Jesper Rasmussen <mejr@privacy.net> wrote:
>> Maskinen får ikke nødvendigvis samme MAC-adresse med Linux og XP.
>
>Det mener jeg nu nok at de har gjort i det her tilfælde (har ikke Linux
>på dem mere så jeg kan ikke lige teste). Jeg har tidligere haft en
>router på og der fik maskinerne såvidt jeg husker samme IP fra routerens
>DHCP-server både i Windows og i Linux, hvilket vel betyder at de har
>haft samme MAC-adresse.
Det er formentlig korrekt - Mange routere har en status side der viser hvilke MAC-adresser der er knyttet til hvilke IP-adresser.
> Hvorfor skulle MAC-adressen da også ændre sig?
Det gør den egentlig heller ikke
Når windows knytter IP-adressen til netkortet anvendes selvfølgelig netkortets MAC-adresse, men knytter windows IP-adressen til en
netværksbro anvendes en fiktiv MAC-adresse.
Set fra DHCP serveren kan maskinen derfor skifte MAC-adresse. Men netkortets fysiske MAC-adresse er selvfølgelig uændret.
- - - -
Har du mere end eet netkort i maskinen - eller netkort + firewire - laver XP automatisk en netværksbro. Formentlig har Microsoft
valgt denne løsning for at lette opsætningen for den almindelige bruger.
Jeg har 2 netkort + firewire i min maskinen, alle samlet i en netværksbro. Jeg prøvede på et tidspunkt at fjerne netværksbroen,
men oplevede så at windows pludselig var en halv evighed om at starte op: Fordi de tre 'netkort' hver for sig forsøgte at få
ip-adresse fra en DHCP server, og da to af kortene ikke var 'kablede' måtte de lave 'timeout' inden windows ku' tildele dem en
privat IP-adresse.
- - -
Dine problemer med at skifte mellem windows og linux får mig til at tro den maskine har flere netkort og dermed en netværksbro
under XP ????
>> Har du maskinen kørende med XP og rebooter med Linux får maskinen ny MAC-adresse. DHCP serveren 'ser' den nye MAC-adresse, men har
>> allerede reserveret alle dine ip-adresser og kan derfor ikke tildele linuxsystemet en ip-adresse....
>
>Jeg tror stadigvæk ikke helt på at det er det der er tilfældet - har
>bl.a. haft en PDA på der fik en IP uden problemer (en Ipaq 4150 der
>kører Pocket PC / Windows).
Det kommer an på hvor mange maskiner du har haft kørende på det tidspunkt....
Du har et vist antal IP-adresser (formentlig 2 !!) fra din ISP - Efterhånden som du tænder maskinerne får de tildelt en IP-adresse
indtil du har opbrugt din kvote.
Når du slukker en maskine frigives IP-adressen igen - Det sker dog ikke umiddelbart, men først når DHCP-serverens 'lease time'
overskrides. Lease time er ofte een time, men i min router har jeg sat den til en uge....
Har du opbrugt din IP kvote må du altså slukke en maskine og tålmodigt vente på at een af IP-adresserne frigives inden du kan
bruge en ny maskinen - Alternativt klone MAC-adressen i den ny maskine med adressen fra den du har slukket.
Eller som du har gjort i linux sammenhæng: Give maskinen fast IP-adresse. For så omgår du DHCP serveren.
>Er der nogne forskel i den måde Linux og Windows kommunikerer med
>DHCP-serveren, der kan gøre at serveren ikke uddeler IP til
>Linux-maskinerne?
Linux & Windows anvender selvfølgelig forskellige DHCP klienter - men funktionaliteten burde i princippet være eksakt den
samme....
<mlr>