Uheldigvis faldt sebastian over tastaturet og skrev derved følgende:
> Til at starte med skal det siges at jeg stort set ingen erfaring har
> med sejlbåde.
> Jeg overvejer kraftgt at købe en sejlbåd. Det skal være muligt at bo
> på båden. Så et lille køkken er et must. Jeg har set lidt på
anonncer
> på nettet mellem kr 15.000-30.000.
Du finder ingen både, der er anvendelige til at bo i til den pris. Det
er alt for lidt. Eksempelvis er det dødens pølse at bo i en båd, der
ikke har ståhøjde!
> Er der nogle gode bøger i kan anbefale til at komme godt igang med
> køb af sejlbåd?
Du skal først gøre dig din egne behov helt klart. Skal den kun være
til at bo i, eller skal den være primært til at sejle i. Skal du sejle
hurtigt eller sikkert. Vil du have inden- eller udenbordsmotor osv.
Der er mange spørgsmål, som kun du kan besvare og som du ikke
umiddelbart finder svar på i en bog.
> Hvad skal man være særlig opmærksom på ved køb af sejlbåd, med
hensyn
> til om den er dyr eller billig i drift/ vedligeholdelse?
Det er ikke til at svare på generelt. Det afhænger helt af bådens
tilstand. En velholdt 70 år gammel træbåd kan være lige så nem og
billig i vedligeholdelse, som en 25 år nedslidt og forsømt
glasfiberbåd.
> Hvor meget skal jeg ca. regne med at bruge pr måned inc forsikring,
> bådplads, vedligeholdelse (ved godt det kommmer an på båden men bare
> ca. for en båd mellem 15.000 og 30.000), og hvad der ellers måtte
> være?
Vedligeholdelse, havnepenge og forsikring løber nemt op i 1500,- pr
måned. Det er dyrt at have båd og jo billigere, du køber, jo dyrere
bliver det de første par år.
> Hvordan for man havneplads omkring københavn eller omegn, er der
> ventetid eller er det muligt at få en med det samme?
Man finder ud af den konkrete størrelse, man har brug for, og så går
man ned og taler med de forskellig havne. Nogen steder er der 35 års
ventetid, andre kan måske hjælpe dig med det samme. Kapitalbehovet kan
varierer, men op til 13.000 er ikke unormalt. Eksempelvis Lynetten
Det kan *ikke* anbefales at ringe til de forskellige havne, mød op
personligt!
> Er der et godt sted at tage hen f.eks en forhandler, hvor jeg kan få
> et bedre intryk af hvad jeg kan få for 15.000-30.000?
Ja, kig på
www.boat4you.dk !
Sæt din maks pris og se, hvad du får...
For det beløb får du en ca 22 fods båd i varierende tilstand. Evt en
gammel, sur folkebåd eller lignende..
Hvordan er dine hænder skruet på? Du skal påregne at fortage en masse
istandsættelse i det prisleje..
> Kom endelig med andre gode råd som sagt er jeg helt ny.
Et godt velment råd er at spare noget mere sammen, eller starte med en
lille båd, for at se, om sejlerlivet i det hele taget er noget for
dig.
Og hvis du finder en båd, så få den gennemgået af en kyndig person, så
du ikke brænder dig...
Claus