---

Hej NG !

For snart 2 uger siden blev vores søn på 2 år, indlagt på hospitalet i 2
døgn til observation for astma (som han aldrig har haft før)
Han blev røngten fotograferet, fik tage blodprøve fik maske for første gangs
osv. - uden de store problemer. Mor/far var der hele tiden nat/dag.

Men han er nu tydeligt mere hysterisk/nervøs/utryg herhjemme - og han er
dybt ulykkelig når vi forlader ham i vuggestuen. Han har indtil nu været
vild glad for at gå der.Om eftermiddagen græder han og vil have at mor skal
komme, så han kan komme hjem.

Vi har prøvet at snakke med ham om hospitalet, læst Peter Pedal på
hospitalet, købt lægesæt osv.

Det skal siges at ca. 1 mdr. inden hospitalsbesøget - begyndte han at vågne
om natten og skrige hysterisk og vil ind i vores seng. Vi har fået checket
ører flere gange, og lægen siger at det asmastiske ikke kan have forårsaget
denne reaktion 1 mdr. før.

Hvad gør vi ? venter på det går over - eller tage ham ud af vuggeren
midlertidig ? - er det en uheldig kombination af et udviklingstrin og
hospitalsbesøget ?

mvh, Henrik

---

On Thu, 29 Apr 2004 08:34:33 +0200, "Henrik" <xs650@ofir.dk> wrote:
> Det skal siges at ca. 1 mdr. inden hospitalsbesøget - begyndte han at vågne
>om natten og skrige hysterisk og vil ind i vores seng. Vi har fået checket
>ører flere gange, og lægen siger at det asmastiske ikke kan have forårsaget
>denne reaktion 1 mdr. før.


Det med at vågne og skrige hysterisk har vi oplevet 2 gange i forrige
måned. Vi var simpelthen så skrækslagne, da vores datter skreg og
skreg og kigge rundt som om hun have mareridt og hun var virkelig
bange. Bare hun så skyggen var noget gik hun helt amok og vi kunne
næsten ikke holde hende.

Anden gang det skete turde vi ikke mere og tog til vaglægen. Og gæt
hvad, han bad os om at stoppe med noget astmamedicin, da det virker
som speed på børn og kan give disse mareridt, hvor de er vågne
samtidigt.

Siden har der ikke været antydning til noget, så overvej at spørge
lægen til råds vedr. den medicin i giver. Det kunne være her det er
galt.

Mvh. Brian
--
http://www.brinch.it - Life of Brian
Hent Webgallery V3 her.

---

Hej
>
> Det skal siges at ca. 1 mdr. inden hospitalsbesøget - begyndte han at vågne
>om natten og skrige hysterisk og vil ind i vores seng. Vi har fået checket
>ører flere gange, og lægen siger at det asmastiske ikke kan have forårsaget
>denne reaktion 1 mdr. før.

Det med at vågne om natten, og være helt hysterisk af angst har vi
også prøvet med vores søn, da han var i den alder. Vi var også ret
opskræmte over det, for det virkede som om han var vågen, men
alligevel ikke til at komme i kontakt med. Det var faktisk temmelig
skræmmende for os.... Vi tog en snak med forskellige "fagpersoner",
der har erfaring med børn (egen praktiserende læge, dagplejemor og
andre, der har børn i den alder og ældre). Og vi fik stort set samme
svar, nemlig at de i den alder udvikler sig meget, og at det også
sætter sig sine spor i drømmene. Og at de, selv om de virker vågne,
sagtens stadig kan befinde sig i drømmen. Og at det bedste at gøre,
var at være der og trøste, og så ellers gribe så lidt ind som muligt.
Altså holde om dem i egen seng, nusse og bare være der, og "stå
anfaldet igennem"....
Hos os fik vi natteroen tilbage efter nogle få måneder, i de perioder
hvor det var værst (i starten), skete det et par gange eller 3 om
ugen, hvorefter det tog af og til sidst gik der et par uger imellem...
>
>Hvad gør vi ? venter på det går over - eller tage ham ud af vuggeren
>midlertidig ? - er det en uheldig kombination af et udviklingstrin og
>hospitalsbesøget ?

Jeg skal ikke kunne sige, hvad der er galt i jeres tilfælde, men jeg
tror sagtens det kan være et uheldigt sammentræf af udvikling og nogle
knap så behagelige oplevelser....

MVH
Gitte

---

"Henrik" <xs650@ofir.dk> skrev
> For snart 2 uger siden blev vores søn på 2 år, indlagt på hospitalet i 2
> døgn til observation for astma (som han aldrig har haft før)
> Han blev røngten fotograferet, fik tage blodprøve fik maske for første
gangs
> osv. - uden de store problemer. Mor/far var der hele tiden nat/dag.
>
> Men han er nu tydeligt mere hysterisk/nervøs/utryg herhjemme - og han er
> dybt ulykkelig når vi forlader ham i vuggestuen. Han har indtil nu været
> vild glad for at gå der.Om eftermiddagen græder han og vil have at mor
skal
> komme, så han kan komme hjem.
>
> Vi har prøvet at snakke med ham om hospitalet, læst Peter Pedal på
> hospitalet, købt lægesæt osv.
>
> Det skal siges at ca. 1 mdr. inden hospitalsbesøget - begyndte han at
vågne
> om natten og skrige hysterisk og vil ind i vores seng. Vi har fået checket
> ører flere gange, og lægen siger at det asmastiske ikke kan have
forårsaget
> denne reaktion 1 mdr. før.
>
> Hvad gør vi ? venter på det går over - eller tage ham ud af vuggeren
> midlertidig ? - er det en uheldig kombination af et udviklingstrin og
> hospitalsbesøget ?
>

Vores datter har også opført sig anderledes i vuggestuen efter et kort
ophold på Odense sygehus. ca. 6 timer, som følge af et trafikuheld. Hun er
snart 3 år og kan nu fortælle os hvad der er galt, i modsætning til mange
2-årige.

Naturligvis er en trafikulykke meget traumatisk for et lille barn, men det
er mit indtryk at den hær af distræte, stressede og upædagogiske læger der i
bedste mening og med proffesionelt ansvarsbevidsthed, udsatte hende for en
masse prøver, scanninger og billeder, var det største chok.

Hun ved jo ikke at trafikuheld er så farlige som de er, så hendes reaktion
er snarere påvirket at af så mange voksne mennesker tager så meget på vej og
er så ophidsede og febrilske, at deres opførsel sikkert virker langt mere
chokerende end selve uheldet/sygdommen.

Måske en sammenhæng?
I hvert fald tror jeg at, hvadenten barnets uro skyldes en voldsom hændelse,
eller f.eks. fysisk ubehag, så er kuren nærhed, omsorg, opmærksomhed og
kærlighed fra forældrenes side.

Vores metode er at tage så mange fridage som muligt (evt ferie) og bruge
dette på at give vores barn nogle gode selvværds-opbyggende og sjove
oplevelser.

Og så hiv for guds skyld jeres søn ind i sengen til jer om natten. Det er
vel den største nærhed man kan give sit barn.

Held og lykke.

N I E L S