---

Hej !

Hvordan kan der være kun en halvmåne synlig højt på
himlen, når solen står ret højt på himlen også ?
(observeret idag kl 1530)
Jorden kan jo ikke kaste skygge på månen eller
er der noget jeg ikke forstår...


Mvh (en lettere forvirret)
Kristian,

---

Kristian mumbled his insignificant opinion in:
40b671d4$0$183$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk

> Hej !
>
> Hvordan kan der være kun en halvmåne synlig højt på
> himlen, når solen står ret højt på himlen også ?
> (observeret idag kl 1530)
> Jorden kan jo ikke kaste skygge på månen eller
> er der noget jeg ikke forstår...

Solen kan heller ikke lyse hele den del af månen vi ser op.

---

Kristian skrev:

> Hvordan kan der være kun en halvmåne synlig højt på
> himlen, når solen står ret højt på himlen også ?
> (observeret idag kl 1530)
> Jorden kan jo ikke kaste skygge på månen eller
> er der noget jeg ikke forstår...

Det er ikke jordens skygge der er skyld i at månen udviser faser.

Den del af månens forside som vi ikke kan se, er usynlig fordi den ikke
er oplyst af solen. Månens fase afhænger altså af den indbyrdes stilling
af sol, jord og måne. Når månen er fuld, er solen på den modsatte side
af jorden i forhold til månen. Når månen er ny, er solen på samme side
som månen. Når månen er halv, er danner måne, jord og sol en vinkel på
ca. 90 grader.

--
Thomas Thorsen

---

Hej !

"Thomas Thorsen" skrev :

> Kristian skrev:
>
> > Hvordan kan der være kun en halvmåne synlig højt på
> > himlen, når solen står ret højt på himlen også ?
> > (observeret idag kl 1530)
> > Jorden kan jo ikke kaste skygge på månen eller
> > er der noget jeg ikke forstår...
>
> Det er ikke jordens skygge der er skyld i at månen udviser faser.

Ok...


> Den del af månens forside som vi ikke kan se, er usynlig fordi den ikke
> er oplyst af solen. Månens fase afhænger altså af den indbyrdes stilling
> af sol, jord og måne. Når månen er fuld, er solen på den modsatte side
> af jorden i forhold til månen. Når månen er ny, er solen på samme side
> som månen. Når månen er halv, er danner måne, jord og sol en vinkel på
> ca. 90 grader.

Jeg takker for din fine forklaring, Jeg har bare altid troet at det det var
Jorden der skygger på månen og derved forårsagede Fx. halvmåne...
Man skulle nok ha fulgt noget bedre med i skolen..

Mvh
Kristian,

---

" Kristian" <Who Knows@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse
news:40b71b70$0$162$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej !
>
>
> Jeg takker for din fine forklaring, Jeg har bare altid troet at det det
var
> Jorden der skygger på månen og derved forårsagede Fx. halvmåne...
> Man skulle nok ha fulgt noget bedre med i skolen..
>
Tja det er du ikke den eneste der troede Jeg mener endda at have fået at
vide at beviset for at jorden er rund kunne ses ved at dens skygge på
månen.....puha det er vist godt jeg ikke blev astrofysiker

Karsten

---

Hej,

"Karsten" skrev...
> Tja det er du ikke den eneste der troede Jeg mener endda at have fået
at
> vide at beviset for at jorden er rund kunne ses ved at dens skygge på
> månen.....puha det er vist godt jeg ikke blev astrofysiker

Det er faktisk rigtigt nok. Jordens runde skygge ses dog ikke i forbindelse
med månens faser, men kun når Månen er inde i Jordens skygge, altså under en
måneformørkelse.

--
Mvh. Stubbe Bak Rasmussen

---

"Karsten" <laed@mig.vare> skrev i en meddelelse news:40b725b4$0$188$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Tja det er du ikke den eneste der troede Jeg mener endda at have fået at
> vide at beviset for at jorden er rund kunne ses ved at dens skygge på
> månen.....puha det er vist godt jeg ikke blev astrofysiker
>
Jamen det kan man da sagtens se!
http://www.netspeed.com.au/minnah/2003/2003-2.html

Mvh
Martin

---

"Karsten" <laed@mig.vare> writes:

> " Kristian" <Who Knows@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse
> news:40b71b70$0$162$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> > Jeg har bare altid troet at det det var
> > Jorden der skygger på månen og derved forårsagede Fx. halvmåne...
> > Man skulle nok ha fulgt noget bedre med i skolen..
> >
> Tja det er du ikke den eneste der troede Jeg mener endda at have fået at
> vide at beviset for at jorden er rund kunne ses ved at dens skygge på
> månen.....

Det sidste er faktisk ikke forkert -- men det er kun ved
måneformørkelser, at jordens skygge på månen kan observeres.

Hvis man tror, at det er jordens skygge, der giver månefaser, kan man
på ingen måde konkludere, at jorden er rund.

   Torben

---

Kristian skrev:
> "Thomas Thorsen" skrev :
>> Kristian skrev:
>>> Hvordan kan der være kun en halvmåne synlig højt på
>>> himlen, når solen står ret højt på himlen også ?
>>> (observeret idag kl 1530)
>>> [...]
>> [...] Når månen er fuld, er solen på den modsatte side af jorden
>> i forhold til månen. Når månen er ny, er solen på samme side som
>> månen. Når månen er halv, er danner måne, jord og sol en vinkel
>> på ca. 90 grader.

> Jeg takker for din fine forklaring, Jeg har bare altid troet at det
> det var Jorden der skygger på månen og derved forårsagede Fx.
> halvmåne... Man skulle nok ha fulgt noget bedre med i skolen..

Du er ikke helt "fortabt". Det du siger du ikke fik fat i i skolen,
kan jeg "trøste" dig at jeg heller ikke fik fat i den gang. Mine
lærere formåede simpelthen ikke at fortælle det, så vi forstod det.

Jeg kan anbefale dig at købe en almanak. F.eks. den fra KU,
som hedder "Københavns Universitets Almanak - Skriv- og
Rejsekalender for det år efter Kristi fødsel 2004 som er skudår".
Det var en lang titel :·)

Den bog fortæller alt, hvad man vil vide, hvis man er nysgerrig,
om himmellegemernes færd på himlen, dag for dag. En anden lille
bog, som jeg partout køber hvert år, er "Natur-lommekalenderen"
(forlaget Rhodos). I den kan du også følge med i solens, månens,
planeternes og stjernernes "færd" på himlen.

Tilbage til din observation af Månen fra i går. Hvis det er skyfrit
i dag på ca. samme tid, så prøv at se, hvor Månen *nu* står,
og hvilken form den *nu* har. Den vil stå et godt stykke længere
til venstre, og dens form vil være på vej til at blive lidt "rundere".
Kort sagt - den er tiltagende.

Huskereglen for tiltagende/aftagende er: at når den hele rand
på Månen er som buen i den første streg i et skrevet lille "t", er
den tiltagende, og når buen er som den første streg i et skrevet
lille "a", er den aftagende.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere

---

Scripsit "Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk>

> Jeg kan anbefale dig at købe en almanak. F.eks. den fra KU,
> som hedder "Københavns Universitets Almanak - Skriv- og
> Rejsekalender for det år efter Kristi fødsel 2004 som er skudår".
> Det var en lang titel :·)

Hm, mon der også findes en almanak for det år efter Kristi fødsel 2004
som ikke er skudår?

Jeg troede egentlig kun der var ét 2004.

--
Henning Makholm "Den nyttige hjemmedatamat er og forbliver en myte.
Generelt kan der ikke peges på databehandlingsopgaver af
en sådan størrelsesorden og af en karaktér, som berettiger
forestillingerne om den nye hjemme- og husholdningsteknologi."

---

Henning Makholm skrev:
> Scripsit "Herluf Holdt, 3140"
>> Jeg kan anbefale dig at købe en almanak. F.eks. den fra KU,
>> som hedder "Københavns Universitets Almanak - Skriv- og
>> Rejsekalender for det år efter Kristi fødsel 2004 som er skudår".
>> Det var en lang titel :·)

> Hm, mon der også findes en almanak for det år efter Kristi fødsel
> 2004 som ikke er skudår?
> Jeg troede egentlig kun der var ét 2004.

Hm, jeg ved ikke helt hvor du vil hen.

Men måske skulle jeg have gengivet hele bogens titel i den
anvendte typografi og opsætning. Det er bare ikke muligt
i dette medium. Men jeg kan da godt prøve, selvom det
faktisk er misbrug af båndbredde:

KØBENHAVNS UNIVERSITETS

*A L M A N A K*

SKRIV- OG
REJSE-KALENDER

FOR DET ÅR EFTER KRISTI FØDSEL
*2004*
SOM ER SKUDÅR

BEREGNET AF *OBSERVATORIET*
TIL KØBENHAVNS OBSERVATORIUMS HORISONT
GEOGRAFISK BREDDE 55°41´.2 NORDLIG
GEOGRAFISK LÆNGDE 50m19s ØST FOR GREENWICH

--
Med venlig hilsen og undskyld
Herluf Holdt
- som selv foretrækker "Vor Tidsregning" frem for "E.K. fødsel"

---

"Herluf Holdt, 3140" wrote:
>
> > Hm, mon der også findes en almanak for det år efter Kristi fødsel
> > 2004 som ikke er skudår?
> > Jeg troede egentlig kun der var ét 2004.
>
> Hm, jeg ved ikke helt hvor du vil hen.
>
> Men måske skulle jeg have gengivet hele bogens titel i den
> anvendte typografi og opsætning. Det er bare ikke muligt
> i dette medium.

Se også disse sider:
http://www.ku.dk/nytfa/3/0312e.html
http://www.ku.dk/kommunikation/almanakken.html


--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Scripsit "Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk>
> Henning Makholm skrev:

> > Hm, mon der også findes en almanak for det år efter Kristi fødsel
> > 2004 som ikke er skudår?
> > Jeg troede egentlig kun der var ét 2004.

> Hm, jeg ved ikke helt hvor du vil hen.

Jeg vil derhen at titlens ordlyd kun giver mening hvis "som er skudår"
er nødvendigt for at identificere hvilket år der er tale om. Hvis det
bare er en uvedkommende oplysning (som desuagtet er vigtig nok til at
blive givet allerede på titelbladet), bør der være komma før "som",
for så er der tale om en parentetisk bisætning.

Det er naturligvis ikke din fejl at titlen er fjoget. Beklager hvis
jeg gav det indtryk.

--
Henning Makholm "- Or hast thee (perverted) designs
to attempt (strange, hybrid) procreation
experiments with this (virginal female) self?"

---

Henning Makholm skrev:

> Jeg vil derhen at titlens ordlyd kun giver mening hvis "som er skudår"
> er nødvendigt for at identificere hvilket år der er tale om.

Det giver mening hvis skudårsoplysningen står som apposition.

--
Thomas Thorsen

---

Scripsit "Thomas Thorsen" <usenet@thomasFjernDettethorsen.dk>
> Henning Makholm skrev:

> > Jeg vil derhen at titlens ordlyd kun giver mening hvis "som er skudår"
> > er nødvendigt for at identificere hvilket år der er tale om.

> Det giver mening hvis skudårsoplysningen står som apposition.

Men så skal der, som sagt, komma foran.

--
Henning Makholm "En tapper tinsoldat. En dame i
spagat. Du er en lykkelig mand ..."

---

" Kristian" <Who Knows@nowhere.invalid> writes:


> Jeg har bare altid troet at det det var Jorden der skygger på månen
> og derved forårsagede Fx. halvmåne... Man skulle nok ha fulgt noget
> bedre med i skolen..

Du er ikke den eneste under den vildfarelse. Et Disneyblad fra Egmont
forklarede (meget pædagogisk) at det forholdt sig på denne måde. Ret
skræmmende egentligt, at folk, som vil belære børn i offentlige
medier, ikke checker deres fakta ordentligt.

Hvordan kan det være, at folk med denne model for månefaser ikke
undres, når der kommer måneformørkelse?

   Torben

---

"Torben Ægidius Mogensen" wrote:
>
> > Jeg har bare altid troet at det det var Jorden der skygger på månen
> > og derved forårsagede Fx. halvmåne... Man skulle nok ha fulgt noget
> > bedre med i skolen..
[...]
> Hvordan kan det være, at folk med denne model for månefaser ikke
> undres, når der kommer måneformørkelse?

Og hvorfor undres de ikke over den facon månen har på himlen omkring
fire dage før/efter fuldmåne?

Pointen er nok at dem der undres (fx Kristian), hurtigt finder ud af at
månens faser ikke har noget med Jordens skygge at gøre, mens andre folk
aldrig spekulerer på den slags ting og derfor kan bevare en forkert
paratviden hele livet igennem(!).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Kristian wrote:
>
> Hvordan kan der være kun en halvmåne synlig højt på
> himlen, når solen står ret højt på himlen også ?
> (observeret idag kl 1530)
> Jorden kan jo ikke kaste skygge på månen eller
> er der noget jeg ikke forstår...

Når man ser en halvmåne, ser man simpelthen på Månen i en situation
hvor man både kan se en del af Månens dag-side og en del af dens
nat-side. Månen er jo en kugle, og den halvkugle der på et bestemt
tidspunkt vender mod Solen, er dag-siden, og den kan tydeligt ses
fra Jorden. På nat-siden af Månen kommer der intet sollys (ikke
direkte i hvert fald), og derfor er nat-siden mørk og (næsten)
usynlig fra Jorden.

Det er kun ved de ret sjældne måneformørkelser at Jordens skygge kan
ramme Månen.

Derfor er det ved måneformørkelser at det er umuligt at både Solen
og Månen står højt på himlen. Ved måneformørkelser skal Solen og
Månen stå over diametralt modsatte punkter på Jordens overflade.

Som du derfor kan forestille dig, kan en måneformørkelse kun lade
sig gøre ved fuldmåne.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

In article <40B73E53.836DE30B@jeppesn.dk>, mail@jeppesn.dk says...

> derfor er nat-siden mørk og (næsten) usynlig fra Jorden.

Specielt her i foråret (især i april) kan man ofte se den mørke side af
Månen. Det kaldes jordskin, for det skyldes sollys, som reflekteres af
Jorden til Månen, og igen af Månen tilbage til Jorden. Det er fantisk et
flot syn. At det optræder i foråret skyldes af Jorden er mest hvid på den
tid.

Jeg forklarede engang dette til en af mine fysikervenner, da vi stod og
så på fænomenet, men han troede (først) ikke på mig. Til sidst fik jeg
ham dog overbevist.

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen skrev:
> Specielt her i foråret (især i april) kan man ofte se den mørke side
> af Månen. Det kaldes jordskin, for det skyldes sollys, som
> reflekteres af Jorden til Månen, og igen af Månen tilbage til Jorden.
> Det er fantisk et flot syn. At det optræder i foråret skyldes af
> Jorden er mest hvid på den tid.

Hvid af hvilken grund?
- blomstrende frugttræer?
- eller endnu usmeltet is og sne på den nordlige halvkugle?
--
'rluf :·)

---

In article <40b7c723$0$147$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
herlufholdtFJERN@privat.dk says...

[jordskin]
> At det optræder i foråret skyldes at Jorden er mest hvid på den tid.
>
> Hvid af hvilken grund?
> - blomstrende frugttræer?
> - eller endnu usmeltet is og sne på den nordlige halvkugle?

Hovedsageligt skydækket. Men Jorden er faktisk mere hvid, end teorien
forudsiger, så måske er fænomenet endnu ikke helt forstået.

I øvrigt var det Leonardi da Vinci, der først gav forklaringen på
fænomenet jordskin.

http://science.nasa.gov/headlines/y2002/12apr_earthshine.htm

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen wrote:
>
> > derfor er nat-siden mørk og (næsten) usynlig fra Jorden.
>
> Specielt her i foråret (især i april) kan man ofte se den mørke side af
> Månen. Det kaldes jordskin, for det skyldes sollys, som reflekteres af
> Jorden til Månen, og igen af Månen tilbage til Jorden. Det er fantisk et
> flot syn. At det optræder i foråret skyldes af Jorden er mest hvid på den
> tid.

Vi véd alle hvor relativt lyst der kan være på Jorden midt om natten
når det er fuldmåne. Men på Månen (forsiden) må det være *meget* lysere
når det er nat dér og »fuldjord«.

Et andet skue der må være ganske flot, er fra Månen at se Solen gå om
bag ved Jorden (samme begivenhed vil på Jorden blive kaldt en månefor-
mørkelse). Dette røde lys man ville komme til at stå i ...

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:
> Et andet skue der må være ganske flot, er fra Månen at se Solen
> gå om bag ved Jorden (samme begivenhed vil på Jorden blive kaldt
> en måneformørkelse). Dette røde lys man ville komme til at stå i ...

Lad os straks få placeret et webcam deroppe! Helst inden
den næste totale måneformørkelse den 28. oktober.
:·)
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere

---

"Herluf Holdt, 3140" wrote:
>
> > Et andet skue der må være ganske flot, er fra Månen at se Solen
> > gå om bag ved Jorden (samme begivenhed vil på Jorden blive kaldt
> > en måneformørkelse). Dette røde lys man ville komme til at stå i ...
>
> Lad os straks få placeret et webcam deroppe! Helst inden
> den næste totale måneformørkelse den 28. oktober.

Ja, det er totalt cool at stå i lyset fra den fulde cirkel af jordisk
morgen- og aftenrøde.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

On Fri, 28 May 2004 15:27:47 +0200, Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:

>Derfor er det ved måneformørkelser at det er umuligt at både Solen
>og Månen står højt på himlen. Ved måneformørkelser skal Solen og
>Månen stå over diametralt modsatte punkter på Jordens overflade.
>
>Som du derfor kan forestille dig, kan en måneformørkelse kun lade
>sig gøre ved fuldmåne.

Og tilsvarende kan solformørkelser kun lade sig gøre ved nymåne.