil aldrig være én af dem, der står med et
skrigende og plagende barn i supermarkedet". Generelt var hun MEGET frelst
og "perfekt".
Men ingen af os er perfekte. Vi er mennesker og ind i mellem er vores
resurser også opbrugt. Nogle dage kan vi tage alt med et smil, andre gange
er det bare NOK, når hun for syvende gang plager og begynder at småhyle over
et nej.