/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Lokal historie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lokal historie
#NavnPoint
katekismus 2151
HelleBirg.. 2085
ans 2035
Teil 1473
leonard 898
jakjoe 737
bronno 710
poulerikd.. 620
svendgive.. 522
10  f.larsen 510
Kommunegrænse Kbh-Frb
Fra : Jesper Nielsen


Dato : 30-03-04 20:01

På et genoptryk af "Kort over København" fra 1886 forløber kommunegrænsen
fra Rahbeks Allé mod syd mod Carlsberg (og ikke langs Søndermarken).

Ved søerne går den direkte op til Åboulevarden (og ikke omvej forbi
Radiohuset).

Forløbet ved Platanvej er også anderledes end den nuværende.

Er det en fejl på det gamle kort, eller har man ændret på grænsen?

Jesper



 
 
Herluf Holdt, 3140 (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 30-03-04 20:44

Jesper Nielsen skrev:
> På et genoptryk af "Kort over København" fra 1886 forløber
> kommunegrænsen fra Rahbeks Allé mod syd mod Carlsberg (og ikke
> langs Søndermarken).

Det ser ud til at den grænse, som går mod syd fra Rahbeks Allé,
er blevet til Valbys østgrænse på Trap-kortet fra 1906.

> Ved søerne går den direkte op til Åboulevarden (og ikke omvej forbi
> Radiohuset).
> Forløbet ved Platanvej er også anderledes end den nuværende.
> Er det en fejl på det gamle kort, eller har man ændret på grænsen?

Jeg tror ikke der er fejl ved Hother Waagensens kort fra 1886.
Ved sammenligning med C. Meldahls "Trap"-kort fra 1906, er
der ikke nogen forskel på grænsen ved Ladegårdsåen (nord
om det nuværende Radiohuset).

Forresten interessant at "Idiotanstalten" på Rahbeks Allé
hedder "Aandssvage Anstalt" på Trap-kortet. Var det mon
det samme hus, som i sin tid var Kamma Rahbeks hus, hvor
de digteriske ånder færdedes?

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere


Thomas Thorsen (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Thomas Thorsen


Dato : 30-03-04 21:02

Jesper Nielsen skrev:

> På et genoptryk af "Kort over København" fra 1886 forløber
> kommunegrænsen fra Rahbeks Allé mod syd mod Carlsberg (og
> ikke langs Søndermarken).

> Ved søerne går den direkte op til Åboulevarden (og ikke omvej
> forbi Radiohuset).

> Forløbet ved Platanvej er også anderledes end den nuværende.

> Er det en fejl på det gamle kort, eller har man ændret på grænsen?

Ladegårdstrekanten (Åboulevarden-Rosenørns Alle-Julius Thomsens Gade)
blev vistnok mageskiftet med et areal omkring KB's anlæg. Derude kan du
også se en forskel i forhold til tidligere kort - dog ikke på Waagensens
kort der ikke når så langt ud.

Ved Platanvej var grænsen oprindelig lige og skar både Vesterbrogade og
Platanvej i en vinkel på ca. 45 grader. Det var ikke særlig praktisk, og
man ændrede derfor grænsen så den fulgte vejforløbet.

Grænsen man ser løbe mod syd igennem Carlsberg, er grænsen mellem
København og Hvidovre Kommune. Valby hørte indtil 1901 til Hvidovre
Kommune. Grænsen mellem Frederiksberg Kommune og Hvidovre Kommune er
ikke indtegnet, men følger den nuværende grænse mellem Frederiksberg og
København indtil Skellet.

Nord for skellet er der foretaget ovenstående grænseændring ved KB's
anlæg. Den gamle grænse fulgte gaden Skellets forlængelse nord for
Roskildevej et pænt stykke ind på KB's anlæg. Nordvestfra fulgte grænsen
den sydlige forlængelsen af det lille stykke rette grænselinje som
krydser Peter Bangs Vej ved viadukten ved den kommende K.B. Hallen
Station. De to linjer mødes på KB's baneanlæg.

--
Thomas Thorsen

http://nrpl.dk




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408176
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste