/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Devi er kommet til skade
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 06-07-04 23:58

Ja, jeg ved altså ikke hvad hun har lavet det lille fjols, men det er noget
værre noget. Det er ligesom der ikke er nogen kraft i det højre bagben. Hun
træder godt nok ned på det men så vrider hun ligesom om på poten og
slingrer, lidt ligesom en kat der har været bedøvet og dingler rundt når den
går. Hun virker ikke til at have smerter når hun går, men er vist godt klar
over at hun ikke lige kan hoppe og springe som hun plejer.

Jeg overvejede at ringe til vagtdyrlægen, men nu er hun møjsommeligt klatret
op ad klatretræet - med tre poters brug - og ligger og sover i sin kurv oppe
under loftet, så hun er altså gået til køjs for aftenen. Så må jeg jo se om
jeg kan få nerverne på plads igen og bekymringerne så langt væk at jeg selv
kan falde i søvn. Hvis det ikke er blevet bedre i morgen ringer jeg til min
egen dyrlæge med det samme så han kan se på hende.

Nogen der har en anelse om hvad det kan være? Jeg aner ikke hvad der er
sket, men det er sket på de fem minutter jeg brugte på at støvsuge i
køkkenet og derfor hverken har hørt eller set noget.

Er det en forstuvning, en forstrækning, noget der er brækket eller meget
værre?

Bekymrede godnathilsner fra Tina
--
www.1001kat.dk
- nu med webshop!!



 
 
Tina Susanne Johanss~ (07-07-2004)
Kommentar
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 07-07-04 10:39

Ja, jeg svarer lige mig selv.

Vi er lige kommet hjem fra dyrlægen med ikke så opkvikkende nyheder. Devi
har haft en blodprop i bagbenene i går aftes og begge ben er påvirket, det
er bare værst med det højre

Hos dyrlægen reagerede hun overhovedet ikke da hun blev nevet i huden mellem
tæerne på bagpoterne, hvorimod hun blev til sit sædvanlige frådende
monster-selv når det samme blev gjort ved forpoterne. Bagbenene virkede også
koldere end resten af kroppen og hun er febril.

Hun fik en depotsprøjte med Medrol steroider i nakken og så fik jeg Clamoxyl
40 mg med hjem, hvor hun skal have en halv tablet to gange om dagen i fem
dage. Og så skal jeg se tiden an i 10-14 dage. Hvis hun ikke har fået
følsomheden tilbage i bagbenene da, skal vi til dyrlægen igen, og så ved jeg
ikke hvad der skal ske. Jeg gruer

Er der noget jeg kan gøre for hende udover det dyrlægen har gjort? Findes
der noget alternativt medicin der eventuelt kan hjælpe? Er der overhovedet
nogen herinde der har haft en kat med blodprop og som kan fortælle mig om et
sygdomsforløb. Alle kommentarer er velkomne, for jeg er ved at gå til af
bekymring for min lille skat og bare tanken om at hun måske skal aflives er
slet ikke til at holde ud.

Hjælp??

Mvh Tina og Devi
--
www.1001kat.dk
- nu med webshop!!
www.gizzemissen.dk
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257



maz (07-07-2004)
Kommentar
Fra : maz


Dato : 07-07-04 12:46

Tina Susanne Johansson wrote:
> Er der noget jeg kan gøre for hende udover det dyrlægen har gjort?
> Findes der noget alternativt medicin der eventuelt kan hjælpe? Er der
> overhovedet nogen herinde der har haft en kat med blodprop og som kan
> fortælle mig om et sygdomsforløb. Alle kommentarer er velkomne, for
> jeg er ved at gå til af bekymring for min lille skat og bare tanken
> om at hun måske skal aflives er slet ikke til at holde ud.

Hej Tina
Det var dog skrækkeligt! Har (heldigvis) ingen erfaringer med katte med
kredsløbsproblemer, men vi krydser fingre og ønsker god bedring til Devi
herfra.

Maria, Zeus, Zeke og Zero





Ragna (07-07-2004)
Kommentar
Fra : Ragna


Dato : 07-07-04 13:01

Hej Tina!

Desværre kan jeg ikke gøre andet end at sende dig en masse gode ønsker for
stakkels Devi og dig.
Det er et mareridt, når ens kæledyr er sygt, og man ikke kan gøre andet end
at vente og håbe.

--
Mange medfølende hilsener fra Ragna



Jane (07-07-2004)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 07-07-04 14:59

Tina Susanne Johansson skrev i
<news:40ebc4d5$0$230$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>:

> Vi er lige kommet hjem fra dyrlægen med ikke så opkvikkende nyheder.

Åh nej, jeg håbede sådan det var en forstuvning.
Jeg krydser fingre og tær for at det alligevel får
en lykkelig afslutning.

Jane
--
æbleskrog.dk

Tina Susanne Johanss~ (08-07-2004)
Kommentar
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 08-07-04 18:16

Tak til jer allesammen for hilsner og krydsede fingre og poter - det varmer


En lille update:

Devi virker til at få det bedre. Da vi var ved dyrlægen onsdag formiddag
reagerede hun slet ikke på smertestimuli i bagpoterne, i går aftes da jeg
forsøgte samme trick peb hun lidt - men sørme om hun ikke rent faktisk trak
poten til sig da jeg gjorde det samme i morges. Ren jubel. Hun er også selv
hoppet op på køkkenbordet et par gange - i går aftes kunne hun ikke hoppe
mere end 30-40 cm op i luften så skvattede hun sammen igen - og at stå på
bagben var en by i Rusland.

Hun er dog stadig ikke helt ok. Hun er meget dvask i forhold til hendes
normale aktivitetsniveau, ligger faktisk mest i min seng. Men jeg tror nu
også det skyldes at hun kan mærke at der er noget galt og så reagerer på
det.

Jeg tæller det i hvert fald som et klart plus at hun stadig er årvågen og
kælen, ikke hyler af smerte, er begyndt at spise lidt - og også har nippet
til deres vand i dag - i går drak hun stort set ikke noget, hun sov bare det
meste af dagen.

Jeg har lagt nogle spritnye billeder af patienten ind i mit album her
http://shorterlink.com/?IHB2RG - de er taget i dag ved 18-tiden, så I kan se
at hun ser nogenlunde frisk ud. Og de skulle virke selvom der kun kan ses
røde krydser - de åbner i hvert fald fint i et nyt vindue på min maskine

Mvh Tina og patienten Devi
--
www.1001kat.dk
- nu med webshop!!
www.gizzemissen.dk
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257



Kate (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 09-07-04 22:36

"Tina Susanne Johansson" <tina_johansson@NOSPAMyahoo.com> wrote in
news:40ed815f$0$307$edfadb0f@dread16.news.tele.dk:

> Devi virker til at få det bedre

Det lyder godt. Jeg er godt nok chokeret over at hun sådan har fået en
blodprop. Det havde jeg end ikke overvejet kunne forekomme hos vores
forkælede pelsklumper.
Håber inderligt at Devi bliver helt frisk uden mén, hurtigt.

--
Kate

http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=239

Ved privat svar fjern spamme.
If you want to reach me remove spamme.

Helle Madsen (07-07-2004)
Kommentar
Fra : Helle Madsen


Dato : 07-07-04 10:57

Hej Tina

Jeg kan deværre ikke komme med opløftende nyheder omkring det at ha en kat
med blodprop

For 14 dage siden blev min skovkat, Rolex aflivet pga en blodprop. Den havde
helt stoppet blodtilføringen til bagparten, så han var følelsesløs fra midt
på ryggen og ned af. Han stod absolut ikke til at redde.

Forløbet var så lidt anderledes end dit. Jeg lå og sov og vågnede ved at han
skreg af smerte. Han slæbte bagkroppen efter sig, og var meget agresiv og
utilnærmelig. Dyrlægen havde ham først i røntgen, og han havde så store
smerter at de måtte ligge ham i narkose for at få lov at tage billederne.
Derefter var det kun at sige farvel til ham, han var helt ødelagt.

Jeg kan anbefale dig at tage kontakt til Varde Dyrehospital hvis du bor i
det sydjyske, det er dem der står for hjertescanninger her nede af. Ellers
vil jeg nok anbefale blodfortyndede medicin og evt en EKG, så man kan
udelukke at det er en fejl på hjertet der forårsager blodpropperne.

Er ked af at jeg ikke kan fortælle dig noget positivt. Men heldigvis sidder
blodproppen ikke og lukker alt blod ned til bagkroppen. Men som sagt ville
jeg nok tage kontakt til nogle specialister der står for hjertebehandling
til dyr.

Knus og krydsede fingre her fra
Helle



"Tina Susanne Johansson" <tina_johansson@NOSPAMyahoo.com> skrev i en
meddelelse news:40eb2e63$0$205$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Ja, jeg ved altså ikke hvad hun har lavet det lille fjols, men det er
noget
> værre noget. Det er ligesom der ikke er nogen kraft i det højre bagben.
Hun
> træder godt nok ned på det men så vrider hun ligesom om på poten og
> slingrer, lidt ligesom en kat der har været bedøvet og dingler rundt når
den
> går. Hun virker ikke til at have smerter når hun går, men er vist godt
klar
> over at hun ikke lige kan hoppe og springe som hun plejer.
>
> Jeg overvejede at ringe til vagtdyrlægen, men nu er hun møjsommeligt
klatret
> op ad klatretræet - med tre poters brug - og ligger og sover i sin kurv
oppe
> under loftet, så hun er altså gået til køjs for aftenen. Så må jeg jo se
om
> jeg kan få nerverne på plads igen og bekymringerne så langt væk at jeg
selv
> kan falde i søvn. Hvis det ikke er blevet bedre i morgen ringer jeg til
min
> egen dyrlæge med det samme så han kan se på hende.
>
> Nogen der har en anelse om hvad det kan være? Jeg aner ikke hvad der er
> sket, men det er sket på de fem minutter jeg brugte på at støvsuge i
> køkkenet og derfor hverken har hørt eller set noget.
>
> Er det en forstuvning, en forstrækning, noget der er brækket eller meget
> værre?
>
> Bekymrede godnathilsner fra Tina
> --
> www.1001kat.dk
> - nu med webshop!!
>
>



Kate (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 09-07-04 22:37

"Helle Madsen" <gizmotrold(nospam)@hotmail.com> wrote in
news:40ebc7dc$0$263$edfadb0f@dread16.news.tele.dk:

> For 14 dage siden blev min skovkat, Rolex aflivet pga en blodprop.

Åhh, det går mig ondt Helle. Jeg ved jo hvor meget man knytter sig til
de pelstotter og savner dem

--
Kate

http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=239

Ved privat svar fjern spamme.
If you want to reach me remove spamme.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste