/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Citat?
Fra : emil


Dato : 03-04-04 01:47

Et citat fra AHW:
_____
"Ordener hænger man på idioter - kors og bånd man kun adelen
gi'r - men om de Mahling'er Suhm'er og Roth'er man ej et ord i
aviserne ser - dog har man hjerne, kan man jo gerne, undvære
både orden og stjerne".
_____

Er der nogen der kan fortælle hvor det kommer fra?

Med venlig hilsen Emil Paulsen

 
 
Mambo (03-04-2004)
Kommentar
Fra : Mambo


Dato : 03-04-04 22:09


"emil" <emilpaulsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:665eaf40.0404021647.346719aa@posting.google.com...
> Et citat fra AHW:
> _____
> "Ordener hænger man på idioter - kors og bånd man kun adelen
> gi'r - men om de Mahling'er Suhm'er og Roth'er man ej et ord i
> aviserne ser - dog har man hjerne, kan man jo gerne, undvære
> både orden og stjerne".
> _____
>
> Er der nogen der kan fortælle hvor det kommer fra?
>
> Med venlig hilsen Emil Paulsen


SELSKABS-SANG
Af P.A. Heiberg (1758-1841



Vagn Kofoed (04-04-2004)
Kommentar
Fra : Vagn Kofoed


Dato : 04-04-04 09:26


"Mambo" <No@post-to-me.today.dk> skrev i en meddelelse
news:406f26ca$0$276$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > "Ordener hænger man på idioter - kors og bånd man kun adelen
> > gi'r - men om de Mahling'er Suhm'er og Roth'er man ej et ord i
> > aviserne ser - dog har man hjerne, kan man jo gerne, undvære
> > både orden og stjerne".

> SELSKABS-SANG
> Af P.A. Heiberg (1758-1841

Jeg mener jeg har sunget sangen i min røde ungdom. Jeg tror osse den står i
"Den røde sangbog", men jeg kan slet ikke huske første vers.
Vagn Kofoed



Vagn Kofoed (04-04-2004)
Kommentar
Fra : Vagn Kofoed


Dato : 04-04-04 09:42

Ordener hænger man på idioter
kors og bånd man kun adelen gi'r
men om de Mahling'er Suhm'er og Roth'er
man ej et ord i aviserne ser
dog har man hjerne, kan man jo gerne
undvære både orden og stjerne.

> Jeg mener jeg har sunget sangen i min røde ungdom. Jeg tror osse den står
i
> "Den røde sangbog", men jeg kan slet ikke huske første vers.
> Vagn Kofoed

Nu jeg tænker mig lidt om tror jeg det var første vers.

Den står ikke i den "De røde synger" jeg har i reolen.

Vagn Kofoed



Arne H. Wilstrup (04-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 04-04-04 10:12


"Vagn Kofoed" <vagn.kofoedFJERN@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:406fc6ae$0$447$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Mambo" <No@post-to-me.today.dk> skrev i en meddelelse
> news:406f26ca$0$276$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > > "Ordener hænger man på idioter - kors og bånd man kun adelen
> > > gi'r - men om de Mahling'er Suhm'er og Roth'er man ej et ord i
> > > aviserne ser - dog har man hjerne, kan man jo gerne, undvære
> > > både orden og stjerne".
>
> > SELSKABS-SANG
> > Af P.A. Heiberg (1758-1841)
>
> Jeg mener jeg har sunget sangen i min røde ungdom. Jeg tror osse den står
i
> "Den røde sangbog", men jeg kan slet ikke huske første vers.
> Vagn Kofoed

Den står ikke i "den røde sangbog" så vidt jeg kan se- og jeg har ikke
fundet den der, men er noget jeg memorerede fra en historiebog da jeg i sin
tid gik i folkeskolen.


i illustreret litteraturhistories andet bind står blandt andet at læse:

"fystparrets festlige Indtog i HOvedstaden fandt Sted i Septbr., og Heiberg,
som af Hjertet måtte billige Kronprindsens Holdning i Proprietairsagen,
bragte ham ogsaa sin Hyldest baade med Kantate og i en 14,000 Exemplarer
frit uddelt Folkesang. Men ogsaa ved denne Lejlighed maatte hans satiriske
Aare have Luft, og for et sluttet Selskab paa Skydebanen skrev han sin
første egentlig politiske Vise med den berø'mte Begyndelse: " Hver Mand i
Byen om Indtoget taler, og den endu berømtere Strofe:

Ordener hænger man paa Idioter
Stjerner og Baand man kun Adelen gi'er,
men om de Mallinger, Suhmer og Rother
man ej et Ord i Aviserne seer
Og har man Hjerne
kan man jo gjerne
undvære Orden og Stjerne

Der snertes til Adelstanden i det Hele taget - "Rigdommen voxer i Adelens
Bleer" og "ene Van'er og Von'er og De'er holder Fortuna og Plutus i Agt -
og til de jydske Herremænd i Særdeleshed:

Her man på despotiske Satser ej lærer;
Lighed blandt Mennesker drive vi paa
og ej som Jydernes Proprietairer
ønske os Slaver og Bønder at flaa
Selv vi os føde
Agerens Grøde
vi ej som Dosmere øde.

Uden Heibergs Vidende og Villie blev denne private Selskabssang aftrykt i et
offentligt Blad og derefter udbredt i Særtryk; den fik saaledes en
Popularitet, som henledte Autoriteternes opmærsomhed paa den og førte til
Sagsanlæggelse mod Forfatteren, begrundet paa, " at ved ermeldte Sang saavel
Regeringen dadles som tillige deri paa en fornærmelig Maade tales, dels om
Adelsstanden i Almindelighed, dels i Særdeleshed om Mænd som Hs. Majestæ har
bevist Naade. Den Den af Paatalen, som angik formentlige Fornærmelser mod
Adelstanden, frafaldtes under sagens Gang, medens Beskyldningen for Skumleri
oiver Regeringens Handlinger fastholdtes. Heiberg forsvarede sig med, at han
dels ikke havde paastaaet at Ordener kun gaves til Idioter, dels at han tog
ordet Idiot i den Betydning, "hvori det altid tages, at derved forstaaes
enfoldige og ulærde Folk, om hvis Kundskaber man har nogen Tvivl, men som
desuagtet kunne være brave, dydige og retskafne Mænd"; han henviste til
ligesaa uforbeholdne Udtalelser i
Zetlitz' Sang "At Slyngler hæves til Ærens Top" og i Baggesens Forklaring af
Adelstandens Tilblivelse (i "Poesiens Oprindelse") sa velsom til sine egne
loyale Festkvad - det hjalp altsammen ikke: han idømtes en bøde af 150 Rdl.
for sin "dumdristige kritik over Hs. Maj. Kongens Forhold med at uddele
Odenener". Selskabet der uskyldigt havde givet Anledning til denne Affaire,
tilsendte den dømte Bødens Beløb , men Heiberg ville ikke give Afkald paa
Martyriets Sødme og svarede tilbage: "Er jueg dømt retfærdigt, hvorom jeg
ikke kan eller bør tvivle, da kan mine Venner ikke være bekjendt, at de have
villet understøtte en Forbryder imod Lovene; men om min Dom var enddog
uretfærdig, saa er den saameget Behagelig ved den Bevidsthed at være bleven
et Offer for Sandheden og den gode Sag, at jeg paa ingen Maade vil dele
denne Lykke med noget Menneske i Verden".

Det var i al væsentligt om selve sagen, hvis Sang jeg reciterede efter
hukommelsen, som memoreret for mere end 30 år siden - og bortset fra nogle
enkelte ord, er det da gengivet meget godt, ikke sandt?
>



Vagn Kofoed (04-04-2004)
Kommentar
Fra : Vagn Kofoed


Dato : 04-04-04 13:20


"Arne H. Wilstrup" <karl@meget.smart.dk> skrev i en meddelelse
news:406fd005$0$186$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Det var i al væsentligt om selve sagen, hvis Sang jeg reciterede efter
> hukommelsen, som memoreret for mere end 30 år siden - og bortset fra nogle
> enkelte ord, er det da gengivet meget godt, ikke sandt?
>
Jeg synes det var fantastisk. Det var belæring så det vasker sig. I '57 var
jeg på Arbejderhøjskolen i Esbjerg. Jeg mener at vi der sang den flere gange
til morgensang. Måske skal man lede i Arbejdersangbogen fra den gang.

Vagn Kofoed



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177458
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408169
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste