|
| Amager i 1648 Fra : Jørgen Grandt |
Dato : 21-05-04 22:57 |
|
Hvad er sammenhængen mellem Amager eller Sundbyerne
og årstallet 1648?
På et segl-lignende symbol eller logo i et ældre tidsskrift står
der "Amager Land 1648".
--
Forbindtligst:
Jørgen www.emiGrandt.dk
Unstable er et spamdræbt offer. Brug i givet fald
grandt snabel-a aarhusmail.dk
| |
Ruth Nielsen (22-05-2004)
| Kommentar Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 22-05-04 23:51 |
|
"Jørgen Grandt" skrev i en meddelelse
> Hvad er sammenhængen mellem Amager eller Sundbyerne
> og årstallet 1648?
>
> På et segl-lignende symbol eller logo i et ældre tidsskrift står
> der "Amager Land 1648".
Tjah, hvor boede de hollændere som Frederik II hentede herop
for at de skulle lære danskerne at dyrke fine grøntsager??
Nå, de må vel allerede have været fastboende i 1648, det var
da vist det år Chr.4. døde. Ja det kunne være interessant at
vide, hvorfor det segl eller hvad det er, er fra netop 1648.
Det kunne være interessant at få noget at vide om Amager på
den tid.
Ruth
| |
Jørgen Grandt (23-05-2004)
| Kommentar Fra : Jørgen Grandt |
Dato : 23-05-04 00:39 |
|
Ruth Nielsen skrev bl.a.:
> "Jørgen Grandt" skrev i en meddelelse
>
> > Hvad er sammenhængen mellem Amager eller Sundbyerne
> > og årstallet 1648?
> >
> > På et segl-lignende symbol eller logo i et ældre tidsskrift står
> > der "Amager Land 1648".
>
> Tjah, hvor boede de hollændere som Frederik II hentede herop
> for at de skulle lære danskerne at dyrke fine grøntsager??
Ja, de boede vel på Sydamager. I Store Magleby og Dragør.
> Det kunne være interessant at få noget at vide om Amager på
> den tid.
Jeg glemte at fortælle der er en kirke på bomærket. Hvis nogen
vil se det, så ligger det nu forneden på hjemmesideundersiden
http://www.grandt-aarhus.dk/Amager/amagerforside.htm
Mvh.: Jørgen Grandt
| |
Poul Erik Jensen (23-05-2004)
| Kommentar Fra : Poul Erik Jensen |
Dato : 23-05-04 04:38 |
|
"Jørgen Grandt" <Unstable@But-osv.dk> skrev i en meddelelse
news:40afe504$0$3055$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg glemte at fortælle der er en kirke på bomærket.
> Hvis nogen vil se det, så ligger det nu forneden på
> hjemmesideundersiden
> http://www.grandt-aarhus.dk/Amager/amagerforside.htm
Samme findes i J.P.Trap, Danmark, 3. udg. (1898) side 236 - et værk hvor
der er tilsvarende herreds- og købstadssegl fra hele landet afbilledet.
Mange af disse bærer også årstallet 1648, hvor der antageligt er sket et
administrativt skift, udstedt en kongelig befaling el.l., som jeg ikke
lige kan komme på )
Jeg mener et sted at have læst, at Amagerbøndene på er tidspunkt opnåede
købstadsrettigheder - hvilket jo forklarer at der findes et segl.
--
Poul Erik Jensen - www.genealog.dk - www.skolekammeraten.dk
Emnelinien må tilføjes [1234] ved direkte svar for at passere spamcheck.
| |
Ole Andersen (23-05-2004)
| Kommentar Fra : Ole Andersen |
Dato : 23-05-04 08:17 |
| | |
Herluf Holdt, 3140 (23-05-2004)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 23-05-04 10:20 |
|
Ruth Nielsen skrev:
> Tjah, hvor boede de hollændere som Frederik II hentede herop
> for at de skulle lære danskerne at dyrke fine grøntsager??
Det var nu Christian II. Og det var i 1521.
Det var i St. Magleby at de fleste af de første 200
hollandske bønder boede. Byen fik også tilnavnet
"Hollænderbyen", hvilket er lidt forvirrende, fordi det
navn også forekommer inde ved Norgesgade. (Ifølge
mit Politiken-kort fra 1955).
> Det kunne være interessant at få noget at vide om Amager
> på den tid.
Ja. Heldigvis er der også megen dokumentation om det.
Som vi var inde på (i d.k.s.) er der meget at se i
"Amagermuseet" i St. Magleby. Der er en masse smukke
dragter og broderier. Der er vist også noget om de skikke,
de bragte med hertil - fastelavn, tøndeslagning, ringridning
o.s.v.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
| |
Ruth Nielsen (23-05-2004)
| Kommentar Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 23-05-04 16:29 |
|
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen skrev:
> Det var nu Christian II. Og det var i 1521.
Ja, det var dog pinligt, jeg har skrevet Chr.II i en anden
gruppe, som handler om noget andet.
> Det var i St. Magleby at de fleste af de første 200
> hollandske bønder boede. Byen fik også tilnavnet
> "Hollænderbyen", hvilket er lidt forvirrende, fordi det
> navn også forekommer inde ved Norgesgade. (Ifølge
> mit Politiken-kort fra 1955).
Jamen hvad er det nu, det andet sted det er? Er det ikke
simpelthen en restaurant, der hedder "Hollænderbyen", eller
en slags etablissement, som er flere ting under én hat? Nej,
jeg tør ikke udbrede mig mere om det. Hvad er "Hollænderbyen"
i dag?
> > Det kunne være interessant at få noget at vide om Amager
> > på den tid.
>
> Ja. Heldigvis er der også megen dokumentation om det.
> Som vi var inde på (i d.k.s.) er der meget at se i
> "Amagermuseet" i St. Magleby. Der er en masse smukke
> dragter og broderier. Der er vist også noget om de skikke,
> de bragte med hertil - fastelavn, tøndeslagning, ringridning
Åh ja, det med deres ringridning, der er også en hel masse.
Og så er der deres smukke og spændende folkedragter, samt
"Amagersyning" = hvidsøm på fint lærred og brogede broderier
på silketørklæder. Teknikken skulle ligne vores Hedebosyning, men er finere
i udførslen. Som der står i mit leksikon: "Opr. udført af de af
Chr.II til Amager indkaldte hollændere. Eks. på museet i St. Magleby
på Amager. Ja - man må da ud på det museum en gang.
Ruth
| |
Herluf Holdt, 3140 (23-05-2004)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 23-05-04 20:39 |
|
Ruth Nielsen skrev:
> [Amagermuseet i St. Magleby]
> Og så er der deres smukke og spændende folkedragter, samt
> "Amagersyning" = hvidsøm på fint lærred og brogede broderier
> på silketørklæder. Teknikken skulle ligne vores Hedebosyning,
> men er finere i udførslen. Som der står i mit leksikon: "Opr. udført
> af de af Chr.II til Amager indkaldte hollændere. Eks. på museet i
> St. Magleby på Amager. Ja - man må da ud på det museum en gang.
Ja glæd dig til at se det. Det er mange år siden jeg var der,
men jeg har det lille hæfte man kunne købe. På forsiden ser
man et af de smukke silketørklæder med brogede broderier.
Det er smukt. Fra dragtsamlingen husker jeg stadig de tre
forskellige sørgedragter fra St. Magleby, sådan som de
anvendtes til forskellige grader af sorg, afhængig af, hvor
nært slægtskabet med den afdøde var.
"Mærkeligst er sørgedragten med "jøben", der brugtes til
ligfølge ved dyb sorg. Når "jøben" blev slået op over
hovedet, der så godt som helt skjultes, fremkom ved en
art afstivning på ryggen et vifteformet motiv i blåt og rødt."
[citat fra Jan Zibrandtsen, 1976]
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
| |
Ruth Nielsen (23-05-2004)
| Kommentar Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 23-05-04 21:00 |
|
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen skrev:
> Ja glæd dig til at se det. Det er mange år siden jeg var der,
> men jeg har det lille hæfte man kunne købe. På forsiden ser
> man et af de smukke silketørklæder med brogede broderier.
> Det er smukt. Fra dragtsamlingen husker jeg stadig de tre
> forskellige sørgedragter fra St. Magleby, sådan som de
> anvendtes til forskellige grader af sorg, afhængig af, hvor
> nært slægtskabet med den afdøde var.
>
> "Mærkeligst er sørgedragten med "jøben", der brugtes til
> ligfølge ved dyb sorg. Når "jøben" blev slået op over
> hovedet, der så godt som helt skjultes, fremkom ved en
> art afstivning på ryggen et vifteformet motiv i blåt og rødt."
> [citat fra Jan Zibrandtsen, 1976]
Ih, det lyder helt fantastisk. Den dragt kunne jeg virkelig godt
tænke mig at se. Der eksisterer nogle helt fantastiske dragter
rundt omkring. Og blandt alle dem man kan se i Danmark,
synes jeg nok man kan sige at amagerdragterne rangerer ret
højt. ja nu må jeg da indrømme at jeg ikke kan huske om der
eksisterer mere end én type folkedragt på Amager. Er der
nogen der ved, om fx Dragør har sin egen dragt?
Ruth
| |
aafe (23-05-2004)
| Kommentar Fra : aafe |
Dato : 23-05-04 17:00 |
|
On Sun, 23 May 2004 11:20:18 +0200, "Herluf Holdt, 3140" wrote:
>Det var nu Christian II. Og det var i 1521.
>Det var i St. Magleby at de fleste af de første 200
>hollandske bønder boede. Byen fik også tilnavnet
>"Hollænderbyen", hvilket er lidt forvirrende, fordi det
>navn også forekommer inde ved Norgesgade. (Ifølge
>mit Politiken-kort fra 1955).
Jamen, så håber jeg det ikke øger forvirringen, at Kongen i 1652 gav
20 hollænderbønder fra Amager overdragelsesbrev og privilegium til
Ladegårdens tilliggende jord udenfor København, med krav om, at der
der skulle bygges en by på 20 gårde og en Kirke.
Dermed blev nemlig endnu en ny Hollænderby oprettet, der lå der hvor
nu Lorry og de andre forlystelsessteder ligger i Allegade på
Frederiksberg.
Den ny Hollænderby fik både en kirke (der hvor nu Storm P. museet
ligger.) og en skole.
med venlig hilsen
Arne
| |
Jørgen Grandt (23-05-2004)
| Kommentar Fra : Jørgen Grandt |
Dato : 23-05-04 18:55 |
|
Herluf Holdt, 3140 skrev bl.a.:
> Det var i St. Magleby at de fleste af de første 200
> hollandske bønder boede. Byen fik også tilnavnet
> "Hollænderbyen", hvilket er lidt forvirrende, fordi det
> navn også forekommer inde ved Norgesgade. (Ifølge
> mit Politiken-kort fra 1955).
Indtil 1960 var Hollænderbyen ved Norgesgade øens største
og populæreste varieté med gæster fra hele Storkøbenhavn
og kunstnere fra den vide verden. Jeg ved ikke om dens
bygning stadig består, men etablissementet levede i tredive år.
Før 1930/31 hed stedet Café Syven*) og Sønderbro Teater
Café.
*) Ikke at forveksle med værtshuset Syven som i 1950-60'erne
lå på hjørnet af Norgesgade vis-a-vis apoteket. Et udmærket
sted at drikke morgenmad når man havde været til 6-dages-løb!
Sagen om Amager(land) og 1648 er under opklaring! Sporene
fører til Store Magleby, men pointen lader vente lidt på sig.
Mvh.: Jørgen Grandt
| |
Herluf Holdt, 3140 (23-05-2004)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 23-05-04 19:48 |
|
Jørgen Grandt skrev:
> Herluf Holdt, 3140 skrev bl.a.:
>> Det var i St. Magleby at de fleste af de første 200
>> hollandske bønder boede. Byen fik også tilnavnet
>> "Hollænderbyen", hvilket er lidt forvirrende, fordi det
>> navn også forekommer inde ved Norgesgade. (Ifølge
>> mit Politiken-kort fra 1955).
> Indtil 1960 var Hollænderbyen ved Norgesgade øens største
> og populæreste varieté med gæster fra hele Storkøbenhavn
> og kunstnere fra den vide verden. Jeg ved ikke om dens
> bygning stadig består, men etablissementet levede i tredive år.
> Før 1930/31 hed stedet Café Syven*) og Sønderbro Teater
> Café.
> *) Ikke at forveksle med værtshuset Syven som i 1950-60'erne
> lå på hjørnet af Norgesgade vis-a-vis apoteket. Et udmærket
> sted at drikke morgenmad når man havde været til 6-dages-løb!
> [...]
Tak!
I gruppen dk.kultur.sprog blev også nævnt gaderne "Hollænderdybet"
og "Kongedybet" i kvarteret på Sønderbro lige nord for Norgesgade.
Jeg synes det er lidt interessant at hele dette kvarter slet ikke ser
ud til at være udbygget i 1906 (på Traps kort).
Det er for mig lidt mærkeligt, når man allerede på det tidspunkt var
i fuld gang med at bygge mange af gaderne med "landenavne" i
henholdsvis Sundbyøster og Sundbyvester. (Det har vist været
oppe tidligere, men jeg må have mistet noget i "mappearkivet").
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
| |
Ruth Nielsen (23-05-2004)
| Kommentar Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 23-05-04 20:45 |
|
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
> Jørgen Grandt skrev:
> > Herluf Holdt, 3140 skrev bl.a.:
> Tak!
> I gruppen dk.kultur.sprog blev også nævnt gaderne "Hollænderdybet"
> og "Kongedybet" i kvarteret på Sønderbro lige nord for Norgesgade.
> Jeg synes det er lidt interessant at hele dette kvarter slet ikke ser
> ud til at være udbygget i 1906 (på Traps kort).
>
> Det er for mig lidt mærkeligt, når man allerede på det tidspunkt var
> i fuld gang med at bygge mange af gaderne med "landenavne" i
> henholdsvis Sundbyøster og Sundbyvester. (Det har vist været
> oppe tidligere, men jeg må have mistet noget i "mappearkivet").
Hvordan ligger det så egentlig med Heklas Allé, som hverken
til gaderne eller vejene. Jeg er ikke ovenud kendt derudead, men
mener dog at der alligevel var en del stednavne, der var brugt til
gaderne og vejene rundt om Heklas Allé.
Mærkeligt med de navne på Amager. Et sted er der en vej, der
hedder Vestavej, som altid blev forvekslet med Vestervej.
Ruth
| |
Herluf Holdt, 3140 (23-05-2004)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 23-05-04 20:53 |
|
Ruth Nielsen skrev:
> Hvordan ligger det så egentlig med Heklas Allé, som hverken
> til gaderne eller vejene. Jeg er ikke ovenud kendt derudead, men
> mener dog at der alligevel var en del stednavne, der var brugt til
> gaderne og vejene rundt om Heklas Allé.
Den østligste halvdel af Thingvalla Allé og Ingolfs Allé
med tværvejene Heklas Allé og Geysers Allé, samt
Gimles Allé er med på 1906-kortet. Alt udenom var
dengang endnu ubebygget. (Sundbyvester).
Bogen med Københavns vejnavne har jeg desværre
ikke fået anskaffet endnu. Der står garanteret nogle
flere detaljer.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
| |
Jørgen Grandt (23-05-2004)
| Kommentar Fra : Jørgen Grandt |
Dato : 23-05-04 22:49 |
|
Ruth Nielsen skrev blandt andet:
> Mærkeligt med de navne på Amager. Et sted er der en vej,
> der hedder Vestavej, som altid blev forvekslet med Vestervej.
Vestavej ligger "helt ude i Tårnby". Den er - ifølge Storbyens
Stednavne - navngivet omkring 1927 efter asteroiden Vesta, jf.
tilsvarende nabovejen Talosvej.
Mvh.: Jørgen Grandt
| |
Ole Andersen (23-05-2004)
| Kommentar Fra : Ole Andersen |
Dato : 23-05-04 21:01 |
|
Jørgen Grandt wrote:
> Før 1930/31 hed stedet Café Syven*) og Sønderbro Teater
> Café.
Dit 1937-kort* viser stadig Sønderbros Teater.
*) http://www.grandt-aarhus.dk/images/Dengang/ny1937.jpg
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #9: These networked conversations are enabling powerful new
forms of social organization and knowledge exchange to emerge.
- Cluetrain Manifesto
| |
Jørgen Grandt (23-05-2004)
| Kommentar Fra : Jørgen Grandt |
Dato : 23-05-04 22:46 |
|
Ole Andersen skrev:
> Jørgen Grandt wrote:
>
> > Før 1930/31 hed stedet Café Syven*) og Sønderbro Teater
> > Café.
>
> Dit 1937-kort* viser stadig Sønderbros Teater.
>
> *) http://www.grandt-aarhus.dk/images/Dengang/ny1937.jpg
He, ja der kan Manse! Der er altså en vis difference imellem Kraks
Kort over København anno 1937 og oplysninger i bogen "Amager"
fra december 2002; sidstnævnte var hvad jeg citerede fra.
Mvh.: Jørgen Grandt
| |
Brian Elmegaard (24-05-2004)
| Kommentar Fra : Brian Elmegaard |
Dato : 24-05-04 08:06 |
|
"Jørgen Grandt" <Unstable@But-osv.dk> writes:
> Sagen om Amager(land) og 1648 er under opklaring!
Hvorfor det? Godt nok er St. Magleby kirke vist den eneste hvide med
sort tag på Amager, men tegningen af tårn og dør ligner absolut ikke.
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be
| |
Brian Elmegaard (24-05-2004)
| Kommentar Fra : Brian Elmegaard |
Dato : 24-05-04 08:08 |
|
"Ruth Nielsen" <elena@io.dk> writes:
> > de bragte med hertil - fastelavn, tøndeslagning, ringridning
>
> Åh ja, det med deres ringridning, der er også en hel masse.
Ringridning er ikke en Amagertradition. Hvis det har været brugt før
har gennem mange år været dødt og nu bare en lille intern
sommerfestlighed.
Ringridning er sønderjysk for en amagerkaner.
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be
| |
Herluf Holdt, 3140 (24-05-2004)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 24-05-04 09:01 |
|
Brian Elmegaard skrev:
> "Ruth Nielsen" writes:
>>> de bragte med hertil - fastelavn, tøndeslagning, ringridning
>> Åh ja, det med deres ringridning, der er også en hel masse.
> Ringridning er ikke en Amagertradition. Hvis det har været brugt
> før har gennem mange år været dødt og nu bare en lille intern
> sommerfestlighed.
> Ringridning er sønderjysk for en amagerkaner.
Ifølge "København - Gyldendals egnsbeskrivelser" (1973):
"De årlige /fastelavns/-festligheder i Store Magleby med
ringridning og tøndeslagning til hest er et levn fra den
hollandske tid."
Ringridning kan som konkurrence føres tilbage til tidlig
middelalder, hvor den kendes som folkelig forlystelse
adskillige steder i Europa. [SDE]
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- eksilsønderjyde
| |
Poul Erik Jensen (24-05-2004)
| Kommentar Fra : Poul Erik Jensen |
Dato : 24-05-04 12:11 |
|
"Brian Elmegaard" <brian@rk-speed-rugby.dk> skrev i en meddelelse
news:u4qq68fqu.fsf@rk-speed-rugby.dk...
> Ringridning er ikke en Amagertradition. ....
Jeg tror du skal læse lidt mere amagerhistorie
- men det var naturligvis ikke enestående, men taget med fra andre
kulturer - jeg har da set reportage fra ringridning på Amager i
fjernsynet, så helt holdt op med traditionerne er de vel næppe.
Men - Amager Birks segl kan antageligt ikke have noget med St. Magleby
og kirken der at gøre, da hollænderne havde Chr.II og følgende kongers
tildelte privilegier helt frem til 1822.
Kilde:
http://195.50.50.52/bibliotek/lokalarkivet/slægtf.htm
Citat: "... i 1822 måtte gå med til at opgive det 300 år gamle
schoutstyre og lægge sig ind under Amager Birk sammen med Tårnbys
befolkning."
Det kan således ikke være St. Magleby kirke der er afbilledet på seglet
fra 1648. Kirken på seglet må vel også nærmest betegnes som stiliseret
- og i det lys kunne det godt være Tårnby kirke, der jo på den tid så
var den eneste i birket.
--
Poul Erik Jensen - www.genealog.dk - www.skolekammeraten.dk
Emnelinien må tilføjes [1234] ved direkte svar for at passere spamcheck.
| |
Brian Elmegaard (24-05-2004)
| Kommentar Fra : Brian Elmegaard |
Dato : 24-05-04 09:24 |
|
"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> writes:
> Ifølge "København - Gyldendals egnsbeskrivelser" (1973):
>
> "De årlige /fastelavns/-festligheder i Store Magleby med
> ringridning og tøndeslagning til hest er et levn fra den
> hollandske tid."
Det er ingen ringridning ved den årlige fastelavnsridning som i
øvrigt foregår i flere byer end Store Magleby: Dragør, Ullerup og
Tømmerup indtil for 10-15 år siden.
Det kan være at der har været ringridning før, men mit bud er at
ringridning er en forvanskning af at fastelavnrytterne har redet
/rundt mellem gårdene/ og er blevet budt på den traditionelle
rompunch.
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be
| |
Herluf Holdt, 3140 (24-05-2004)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 24-05-04 09:33 |
|
Brian Elmegaard skrev:
> Det er ingen ringridning ved den årlige fastelavnsridning som i
> øvrigt foregår i flere byer end Store Magleby: Dragør, Ullerup og
> Tømmerup indtil for 10-15 år siden.
Jeg taler om hollændernes medbragte historiske skikke.
> Det kan være at der har været ringridning før, men mit bud er at
> ringridning er en forvanskning af at fastelavnrytterne har redet
> /rundt mellem gårdene/ og er blevet budt på den traditionelle
> rompunch.
Det er der også et navn for: "rundridning".
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- jeg tror ikke at mine kilder er helt fyldt med løgn.
| |
ST (07-08-2004)
| Kommentar Fra : ST |
Dato : 07-08-04 12:20 |
|
"Brian Elmegaard" <brian@rk-speed-rugby.dk> skrev i en meddelelse
news:uzn7y6xnh.fsf@rk-speed-rugby.dk...
> "Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> writes:
>
> > Ifølge "København - Gyldendals egnsbeskrivelser" (1973):
> >
> > "De årlige /fastelavns/-festligheder i Store Magleby med
> > ringridning og tøndeslagning til hest er et levn fra den
> > hollandske tid."
>
> Det er ingen ringridning ved den årlige fastelavnsridning som i
> øvrigt foregår i flere byer end Store Magleby: Dragør, Ullerup og
> Tømmerup indtil for 10-15 år siden.
>
> Det kan være at der har været ringridning før, men mit bud er at
> ringridning er en forvanskning af at fastelavnrytterne har redet
> /rundt mellem gårdene/ og er blevet budt på den traditionelle
> rompunch.
>
> --
> Brian (remove the sport for mail)
> http://www.et.dtu.dk/staff/be
Dette er godt nok et lidt sent svar - Jeg deltog i den første ringridning
på Amager som er sket i min tid ( født 1950). Dette skete ganske rigtigt i
Dragør, i anledning af Dragørs bys runde fødselsdag, kan ikke huske antal
år, men formentlig ca. 1972, modtog senere et nydeligt takkebrev fra
kommunen, med tak for at jeg deltog.
Var også blandt de første 4 piger som deltog i fastelavnsridningen i Dragør
i 1967. Dengang skete det på Vestgrønningen.
Mvh Susanne
| |
Brian Elmegaard (25-05-2004)
| Kommentar Fra : Brian Elmegaard |
Dato : 25-05-04 07:49 |
|
Brian Elmegaard <brian@rk-speed-rugby.dk> writes:
> "Jørgen Grandt" <Unstable@But-osv.dk> writes:
>
> > Sagen om Amager(land) og 1648 er under opklaring!
>
> Hvorfor det? Godt nok er St. Magleby kirke vist den eneste hvide med
> sort tag på Amager, men tegningen af tårn og dør ligner absolut ikke.
Og så fik jeg læst det der stod på:
http://www.urksfruit.nl/www_urksfruit/Urk%20en%20Amager.htm
"Het zegel van Amager van 1648 heeft deze kerk als afbeelding, doch de
gelijkenis moet betwijfeld worden."
Det er altså Amagers segl fra dengang med Store Magleby kirke, selvom
det måske ikke ligner. Kirken er dog som Ole skrev (og jeg ikke
læste) ombygget 1731.
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be
| |
Jørgen Grandt (25-05-2004)
| Kommentar Fra : Jørgen Grandt |
Dato : 25-05-04 09:20 |
|
Brian Elmegaard skrev bl.a.:
> Brian Elmegaard <brian@rk-speed-rugby.dk> writes:
>
> > "Jørgen Grandt" <Unstable@But-osv.dk> writes:
> >
> > > Sagen om Amager(land) og 1648 er under opklaring!
> >
> > Hvorfor det? Godt nok er St. Magleby kirke vist den eneste hvide med
> > sort tag på Amager, men tegningen af tårn og dør ligner absolut ikke.
>
> Og så fik jeg læst det der stod på:
> http://www.urksfruit.nl/www_urksfruit/Urk%20en%20Amager.htm
>
> "Het zegel van Amager van 1648 heeft deze kerk als afbeelding, doch de
> gelijkenis moet betwijfeld worden."
Jeg forstår godt meningen, men tør man høfligst anmode om en oversættelse
til nudansk?
--
Forbindtligst:
Jørgen www.emiGrandt.dk
Unstable er et spamdræbt offer. Brug i givet fald grandt snabel-a aarhusmail.dk
| |
Thomas Thorsen (25-05-2004)
| Kommentar Fra : Thomas Thorsen |
Dato : 25-05-04 16:09 |
|
Brian Elmegaard skrev:
> "Het zegel van Amager van 1648 heeft deze kerk als afbeelding, doch de
> gelijkenis moet betwijfeld worden."
Afbildede bygninger og lignende var ikke nødvendigvis særlig naturtro på
segl.
--
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
| |
Brian Elmegaard (25-05-2004)
| Kommentar Fra : Brian Elmegaard |
Dato : 25-05-04 08:03 |
|
"Poul Erik Jensen" <noreply@null.dk> writes:
> "Brian Elmegaard" <brian@rk-speed-rugby.dk> skrev i en meddelelse
> news:u4qq68fqu.fsf@rk-speed-rugby.dk...
>
> > Ringridning er ikke en Amagertradition. ....
>
> Jeg tror du skal læse lidt mere amagerhistorie
Tak for prikket. Jeg lader mig nu ikke mærke med det. Her er hvad jeg
skrev til Dragør Lokalarkiv:
Nu om dage er fastelavnridningens højdepunkt tøndeslagningen, men har
der før i tiden været både ringridning og tøndeslagning ved fastelavn? I
så fald: hvornår holdt man op med at have ringridning og holdt man bal
med både en ringriderkonge og en tøndekonge?
Og her er svaret: Ringridning og tøndeslagning til hest er to
forskellige traditioner. Fastelavnen i St. Magleby har ikke haft
elementer af ringridnig som i Sønderjylland, hvis du med ringridnig
mener at man med en stok søger at "fange" en ring. Derimod har man
tidligere haft en tradition, hvor man rev hovedet af en gås, hvis hals
var indsmurt i sæbe...... Du kan læse mere om fastelavnstraditionerne
i: Fastelavn i Hollænderbyen af Birte Hjorth.
Jeg har svært ved at tro at ringridning hører til på Amager som en
del af fastelavn.
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be
| |
Jørgen Grandt (25-05-2004)
| Kommentar Fra : Jørgen Grandt |
Dato : 25-05-04 09:15 |
|
Brian Elmegaard skrev bl.a.:
> "Poul Erik Jensen" <noreply@null.dk> writes:
>
> > "Brian Elmegaard" <brian@rk-speed-rugby.dk> skrev i en
> > meddelelse news:u4qq68fqu.fsf@rk-speed-rugby.dk...
> >
> > > Ringridning er ikke en Amagertradition. ....
> >
> > Jeg tror du skal læse lidt mere amagerhistorie
>
> Tak for prikket. Jeg lader mig nu ikke mærke med det.
>
> Fastelavnen i St. Magleby har ikke haft
> elementer af ringridnig som i Sønderjylland,
>
> Jeg har svært ved at tro at ringridning hører til på Amager som en
> del af fastelavn.
Enig. Det undrede også mig at nogen hævder noget andet. Måske de
forveksler ordet med omkringridning (fra gård til gård). Tøndeslagning
fra hesteryg er vel nærmest frem-og-tilbage-ridning.
--
Jørgen Grandt
"Det alvorligste anslag mod dansk skriftsprog er det engelske
apostrof-s. Og mod talesproget: 'du' når man mener 'man'."
| |
Poul Erik Jensen (25-05-2004)
| Kommentar Fra : Poul Erik Jensen |
Dato : 25-05-04 17:03 |
|
"Brian Elmegaard" <brian@rk-speed-rugby.dk> skrev i en meddelelse
news:usmdpng46.fsf@rk-speed-rugby.dk...
> Jeg har svært ved at tro at ringridning hører til på
> Amager som en del af fastelavn.
Heller ikke overhovedet er der blandet fastelavn, tøndeslagning m.v. ind
overvejelserne, men alene det sete, fortalte, erindrede om, at der er
ringridningstraditioner i St. Magleby. Nu er det ikke noget jeg har
studeret videnskabeligt, men blot trukket frem af erindringen, hvilket
åbenbart ikke er videnskabeligt faktuelt - hvad der ikke betyder at det
behøver at være forkert
Derimod er tror jeg ikke, på baggrund af de kilder jeg har til rådighed,
at Amagerland herredssegl (1648) har noget med St. Magleby Kirke eller
sogn at gøre, men at det mere må antages at høre til Tårnby sogn og
dermed den norligste del af øen med Sundbyerne, der jo først langt
senere er udskilt fra Tårnby.
Tænkes kan det også, at herredstinget formelt gjaldt hele øen, men i
praksis (i det 17. århundrede) kun behandlede sager der berørte den
norlige dels indbyggere. Og så er det måske alligevel St. Magleby Kirke
der er modellen til seglets stiliserede, da denne, antagelig med
kongehusets bevågenhed, var mere kendt - men det er det rene gætteri fra
min side.
Om jeg har ret i min vurdering kan måske diskuteres, men der skal mere
end en hollandsk hjemmesides fortolkning til at overbevise mig om det
modsatte, efter som St. Magleby havde selvstyre med lovgivende, dømmende
og udøvende magt helt frem til 1822 og således lå udenfor Amagerland
Herreds jurisdiktion. Og, man skal jo lære så længe man lever, så kom
med kilder der siger noget andet.
--
Poul Erik Jensen - www.genealog.dk - www.skolekammeraten.dk
Emnelinien må tilføjes [1234] ved direkte svar for at passere spamcheck.
| |
Thomas Thorsen (25-05-2004)
| Kommentar Fra : Thomas Thorsen |
Dato : 25-05-04 20:37 |
|
Poul Erik Jensen skrev:
> Tænkes kan det også, at herredstinget formelt gjaldt hele øen, men i
> praksis (i det 17. århundrede) kun behandlede sager der berørte den
> norlige dels indbyggere.
Amagers ting var ikke et herredsting, men et birketing, men det er en
detalje. Hele Amager lå oprindelig i Sokkelund Herred, men blev senere
udskilt deraf som et selvstændigt birk. Birket omfattede så vidt jeg
husker hele øen undtagen de til enhver tid til Staden København hørende
jorder.
Hvis nogen har adgang til atlaset over Danmarks administrative inddeling
fra midt i 1600-tallet til i dag, kan spørgsmålet afklares.
--
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
| |
Poul Erik Jensen (26-05-2004)
| Kommentar Fra : Poul Erik Jensen |
Dato : 26-05-04 01:27 |
|
"Thomas Thorsen" <usenet@thomasFjernDettethorsen.dk> skrev i en
meddelelse news:FfNsc.2633$Vf.117206@news000.worldonline.dk...
> Amagers ting var ikke et herredsting, men et birketing,
Åh, herred var en skrivefejl - jeg mente birk.
Men det trøster mig da at selv du er usikker )
--
Poul Erik Jensen - www.genealog.dk - www.skolekammeraten.dk
Emnelinien må tilføjes [1234] ved direkte svar for at passere spamcheck.
| |
Brian Elmegaard (25-05-2004)
| Kommentar Fra : Brian Elmegaard |
Dato : 25-05-04 09:48 |
|
"Jørgen Grandt" <Unstable@But-osv.dk> writes:
> > "Het zegel van Amager van 1648 heeft deze kerk als afbeelding, doch de
> > gelijkenis moet betwijfeld worden."
>
> Jeg forstår godt meningen, men tør man høfligst anmode om en oversættelse
> til nudansk?
>
Et halvstuderet bud:
Amagers segl fra 1648 havde denne kirke som afbildning (afbildet),
dog kan ligheden betvivles.
Det følges af:
"Een document, gevonden in de windwijzer, beschrijft de
grote verbeteringen die bij de verbouwing in 1731 plaats vonden en
waar de toren acht ellen hoger werd. Bij deze laatste verbouwing kreeg
de kerk zijn tegenwoordige - prachtige - gestalte."
som siger:
Et dokument fundet i /windwijzer/'en (jeg tror det betyder vejrhane og
er slangagtigt) beskriver de store forbedringer som fandt sted ved
ombygningen i 1731 og hvor dørene blev gjort otte /ellen/ (måleenhed)
højere. Ved denne sidste ombygning fik kirken sin nuværende prægtige
fremtoning.
mvh.
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be
| |
Jørgen Grandt (25-05-2004)
| Kommentar Fra : Jørgen Grandt |
Dato : 25-05-04 10:39 |
|
Brian Elmegaard skrev bl.a.:
> "Jørgen Grandt" <Unstable@But-osv.dk> writes:
>
> > > "Het zegel van Amager van 1648 heeft deze kerk als afbeelding,
> > > doch de gelijkenis moet betwijfeld worden."
> >
> > Jeg forstår godt meningen, men tør man høfligst anmode om en
> > oversættelse til nudansk?
> >
> Et halvstuderet bud:
> Amagers segl fra 1648 havde denne kirke som afbildning (afbildet),
> dog kan ligheden betvivles.
Tak!
Mvh.: Jørgen
| |
Ole Andersen (25-05-2004)
| Kommentar Fra : Ole Andersen |
Dato : 25-05-04 14:02 |
|
Brian Elmegaard wrote:
> Et dokument fundet i /windwijzer/'en (jeg tror det betyder vejrhane og
> er slangagtigt) beskriver de store forbedringer som fandt sted ved
Det er vel etymologisk at forstå som "vindviser".
....
> ombygningen i 1731 og hvor dørene blev gjort otte /ellen/ (måleenhed)
> højere. Ved denne sidste ombygning fik kirken sin nuværende prægtige
> fremtoning.
Ellen kunne være alen?
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #38: Human communities are based on discourse—on human speech
about human concerns. - Cluetrain Manifesto
| |
Thomas Thorsen (25-05-2004)
| Kommentar Fra : Thomas Thorsen |
Dato : 25-05-04 16:08 |
|
Ole Andersen skrev:
> Ellen kunne være alen?
Korrekt.
--
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
| |
Brian Elmegaard (27-05-2004)
| Kommentar Fra : Brian Elmegaard |
Dato : 27-05-04 08:23 |
|
"Poul Erik Jensen" <noreply@null.dk> writes:
> "Brian Elmegaard" <brian@rk-speed-rugby.dk> skrev i en meddelelse
> news:usmdpng46.fsf@rk-speed-rugby.dk...
>
> > Jeg har svært ved at tro at ringridning hører til på
> > Amager som en del af fastelavn.
>
> studeret videnskabeligt, men blot trukket frem af erindringen, hvilket
> åbenbart ikke er videnskabeligt faktuelt - hvad der ikke betyder at det
> behøver at være forkert
Ja, så er det jo nemmere at mene man selv har ret...
Jeg spurgte igen:
Tak for svaret. Det er helt som jeg forventede. Nu mener andre at
ringridning har været/er en Amagertradition afholdt på andre tider af
året. Jeg kender til lidt "for sjov" rigridning i Ullerup om sommeren,
men ikke at det skulle være en tradition. Har det været det før i tiden?
Og fik til svar:
Jeg tror det må siges at være en nyere tradition - det er svært at
efterspore, men jeg regner med højst 15-20 år, måske mindre. Det
afvikles til pinse i Dragør, ligesyd for byen på "cirkuspladsen", og
der er vist nok også et arrangement i St. Magleby. Hvad der sker i
Ullerup (under Tårnby Kommune) kender jeg ikke så meget til.....
http://www.lysator.liu.se/runeberg/dbl/11/0407.html taler naturligvis
imod dette.
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be
| |
Poul Erik Jensen (27-05-2004)
| Kommentar Fra : Poul Erik Jensen |
Dato : 27-05-04 21:45 |
|
"Brian Elmegaard" <brian@rk-speed-rugby.dk> skrev i en meddelelse
news:uy8ne49ly.fsf@rk-speed-rugby.dk...
> Ja, så er det jo nemmere at mene man selv har ret...
Det var jo hverken hvad jeg postulerede eller skrev!
Tværtimod!
> Jeg spurgte igen:
> Og fik til svar:
> Jeg tror ...
Ja, tro er jo ligesom erindring ikke videnskabelig nok
> http://www.lysator.liu.se/runeberg/dbl/11/0407.html
> taler naturligvis imod dette.
Ja, man må sige, at litteraturen bekræfter min erindring om det som jeg
har læst eller er blevet fortalt engang. Om det så er videnskabelig nok
kan så diskuteres )
--
Poul Erik Jensen - www.genealog.dk - www.skolekammeraten.dk
Emnelinien må tilføjes [1234] ved direkte svar for at passere spamcheck.
| |
Thomas Thorsen (23-05-2004)
| Kommentar Fra : Thomas Thorsen |
Dato : 23-05-04 22:55 |
|
Jørgen Grandt skrev:
> Hvad er sammenhængen mellem Amager eller Sundbyerne
> og årstallet 1648?
Ikke noget særligt.
> På et segl-lignende symbol eller logo i et ældre tidsskrift står
> der "Amager Land 1648".
I forbindelse med udfærdigelse af hyldningsbreve skete det tit at en del
af herrederne fik lavet nye segl (idet der ellers kunne gå årevis uden
at herrederne havde brug for segl). Det var ikke ualmindeligt at
fremstillingsårstallet stod på seglet. Der kendes omkring 50 herredssegl
fra hyldningen af Frederik III i 1648.
Amager Land-seglet er "herredsseglet" for Amager Birk.
--
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
| |
Philip (24-05-2004)
| Kommentar Fra : Philip |
Dato : 24-05-04 01:56 |
|
Jeg kan desvære ikke bidrage til en løsning på gåden med det sejllignende
symbol, hvilket burde være fyldestgørende grund til, at jeg afholder mig med
at skrive. Men da nu det ret afgrænsede spørgsmål har afkastet alskens mere
generelle svar om bl.a. amagerhollænderne, drister jeg mig til at følge
dette eksempel. Blot dog ved at søge i det mindste tilnærmelsesvis at ramme
den periode, der spørges til i det oprindelige spørgsmål - 1648.
Vil i den forbindelse henvise til Chr. Nicolaisens klassiker, Amagers
Histiorie (1907), hvor han i bind 1 indleder femte kapitel om "Kongens
Amagere" med ordene:
"Hollændernes Velmagtsdage og deres Kommunes Glandsperiode faldt fra Midten
af det 16. til Midten af det 17. Aarh., altsaa indtil Svenskekrigen. Baade
økonomisk og socialt stod Kolonien i de Hundrede Aar i sin originale og
frodigste Væxt. De 184 Bønder eller 24 Familier, som den ved Indvandringen
bestod af, var 1650 voxet til omkring 130 Familier, skønt adskillige
allerede var bortflyttede, nogle til Bøtø; enkelte ses at have taget Ophold
udenfor Kommunen, saaledes f. Ex. paa Dragør, hvor de ernærede sig af Søen.
Hollænderbyen var omkring 1650 saa overfyldt med Beboere, saa de knap kunne
nære og bjerge sig. Kongen maate se at skaffe dem mere Jord til Virkefeldt,
tilmed da Hovedstaden havde stærk Brug for deres fortrinlige og
eftertragtede Produkter".
Beklager at jeg ikke kan komme med noget fornuftigt om Amagerland-seglet fra
1648.
v.h.
Philip
(Amagerhollænderne blod flyder tyndt i mine årer)
| |
aafe (24-05-2004)
| Kommentar Fra : aafe |
Dato : 24-05-04 03:48 |
|
On Mon, 24 May 2004 02:55:39 +0200, "Philip" wrote:
>Beklager at jeg ikke kan komme med noget fornuftigt om Amagerland-seglet fra
>1648.
Det skal du skam ikke beklage. Der er givet et korrekt og sagligt svar
på spørgsmålet!
med venlig hilsen
Arne
| |
Jørgen Grandt (26-05-2004)
| Kommentar Fra : Jørgen Grandt |
Dato : 26-05-04 09:23 |
|
Jørgen Grandt skrev bl.a.:
> På et segl-lignende symbol eller logo i et ældre tidsskrift står
> der "Amager Land 1648".
Jeg har nu suppleret illustrationerne på min hjemmesideunderside
om Amager med et par nyere eksempler på den stiliserede kirke:
http://www.grandt-aarhus.dk/Amager/amagerforside.htm#logo
Mvh.: Jørgen Grandt
| |
Poul Erik Jensen (26-05-2004)
| Kommentar Fra : Poul Erik Jensen |
Dato : 26-05-04 11:46 |
| | |
|
|