>Jeg ønsker råd og vejledning til køb af kraftig trådløst udstyr til brug ved
>kobling af 2 pc-ere. En i stalden og en på kontoret i "privaten".
>Hvad kan anbefales? (der er ca. 70 m)
Hvor besværlig er det at trække en alm. kabel de 70m?
Overvej det seriøst, da trådløst udstyr i den billige ende ikke når op
i nærheden af samme stabilitet, som alm. kabel og netkort.
Jeg kører et trådløst netværk med 15 klienter. Vi bruger Linksys
udstyr over hele linjen (2*wap11+15*wet11). Der er i snit bøvl med
noget udstyr een gang om ugen. Problemerne afhjælpes med alt fra en
simpel genstart (sluk/tænd) til en komplet nulstilling til
fabriksindstillinger og efterfølgende omkonfiguration. Det kan
selvfølgelig være det kun er Linksys, der har knas, men jeg tvivler.
Vi kører dog midt i KBH, med en del andet WLAN-gøgl i området. Det
spiller sikkert også ind i stabiliteten.
Ingen af klienterne er længere væk end 40 meter. En test med en bærbar
har dog vist at jeg kan gå længere væk (ca. 100 meter).
Brug udstyr i begge ender, der forbindes via netledning (f.eks.
WAP54+WET54). Det har flere fordele:
1. Du slipper for trådløse drivere på PC'erne (og potientiel ballade i
WinXP). PC'erne kører alm. ethernet ud til de trådløse kasser, der har
resten indbygget.
2. Du har mulighed for at placere antennerne strategisk, hvilket
sjældent er lige ved siden af PC'erne. Netledning kan trækkes langt,
og er samtidig billigt. Til sammenligning kan f.eks. antenneledning
(coax) ikke trækkes særlig langt uden signaltab.
3. Du kan udskifte de små antenner på det trådløse udstyr med nogen
kraftigere. DMT har udmærkede antenner til en billig penge.
http://www.dmtonline.dk/
Jeg benytter f.eks. en 9,0dBi patch antenne med RP-SMA stik på en
Linksys WET11 med succes (ca. 30% forbedring i signal). Jeg ved dog
ikke om antennerne fungerer med 54 mbit.
Overvej også om du vil benytte POE (power over ethernet). Så slipper
du for at trække strøm hen til kasserne. De får den fra PC'en over
netledningen. Jeg har ikke prøvet det, men konceptet virker praktisk,
hvis du skal trække en antenne op på loftet i laden/stalden, og der
ikke er strøm i nærheden.
Alfa og omega er dog frit udsyn fra lokation til lokation. Ikke noget
med et træ, en brønd eller en ko, der står i helt eller delvis i
vejen. Kig evt. på google efter en dødelig forklaring på "Fresnell
zone".
Pyha en smøre... tid til kaffe
/Jan