---

Hi alle jer.

Det er mig med Fie og Maggie som jeg nu har haft ca. 1 md. og det går rigtig
godt, de trives og er blevet dygtige udekatte og kommer pænt hjem altid, -
akcepterer at leve sammen med en stor skikkelig rabalderhund. Min dyrlæge
har fortalt at han ofte oplever at en hunkilling når den blir fuldvoksen
jager sin mor væk og selv overtager territoriet. Han sagde at problenmet
ikke ville opstå hvis jeg havde valgt en hankilling. Jeg har nu en gang
valgt og jeg er enormt glad for begge mine nye misser så den udsigt har jeg
det rigtig dårligt med.

Jeg vil nødig miste søde Fie Mormis som er den dejligste milde og rolige
kat man kan ønske sig. Maggie-barnet på 7 mdr. er en rigtig dynamisk og
dominerende lille skrupsak med poter størrelse 44, så hun blir sikkert osse
STOR. De to er vældig glade for hinanden, sover sammen, nusser sammen og
Maggie får sågar en lille suttetår hos Mor om eftermiddagen. Begge er
neutraliserede.

Men jeg vil selvfølgelig prøve at holde øje med om et sådant problem skulle
begynde at opstå (jeg regner ikke med det lige på en gang) og prøve at
afværge det.

Men HVORDAN holder man øje med det?
HVILKE SYMPTOMER kan man opdage før det er for sent??
HVAD kan man gøre???
Kan jeg tage FORHOLDSREGLER allerede nu????

Håber der er nogen der kan give nogle råd. Jeg vil da også gerne beroliges
hvis der er nogen der IKKE har haft problemer med mormis/hunkilling.

Hilsen Kirsten L.

---

In article <Yh6ec.128$i53.53@news.get2net.dk>, Kirsten Lockenwitz
<lockenwitz@get2net.dk> wrote:
Min dyrlæge
> har fortalt at han ofte oplever at en hunkilling når den blir fuldvoksen
> jager sin mor væk og selv overtager territoriet. Han sagde at problenmet
> ikke ville opstå hvis jeg havde valgt en hankilling.

Hej Kirsten

Det her har jeg jo ikke selv erfaring med, for jeg har ikke udekatte.

Men jeg er ved at læse en ret nyskrevet bog om katteadfærd (Kattens
adfærd af Lene Houe. Rigtig god bog)
Hun skriver noget, som jeg også har set andre steder - kan bare ikke
huske kilden
Nemlig at vildtlevende katte lever i flokke, der består af beslægtede
hunkatte (mødre, døtre, søskende), killinger og en enkelt han.
Hankillingerne bliver oftest jaget væk når de bliver kønsmodne,
hunnerne bliver. Andre steder har jeg læst, at man har iagttaget at
disse hunner bl.a. er babysittere på skift for hinanden, mens
killingernes mor er ude og skaffe mad. Så det er åbenbart ikke altid,
at mor og datter ikke kan enes?
Hvis kattene så er neutraliserede ville jeg tro det er endnu mere
fredeligt? Jeg har to neutraliserede hunner (søstre) og i det store
hele enes de fint nok

Det er i øvrigt ikke den største kat, der bestemmer, det er den, med
den stærkeste psyke Hvis man "kun" har to katte er det ofte slet
ikke muligt at finde ud af hvem der bestemmer - de deles nærmest om
det.. *s*

--
Knus fra Ann R
Donna og Dittes katteside: http://siamis.com