/ Forside / Teknologi / Udvikling / SQL / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
SQL
#NavnPoint
pmbruun 1704
niller 962
fehaar 730
Interkril.. 701
ellebye 510
pawel 510
rpje 405
pete 350
gibson 320
10  smorch 260
Hjælp MySQL
Fra : Allan Johansen


Dato : 06-04-04 02:49

Hej NG

Jeg vil gerne lave en online killingeliste, hvor medlemmerne af en katteklub
selv kan tilmelde sine killinger til klubbens killingeliste.
Men jeg er ikke helt sikker på om mit valg af tabelnavne og indhold er den
bedste måde at gøre det på, så derfor bedre jeg om hjælp, eller henvisninger
til anden on-line hjælp om emnet.

Jeg forestiller mig at det kan gøres som nedenstående, men ser det
fornuftigt ud?

Medlemmer:
medlemsid
fornavn
efternavn
adresse
postnr
by
telefonnr.
mail
web


Race:
raceid
racenavn


Killinger:
medlemsnr.
raceid
antal
køn
farve
født
salgsklar
far
mor



På forhånd tak!


Allan Johansen





 
 
Troels Arvin (06-04-2004)
Kommentar
Fra : Troels Arvin


Dato : 06-04-04 11:27

On Tue, 06 Apr 2004 03:48:50 +0200, Allan Johansen wrote:

> Killinger:
> medlemsnr.
> raceid
> antal
> køn
> farve
> født
> salgsklar
> far
> mor

Hvordan skal "Killinger"-tabllen opfattes?

Når der indgår "antal", kunne man tro, at det skal opfattes som en tabel
over kuld. Men når der også indgår "køn" og "farve", lyder det mere
som en tabel over individuelle killinger. Du bliver så vidt jeg kan
gennemskue nødt til at beslutte dig til én af delene (jeg ville vælge
at have en tabel med hver enkelt killing, evt. med reference til en
ekstern tabel over kuld, hvis det er relevant - i så fald bliver det
irrelevant at have far+mor+fødselsdag i tabellen over killinger).

--
Greetings from Troels Arvin, Copenhagen, Denmark


Allan Johansen (06-04-2004)
Kommentar
Fra : Allan Johansen


Dato : 06-04-04 16:44

"Troels Arvin" <troels@arvin.dk> skrev i en meddelelse
news:pan.2004.04.06.10.27.07.739137@arvin.dk...
> Hvordan skal "Killinger"-tabllen opfattes?
>
> Når der indgår "antal", kunne man tro, at det skal opfattes som en tabel
> over kuld. Men når der også indgår "køn" og "farve", lyder det mere
> som en tabel over individuelle killinger. Du bliver så vidt jeg kan
> gennemskue nødt til at beslutte dig til én af delene (jeg ville vælge
> at have en tabel med hver enkelt killing, evt. med reference til en
> ekstern tabel over kuld, hvis det er relevant - i så fald bliver det
> irrelevant at have far+mor+fødselsdag i tabellen over killinger).
>
> Greetings from Troels Arvin, Copenhagen, Denmark
>

Hej Troels

Tak for dit svar, jeg kommer nu med en forhåbentlig bedre forklaring.

Jeg har forstillet mig, at medlemmet skal logger ind på en medlemsside, og
adgangskoden skal holdes op imod tabellen "medlemmer", så når medlemmet nu
er logget ind, da kender alle medlemmets personlige data (navn, adresse,
osv.)

Dernæst skal medlemmet have mulighed for at indtaste sit kuld via en
formular og her forestiller jeg mig at medlemmet overordnet vælger en race
f.eks. British Shorthair

Herefter skal kulden nu indtastes:
Antal (f.eks. 2)
køn (f.eks. hunner)
Farve (f.eks.blå)

Hvis der er flere end en farve og et køn kan der skrives på en ny linie.
Nedenstående er gældende for hele kuldet

Født (f.eks. 20.03.04)
Salgsklar ( 12 uger senere)
Faderen
Moderen

Evt. et felt til bemærkninger

Når så det skal ses på den offentlige killingeliste, så kunne det måske se
ud som nedenstående fiktive opdrætter:

Kattekongen (stamnavn)
Kurt Egebjerg
felixvej 10
8900 Randers
telefon xx xx xx xx
mail test@test.dk
web: www.kattekongen.com

Race: British Shorthair

2 hanner blå
1 lilla hun
2 creme hanner

Født: xx.xx.xx
Salgsklar: xx.xx.xx
Far: ?????
Mor: ?????

Og herefter udtrækkes, så alle opdrætterne f.eks. i alfabetisk orden.

Fra medlemssiden skal det pågældende medlem, så have mulighed for selv at
slette sine killinger, når dette ønskes og når de har stået på listen i
f.eks.8 uger slettes de automatisk, men for at gør det mangler jeg vel også
et datofelt for oprettelsen?

Jeg kan ikke lige gennemskue om det har nogen betydning, hvis nogle af
opdrætterne har flere racer?
I mit projekt arbejder jeg pt. kun med 2 racer og vil indtil da udtrække
killinger for hver race på hver sin killingelist.

Håber du bedre kan hjælpe mig udfra ovennævnte forklaring.

På forhånd tak!

Mvh. Allan Johansen



Troels Arvin (07-04-2004)
Kommentar
Fra : Troels Arvin


Dato : 07-04-04 20:11

On Tue, 06 Apr 2004 17:43:51 +0200, Allan Johansen wrote:

> Jeg har forstillet mig, at medlemmet skal logger ind på en medlemsside, og
> adgangskoden skal holdes op imod tabellen "medlemmer", så når medlemmet nu
> er logget ind, da kender alle medlemmets personlige data (navn, adresse,
> osv.)

Lyder fint.

[...]
> Hvis der er flere end en farve og et køn kan der skrives på en ny
> linie.
[...]

Jeg synes, at dine indtastningsdialoger lyder som umiddelbart
brugervenlige, men noget besværlige at tolke automatisk og med en vis
indbygget fare for flertydighed. Hvis jeg var dig, ville jeg starte med et
interface, hvor hver enkelt killing skal indtastes. Hvis det viser sig for
brugeruvenligt, kan man til version 2 overveje et interface, hvor man har
mulighed for at indtaste flere killinger på én gang.

> når de har stået
> på listen i f.eks.8 uger slettes de automatisk, men for at gør det
> mangler jeg vel også et datofelt for oprettelsen?

Det kan vanskeligt skade at gemme oprettelsestidspunktet for et kuld.

> Jeg kan ikke lige gennemskue om det har nogen betydning, hvis nogle af
> opdrætterne har flere racer?

Racen knytter sig vel til et kuld? Det er muligt, at man for en
opdrætter også bør gemme, at han normalt beskæftiger sig med race YYY,
for at kunne bruge det som del af sin evt. beskrivelse af opdrætters
profil. Det ene udelukker ikke det andet.

--
Greetings from Troels Arvin, Copenhagen, Denmark


Allan Johansen (08-04-2004)
Kommentar
Fra : Allan Johansen


Dato : 08-04-04 16:22

"Troels Arvin" <troels@arvin.dk> skrev i en meddelelse
news:pan.2004.04.07.19.11.12.112614@arvin.dk...
>
> Jeg synes, at dine indtastningsdialoger lyder som umiddelbart
> brugervenlige, men noget besværlige at tolke automatisk og med en vis
> indbygget fare for flertydighed. Hvis jeg var dig, ville jeg starte med et
> interface, hvor hver enkelt killing skal indtastes. Hvis det viser sig for
> brugeruvenligt, kan man til version 2 overveje et interface, hvor man har
> mulighed for at indtaste flere killinger på én gang.
>

Tak for svaret Troels, men jeg forstår ikke helt, hvad du mener med et
interface, hvor hver enkelt killing indtastes.
For når killingerne i et kuld udtrækkes af databasen, så skulle de jo gerne
komme til at stå under eller i forbindelse med deres respektive forældre.

Måske du vil skære det ud i pap for mig?

Mange tak for dit dine indlæg.

Allan



Troels Arvin (08-04-2004)
Kommentar
Fra : Troels Arvin


Dato : 08-04-04 19:55

On Thu, 08 Apr 2004 17:22:18 +0200, Allan Johansen wrote:

> jeg forstår ikke helt, hvad du mener med et
> interface, hvor hver enkelt killing indtastes.

Jeg tog egentlig blot forbehold for den omtale af opdateringsinterface'et,
som du beskrev i dit andet indlæg: Det lød som om, at det i praksis
ville blive vanskeligt at implementere godt i praksis.

Det er en halvdum diskussion, fordi den foregår på så ukonkret en
facon. Det ville være lettere at diskutere, når du er gået igang med at
udforme de opdaterings-interfaces, som systemet skal bestå af.

> For når killingerne i et kuld udtrækkes af databasen, så skulle de jo gerne
> komme til at stå under eller i forbindelse med deres respektive forældre.

Hvordan opdateringsinterfaces til opdrætterne ser ud, behøver ikke at
have noget som helst at gøre med, hvordan du præsenterer informationerne
for slutbrugerne.

Koncentér dig om at få en fornuftig databasestruktur og nogle fornuftige
opdateringsinterfaces dertil. Så skal du nok kunne hive data ud igen på
fornuftig vis, når du skal præsentere data for publikum.

--
Greetings from Troels Arvin, Copenhagen, Denmark


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177472
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408317
Brugere : 218882

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste