"Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> wrote in
news:407eaa2b$0$284$edfadb0f@dread16.news.tele.dk:
[SNIP en hel masse]
Men interessen for vores søn er dalet meget. Nogen gange går
> der 4 uger, andre gange 6 uger og i helt groteske tilfælde 8 uger
> imellem han ser sin far. Og min søn savner sin far vandvittigt meget.
> Men i og med at jeg har prøvet at snakke med hans far om hvordan vores
> søn føler og har det og jeg ikke kom nogen vegne med det er jeg nødt
> til at gøre noget andet. Vi har fælles forældremyndighed men jeg har
> tænkt længe på at søge den fulde forældremyndighed netop for at give
> min søn de trygge og faste rammer som jeg ved han har så meget brug
> for.Jeg er i vildrede. Jeg har prøvet at snakke med SA for hvad der
> kan gøres for at min søn skal få de trygge og faste rammer han har
> brug for...men de vil end ikke høre på mig...de siger bare at det kun
> er faderens ret at se ham hver fjortendes dag i weekenderne og ikke en
> pligt. Så har i et godt råd om hvad jeg kan gøre i denne svære
> situation, hvor det netop er drengens ve og vel jeg tænker på. For får
> han ikke de trygge og faste rammer med sin far...er jeg bange for at
> han aldrig ender med at få det godt...og ender med at trives endnu
> værre i bhkl. skole o.sv.
>
> Mvh Pia
>
> p.s min søns far har også været inviteret med til alle de steder hvor
> vi har gået med knægten men valgte kun at deltage en gang hvert sted.
> Han bliver også inviteret med når der er forældremøder og andre
> arrangementer i bh..men der kommer han ikke. I dec. var der
> luciaoptog...og knægten var meget ked af at hans far ikke kom.
>
>
Hej Pia.
Jeg kan ikke sige så meget til din søns problemer, men vil da sige hvad
begebet 'fælles forældremyndighed' går ud på i mine øjne:
At begge forældre deltager aktivt i barnets trivsel, og kommunikere
sammen og med barnet.
Jeg og min ex. har fælles FM over vores 2 piger på 7 og 10 år, netop
fordi at han tager aktiv del i deres skolegang, trivsel, hverdag og hvad
deraf følger.
Jeg ville blive gal, hvis min ex.( som er gift på ny, og som i 6 mdr. har
haft et kolikbarn) ikke kunne håndtere børnenes problemer og frasage sig
samvær i længere perioder/uger.
Selvom at mor og far ikke bor sammen, tror jeg, at det er tryghed for
børnene at vide/fornemme at begge tager aktiv del i deres liv, både når
der er sorger og glæder.
Min ex. deltager stort set i alt: Forældremøder (hvor vi begge er til
stede), skole arr.(med os begge til stede + nuv. ægtefæller),
specialtandlæge, talepæd. da det var på tale, fast samvær hver 2.
weekend, deltagelse i fødseldage i eget hjem, faste ferier (vinter,
påske, 14 dages sommer, efterår,jul og andre helligdage).Han og mine
piger har også en aftale sammen, at han altid ringer tirsdag aften, hver
uge, da de selvfølgelig savner ham, når de ikke ser ham, og gerne vil
fortælle hvad de har oplevet, istedet for at der går 14 dage inden de kan
fortælle løs (selvfølgelig ringes de også ved andre dage, hvis der lige
er noget at fortælle).
Ud over dette kommunikere vi 2-vejs (face2face eller via tlf).
Da vi blev enige om FFM tilbage i 1998, gjorde jeg ham klart, at for at
dette skulle lykkes, skulle han tage aktiv del, at han ikke bare kunne
læne sig tilbage, og kun have sorger/glæder hver 2. weekend, og
efterfølgende bare 'se på'. At han som far var en ligeså stor del i deres
hverdag, selvom at han ikke var der fysisk døgnet rundt.
Gjorde ham klart, at hvis han ikke mente at han kunne magte dette, ville
jeg søge den fulde forældremyndighed. Heldigvis var han enig med mig. Det
er VORES børn, ergo vores begges pligt til at varetage vores børns sorger
og glæder på lige fod
Inden du fortager en drastisk ændring fra Fælles FM til Fuld FM kunne I
jo, som René E. er inde på, måske ændre samværet mellem far og søn, til
at være kortere varighed, men oftere. Selv et par timer en enkelt dag kan
gøre en forskel, evt. 1-2 gange om ugen, så man ikke står helt magtesløs,
hvis tingene går over gevind. Drengen må ihvertfald ikke føle, at far
ikke elsker ham. Tror også at det er vigtig, at disse timer bliver brugt
kun med sønnen alene, så det ikke er den lille nye baby der får den fulde
opmærksomhed, når sønnen er hos faderen.
Håber I finder en fornuftig løsning *S*
Mvh. Milea