Siden her - <
http://musikinfo.dk/musikfoto.aspx> - har tidligere
fungeret nydeligt i Mozilla (jeg kan ikke huske præcis hvilken
version, men det er formentlig den udgave der var aktuel omkring
årsskiftet).
Nu er hr-elementet imidlertid "fløjet ud til højre" i Mozilla
1.7RC2. Man kan se et skærmdump her:
<
http://musikinfo.dk/jc/mozdump.gif>
DOM inspector viser ikke noget specielt - hverken mht. højremargen
på det floatede billede eller venstremargen på hr-elementet.
Er der nogen der har en god forklaring - og/eller et hack der får
stregen tilbage på plads.
Firefox viser siden perfekt. Opera og IE viser siden en smule
anderledes, men den afvigelse er ligegyldig (Opera lægger hr-
elementet ind under billedet i fuld bredde, IE har en smule luft
over stregen).
Jeg kan selvfølgelig bruge et billede i stedet for hr - men jeg er
ikke meget for at "overgive" mig til den slags - det *er* jo en
"horizontal rule" jeg gerne vil lave.
Jeg vil også gerne høre om fejlen også forekommer i andre Mozilla-
versioner (fx 1.6, 1.8A1).
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html