> Jeg står og skal have scannet en del film fra min barndom. Er der nogle
der
> kan anbefale en god dias-scanner.
>
> Jeg kan se at der til nogle scannere følger en seperat dias-scanner med.
Er
> det muligt at købe sådan en løs, eller kan det ikke betale sig.
>
Du har fået to forslag som begge, afhængig af dit behov kan være udmærkede.
Det lyder besnærende med en løsning til 40,- kr., men du skal dog regne med
at kvaliteten her er afhængig af optikken både i dias fremviseren og digital
kameraet samt af digital kameraets opløsning og af reflektionen fra lærredet
(selvom det er supergodt pap vil kun en del af lyset blive reflekteret).
Selvom Lars skriver at resultatet bliver godt, er det næppe noget der kan
måle sig med en rigtig filmscanner.
Hvis du ikke har en dias fremviser er du måske ikke ligefrem indstillet på
at investeret i en sådan, men snarere i en scanner.
Det bedste er selvfølgelig en rigtig film/dias scanner som Thomas foreslår,
og Microtek FilmScan 1800 er nok en af de billigste af slagsen, de fleste
koster væsentlig mere, men selvom den ser fin ud er det en scanner der kun
kan bruges til film/dias.
Hvis dine krav ikke er så høje og hvis du vil have en mere alsidig løsning
findes der flere flatbed scannere med dias låg. De fleste har ikke opløsning
nok til at få al billedinformation med, men det er et spørgsmål hvor meget
opløsning du skal bruge, er det kun til visning på en skærm kræves der ikke
såmeget, faktisk vises skærmbilleder i en opløsning på mellem 72 og 120
DPI, så hvis du ønsker at se billedet på skærmen kan du f.eks. scanne i 600
DPI eller hvad der nu passer bedst til din skærmopløsning.
Der er ingen grund til at scanne i hverken 2400 DPI eller 4000 DPI hvis det
er til skærmvisning. Anderledes hvis du vil printe billederne ud, så
afhænger opløsningen af din printers opløsning, og det kan godt tænkes du
får brug for 4000 DPI hvis du vil have billedet op i en stor størrelse
(f.eks. A4).
Indscanning i høj opløsning og stor farvedybde kræver meget harddiskplads,
f.eks. kan et enkelt dias indscannet i 2400 DPI med en farvedybde på 48 bit
godt fylde ca. 50 MB.
Både Canon, Epson og HP har rimelig gode flatbed scannere med diaslåg til
priser mellem 1000,- og 2000,- se
www.edbpriser.dk
--
Kristian