|
|
 | Beregning af selvafladningseffekten på bat~
Fra : Fihnn Holger |
Dato : 15-06-04 09:42 |
|
Mit spørgsmål lyder således, hvis man har et batteri med f.eks. 2600 mAh
kapacitet og en 10% selvafladning pr år, betyder det så at gennem hele
batteriets levetid vil der bliver afladt 260 mAh pr år eller bliver
selvafladningen mindre des mindre batteriets kapacitet bliver.
Fihnn
| |
 Jeppe Stig Nielsen (15-06-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 15-06-04 10:34 |
|
Fihnn Holger wrote:
>
> Mit spørgsmål lyder således, hvis man har et batteri med f.eks. 2600 mAh
> kapacitet og en 10% selvafladning pr år, betyder det så at gennem hele
> batteriets levetid vil der bliver afladt 260 mAh pr år eller bliver
> selvafladningen mindre des mindre batteriets kapacitet bliver.
Mit gæt ville være det sidste, altså at opladningen aftager eksponen-
tielt efter formlen Q = (2600 mAh)·(1-0,10)^t hvor t er antal år.
Efter samme formel aflades i øvrigt en kondensator (kapacitor) gennem
en modstand.
Men i virkelighedens verden er begge de to modeller du foreslår, nok
for forsimplede.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Torben W. Hansen (15-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 15-06-04 13:59 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:40CEC279.137A9C5E@jeppesn.dk...
> Fihnn Holger wrote:
> Mit gæt ville være det sidste, altså at opladningen aftager eksponen-
> tielt efter formlen Q = (2600 mAh)·(1-0,10)^t hvor t er antal år.
Jeg er ikke sikker på dette, da NiCa oh NiMh batterier "næsten" holder
spændingen indtil de er afladet. Hvis dette er tilfældet, så aftager
afladestrømmen ikke eksponentielt.
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
| |
Torben W. Hansen (15-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 15-06-04 13:57 |
|
"Fihnn Holger" <fihnnFLYTDET@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:40ceb65e$0$23878$14726298@news.sunsite.dk...
> Mit spørgsmål lyder således, hvis man har et batteri med f.eks. 2600 mAh
> kapacitet og en 10% selvafladning pr år, betyder det så at gennem hele
> batteriets levetid vil der bliver afladt 260 mAh pr år eller bliver
> selvafladningen mindre des mindre batteriets kapacitet bliver.
>
> Fihnn
>
For kapaciteters vedkommmede gælder følgende, der er temmelig præcist:
Afladningen følger funktionen:
Vc = e^(-t / (R*C))
Opladningen følger funktionen:
Vc = 1-e^(-t / (R*C))
hvor:
Vc = kapacitetens spænding i Volt
e = Eulers tal e = 2,7183
t = af-/ ladetiden sekunder
R = af-/ lademodstanden i Ohm
C = kapacitetens værdi i Farad
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
| |
Martin Larsen (15-06-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 15-06-04 15:11 |
|
"Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk> skrev i en meddelelse news:camrmn$5ea$1@news.cybercity.dk...
> For kapaciteters vedkommmede gælder følgende, der er temmelig præcist:
>
> Afladningen følger funktionen:
> Vc = e^(-t / (R*C))
>
Og når RC = 1/ln(10/9) er din formel magen til JSN's
Det vil nok være vanskeligt at sige hvad R og C skal
betyde i dette tilfælde.
Mvh
Martin
| |
 Torben W. Hansen (15-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 15-06-04 15:48 |
|
"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:40cf02f6$0$23880$14726298@news.sunsite.dk...
> "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:camrmn$5ea$1@news.cybercity.dk...
>
> Det vil nok være vanskeligt at sige hvad R og C skal
> betyde i dette tilfælde.
R er aflademodstanden
C er kapaiteten,
men så vidt jeg ved så følger afladning for NiCa og NiMh batterier ikke
samme funktion som kapaciteter, da spændingen på disse ikke falder i samme
grad falder ved afladning. Derfor kan C og/eller R vel ikke være konstante i
hele aflade forløbet.
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
| |
Aage Andersen (15-06-2004)
| Kommentar
Fra : Aage Andersen |
Dato : 15-06-04 16:09 |
|
> Mit spørgsmål lyder således, hvis man har et batteri med f.eks. 2600 mAh
> kapacitet og en 10% selvafladning pr år, betyder det så at gennem hele
> batteriets levetid vil der bliver afladt 260 mAh pr år eller bliver
> selvafladningen mindre des mindre batteriets kapacitet bliver.
Jeg er ikke batteriekpert, men skal gerne prøve at klare begreberne.
Et batteri kan meget dårligt sammenlignes med en kondensator som flere af
indlægende forsøger at gøre. Det ideelle batteri har konstant spænding
sålænge det har ladning at afgive. I praksis falder spændingen 10-20 % under
afladning, til forskel fra en kondensator, hvor spændingen er proportional
med ladningen.
Du kan derfor ikke regne med en eksponentiel afladningskurve, som andre
indlæg foreslår.
Da spændingen er konstant, må afladningen også være konstant, d.v.s. i dit
tilfælde må du regne med
10 års levetid for dit batteri inden det er helt afladet, forudsat
selvfølgelig det kun ligger på lager og ikke bliver brugt.
Selvafladningen er stærkt temperaturafhængig. Jeg opbevarer altid de
batterier, jeg har på lager i køleskabet.
Aage
| |
Torben W. Hansen (15-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 15-06-04 16:22 |
|
"Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> skrev i en meddelelse
news:can3mn$f8b$1@news.cybercity.dk...
> I praksis falder spændingen 10-20 % under
> afladning, til forskel fra en kondensator, hvor spændingen er proportional
> med ladningen.
Kan dette betragtes som at kapaciteten (Farad) er proportional med ladningen
?
> Da spændingen er konstant, må afladningen også være konstant,
jeps..
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
| |
Sven Nielsen (15-06-2004)
| Kommentar
Fra : Sven Nielsen |
Dato : 15-06-04 21:26 |
|
In article <can48o$fsg$1@news.cybercity.dk>, nospam@cybercity.dk says...
> Kan dette betragtes som at kapaciteten (Farad) er proportional med ladningen
Nej, spændingsforskellen over en kapacitor er proportional med ladningen.
Kapaciteten er en konstant. Der gælder:
V = Q/C (spænding = ladning/kapacitet).
Med venlig hilsen Sven.
| |
Torben W. Hansen (15-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 15-06-04 23:41 |
|
"Sven Nielsen" <sven@DONT.SPAM.ME.SCIENTIST.COM> skrev i en meddelelse
news:MPG.1b3979c4ef3cd35989699@news.cybercity.dk...
> In article <can48o$fsg$1@news.cybercity.dk>, nospam@cybercity.dk says...
>
> > Kan dette betragtes som at kapaciteten (Farad) er proportional med
ladningen
>
> Nej, spændingsforskellen over en kapacitor er proportional med ladningen.
> Kapaciteten er en konstant. Der gælder:
> V = Q/C (spænding = ladning/kapacitet).
Jeg udtrykte mig nok ikke klart nok - det jeg mente var om kapaciteten i det
genopladelige batteri kan betragtes som værende proportional med ladningen.
(hvis man altså kan tale om kapacitet i batterier, der nomalt angives i
Amperetimer)
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
| |
Sven Nielsen (16-06-2004)
| Kommentar
Fra : Sven Nielsen |
Dato : 16-06-04 19:57 |
|
In article <cantue$1dt8$1@news.cybercity.dk>, nospam@cybercity.dk says...
> hvis man altså kan tale om kapacitet i batterier, der nomalt angives i
> Amperetimer
Ja, det er kapaciteten af et batteri. 1 A s (ampèresekund) = 1 coulomb,
så man kunne fristes til at tro, at det bare er ladningen. Man måler dog
batterikapaciteten på en bestemt måde, nemlig over 20 timer. Dvs. at et
batteri har kapaciteten 2000 mAh hvis det kan afgive strømen 100 mA i 20
timer, før det er afladet. Ved større strømstyrker falder ydelsen, f.eks.
aflades det ovennævnte batteri hurtigere end 10 timer ved strømmen 200
mA.
Kapaciteten af et batteri er altså ikke det samme som kapaciteten af en
kondensator/kapacitor.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Torben W. Hansen (16-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 16-06-04 20:54 |
|
"Sven Nielsen" <sven@DONT.SPAM.ME.SCIENTIST.COM> skrev i en meddelelse
news:MPG.1b3ab61550d1235c98969b@news.cybercity.dk...
> In article <cantue$1dt8$1@news.cybercity.dk>, nospam@cybercity.dk says...
> Ved større strømstyrker falder ydelsen, f.eks.
> aflades det ovennævnte batteri hurtigere end 10 timer ved strømmen 200
> mA.
Jeg gætter på at den mindre afgivne energi istedet afsættes som varme i
batteriets indre modstand.
> Kapaciteten af et batteri er altså ikke det samme som kapaciteten af en
> kondensator/kapacitor.
Netop - som du også skrev:
V = Q/C (spænding = ladning/kapacitet). =>
Kapacitet:
C = Q/V
Batteri:
Q = C*V
hvilket for batteriets vedkommende jo må betyde at kapaciteten C (farad) må
aftage proportionalt med ladningen Q (coulomb), da spændingen V (volt) er
(næsten) konstant i afladeforløbet.
Tak - uddybningen...
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Henning Makholm (17-06-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 17-06-04 15:07 |
|
Scripsit "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk>
> hvilket for batteriets vedkommende jo må betyde at kapaciteten C (farad) må
> aftage proportionalt med ladningen Q (coulomb),
Jeg synes umiddelbart ikke at det giver mening at angive en værdi i
farad for en komponent som ikke (i det normale arbejdsområde) har en
lineær sammenhæng mellem spænding og ladning.
Det virker lidt som at spørge om hvor mange ohm en diode er på.
Og dog... forholdet mellem I og dV/dt omkring et givet punkt på
afladningskurven kan vel stadig angives i farad, men jeg kunne godt
mistænke at dette forhold for batterier i almindelighed er forskelligt
afhængigt af strømmens retning.
--
Henning Makholm "What a hideous colour khaki is."
| |
Torben W. Hansen (17-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 17-06-04 16:10 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87r7se1dos.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk>
> Jeg synes umiddelbart ikke at det giver mening at angive en værdi i
> farad for en komponent som ikke (i det normale arbejdsområde) har en
> lineær sammenhæng mellem spænding og ladning.
Jeg synes det afhænger af hvilken vinkel man anskuer det fra. Lad os antage
at vi skulle konstruere et opladeligt batteri således at det holder en
konstant spænding under hele forbrugsperioden.
Fra denne vinkel kunne man måske resonere: " for at dette skal kunne lade
sig gøre, så skal batteriet opføre sig som en kapacitet (farad) der ændre
sig proportionalt med ladningen."
Man kunne måske også forestille sig at man ville beregne batteriets impedans
for at bestemme et varierende strømforbrugs indflydelse på
batterispændingen.
For mit vedkommende var det dog mere et spørgsmål om forståelse af
sammenhængen mellem de enkelte begreber.
> Det virker lidt som at spørge om hvor mange ohm en diode er på.
Ja, men lige dette eksempel godt være relevant i impedanssammenhænge f.eks.
når en transformator "kigger" ind i en diodebrokobling.
> men jeg kunne godt mistænke at dette forhold for batterier i
almindelighed er forskelligt
> afhængigt af strømmens retning.
Det lyder sandsynligt...
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Henning Makholm (17-06-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 17-06-04 16:59 |
|
Scripsit "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
> > Jeg synes umiddelbart ikke at det giver mening at angive en værdi i
> > farad for en komponent som ikke (i det normale arbejdsområde) har en
> > lineær sammenhæng mellem spænding og ladning.
> Jeg synes det afhænger af hvilken vinkel man anskuer det fra. Lad os antage
> at vi skulle konstruere et opladeligt batteri således at det holder en
> konstant spænding under hele forbrugsperioden.
> Fra denne vinkel kunne man måske resonere: " for at dette skal kunne lade
> sig gøre, så skal batteriet opføre sig som en kapacitet (farad) der ændre
> sig proportionalt med ladningen."
Nej, for det er jo *netop* ikke at "opføre sig som en kapacitet". Den
karakteristiske egenskab ved en kapacitet er at spændingen ændrer sig
proportional med ladningen. Hvis den egenskab ikke er til stede, der
det ikke meningsfuldt at tale om kapacit(et|ans)er overhovedet.
> Man kunne måske også forestille sig at man ville beregne batteriets
> impedans for at bestemme et varierende strømforbrugs indflydelse på
> batterispændingen.
I så fald nytter det ikke meget at tage den *samlede* ladning i
forhold til den *samlede* spænding. For impedanser er det forholdet
mellem de tidsafledede der er relevant, altså en ganske anden
størrelse end den du udregner. (Men som nævnt vil der sikkert også
være hystereseeffekter der gør det endnu mere besværligt).
--
Henning Makholm "Take a sad song, and make it bitter."
| |
Torben W. Hansen (17-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 17-06-04 19:34 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87smcuyy46.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Nej, for det er jo *netop* ikke at "opføre sig som en kapacitet". Den
> karakteristiske egenskab ved en kapacitet er at spændingen ændrer sig
> proportional med ladningen. Hvis den egenskab ikke er til stede, der
> det ikke meningsfuldt at tale om kapacit(et|ans)er overhovedet.
Såfremt V = Q/C benyttes som ækvivalent så viser forholdet at batteriet kan
betragtes som en "dynamisk" kapacitet", men hvorvidt det er rigtigt eller
forkert at benytte denne model skal jeg ikke afgøre. Jeg er bestemt ikke
uenig I at der måske findes en bedre model end ovenstående, men denne var
bare den første som jeg fik øje på - måske har du et bedre bud ?
> I så fald nytter det ikke meget at tage den *samlede* ladning i
> forhold til den *samlede* spænding.
Jeg er bestemt ikke ekpert i opladelige batterier, men jeg vil lige nævne at
jeg ikke taler om den samlede ladning Q, men om kapaciteten C ved en given
ladning Q.
(Men som nævnt vil der sikkert også
> være hystereseeffekter der gør det endnu mere besværligt).
Det lyder særdeles sandsynligt...hvilket vist også gælder for
elektrolytbaserede kapaciteter.
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Jeppe Stig Nielsen (17-06-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 17-06-04 15:14 |
|
"Torben W. Hansen" wrote:
>
> Jeg udtrykte mig nok ikke klart nok - det jeg mente var om kapaciteten i det
> genopladelige batteri kan betragtes som værende proportional med ladningen.
>
> (hvis man altså kan tale om kapacitet i batterier, der nomalt angives i
> Amperetimer)
Måleenheden amperetime (A·h) er jo et mål for elektrisk ladning. Nemlig
den ladning batteriet kan afgive alt i alt når det belastes på en forud-
defineret standardmåde.
1 amperetime (A·h) er lig med 3600 amperesekunder (A·s) der også kaldes
3600 coulomb (C).
Timer (h) burde forbydes i måleenheder!
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Torben W. Hansen (17-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 17-06-04 15:41 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:40D1A719.BDBE0832@jeppesn.dk...
> "Torben W. Hansen" wrote:
> 1 amperetime (A·h) er lig med 3600 amperesekunder (A·s) der også kaldes
> 3600 coulomb (C).
>
> Timer (h) burde forbydes i måleenheder!
Problemstillingen er vel nogenlunde den samme som ved hastighederne m/s og
km/t, hvor m/s er mest praktisk ved beregning, da enheden er en del
SI-systemet, men måske lidt klodset på speedometeret i bilen.
Jeg er enig i at det tit giver til forvirring ligesom eksempelvis
trykenhederne bar, pascal osv... og sikkert er årsag til mange regnefejl ...
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Henning Makholm (17-06-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 17-06-04 16:05 |
|
Scripsit "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk>
> "Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
> > Timer (h) burde forbydes i måleenheder!
> Problemstillingen er vel nogenlunde den samme som ved hastighederne m/s og
> km/t, hvor m/s er mest praktisk ved beregning, da enheden er en del
> SI-systemet, men måske lidt klodset på speedometeret i bilen.
På speedometeret går det måske endda an, men m/s er upraktisk til at
estimere hvor lang tid man vil være om at komme fra A til B.
Det underliggende problem er at vores dagligdags tidsendheder ikke
passer pænt i et tiersystem. Der er meget få der kan få en intuitiv
fornemmelse for tidsrum med hvis man regner i tusindvis af sekunder i
stedet for minutter og timer. De fleste har en forholdsvis god
fornemmelse for angivelser i (brøkdele) af timer når det drejer sig om
tidsrum mellem 5-10 minutter og et par døgn. Derfor er km/t en
praktisk hastighedsenhed når man taler om trafik og rejser, fordi
det netop er den tidsskala der er relevant hér.
Der har været gjort flere forsøg på at indføre en dekadisk
tidsregning, men ingen af dem har været levedygtige. Og så længe
størstedelen af vor civilisation befinder sig på planeten Jorden [1],
hvor enhederne "døgn" og "år" er for naturlige til at kunne undværes,
vil ethvert forsøg på at decimalisere tidsregningen nok være dømt til
at mislykkes. Så længe vi ikke kan opnå en *uniform* tidsskala der
duer for alt fra sekstendedelsnoder til geologiske tidsrum, vil det
ikke være værd at aflære de traditionelle enheder.
[1] Vernor Vinge har skrevet om en interstellar civilsation der regner
i kilo-, mega- og gigasekunder. Men det er i samme fremtid hvor
den højstudviklede menneskelige bosættelse i galaksen nedstammer
fra nordmænd, og skal vist tages med et gran salt.
--
Henning Makholm "Larry wants to replicate all the time ... ah, no,
all I meant was that he likes to have a bang everywhere."
| |
Jeppe Stig Nielsen (19-06-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 19-06-04 14:18 |
|
Henning Makholm wrote:
>
> Det underliggende problem er at vores dagligdags tidsendheder ikke
> passer pænt i et tiersystem. Der er meget få der kan få en intuitiv
> fornemmelse for tidsrum med hvis man regner i tusindvis af sekunder i
> stedet for minutter og timer. De fleste har en forholdsvis god
> fornemmelse for angivelser i (brøkdele) af timer når det drejer sig om
> tidsrum mellem 5-10 minutter og et par døgn. Derfor er km/t en
> praktisk hastighedsenhed når man taler om trafik og rejser, fordi
> det netop er den tidsskala der er relevant hér.
Jeg minder om at km/t ikke er en helt korrekt forkortelse. Det skal
enten være km/t. med punktum eller km/h (hvis man foretrækker den inter-
nationalt vedtagne forkortelse for enheden).
Jeg mener som bekendt at man burde afskaffe minutter og timer og i
stedet vænne sig til at bruge enheden kilosekund. Så ville det være
let at estimere rejsetider (farten i m/s kan også opfattes som km/ks),
og det ville også være lettere at få en fornemmelse af farligehed af
forskellige hastigheder (farten i m/s er praktisk når man skal vurdere
ulykker fordi de foregår i tidsforløb på få sekunder).
Her er en lille oversigt over kilosekund-klokkeslæt:
0,0 ks svarer til klokken 00:00:00
10,0 ks 02:46:40
20,0 ks 05:33:20
30,0 ks 08:20:00
40,0 ks 11:06:40
50,0 ks 13:53:20
60,0 ks 16:40:00
70,0 ks 19:26:40
80,0 ks 22:13:20
86,4 ks 24:00:00
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Torben W. Hansen (19-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 19-06-04 15:07 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:40D43D1E.494816D3@jeppesn.dk...
> Henning Makholm wrote:
>
> Her er en lille oversigt over kilosekund-klokkeslæt:
>
> 0,0 ks svarer til klokken 00:00:00
> 10,0 ks 02:46:40
> 20,0 ks 05:33:20
..
..
..
Størrelsen af en "ny time" kunne evt. vælges til 4ks svarerende til
01:06:40, altså tæt på eksisterende time.
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Jeppe Stig Nielsen (19-06-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 19-06-04 16:16 |
|
"Torben W. Hansen" wrote:
>
> > Her er en lille oversigt over kilosekund-klokkeslæt:
> >
> > 0,0 ks svarer til klokken 00:00:00
> > 10,0 ks 02:46:40
> > 20,0 ks 05:33:20
> .
> .
> .
> Størrelsen af en "ny time" kunne evt. vælges til 4ks svarerende til
> 01:06:40, altså tæt på eksisterende time.
Der skulle ikke være »nye timer«, kun kilosekunder.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Torben W. Hansen (19-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 19-06-04 18:39 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:40D458C6.35F6B3A7@jeppesn.dk...
> "Torben W. Hansen" wrote:
> >
> > Størrelsen af en "ny time" kunne evt. vælges til 4ks svarerende til
> > 01:06:40, altså tæt på eksisterende time.
>
> Der skulle ikke være »nye timer«, kun kilosekunder.
Det er måske lettere at acceptere at indførelsen af nye begreber, hvis disse
ligger tæt på eksisterende - ligesom eksempelvis millibar og hektopascal.
Forestil dig følgende situation i skolen:
" I 28, 29,30 og 31 kilosekunder skal vi have engelsk "
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Jeppe Stig Nielsen (20-06-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 20-06-04 10:57 |
|
"Torben W. Hansen" wrote:
>
>
> Forestil dig følgende situation i skolen:
>
> " I 28, 29,30 og 31 kilosekunder skal vi have engelsk "
Det er de færreste skoler der holder »timer« der følger klokketimerne
alligevel. Varigheden af en undervisningslektion er også sjældent en
time (dvs. 3,6 ks).
På den skole hvor jeg arbejder, er lektionstiderne fx
1. modul: 08:00-08:50 og 08:55-09:45
2. modul: 10:00-10:50 og 10:55-11:45
3. modul: 12:15-13:05 og 13:10-14:00
4. modul: 14:10-15:00 og 15:05-15:55
Man ser at hvert modul er på 100 minutter eller 6,0 ks.
Den klassiske lektionslængde er i øvrigt 45 minutter eller 2,7 ks.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Torben W. Hansen (20-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 20-06-04 17:27 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:40D55F60.51771780@jeppesn.dk...
> "Torben W. Hansen" wrote:
> På den skole hvor jeg arbejder, er lektionstiderne fx
>
> 1. modul: 08:00-08:50 og 08:55-09:45
> 2. modul: 10:00-10:50 og 10:55-11:45
> 3. modul: 12:15-13:05 og 13:10-14:00
> 4. modul: 14:10-15:00 og 15:05-15:55
>
> Man ser at hvert modul er på 100 minutter eller 6,0 ks.
I denne sammenhæng vil det formodentlig ikke give de store problemer.
Personligt er jeg selv tilhænger af harmoniserede standarder, men jeg er
ikke sikker på alle vil være enige i det.
> Den klassiske lektionslængde er i øvrigt 45 minutter eller 2,7 ks.
Ja.
Jeg kan ikke lige blive ening med mig selv om hvorvidt en tidsskala fra 0 ->
86.4ks giver problemer sammenlignet med 0->24timer - måske det at lære børn
havd klokken er ?
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Henning Makholm (20-06-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 20-06-04 18:49 |
|
Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> Jeg mener som bekendt at man burde afskaffe minutter og timer og i
> stedet vænne sig til at bruge enheden kilosekund.
.....
> Her er en lille oversigt over kilosekund-klokkeslæt:
> 0,0 ks svarer til klokken 00:00:00
> 86,4 ks 24:00:00
Hvordan får du zonetidssystemet til at følge med uden at bryde sammen
ved datolinjen?
--
Henning Makholm "Nej, hvor er vi altså heldige! Længe
leve vor Buxgører Sansibar Bastelvel!"
| |
Jeppe Stig Nielsen (20-06-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 20-06-04 19:57 |
|
Henning Makholm wrote:
>
> > 0,0 ks svarer til klokken 00:00:00
> > 86,4 ks 24:00:00
>
> Hvordan får du zonetidssystemet til at følge med uden at bryde sammen
> ved datolinjen?
Det er virkelig et godt spørgsmål. Når vi er i gang med titalsfundamen-
talismen burde geografisk længde måske måles i andre enheder end
»længdegrader«, men det er ikke indlysende hvordan man laver det pænt.
Man kunne gå ud fra Greenwich og lade forskellige zoner lægge sig på at
pænt antal kilosekunder foran eller bagefter UT. Så skulle man være
ligeglad med at datolinjen ville give en »skæv« overgang, som for
eksempel +90,0 ks svarence til det uelegante -3,6 ks, hvis I forstår.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Ole Andersen (20-06-2004)
| Kommentar
Fra : Ole Andersen |
Dato : 20-06-04 21:36 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Det er virkelig et godt spørgsmål. Når vi er i gang med titalsfundamen-
> talismen burde geografisk længde måske måles i andre enheder end
> »længdegrader«, men det er ikke indlysende hvordan man laver det pænt.
Det bør vel baseres på radianer?
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #25: Companies need to come down from their Ivory Towers and
talk to the people with whom they hope to create relationships.
- Cluetrain Manifesto
| |
Henning Makholm (21-06-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 21-06-04 05:24 |
|
Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> Henning Makholm wrote:
> > Hvordan får du zonetidssystemet til at følge med uden at bryde sammen
> > ved datolinjen?
> Det er virkelig et godt spørgsmål. Når vi er i gang med titalsfundamen-
> talismen burde geografisk længde måske måles i andre enheder end
> »længdegrader«, men det er ikke indlysende hvordan man laver det pænt.
Tja, der synes jeg ikke der er noget stort problem. I forvejen har de
timebaserede tidszoner jo kun et overordentlig cirkat forhold til de
meridianer hvor den enkelte zones tid svarer til lokal middelsoltid.
> Så skulle man være ligeglad med at datolinjen ville give en »skæv«
> overgang,
Det er det jeg ikke rigtig kan forestille mig at være helt ligeglad
med. Det samme problem fremgår nok tydeligere ved at det pludselig
ikke er ligetil at udregne længden af tidsrum der strækker sig over
midnat. Med 24-timers tidsregning er det let at se at 4 timer efter
klokken 21 er kokken 1.
Køreplaner med faste minuttal kan nok godt omstilles til faste
hektosekundtal - der kan være 10 hs mellem S-togene i stedet for
20 minutter - hvis ikke det lige var for midnatsanomalien, hvor
tidspunktet modulo næsten alle pæne køreplansenheder pludselig
springer diskontinuert. Skal al trafikken køre ind til siden og holde
stille mellem klokken 86 ks og midnat, eller hvad?
(Næh, det duer ikke engang, for natbusser kører gerne cirka hver 4 ks,
så de skal holde stille helt fra klokken 84 ks for at køreplanen går op).
--
Henning Makholm "Ambiguous cases are defined as those for which the
compiler being used finds a legitimate interpretation
which is different from that which the user had in mind."
| |
Martin Larsen (21-06-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 21-06-04 09:20 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse news:87brjdk07p.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
>
> Det er det jeg ikke rigtig kan forestille mig at være helt ligeglad
> med. Det samme problem fremgår nok tydeligere ved at det pludselig
> ikke er ligetil at udregne længden af tidsrum der strækker sig over
> midnat. Med 24-timers tidsregning er det let at se at 4 timer efter
> klokken 21 er kokken 1.
>
Man kunne indføre et am/pm system hvor 50 ks am = 84,6/0 ks pm.
Mvh
Martin
| |
Martin Larsen (21-06-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 21-06-04 09:24 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse news:87brjdk07p.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Det er det jeg ikke rigtig kan forestille mig at være helt ligeglad
> med. Det samme problem fremgår nok tydeligere ved at det pludselig
> ikke er ligetil at udregne længden af tidsrum der strækker sig over
> midnat. Med 24-timers tidsregning er det let at se at 4 timer efter
> klokken 21 er kokken 1.
>
Man kunne indføre et am/pm system hvor 50ks am = 86,4ks pm
Mvh
Martin
| |
Jeppe Stig Nielsen (21-06-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 21-06-04 13:07 |
|
Henning Makholm wrote:
>
> Det er det jeg ikke rigtig kan forestille mig at være helt ligeglad
> med. Det samme problem fremgår nok tydeligere ved at det pludselig
> ikke er ligetil at udregne længden af tidsrum der strækker sig over
> midnat. Med 24-timers tidsregning er det let at se at 4 timer efter
> klokken 21 er kokken 1.
Nå ja, men med det nuværende system er der et underligt spring hvert
minut og hver time, fordi der kun går 60 sekunder (hhv. minutter) på
ét minut (hhv. time).
>
> Køreplaner med faste minuttal kan nok godt omstilles til faste
> hektosekundtal - der kan være 10 hs mellem S-togene i stedet for
> 20 minutter - hvis ikke det lige var for midnatsanomalien, hvor
> tidspunktet modulo næsten alle pæne køreplansenheder pludselig
> springer diskontinuert. Skal al trafikken køre ind til siden og holde
> stille mellem klokken 86 ks og midnat, eller hvad?
>
> (Næh, det duer ikke engang, for natbusser kører gerne cirka hver 4 ks,
> så de skal holde stille helt fra klokken 84 ks for at køreplanen går op).
Tja, de enkelte trafikselskaber må vel finde en løsning.
Jeg forestiller mig at de dagbusser og dagtog der fortsætter et stykke
efter midnat, evt. kunne fortsætte det forige døgns kilosekundtal, så-
ledes at klokkeslæt som 90 ks, 95 ks, etc. kunne bruges om tidspunkter
efter midnat regnet fra det foregående døgns nulpunkt.
Natbusser og nattog kunne derimod bruge det nye døgns sekundtal, da de
afgange først begynder efter midnat.
Det er selvfølgelig lidt forvirrende at 90,0 ks er det samme som 3,6 ks
det næste døgn etc., men set samlet er fordelene stadig langt større end
ulemperne.
Det underlige 86,4 ville være det eneste levn af den gamle sammenblan-
ding af duodecimale og seksagesimale systemer.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Larsen (21-06-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 21-06-04 15:03 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:40D6CF49.A001518D@jeppesn.dk...
> Det underlige 86,4 ville være det eneste levn af den gamle sammenblan-
> ding af duodecimale og seksagesimale systemer.
I den ideelle verden indførte man 16-talsystemet, tilpassede sekundet
lidt og justerede Jordens rotation så den kørte lidt hurtigere samtidig
med at den blev lagt ind i nærheden af Venus. På denne simple måde
kunne vi øge folkets livslængde og få den årlige produktion til at vokse.
Mvh
Martin
| |
Jeppe Stig Nielsen (21-06-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 21-06-04 15:13 |
|
Martin Larsen wrote:
>
> I den ideelle verden indførte man 16-talsystemet,
30-tals-systemet!
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Larsen (21-06-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 21-06-04 16:11 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:40D6ED05.7AEC7A74@jeppesn.dk...
> Martin Larsen wrote:
> >
> > I den ideelle verden indførte man 16-talsystemet,
>
> 30-tals-systemet!
Hvorfor det. Jeg er bange for at du må genopdrages.
De gamle betegnelser dusin og snes, som stadig bruges
viser at man har brug for en talbase i denne størrelsesorden.
og her ligger 16 i midten!
Mvh
Martin
| |
Jeppe Stig Nielsen (21-06-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 21-06-04 16:22 |
|
Martin Larsen wrote:
>
> > > I den ideelle verden indførte man 16-talsystemet,
> >
> > 30-tals-systemet!
>
> Hvorfor det. Jeg er bange for at du må genopdrages.
Fordi der går 30 bajere på en kasse ...
Nej, det er fordi det er smart med mange primdivisorer, og derfor bør
man vælge et grundtal blandt
2,6,30,210,2310,30030,...
Af disse er 30 det der giver bedst overblik. Med 2 eller 6 bliver
strengen af cifre hurtigt så lang at det er uoverskueligt. Med 210
eller endnu større grundtal får man brug for et urealistisk stort
antal forskellige ciffersymboler.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Larsen (21-06-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 21-06-04 16:40 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:40D6FD10.2555CA96@jeppesn.dk...
>
> Af disse er 30 det der giver bedst overblik.
Når vi ved at nogle har svært ved at lære alfabetets 29
bogstaver, må man nok tvivle på din påstand.
Mvh
Martin
| |
Jeppe Stig Nielsen (21-06-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 21-06-04 16:53 |
|
Martin Larsen wrote:
>
> > Af disse er 30 det der giver bedst overblik.
>
> Når vi ved at nogle har svært ved at lære alfabetets 29
> bogstaver, må man nok tvivle på din påstand.
Man kan jo bare bruge disse tredve symboler som cifre:
0123456789ABCDEFGHIJKLMNOPQRST
Hvis det er et problem at 0 ligner O, og at 1 ligner I, dropper man bare
O og I og tage to andre bogstaver med. Man kan også overspringe Q.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Larsen (21-06-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 21-06-04 17:39 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:40D7044C.7DBA90AF@jeppesn.dk...
> Martin Larsen wrote:
> >
> > > Af disse er 30 det der giver bedst overblik.
> >
> > Når vi ved at nogle har svært ved at lære alfabetets 29
> > bogstaver, må man nok tvivle på din påstand.
>
> Man kan jo bare bruge disse tredve symboler som cifre:
> 0123456789ABCDEFGHIJKLMNOPQRST
Sludder - de nye tal bliver:
en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, notte, totte, trotte, fiotte,
femotte, skotte, sytte, ti.
Og så må folk vænne sig til at det gamle ti hedder totte.
Mvh
Martin
| |
Torben W. Hansen (21-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 21-06-04 17:06 |
|
"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:40d700a6$0$23869$14726298@news.sunsite.dk...
> "Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:40D6FD10.2555CA96@jeppesn.dk...
> Når vi ved at nogle har svært ved at lære alfabetets 29
> bogstaver, må man nok tvivle på din påstand.
Jamen dette løser vi jo nemt med det binære talsystem !!!
( nu når der alligevel er ved at gå ged i simplificeringen af vor
tidssystem ).
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Henning Makholm (22-06-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 22-06-04 18:38 |
|
Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> > (Næh, det duer ikke engang, for natbusser kører gerne cirka hver 4 ks,
> > så de skal holde stille helt fra klokken 84 ks for at køreplanen går op).
> Tja, de enkelte trafikselskaber må vel finde en løsning.
Og så ville man ikke kunne stole på at man kan hitte ud af systemet
når man kommer til en fremmed by. Hvor er så hele pointen i
standardiserede enheder?
> Jeg forestiller mig at de dagbusser og dagtog der fortsætter et stykke
> efter midnat, evt. kunne fortsætte det forige døgns kilosekundtal, så-
> ledes at klokkeslæt som 90 ks, 95 ks, etc. kunne bruges om tidspunkter
> efter midnat regnet fra det foregående døgns nulpunkt.
Det vil ikke løse problemet med at man skal til at manipulere en sær
konstant med 3 betydende cifre (som perioden ikke går op i) for at
sammenligne tiden fra sit armbåndsur med de minuttal man kan udenad.
> Det er selvfølgelig lidt forvirrende at 90,0 ks er det samme som 3,6 ks
> det næste døgn etc., men set samlet er fordelene stadig langt større end
> ulemperne.
Det synes jeg ikke.
Den eneste måde at undgå problemer synes at være at reformere *hele*
enhedssystemet så tidsenheden blev en pæn tierpotens af et
middelsoldøgn. Et millidøgn er omtrent halvandet minut og kunne
sagtens overtage rollen som standardenheden i ure, køreplaner og
lignende.
Det vil imidlertid gå ud over alle de afledte enheder der indeholder
sekunder i en eller anden potens ...
--
Henning Makholm "Det er jo svært at vide noget når man ikke ved det, ikke?"
| |
Jeppe Stig Nielsen (22-06-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 22-06-04 19:51 |
|
Henning Makholm wrote:
>
> > Det er selvfølgelig lidt forvirrende at 90,0 ks er det samme som 3,6 ks
> > det næste døgn etc., men set samlet er fordelene stadig langt større end
> > ulemperne.
>
> Det synes jeg ikke.
Det er i hvert fald besværligt at der i dag er alle mulige enheder som
fx kWh, km/h og (min.)^(-1) som bruges hvor man lige så godt kunne
forvente hhv. MJ, m/s og Hz. Det giver en masse faktorer af typen
60^n hvor |n| typisk er 1 eller 2 (indimellem 3), i vores enhedssystem.
Vi burde have et kohærent enhedssystem hvor der ikke var nogen numeriske
omregningskonstanter. Altså hvor hver afledet enhed er 1 gange produktet
af potenser af grundenhederne.
Enhederne er svære at slippe af med fordi folk faktisk bruger timer og
minutter når de skal beskrive tidsforløb.
Og hvis folk først angiver deres bils fart i km/h, så skal de vel også
angive dens acceleration i (km/h)/s eller hvad?
>
> Den eneste måde at undgå problemer synes at være at reformere *hele*
> enhedssystemet så tidsenheden blev en pæn tierpotens af et
> middelsoldøgn. Et millidøgn er omtrent halvandet minut og kunne
> sagtens overtage rollen som standardenheden i ure, køreplaner og
> lignende.
>
> Det vil imidlertid gå ud over alle de afledte enheder der indeholder
> sekunder i en eller anden potens ...
Ja, og det ønsker jeg at undgå. Jeg ønsker at bevare enheder som joule
og volt og alle andre. Jeg vil blot undgå timer og minutter.
(Jeg er enig i at hvis man skulle starte helt fra bunden, skulle man
ikke bruge et sekund på 1/86400 middelsoldøgn!)
Nu starter der en vigtig fodboldkamp, og har I lagt mærke til at uret
i en sådan kamp ikke slutter ved 1:30:00 men derimod ved 90:00? Man er
altså ikke konsekvent med at bruge timer når antallet af minutter over-
stiger 60.
Hvis en fodboldspiller i gennesnit løber 1 meter hvert sekund, hvor
lang tid går der så før han har tilbagelagt 10 kilometer?
Svar: 10 kilosekunder.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Aage Andersen (16-06-2004)
| Kommentar
Fra : Aage Andersen |
Dato : 16-06-04 06:58 |
|
> > I praksis falder spændingen 10-20 % under
> > afladning, til forskel fra en kondensator, hvor spændingen er
proportional
> > med ladningen.
> Kan dette betragtes som at kapaciteten (Farad) er proportional med
ladningen
> ?
Batterikapacitet og kondensatorkapacitet er to forskellige begreber. bC
måles i coulomb, kC måles i coulomb/volt.
Du kan naturligvis at definere kC for et batteri med spændingen V som
kC = bC / V
men jeg kan ikke se det er et særlig nyttigt begreb.
Aage
| |
Torben W. Hansen (16-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 16-06-04 09:16 |
|
"Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> skrev i en meddelelse
news:caosl7$25vd$1@news.cybercity.dk...
> Du kan naturligvis at definere kC for et batteri med spændingen V som
>
> kC = bC / V
>
> men jeg kan ikke se det er et særlig nyttigt begreb.
Formlen ovenfor viser at kapaciteten kC aftager med ladningen bC, da V stort
set er konstant i hele afladeforløbet , hvilket er svar på mit spørgsmål.
Jeg synes, at dette var ganske _nyttigt_ for min forståelse - Tak for
forklaringen...
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
| |
Regnar Simonsen (17-06-2004)
| Kommentar
Fra : Regnar Simonsen |
Dato : 17-06-04 07:54 |
|
Aage Andersen
> Batterikapacitet og kondensatorkapacitet er to forskellige begreber. bC
måles i coulomb, kC måles i coulomb/volt.
Netop - og derfor bruges også et andet ord i tilfældet med kondensatorer -
nemlig "kapacitans" for C
--
Hilsen
Regnar Simonsen
| |
Torben W. Hansen (17-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 17-06-04 08:20 |
|
"Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> skrev i en meddelelse
news:40d14012$0$23874$14726298@news.sunsite.dk...
> Netop - og derfor bruges også et andet ord i tilfældet med kondensatorer -
> nemlig "kapacitans" for C
Det er jeg fuldstændig med på. Mine overvejelser gik mere på, hvordan C
(stadigvæk i batteriet) kunne betragtes, og da C defineres som C = Q/V så må
gælde:
Batteriets kapacitet:
C = Q/V
Batteriets ladning:
Q = C*V
hvilket må betyde at batteriet kan anskues som en kapacitet C (farad), der
aftager proportionalt med ladningen Q (coulomb), netop fordi spændingen V
(volt) er (næsten) konstant i hele afladeforløbet.
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Sven Nielsen (18-06-2004)
| Kommentar
Fra : Sven Nielsen |
Dato : 18-06-04 18:42 |
|
In article <40d14012$0$23874$14726298@news.sunsite.dk>,
regnar.simo@image.dk says...
> Netop - og derfor bruges også et andet ord i tilfældet med kondensatorer -
> nemlig "kapacitans" for C
Korrekt. I forvirringen havde jeg svedt det ord ud. Men så kan jeg måske
tilføje lidt sjov information. I cgs enhedssystemet har kapacitans
dimension af længde, så enheden for kapacitans er centimeter.
1 farad = 9*10^11 cm.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Torben W. Hansen (18-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 18-06-04 19:51 |
|
"Sven Nielsen" <sven@DONT.SPAM.ME.SCIENTIST.COM> skrev i en meddelelse
news:MPG.1b3d47e07087527798969c@news.cybercity.dk...
> In article <40d14012$0$23874$14726298@news.sunsite.dk>,
> regnar.simo@image.dk says...
> Men så kan jeg måske
> tilføje lidt sjov information. I cgs enhedssystemet har kapacitans
> dimension af længde, så enheden for kapacitans er centimeter.
> 1 farad = 9*10^11 cm.
Sjovt - uden at kende til cgs enhedssystemet ville jeg have gættet på noget
i retning af [N/m] eller [m/N] ...
Hvad så med selvinduktion [Henry] ?
- Jeg ville have gættet på kg, men efter det du har fortalt ovenfor tør jeg
næsten ikke ...
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Henning Makholm (19-06-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 19-06-04 15:59 |
|
Scripsit "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk>
> "Sven Nielsen" <sven@DONT.SPAM.ME.SCIENTIST.COM> skrev i en meddelelse
> > Men så kan jeg måske tilføje lidt sjov information. I cgs
> > enhedssystemet har kapacitans dimension af længde, så enheden for
> > kapacitans er centimeter. 1 farad = 9*10^11 cm.
> Sjovt - uden at kende til cgs enhedssystemet ville jeg have gættet på noget
> i retning af [N/m] eller [m/N] ...
Jeg fattede heller ikke et muk før jeg fandt en forklaring på
< http://www.fact-index.com/c/ce/centimeter_gram_second_system_of_units.html>.
I det elektrostatiske cgs-system er enheden for ladning, statcoulomb,
defineret så to legemer hver med ladningen 1 statcoulomb og afstanden
1 cm frastøder hinanden med en kraft på 1 dyn. Det medfører at
statcoulomb = (g*cm³/s²)^½
og hvis man derfra regner ud hvad de naturlige enheder for støm og
spænding bliver, kommer kapacitans ganske rigtigt ud som en
længdestørrelse:
| A centimeter of capacitance is the capacitance between a sphere of
| radius 1 cm in vacuum and infinity.
(Sjovt nok betyder det at de kapacitanser man bruger mest af i
almindelig elektronik normalt bruger med (nF og pF) bliver til længder
af "laboratoriestørrelse", i størrelsesordenerne 1 mm til 10 m).
> Hvad så med selvinduktion [Henry] ?
s²/cm
> - Jeg ville have gættet på kg,
Dårligt gæt. Cgs-systemets masseenhed er - som navnet siger - gram, så
der forekommer ingen kilogram i dets grundenheder.
--
Henning Makholm "Det är alldeles för ansvarsfullt att skaffa en
flickvän. Det är ju som att skaffa en hundvalp."
| |
Torben W. Hansen (19-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 19-06-04 18:31 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87k6y3a927.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk>
> > "Sven Nielsen" <sven@DONT.SPAM.ME.SCIENTIST.COM> skrev i en meddelelse
> Jeg fattede heller ikke et muk før jeg fandt en forklaring på
>
< http://www.fact-index.com/c/ce/centimeter_gram_second_system_of_units.html>
..
Denne vil jeg tage et kik på...
> > Hvad så med selvinduktion [Henry] ?
> s²/cm
Dette kunne ligne den reciprokke værdi af accelleration multipliceret med
10^2.
> > - Jeg ville have gættet på kg,
> Dårligt gæt. Cgs-systemets masseenhed er - som navnet siger - gram, så
> der forekommer ingen kilogram i dets grundenheder.
Jeg regnede med at at få på puklen her. Jeg gik ikke op i om det var kg
eller g, jeg skulle nok have skrevet masse. Uden at have undesøgt det
nøjere, var mit gæt (uden at kende Cgs-systemet) baseret på at :
Kinematic:
E = ½ * m * v^2
Elektronik:
E = ½ * H * I^2
Hvilket kunne friste en til at tro at :
L ~ m [Kg]
I ~ v [m/s]
C ~ k [N/m]
R ~ d [N/(m/s)]
E ~ A [Nm] (dette ved jeg er rigtigt)
hvor:
L = selvinduktion [Henry]
I = strøm [Ampere]
C = kapacitet [Farad]
R = modstand [Ohm]
E = energi [Joule] eller [W*s]
m = masse [kg]
v = hastighed [m/s]
k = fjederkonstant [N/m]
d = viskosiøs dæmpning [N/(m/s)]
A = arbejde [Nm]
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Henning Makholm (19-06-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 19-06-04 19:58 |
|
Scripsit Henning Makholm <henning@makholm.net>
> I det elektrostatiske cgs-system er enheden for ladning, statcoulomb,
> defineret så to legemer hver med ladningen 1 statcoulomb og afstanden
> 1 cm frastøder hinanden med en kraft på 1 dyn. Det medfører at
> statcoulomb = (g*cm³/s²)^½
Forøvrigt: I SI-systemet er ampere jo på lignende vis afledt af
kraften mellem to parallelle strømførende ledere. Hvis ikke det lige
var fordi SI-definitionen sætter den numeriske værdi af
proportionalitetskonstanten til 2×10^-7 i stedet for 1 (hvilket gør
volt til en menneskelig enhed og gør 1 ampere til en "temmelig stor"
strøm i stedet for en "fuldstændig gigantisk" strøm), så kunne man
på tilsvarende måde sætte lighedstegn i SI:
A' = N/m*m^-1 = N
hvorefter ampere' ville være en afledt enhed snarere end en grundenhed
og elektrisk strøm ville få samme dimension som kraft.
Da ville dimensionerne i elektronik blive
strøm ~ kraft [ A' = N som ovenfor ]
ladning ~ impuls [ C' = A's = Ns = kg*m/s ]
spænding ~ hastighed [ V' = W/A' = N*(m/s)/N = m/s ]
resistans ~ tid pr. masse [ Ohm' = V'/A' = (m/s)/N = s/kg ]
kapacitans ~ masse [ F' = C'/V' = kg ]
magnetisk flux ~ længde [ Wb' = V's = m ]
induktans ~ længde pr. kraft [ H' = Wb'/A' = m/N ]
mgn. feltstyrke ~ reciprok længde [ T = Wb'/m² = 1/m ]
--
Henning Makholm "It's kind of scary. Win a revolution and
a bunch of lawyers pop out of the woodwork."
| |
Torben W. Hansen (19-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 19-06-04 20:09 |
|
Der gav du mig noget at tænke over - jeg har lige udskrevet det, så jeg kan
gruble over dette over en kop kaffe...
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Torben W. Hansen (19-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 19-06-04 20:56 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87isdn8jeg.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit Henning Makholm <henning@makholm.net>
Et par hurtige spørgsmål :
> A' = N/m*m^-1 = N
som er afledt af A = N/m ?
mener du A' = dA/dm ?
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Henning Makholm (19-06-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 19-06-04 22:11 |
|
Scripsit "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
> > A' = N/m*m^-1 = N
> som er afledt af A = N/m ?
Ikke helt. Definitionen skal læses som "hypotetisk ampere = newton pr
meter ledning pr reciprok afstand mellem ledningerne".
> mener du A' = dA/dm ?
Jeg har aldrig set differentialer af enheder før. Når man betragter
dimensioner går d'erne ud mod hinanden. Man skriver jo heller ikke
hastighed som dm/ds.
--
Henning Makholm "I Guds Faders namn, och Sonens, och den Helige
Andes! Bevara oss från djävulens verk och från Muhammeds,
den förbannades, illfundigheter! Med dig är det värre än med
någon annan, ty att lyssna till Muhammed är det värsta av allt."
| |
Torben W. Hansen (19-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 19-06-04 22:39 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:871xkbtfs4.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> > som er afledt af A = N/m ?
>
> Ikke helt. Definitionen skal læses som "hypotetisk ampere = newton pr
> meter ledning pr reciprok afstand mellem ledningerne".
ok... A' målt i [N] er ligefrem proportional med lederlængden og omvendt
proportional med afstanden mellem lederne.
Dvs. når man indsætter dine nævnte enheder i eksempelvis:
E = ½*L*I^2 [J]
så får man:
E = ½* L [m/N] * I^2 [N]^2 = ½*L*I^2 [Nm] = ½*L*I^2 [J]
hvilket jo må siges at stemme...
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Jeppe Stig Nielsen (20-06-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 20-06-04 11:03 |
|
Henning Makholm wrote:
>
> > mener du A' = dA/dm ?
>
> Jeg har aldrig set differentialer af enheder før. Når man betragter
> dimensioner går d'erne ud mod hinanden.
Det er måske rigtigere at sige at differenser eller differentialer måles
i samme enhed som størrelsen selv. En masseændring DELTA m eller en
differentiel masse dm måles derfor ligesom en masse m i enheden
kilogram (kg).
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Henning Makholm (19-06-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 19-06-04 22:21 |
|
Scripsit Henning Makholm <henning@makholm.net>
> så kunne man på tilsvarende måde sætte lighedstegn i SI:
> A' = N/m*m^-1 = N
Hvilket er noget vrøvl, idet kraften jo er proportional med
*produktet* af strømmen i de to ledninger. Så strøm-enheden ville i
stedet blive *kvadratroden* af newton, og alle de fleste af mine
fine identifikationer ville gå tabt. De eneste der ville undgå
kvadratrødder ville være
Kapacitans : F' = s²/m (reciprok acceleration)
Resistans : Ohm' = m/s (hastighed)
Induktans : H' = m (længde)
--
Henning Makholm "They have a word for people our age.
They call us children and treat us like mice."
| |
Torben W. Hansen (19-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 19-06-04 22:42 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87wu23s0rj.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit Henning Makholm <henning@makholm.net>
> > A' = N/m*m^-1 = N
>
> Hvilket er noget vrøvl, idet kraften jo er proportional med
Det var ærgerligt jeg synes ellers lige det passede (mht. forrige svar)
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Henning Makholm (19-06-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 19-06-04 23:01 |
|
Scripsit "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
> > Scripsit Henning Makholm <henning@makholm.net>
> > > A' = N/m*m^-1 = N
> > Hvilket er noget vrøvl, idet kraften jo er proportional med
> Det var ærgerligt jeg synes ellers lige det passede (mht. forrige svar)
Ja, alle de afledte enheder hænger fint sammen, men det er de jo også
konstrueret til. De kan derfor ikke bruges til kontrol af
nogetsomhelst. Man kan tage en hvilkensomhelst størrelse og definere
den til at være 1, uden at gå glip af nogen af de identiteter man har
i forvejen, bare størrelsen ikke er ubenævnt. Det fører blot til at
man mister evnen til at kende forskel på visse dimensioner der før var
forskellige.
(Fx definerer man i relativisitisk fysik ofte lyshastigheden til at
være 1. Det medfører at man ikke dimensionsmæssigt kan kende forskel
på tid og længde, og at fx kraft og effekt får samme dimension).
--
Henning Makholm "They discussed old Tommy Somebody and Jerry Someone Else."
| |
Torben W. Hansen (19-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 19-06-04 23:11 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87wu23s0rj.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit Henning Makholm <henning@makholm.net>
> > A' = N/m*m^-1 = N
>
> Hvilket er noget vrøvl, idet kraften jo er proportional med
> *produktet* af strømmen i de to ledninger. Så strøm-enheden ville i
> stedet blive *kvadratroden* af newton,
Hvordan ender så formlen ovenfor med at se ud ?
A' = ?
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Henning Makholm (20-06-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 20-06-04 18:47 |
|
Scripsit "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
> > Scripsit Henning Makholm <henning@makholm.net>
> > > A' = N/m*m^-1 = N
> > Hvilket er noget vrøvl, idet kraften jo er proportional med
> > *produktet* af strømmen i de to ledninger. Så strøm-enheden ville i
> > stedet blive *kvadratroden* af newton,
> Hvordan ender så formlen ovenfor med at se ud ?
A'² = N/m*m^-1 ==> A' = N^½
Og det er ikke pænt.
--
Henning Makholm "The spirits will have to knit like
banshees, but with enough spirits it *can* be done!"
| |
Torben W. Hansen (20-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 20-06-04 19:25 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87k6y2i0kt.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Og det er ikke pænt.
Nej bestemt ikke...
men hvorfra får du A'² (altså potens 2) i ligningen nedenfor ?
A'² = N/m*m^-1
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Henning Makholm (21-06-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 21-06-04 05:11 |
|
Scripsit "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
> men hvorfra får du A'² (altså potens 2) i ligningen nedenfor ?
> A'² = N/m*m^-1
Fra ligningen:
kraft / L1 = strøm_1 * strøm_2 / L2
hvor L1 er længde på langs af ledningerne og L2 er afstanden mellem
ledningerne. Øvelsen gik ud på at undgå proportionalitetskonstanter,
så idet de to længder går ud mod hinanden, skal produktet af to
strømme have samme dimension som kraft.
--
Henning Makholm "En tapper tinsoldat. En dame i
spagat. Du er en lykkelig mand ..."
| |
Torben W. Hansen (21-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 21-06-04 08:13 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87fz8pk0ti.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk>
> > "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
>
> > men hvorfra får du A'² (altså potens 2) i ligningen nedenfor ?
>
> > A'² = N/m*m^-1
>
> Fra ligningen:
>
> kraft / L1 = strøm_1 * strøm_2 / L2
Du skulle vel ikke være i stand til at give en link til denne definition,
gerne dansksproget, men ikke nødvendigvis ?
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Henning Makholm (22-06-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 22-06-04 18:05 |
|
Scripsit "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
> > Fra ligningen:
> > kraft / L1 = strøm_1 * strøm_2 / L2
> Du skulle vel ikke være i stand til at give en link til denne definition,
> gerne dansksproget, men ikke nødvendigvis ?
Det er ikke en definition; det er sådan den magnetiske kraft mellem to
parallelle ledere opfører sig. Man finder den ikke nødvendigvis i en
fysikbog, men fra de velkendte love for magnetfeltet omkring en
strømførende leder og loven for hvordan en strømførende leder påvirkes
af et ydre magnetfelt får man let at størrelserne på de to sider af
min ligning er proportionale.
Normalt indeholder ligningen derfor en proportionalitetsfaktor af
dimension "kraft pr. strøm i anden", nemlig my0/4pi, hvor my0 er en
naturkonstant ved navn vakuumpermeabiliteten.
Mit eksperiment gik ud på at se hvad der sker med de elektromagnetiske
dimensioner hvis vi - hypotetisk! - forestiller os at my0 skulle være
ubenævnt og have værdien 4pi. Derfor forekommer der ingen
proportionalitetskonstant i min ligning.
--
Henning Makholm "Panic. Alarm. Incredulity.
*Thing* has not enough legs. Topple walk.
Fall over not. Why why why? What *is* it?"
| |
Torben W. Hansen (22-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 22-06-04 19:46 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87oenb8qx6.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk>
> > "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
>
> Normalt indeholder ligningen derfor en proportionalitetsfaktor af
> dimension "kraft pr. strøm i anden", nemlig my0/4pi, hvor my0 er en
> naturkonstant ved navn vakuumpermeabiliteten.
> Mit eksperiment gik ud på at se hvad der sker med de elektromagnetiske
> dimensioner hvis vi - hypotetisk! - forestiller os at my0 skulle være
> ubenævnt og have værdien 4pi. Derfor forekommer der ingen
> proportionalitetskonstant i min ligning.
Årsagen til at det interessere mig er at jeg "leger" en del med at drage
paralleller mellem mekanisk fysik og elektro fysik og derved forsøge at koge
det ned til en teori.
f.eks.
E = ½*m*v^2 og E = ½*L*I^2 => m*v^2 = L*I^2
hvilket resulterer i enhederne:
Mekanik Elektro
[kg * m^2/s^2] = [H * A^2]
[N/(m/s^2) * m*(m/s^2)] = [V*s/A *A^2]
[N * m] = [W*s]
[Nm] = [J]
På samme måde kan der drages paralleller for differentialligningen
F(t) = mx''(t) + bx'(t) + kx(t)
der er et mekanisk svingningssystem med dæmpning og har dimensionen [N]
til en elektrisk svingningskreds med dæmpning bestående af L,C og R, hvor
jeg ikke lige har diffentialligningen på rygraden.
Men det sjove er at så vidt jeg kan se, så kan L betragtes som elektrisk
masse på lige fod som massen m i mekanisk fysik. R bliver til viskosiøs
dæmpning b og C til fjederkonstant k.
Nå men det var en anden snak - tak for svaret...
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Henning Makholm (22-06-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 22-06-04 19:55 |
|
Scripsit "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk>
> Årsagen til at det interessere mig er at jeg "leger" en del med at drage
> paralleller mellem mekanisk fysik og elektro fysik og derved forsøge at koge
> det ned til en teori.
Ja, det kunne jeg godt se. Men selv om analogierne i et eller andet
omfang "virker" når man holder sig til et af områderne, er det altså
ikke ligetil at finde en universel naturkonstant af en dimension som
også giver en standardomregning mellem fx selvinduktion og masse.
> E = ½*m*v^2 og E = ½*L*I^2 => m*v^2 = L*I^2
(Bemærk at din analogi kun virker for ikke-relativistisk mekanik).
--
Henning Makholm "Der er ingen der sigter på slottet. D'herrer konger agter
at triumfere fra balkonen når de har slået hinanden ihjel."
| |
Torben W. Hansen (22-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 22-06-04 21:04 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87oenb779u.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk>
> er det altså
> ikke ligetil at finde en universel naturkonstant af en dimension som
> også giver en standardomregning mellem fx selvinduktion og masse.
Der er bare forbavsende mange analogier
[m] [coulomb]
[m/s] [A] = [coulomb/s]
[N] [V]
[N/(m/s)] [R] = [V/(coulmb/s)] =
[V/A]
[N/m] [farad^-1] =
[volt/coulomb]
[N*s/(m/s)] = [N/(m/s)] = [kg] [H] = [V*s/A]
[J] = [N*m] [J] = [V*coulomb] =[W*s]
osv...
sjovt ikke ?
> (Bemærk at din analogi kun virker for ikke-relativistisk mekanik).
Det har du sikkert ret i - jeg kender desværre ikke så meget til dette
område.
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Martin Larsen (22-06-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 22-06-04 21:43 |
|
"Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk> skrev i en meddelelse news:cba3bp$f39$1@news.cybercity.dk...
> osv...
> sjovt ikke ?
>
Disse analogier er der sandelig intet nyt i. Det er
fx et særdeles gammelt og almindeligt trick at
simulere mekaniske systemer med de analoge
elektronikkomponenter.
Mvh
Martin
| |
Torben W. Hansen (22-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 22-06-04 22:02 |
|
"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:40d89935$0$23878$14726298@news.sunsite.dk...
> "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:cba3bp$f39$1@news.cybercity.dk...
> Disse analogier er der sandelig intet nyt i.
Det har jeg så sandelig heller ikke sagt...
> Det er fx et særdeles gammelt og almindeligt trick at
> simulere mekaniske systemer med de analoge
> elektronikkomponenter.
Netop, men derfor er det da alligevel forundrende at så vidt forskellige
ting opfører sig så analogt.
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Torben W. Hansen (21-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 21-06-04 08:54 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87fz8pk0ti.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Fra ligningen:
>
> kraft / L1 = strøm_1 * strøm_2 / L2
hvis vi kalder kraft, strøm_1 og strøm_2 for hhv. I1 og I2
hvor
F = [N]
I1 og I2 = [A]
L1 og L2 = [m]
Den definition for Ampere jeg umiddelbart kan finde er som citeret:
" 1 Ampere defineres som den strøm, der - når den konstant løber i to
parallelle, uendelig lange ledere med forsvindende tværsnit, som har en
indbyrdes afstand på 1 meter og er anbragt i det tomme rum -. bevirker, at
den ene leder påvirker den anden med en kraft på 2*10^-7 Newton for hver
meter. "
Hvilket fik mig til at tro at
F = I * L1/ L2
og hvor I var strømmen i begge ledere (serieforbundet).
- Men ud fra din forklaring ser det sådan ud
F = I1 * I2 * L1/ L2
hvor I1 og I2 er to vilkårlige strømme og som medfører dimensionerne
[N] = [A]^2
[A] = [N]^-½
Er forklarinegn på
F = I1 * I2 * L1/ L2
at finde i Amperes love eller måske Mawells ligninger der mig bekendt
beskriver magnetismen ?
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
Henning Makholm (22-06-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 22-06-04 18:09 |
|
Scripsit "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk>
> Er forklarinegn på
> F = I1 * I2 * L1/ L2
> at finde i Amperes love eller måske Mawells ligninger der mig bekendt
> beskriver magnetismen ?
Ja. Jeg overkommer ikke lige at udlede det helt fra grunden, men det
er forholdsvis intuitivt. Hvis vi fordobler strømmen i leder A ledning
(og holder strømmen i leder B), bliver leder A påvirket dobbelt så
kraftigt af det uændrede magnetfelt fra leder B. Hvis vi derefter
fordobler strømmen i leder B, vokser det magnetfelt der påvirker leder
A, til dobbelt størrelse, hvilket fordobler kraften *igen*.
--
Henning Makholm "Kurt er den eneste jeg kender der er
*dum* nok til at gå i *ring* på et jernbanespor."
| |
Torben W. Hansen (22-06-2004)
| Kommentar
Fra : Torben W. Hansen |
Dato : 22-06-04 18:44 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87k6xz8qq5.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Torben W. Hansen" <nospam@cybercity.dk>
> Hvis vi fordobler strømmen i leder A ledning
> (og holder strømmen i leder B), bliver leder A påvirket dobbelt så
> kraftigt af det uændrede magnetfelt fra leder B. Hvis vi derefter
> fordobler strømmen i leder B, vokser det magnetfelt der påvirker leder
> A, til dobbelt størrelse, hvilket fordobler kraften *igen*.
Okay :
AI * BI = AB*I^2
- og tak for forklaringen...
--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen
-------------------------------------------------------------------------
>> Her skulle stå et checket citat, men kunne ikke lige finde på noget <<
Monty Phyton
-------------------------------------------------------------------------
| |
|
|