Herluf Holdt:
>Så er der kun 12 dage til en af de sjældne "Venuspassager",
>8. juni om formiddagen.
>
>Og jeg har endnu ikke fundet mine solbeskyttelsesbriller fra
>solformørkelsen i Stuttgart 1999 frem. (Har ledt efter dem,
>men de er væk i al rodet). Mit spørgsmål er: På hvilken måde
>er det bedst at betragte fænomenet, uden at ødelægge sine
>øjne? Skal jeg nøjes med at stille ind på et webcam på pc'en?
>Eller er der en eller anden måde at få en kikkert til at danne
>et billede på et stykke papir?
Du får ikke meget ud af at se fænomenet uden forstørrelse.
Venus vil have en vinkeldiameter på 58". Det svarer til 2 mm set på 7
meters afstand.
Øjets opløsningsevne sættes ofte til ca. 120".
Du kan godt projicere et billede gennem en kikkert på en papskærm.
Skærmen skal være så meget i skygge som muligt, enten ved at stikke
kikkerten ud gennem et hul fra et mørkt værelse, ved at have en
papkasse på kikkertens okularende eller, i det mindste, ved at lade
kikkerten projicere gennem et skyggende pap.
Hvis det er en prismekikkert, sættes støvhætten på det ene "løb".
Men: Man *kan* risikere, at ødelægge kikkerten på grund af den store
varme i okularenden. Et plastikokular kan smelte eller antænde. I
Newton-teleskoper o.lign. kan man smelte sekundærspejlets ophæng.
Det bedste er at forsyne en kikkert med filtre *FORAN* objektiverne.
ALDRIG nede i okular-enden. Et okularfilter, kan pludseligt smelte
eller revne, og så er øjet ødelagt.
Sørg også for, at filtrene er sat forsvarligt fast, så vinden ikke
fjerner dem.
Ret ALDRIG en kikkert mod solen, uden filtre (ved okular-projektion:
uden konstant vagt ved kikkerten. En forbipasserende eller et barn
kunne fristes til at kigge.
Brug ALDRIG ikke-anerkendt filtermateriale !!!!!!
Undlad at eksperimentere med hjemmelavede filtre, cd-skiver,
svejsebriller o.lign.
Det "filter", som tilsyneladende dæmper det synlige lys tilstrækkeligt
(til ca. 1/100.000) dæmper ikke nødvendigvis den infrarøde del af
lyset tilstrækkeligt, og så kan øjet stadig ødelægges.
Det bedste filter er, som nævnt her i tråden Baader-filter-folie.
Her er den rigtige måde at montere disse ultratynde folier på:
http://www.astro-physics.com/products/accessories/solar_acc/make_sol.htm
Venlig hilsen
Niels Foldager