---

Hej

Jeg er en ung mand på 27 år, har ingen børn selv, som pludselig har fået
munden fuld

Jeg har været sammen med min kæreste igennem 6 måneder (hun er 29). Jeg er
mere eller mindre flyttet sammen med hende. En stor del af mine
møbler/tøj/ting er hos hende og jeg sover der hver dag

Hun har 4 børn, en dreng på 11, en dreng på 5, en pige på 4 og en pige på
1½. Drengen på 11 fik hun med en anden mand (kalder ham X) end de tre andre.

X drikker meget og har sin søn hver anden weekend, det er altid drengen selv
som tager bussen eller bliver kørt af min kæreste. Drengen behøver ikke se
sin far, men vil gerne og gør det som sagt hveranden weekend. Drengen går på
en special skole for børn som har svært ved at høre efter de voksne. Han er
på ingen måde dum, tværtimod er han meget intelligent, men stadigvæk kan han
ikke helt opføre sig ordentligt.

Forholdet mellem mig og drengen er godt, han ser op til mig, spørger mig til
råds og om hjælp til alt, vi sender SMS'er til hinanden når vi er på
arbejde/skole, spiller xbox og har den samme sære/sorte humor som kæresten
ikke forstår.

Når han har været oppe hos sine far en weekend er det meget tydligt at
mærke, hvor ødelagt han er, han prøver at passe på sin far så godt som
muligt så han ikke drikker, men det er desværre umuligt. Han er så meget sur
og modbydelig overfor sin mor, hvilket kan resultere i nogle store
konflikter, som jeg, indtil nu, har haft held til at få løst...

Spørgsmålet er bare, skal jeg prøve at modarbejde at han ser sin far? På
specialskolen siger de, at han burde få lov til det sålænge han har lyst,
hvilket jo egenligt er rigtigt nok, men alligevel...?

Min kæreste kan ikke døje X, og snakker så lidt som muligt med ham.

Af de tre andre børn ar det kun pigen på 1½ år som min kæreste har fast.
Hende er der ingen problemer med overhovedet

Drengen og pigen på 5 og 4 bor hos faren (Y), og er hos moren hver fredag
samt, hveranden weekend. Det er altid min kæreste som henter og bringer dem,
hvilket jeg mener er lidt mærkeligt, har prøvet at snakke med kæresten om
det, men hun "sniger" sig udenom det når jeg bringer emnet på banen. Jeg
tror hun har for meget respekt for ham og på en eller anden mærkelig måde
ser op til ham, eller kan det være andet? Desuden virker det som om hun
prøver at skjule at hun snakker med ham når hun henter og bringer de små. Er
der nogen som kan komme med en god grund?


Mit forhold til dem er sådan rimeligt, det er svært rigtigt at lære dem at
kende på så kort tid. Men en ting er sikkert, min kæreste og hendes eksmand
har glemt at opdrage dem Pigen er klynke typen der konstant klynker
moooo-aaaar over absolut ingenting. Drengen er hyperaktiv og har meget svært
ved at forstå et nej. Og nej der er ikke kun mig som siger at de 2 børn er
lidt af en mundfuld Kan man opdrage på dem hver anden weekend, uden at
man bliver "bussenmanden". Har snakket med min kæreste om det og hun siger
at jeg må "gøre ved dem som jeg vil", altså skælde ud smide på værelse osv.
Hun går det også selv nu, men jeg tror det er noget hun har glemt at gøre
før. Kan man gøre noget? Er hveranden weekend ikke bare for lidt tid?

Det skal til slut siges, at vi er meget glade for hinanden (jaja, ved godt
det stadigvæk er meget nyt), men det virker som om vi begge har fundet vores
store kærlighed...

---

Søren Jensen wrote:
> Hej

hej Søren....

> Jeg er en ung mand på 27 år, har ingen børn selv, som pludselig har
> fået munden fuld
>
> Jeg har været sammen med min kæreste igennem 6 måneder (hun er 29).
> Jeg er mere eller mindre flyttet sammen med hende. En stor del af mine
> møbler/tøj/ting er hos hende og jeg sover der hver dag

lyder dejligt, men lige en lille advarsel.... hvis du ikke bor der officielt
kan det nemt blive betragtet som bedrageri og så kan det gå ud over din
kærestes økonomi......

> Han er på ingen måde dum,
> tværtimod er han meget intelligent, men stadigvæk kan han ikke helt
> opføre sig ordentligt.

hvordan "ikke opføre sig ordentligt"....

> Forholdet mellem mig og drengen er godt, han ser op til mig, spørger
> mig til råds og om hjælp til alt, vi sender SMS'er til hinanden når
> vi er på arbejde/skole, spiller xbox og har den samme sære/sorte
> humor som kæresten ikke forstår.

lyder da pragtfuldt at du kan være den faderfigur som han far tilsyneladende
ikke helt formår....

> Når han har været oppe hos sine far en weekend er det meget tydligt at
> mærke, hvor ødelagt han er, han prøver at passe på sin far så godt som
> muligt så han ikke drikker, men det er desværre umuligt. Han er så
> meget sur og modbydelig overfor sin mor, hvilket kan resultere i
> nogle store konflikter, som jeg, indtil nu, har haft held til at få
> løst...

det med at der er forandringer i ungerne efter weekender, er HELT
normalt..... ungerne skal lige have tid til at aklimatisere sig og finde
tilbage....
men det kan ikke være rimeligt at en 11 årig skal "passe på sin far"....
heller ikke selvom det "kun" er hver anden weekend...

> Spørgsmålet er bare, skal jeg prøve at modarbejde at han ser sin far?
> På specialskolen siger de, at han burde få lov til det sålænge han
> har lyst, hvilket jo egenligt er rigtigt nok, men alligevel...?

jeg synes du skal bruge dit krudt på at støtte knægten..... snak med ham og
lad ham læsse af, men lad være med at bruge de oplysninger han evt giver dig
imod ham, heller ikke indirekte.... giv ham en tryg base han kan komme til
anytime, som han kan stole på altid.....
lad være med at fordømme hans far i hans øjne... han er hans far, og der vil
ALTID være en loyalitet der som man ikke bør pille ved.....
og snak med din kæreste om at hvis knægten har lyst til at komme tidligt
hjem eller bare blive hjemme en weekend, så skal han vide at det ALTID er i
orden.... det kan jo være han føler sig forpligtet til at komme afsted af
forskellige årsager.....

> Af de tre andre børn ar det kun pigen på 1½ år som min kæreste har
> fast. Hende er der ingen problemer med overhovedet
>
> Drengen og pigen på 5 og 4 bor hos faren (Y), og er hos moren hver
> fredag samt, hveranden weekend. Det er altid min kæreste som henter
> og bringer dem, hvilket jeg mener er lidt mærkeligt, har prøvet at
> snakke med kæresten om det, men hun "sniger" sig udenom det når jeg
> bringer emnet på banen. Jeg tror hun har for meget respekt for ham og
> på en eller anden mærkelig måde ser op til ham, eller kan det være
> andet? Desuden virker det som om hun prøver at skjule at hun snakker
> med ham når hun henter og bringer de små. Er der nogen som kan komme
> med en god grund?

det er absolut ikke mærkeligt at hun skal hente og bringe dem.... hun er
samværsforælderen, og som sådan er det hende der skal sørge for transport
for ungerne til og fra samvær, længere er den ikke ;)
det kan være at hun stadig er ved at vænne sig til den nye situation.....
det er svært nok at få en ny partner ind til den store og den lille, men de
to midt imellem er jo en hel problemstilling for sig selv..... også fordi du
(som du selv skriver herunder) ikke kender dem så godt endnu...... giv
tid..... det er det bedste du kan gøre.... og så prøv at lade være med at
kritisere hendes måde at leve livet på......
du er blevet en del af HENDES familie, og det skal du altid huske på......
hun skal jo ikke kun jonglere med et liv som dig, men 5.......

> Mit forhold til dem er sådan rimeligt, det er svært rigtigt at lære
> dem at kende på så kort tid. Men en ting er sikkert, min kæreste og
> hendes eksmand har glemt at opdrage dem Pigen er klynke typen der
> konstant klynker moooo-aaaar over absolut ingenting. Drengen er
> hyperaktiv og har meget svært ved at forstå et nej. Og nej der er
> ikke kun mig som siger at de 2 børn er lidt af en mundfuld Kan
> man opdrage på dem hver anden weekend, uden at man bliver
> "bussenmanden". Har snakket med min kæreste om det og hun siger at
> jeg må "gøre ved dem som jeg vil", altså skælde ud smide på værelse
> osv. Hun går det også selv nu, men jeg tror det er noget hun har
> glemt at gøre før. Kan man gøre noget? Er hveranden weekend ikke bare
> for lidt tid?

nej.... men det handler om at gøre det konsekvent.... altså det nytter ikke
noget at i "for husfredens skyld" giver ungene lov at hoppe i sengne en
gang..... er det nej en gang, er det altid nej.... ihvertfald indtil i når
et punkt hvor de ved hvad der gælder ;)
ungenre finder ret hurtigt ud af hvordan reglerne er i jeres hus, og skal
nok efterleve det når det hele er faldet på plads...... hvis du selv husker
tilbage på din barndom, kan du så ikke godt huske at der var forskellige
regler forskellige steder? at man måtte ting hos mormor og morfar som var
strengt forbudt hjemme? det fanger ungerne hurtigt, så længe man er
konsekvent...
så er der en anden faktor... hvor længe var din kæreste singel inden du kom
ind i billedet??
det er, som enlig mor, enormt hårdt at være bussemand, så det du tror din
kæreste har gjort, er nok det man ser MEGET ofte i weekendfædre.... det er
nemmere bare at sige ja og give efter end at tage konflikten.... men hvis
hun er begyndt at gøre det nu, så er det jo pårette spor.....

der er dog en ting jeg synes i bør gøre.... hvis du skal være med i familien
100% og være en opdragende faktor for ALLE børnene, så skal i sætte jer ned
og tage en grundig snak om i hvilken retning ungerne skal opdrages.... om
hvad der er ok, og hvad der ikke er... om at i ALDRIG lader ungerne løbe om
hjørner med jer..... at nej fra en betyder nej fra begge uanset.....
og det er mange faktorer der skal snakkes igennem..... og det er nok noget
der skal debatteres igen og igen igennem de næste år...
LAD VÆRE med at gøre det til et skænderi punkt.... find kompromiser i begge
kan leve med...

> Det skal til slut siges, at vi er meget glade for hinanden (jaja, ved
> godt det stadigvæk er meget nyt), men det virker som om vi begge har
> fundet vores store kærlighed...

det håber jeg da for jer ;) tillykke ;)

--
Knus, Sabina
"Whether you like it or not, you're in the middle of a war that has
been raging for the better part of a thousand years. A blood feud
between vampires and lycans. Werewolves."

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
news:c3uh48$a46$1@dknews.tiscali.dk...
> Søren Jensen wrote:
> > Han er på ingen måde dum,
> > tværtimod er han meget intelligent, men stadigvæk kan han ikke helt
> > opføre sig ordentligt.
>
> hvordan "ikke opføre sig ordentligt"....

Kan bare ikke finde ud af at høre efter voksne når det ikke passer ham. I en
almindelig klasse vil han bare gøre hvad det passer ham i en time, hvis der
er noget han er utilfreds med. Desuden har han let ved at komme i "konflikt"
med andre børn.

> > Når han har været oppe hos sine far en weekend er det meget tydligt at
> > mærke, hvor ødelagt han er, han prøver at passe på sin far så godt som
> > muligt så han ikke drikker, men det er desværre umuligt. Han er så
> > meget sur og modbydelig overfor sin mor, hvilket kan resultere i
> > nogle store konflikter, som jeg, indtil nu, har haft held til at få
> > løst...
>
> det med at der er forandringer i ungerne efter weekender, er HELT
> normalt..... ungerne skal lige have tid til at aklimatisere sig og finde
> tilbage....

Ja, men hvis han har haft en dårlig weekend er det _meget_ extremt!

> men det kan ikke være rimeligt at en 11 årig skal "passe på sin far"....
> heller ikke selvom det "kun" er hver anden weekend...

Nej vel!

> > Spørgsmålet er bare, skal jeg prøve at modarbejde at han ser sin far?
> > På specialskolen siger de, at han burde få lov til det sålænge han
> > har lyst, hvilket jo egenligt er rigtigt nok, men alligevel...?
>
> jeg synes du skal bruge dit krudt på at støtte knægten..... snak med ham
og
> lad ham læsse af, men lad være med at bruge de oplysninger han evt giver
dig
> imod ham, heller ikke indirekte.... giv ham en tryg base han kan komme til
> anytime, som han kan stole på altid.....

Godt råd.

> lad være med at fordømme hans far i hans øjne... han er hans far, og der
vil
> ALTID være en loyalitet der som man ikke bør pille ved.....

Hmm, ikke helt enig her, det kommer vel an på, hvad der er bedst for
knægten.

> og snak med din kæreste om at hvis knægten har lyst til at komme tidligt
> hjem eller bare blive hjemme en weekend, så skal han vide at det ALTID er
i
> orden.... det kan jo være han føler sig forpligtet til at komme afsted af
> forskellige årsager.....

Hans far har ingen krav på at se ham. Og drengen ved at han ikke behøver at
se sin far.

> > Af de tre andre børn ar det kun pigen på 1½ år som min kæreste har
> > fast. Hende er der ingen problemer med overhovedet
> >
> > Drengen og pigen på 5 og 4 bor hos faren (Y), og er hos moren hver
> > fredag samt, hveranden weekend. Det er altid min kæreste som henter
> > og bringer dem, hvilket jeg mener er lidt mærkeligt, har prøvet at
> > snakke med kæresten om det, men hun "sniger" sig udenom det når jeg
> > bringer emnet på banen. Jeg tror hun har for meget respekt for ham og
> > på en eller anden mærkelig måde ser op til ham, eller kan det være
> > andet? Desuden virker det som om hun prøver at skjule at hun snakker
> > med ham når hun henter og bringer de små. Er der nogen som kan komme
> > med en god grund?
>
> det er absolut ikke mærkeligt at hun skal hente og bringe dem.... hun er
> samværsforælderen, og som sådan er det hende der skal sørge for transport
> for ungerne til og fra samvær, længere er den ikke ;)

Ja, men når han skal have den lille på 1½ hveranden weekend, så er det også
moren som henter og bringer.

> det kan være at hun stadig er ved at vænne sig til den nye situation.....
> det er svært nok at få en ny partner ind til den store og den lille, men
de
> to midt imellem er jo en hel problemstilling for sig selv..... også fordi
du
> (som du selv skriver herunder) ikke kender dem så godt endnu...... giv
> tid..... det er det bedste du kan gøre.... og så prøv at lade være med at
> kritisere hendes måde at leve livet på......

Jeg har aldrig kritiseret hende, hun siger også selv at de vist ikke har
fået så meget opdragelse...

> du er blevet en del af HENDES familie, og det skal du altid huske på......
> hun skal jo ikke kun jonglere med et liv som dig, men 5.......

Det håber jeg ikke du har ret i, vi skulle gerne hen, hvor vi blev til én
familie. Alle må rette sig lidt, nogen mere end andre naturligvis.

> > Mit forhold til dem er sådan rimeligt, det er svært rigtigt at lære
> > dem at kende på så kort tid. Men en ting er sikkert, min kæreste og
> > hendes eksmand har glemt at opdrage dem Pigen er klynke typen der
> > konstant klynker moooo-aaaar over absolut ingenting. Drengen er
> > hyperaktiv og har meget svært ved at forstå et nej. Og nej der er
> > ikke kun mig som siger at de 2 børn er lidt af en mundfuld Kan
> > man opdrage på dem hver anden weekend, uden at man bliver
> > "bussenmanden". Har snakket med min kæreste om det og hun siger at
> > jeg må "gøre ved dem som jeg vil", altså skælde ud smide på værelse
> > osv. Hun går det også selv nu, men jeg tror det er noget hun har
> > glemt at gøre før. Kan man gøre noget? Er hveranden weekend ikke bare
> > for lidt tid?
>
> nej.... men det handler om at gøre det konsekvent.... altså det nytter
ikke
> noget at i "for husfredens skyld" giver ungene lov at hoppe i sengne en
> gang..... er det nej en gang, er det altid nej.... ihvertfald indtil i når
> et punkt hvor de ved hvad der gælder ;)
> ungenre finder ret hurtigt ud af hvordan reglerne er i jeres hus, og skal
> nok efterleve det når det hele er faldet på plads...... hvis du selv
husker
> tilbage på din barndom, kan du så ikke godt huske at der var forskellige
> regler forskellige steder? at man måtte ting hos mormor og morfar som var
> strengt forbudt hjemme? det fanger ungerne hurtigt, så længe man er
> konsekvent...
> så er der en anden faktor... hvor længe var din kæreste singel inden du
kom
> ind i billedet??

Officielt mindre end 1 måned. Men deres forhold var det sidste år var ikke
mere end at de max så hinanden 5 minutter pr. dag.

> det er, som enlig mor, enormt hårdt at være bussemand, så det du tror din
> kæreste har gjort, er nok det man ser MEGET ofte i weekendfædre.... det er
> nemmere bare at sige ja og give efter end at tage konflikten.... men hvis
> hun er begyndt at gøre det nu, så er det jo pårette spor.....

Ja, jeg er ikke helt sikker på hvorfor hun er begyndt nu. Det har vi
desværre ikke helt fået snakket om. Hun skal nemmelig ikke gøre det for
_min_ skyld. Måske er det bare fordi jeg gør det, men som sagt det har vi
endnu ikke fået snakket om,- desværre.

---

Søren Jensen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
> news:c3uh48$a46$1@dknews.tiscali.dk...
<snip>

>> lad være med at fordømme hans far i hans øjne... han er hans far, og
>> der vil ALTID være en loyalitet der som man ikke bør pille ved.....
>
> Hmm, ikke helt enig her, det kommer vel an på, hvad der er bedst for
> knægten.

Det er for så vidt rigtigt. Men jeg tror det vil være meget svært at få
noget godt ud af at kritisere hans far.

Alene det, at han troligt besøger sin far selvom han ikke behøver det og
tilsyneladende ikke har det helt godt ved det (selvom han måske ikke selv
er klar over dén del af det) viser hvor stor en loyalitet han har overfor
sin far. Den hverken kan eller skal du pille ved. men du kan prøve at løfte
den byrde fra ham, som det er at være far for far!

Fokusér overfor drengen på hvad han kan og ikke kan, hvad han skal og hvad
han ikke behøver. Og lad så enhver moralsk (eller anden) vurdering af
drengens far være din helt private.

Gå efter bolden, ikke manden.

<snip>

--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
The opposite of a correct statement is a false statement. But the
opposite of a profound truth may well be another profound truth. --
Niels Bohr.

---

Søren Jensen wrote:
>> hvordan "ikke opføre sig ordentligt"....
>
> Kan bare ikke finde ud af at høre efter voksne når det ikke passer
> ham. I en almindelig klasse vil han bare gøre hvad det passer ham i
> en time, hvis der er noget han er utilfreds med. Desuden har han let
> ved at komme i "konflikt" med andre børn.

hvor ved du fra hvordan han vil opføre sig i en almindelig klasse hvis han
går i specialklase??

>> det med at der er forandringer i ungerne efter weekender, er HELT
>> normalt..... ungerne skal lige have tid til at aklimatisere sig og
>> finde tilbage....
>
> Ja, men hvis han har haft en dårlig weekend er det _meget_ extremt!

det er det også for "almindelige" unger...... min egen søn har selv disse
moodswings og vi har ofte konflikter umiddelbart efter han har været på
weekend..... for os har det været en kombination af at erkende at vi kan
give ham mere ro i hans hjemkomst, og at hans far skal bruge mere tid på ham
(han kommer fra et liv som enebarn, til en familie med 2 blebørn... han er 9
og kan det hele selv, derfor bliver han desværre ofte "nedprioditeret")

>> men det kan ikke være rimeligt at en 11 årig skal "passe på sin
>> far".... heller ikke selvom det "kun" er hver anden weekend...
>
> Nej vel!

nej absolut ikke...

>> jeg synes du skal bruge dit krudt på at støtte knægten..... snak med
>> ham og
>> lad ham læsse af, men lad være med at bruge de oplysninger han evt
>> giver dig
>> imod ham, heller ikke indirekte.... giv ham en tryg base han kan
>> komme til anytime, som han kan stole på altid.....
>
> Godt råd.
>
>> lad være med at fordømme hans far i hans øjne... han er hans far, og
>> der vil ALTID være en loyalitet der som man ikke bør pille ved.....
>
> Hmm, ikke helt enig her, det kommer vel an på, hvad der er bedst for
> knægten.

ja og nej.... det handler ALTID om hvad der er bedst for knægten, men jeg er
ikke sikker på at det er din opgave at pådutte drengen en holdning han
sikkert ikke selv har...... det kan godt være at faderen er et fordrukkent
fjols, men du hjælper ingen ved at fortælle det til drengen..... snarere
tværtimod vil du nok ende med at ødelægge dit gode forhold til knægten ved
at gøre det....
det bedste du kan gøre er at støtte knægten i alle hans valg, og lade ham
opleve på egen krop og sind at faderen er et fjog..... hvis du fortæller ham
det vil du sansyneligvis ikke kunne overbevise ham alligevel...... men det
er ikke ensbetydende med at hvis knægten selv erkender det, at du ikke kan
give ham ret i at faderens handlinger i usmarte..... men ALDRIG ALDRIG
ALDRIG sige noget konkret negativ om faderen overfor knægten..... uanset
hvor stor en idiot han er.....

>> og snak med din kæreste om at hvis knægten har lyst til at komme
>> tidligt hjem eller bare blive hjemme en weekend, så skal han vide at
>> det ALTID er i
>> orden.... det kan jo være han føler sig forpligtet til at komme
>> afsted af forskellige årsager.....
>
> Hans far har ingen krav på at se ham. Og drengen ved at han ikke
> behøver at se sin far.

så er der jo noget loyalitet i knægten siden han alligevel tager
afsted....... så meget desto større grund til ikke at ødelægge knægtens
illusioner medmindre altså faderen ligefrem gør ting der fysisk skader
barnet... det skal hans far nok selv klare..... det du skal gøre er at
hjælpe hans mor med at være hans trygge base.... det sted der viser ham det
gode....

prøv at kigge på nogle af følgende link:
http://www.google.dk/search?q=cache:4WGinWZAocMJ:www.vejenud.dk/word/B%25F8rn%2520af%2520alkoholiker_1.doc+barn+af+alkoholiker&hl=da&ie=UTF-8

http://www.dfi.dk/dfi/undervisning/taeltil100/4.html

http://home6.inet.tele.dk/ebbesk/research/alkoholkids.htm

>> det er absolut ikke mærkeligt at hun skal hente og bringe dem....
>> hun er samværsforælderen, og som sådan er det hende der skal sørge
>> for transport for ungerne til og fra samvær, længere er den ikke ;)
>
> Ja, men når han skal have den lille på 1½ hveranden weekend, så er
> det også moren som henter og bringer.

det er så hendes valg åbnebart.... men som regelerne er sammensat bør det
være faderen der henter og bringer den lille.... men det kan jo være at din
kæreste har lavet en aftale med ex'en om at det skal fungere på den måde af
hensyn til ungerne.... det kan også være hun bare ikke ønsker at faderen
skal se hendes hjem.... der kan være mange årsager til det...

>> det kan være at hun stadig er ved at vænne sig til den nye
>> situation..... det er svært nok at få en ny partner ind til den
>> store og den lille, men de
>> to midt imellem er jo en hel problemstilling for sig selv..... også
>> fordi du
>> (som du selv skriver herunder) ikke kender dem så godt endnu......
>> giv tid..... det er det bedste du kan gøre.... og så prøv at lade
>> være med at kritisere hendes måde at leve livet på......
>
> Jeg har aldrig kritiseret hende, hun siger også selv at de vist ikke
> har fået så meget opdragelse...

man kan nemt komme til at kritisere uden at ville det..... din undren over
at hun henter og bringer ungerne kan nemt opfattes som kritik....

>> du er blevet en del af HENDES familie, og det skal du altid huske
>> på...... hun skal jo ikke kun jonglere med et liv som dig, men
>> 5.......
>
> Det håber jeg ikke du har ret i, vi skulle gerne hen, hvor vi blev
> til én familie. Alle må rette sig lidt, nogen mere end andre
> naturligvis.

ja, men du understreger selv pointen.... i skal hen hvor i bliver til en
familie, men det kommer man altså ikke i løbet af 6 mdr, og slet ikke hvis
man endnu ikke har fundet et 100% fælles ståsted....
du er STADIG blevet en del af hendes familie, og det er stadig hendes opgave
at jonglere 5 liv.... måske kan det på sigt blive jer der skal jonglere 6
liv sammen, så bliver det lidt nemmere, men som det er nu deltager du vel
kun i det omfang du selv accepterer..... dvs du deltager vel ikke i henten
og bringen af børn, deltager du i skolesamtaler, deltager du i arrangementer
i institutionerne og tager beslutninger på jeres og børnenes vejne på samme
nivau som mor?
indtil du gør det, er det stadig mor der skal sørge for disse ting UDOVER at
være kæreste for dig.....

>> så er der en anden faktor... hvor længe var din kæreste singel inden
>> du kom ind i billedet??
>
> Officielt mindre end 1 måned. Men deres forhold var det sidste år var
> ikke mere end at de max så hinanden 5 minutter pr. dag.

singel betyder i ordets bogstaveligste forstand singel (dvs bor alene).....
så selvom de måske kun har set hinanden 5 minutter dagligt, har de stadig
været fælles om børn og husholdning.....

>> det er, som enlig mor, enormt hårdt at være bussemand, så det du
>> tror din kæreste har gjort, er nok det man ser MEGET ofte i
>> weekendfædre.... det er nemmere bare at sige ja og give efter end at
>> tage konflikten.... men hvis hun er begyndt at gøre det nu, så er
>> det jo pårette spor.....
>
> Ja, jeg er ikke helt sikker på hvorfor hun er begyndt nu. Det har vi
> desværre ikke helt fået snakket om. Hun skal nemmelig ikke gøre det
> for _min_ skyld. Måske er det bare fordi jeg gør det, men som sagt
> det har vi endnu ikke fået snakket om,- desværre.

det bør i måske nok gøre, SNART!!..
min teori er at hun nok gør det delvist fordi du gør det, og fordi du har
påtalt det..... når man står midt i situationen og skilsmisse og hvad har
vi, er det ofte meget svært at se at den er på vej af sporet..... måske har
hun indset at din "kritik" er berettiget og har taget det til
efterretning....
(og kritik kan også være de små ting man ikke selv opfatter som kritik....
undrende spørgsmål, hentydninger og lignende...... )
--
Knus, Sabina
"Whether you like it or not, you're in the middle of a war that has
been raging for the better part of a thousand years. A blood feud
between vampires and lycans. Werewolves."

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
news:c3uptj$d7d$1@dknews.tiscali.dk...
> Søren Jensen wrote:
> >> hvordan "ikke opføre sig ordentligt"....
> >
> > Kan bare ikke finde ud af at høre efter voksne når det ikke passer
> > ham. I en almindelig klasse vil han bare gøre hvad det passer ham i
> > en time, hvis der er noget han er utilfreds med. Desuden har han let
> > ved at komme i "konflikt" med andre børn.
>
> hvor ved du fra hvordan han vil opføre sig i en almindelig klasse hvis han
> går i specialklase??

Han er først begyndt i en specialskole for 8-9 måneder siden.

>
> >> det med at der er forandringer i ungerne efter weekender, er HELT
> >> normalt..... ungerne skal lige have tid til at aklimatisere sig og
> >> finde tilbage....
> >
> > Ja, men hvis han har haft en dårlig weekend er det _meget_ extremt!
>
> det er det også for "almindelige" unger...... min egen søn har selv disse
> moodswings og vi har ofte konflikter umiddelbart efter han har været på
> weekend..... for os har det været en kombination af at erkende at vi kan
> give ham mere ro i hans hjemkomst, og at hans far skal bruge mere tid på
ham
> (han kommer fra et liv som enebarn, til en familie med 2 blebørn... han er
9
> og kan det hele selv, derfor bliver han desværre ofte "nedprioditeret")

Tror mig, det er ikke almindelige "moodswings" Det mener de heller ikke
på hans skole til familieaftnerne...

---

Søren Jensen wrote:
>> det er det også for "almindelige" unger...... min egen søn har selv
>> disse moodswings og vi har ofte konflikter umiddelbart efter han har
>> været på weekend..... for os har det været en kombination af at
>> erkende at vi kan give ham mere ro i hans hjemkomst, og at hans far
>> skal bruge mere tid på ham
>
> Tror mig, det er ikke almindelige "moodswings" Det mener de
> heller ikke på hans skole til familieaftnerne...

"almindelige" er jo relativt..... det kan godt være det ikke er almindelig
for dig eller skolen..... men det kan sagtens være helt almindeligt for din
stedsøn......

--
Knus, Sabina
"Whether you like it or not, you're in the middle of a war that has
been raging for the better part of a thousand years. A blood feud
between vampires and lycans. Werewolves."

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
news:c40p3p$60l$1@dknews.tiscali.dk...
> Søren Jensen wrote:
> >> det er det også for "almindelige" unger...... min egen søn har selv
> >> disse moodswings og vi har ofte konflikter umiddelbart efter han har
> >> været på weekend..... for os har det været en kombination af at
> >> erkende at vi kan give ham mere ro i hans hjemkomst, og at hans far
> >> skal bruge mere tid på ham
> >
> > Tror mig, det er ikke almindelige "moodswings" Det mener de
> > heller ikke på hans skole til familieaftnerne...
>
> "almindelige" er jo relativt..... det kan godt være det ikke er almindelig
> for dig eller skolen..... men det kan sagtens være helt almindeligt for
din
> stedsøn......

Tro mig, de er vandt til lidt af hvert på den skole!!! Det kan godt være
at han mener det er almindeligt, men det er forkert og ødelæggende.

---

Søren Jensen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
> news:c40p3p$60l$1@dknews.tiscali.dk...
>> Søren Jensen wrote:
>>>> det er det også for "almindelige" unger...... min egen søn har selv
>>>> disse moodswings og vi har ofte konflikter umiddelbart efter han
>>>> har været på weekend..... for os har det været en kombination af at
>>>> erkende at vi kan give ham mere ro i hans hjemkomst, og at hans far
>>>> skal bruge mere tid på ham
>>>
>>> Tror mig, det er ikke almindelige "moodswings" Det mener de
>>> heller ikke på hans skole til familieaftnerne...
>>
>> "almindelige" er jo relativt..... det kan godt være det ikke er
>> almindelig for dig eller skolen..... men det kan sagtens være helt
>> almindeligt for
> din
>> stedsøn......
>
> Tro mig, de er vandt til lidt af hvert på den skole!!! Det kan
> godt være at han mener det er almindeligt, men det er forkert og
> ødelæggende.

man er indimellem nødt til at se det hele lidt udefra..... alle konflikter
er ødelæggende, det handler om hvordan man håndterer tiden før og efter
konflikten...
jeg har selv haft fat i en skolepsykolog for at lære at forstå min søns
(også ekstreme) tempramentsudfald (som han ikke har nogen fremmede fra ;) )
men efter en kort samtale med hende blev det ret klart hvorfor han reagerede
som han gjorde, og det gav dermed mig muligheden for at åbne op for en
samtale med hans far..... uden at skulle lege bussemand....
det er naturligvis en anden sag, da min ex og jeg taler ret godt sammen, og
har et meget velfungerende samarbejde....

jeg fandt lige denne artikel, som måske kan være en indgangsvinkel til at få
knægten til at snakke om sin far.... :
http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=243840


--
Knus, Sabina
"Whether you like it or not, you're in the middle of a war that has
been raging for the better part of a thousand years. A blood feud
between vampires and lycans. Werewolves."

---

Søren Jensen wrote:
> Hej
>
> Jeg er en ung mand på 27 år, har ingen børn selv, som pludselig har
> fået munden fuld
>
> Jeg har været sammen med min kæreste igennem 6 måneder (hun er 29).
> Jeg er mere eller mindre flyttet sammen med hende. En stor del af mine
> møbler/tøj/ting er hos hende og jeg sover der hver dag
>
> Hun har 4 børn, en dreng på 11, en dreng på 5, en pige på 4 og en
> pige på 1½. Drengen på 11 fik hun med en anden mand (kalder ham X)
> end de tre andre.
>
> X drikker meget og har sin søn hver anden weekend, det er altid
> drengen selv som tager bussen eller bliver kørt af min kæreste.
> Drengen behøver ikke se sin far, men vil gerne og gør det som sagt
> hveranden weekend. Drengen går på en special skole for børn som har
> svært ved at høre efter de voksne. Han er på ingen måde dum,
> tværtimod er han meget intelligent, men stadigvæk kan han ikke helt
> opføre sig ordentligt.

Kan det egentlig undre, med den baggrund?

> Forholdet mellem mig og drengen er godt, han ser op til mig, spørger
> mig til råds og om hjælp til alt, vi sender SMS'er til hinanden når
> vi er på arbejde/skole, spiller xbox og har den samme sære/sorte
> humor som kæresten ikke forstår.

Fedt! Så har du en unik vinkel ind til ham, så du kan *få lov til* at
støtte ham.

Bemærk at jeg skriver støtte. For drengen er så stor og øjensynlig så
selvstændig så det vil være meget svært at forsøge at *styre* ham. (Ikke at
man ikke skal prøve i et vist omfang, men det skal gøres med varsomhed.)

> Når han har været oppe hos sine far en weekend er det meget tydligt at
> mærke, hvor ødelagt han er, han prøver at passe på sin far så godt som
> muligt så han ikke drikker, men det er desværre umuligt. Han er så
> meget sur og modbydelig overfor sin mor, hvilket kan resultere i
> nogle store konflikter, som jeg, indtil nu, har haft held til at få
> løst...
>
> Spørgsmålet er bare, skal jeg prøve at modarbejde at han ser sin far?

Nej, det synes jeg vil være en dårlig idé. Men du skal hjælpe og støtte ham
og prøve at få ham til at forstå, at selvom det er fint at han prøver at
hjælpe sin far, så skal han ikke forsøge at være far for sin far. Det er en
meget almindelig fælde for alkoholikerbørn at falde i.

Det er ikke hans ansvar og han skal ikke have det dårligt fordi han ikke på
en weekend kan få faderen til at lade flasken stå. Få ham til at forstå, at
den eneste der kan få far til at lade flasken stå er: Far.

<snip>

> Desuden virker det som om hun prøver at skjule at hun snakker
> med ham når hun henter og bringer de små. Er der nogen som kan komme
> med en god grund?

Hun er nervøs for din reaktion? Det kan være svært med de eks-kærester -
for alle parter.

> Er hveranden weekend ikke bare for lidt tid?

Det tror jeg ikke. Børn kan sagtens lære at der er forskel på reglerne her
og der, og børn i den alder kan man sagtens rette op på. Men selvfølgelig
er det lidt mere besværligt, når man ikke har det som en løbende, daglig
proces. Men stædig konsekvens over nogle måneder burde kunne mærkes.

<snip>

--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
You couldn't hope to try for the big stuff, like world peace and happiness,
but you might just about be able to acheive some tiny deed that's make the
world, in a small way, a better place.
Like shooting somone. -- Terry Pratchett, The Fifth Elephant

---

"Kristian Damm Jensen" <REdammMOVE@ofir.dk> wrote in message
news:c3ummb$2d49tm$1@ID-146708.news.uni-berlin.de...
> Søren Jensen wrote:
>
> Kan det egentlig undre, med den baggrund?

Sikkert ikke, men nogen bliver vel påvirket mere at miljøet end andre.

> Bemærk at jeg skriver støtte. For drengen er så stor og øjensynlig så
> selvstændig så det vil være meget svært at forsøge at *styre* ham. (Ikke
at
> man ikke skal prøve i et vist omfang, men det skal gøres med varsomhed.)

Jeg tror (håber) at jeg med tiden vil kunne påvike/styre ham.

>
> > Når han har været oppe hos sine far en weekend er det meget tydligt at
> > mærke, hvor ødelagt han er, han prøver at passe på sin far så godt som
> > muligt så han ikke drikker, men det er desværre umuligt. Han er så
> > meget sur og modbydelig overfor sin mor, hvilket kan resultere i
> > nogle store konflikter, som jeg, indtil nu, har haft held til at få
> > løst...
> >
> > Spørgsmålet er bare, skal jeg prøve at modarbejde at han ser sin far?
>
> Nej, det synes jeg vil være en dårlig idé. Men du skal hjælpe og støtte
ham
> og prøve at få ham til at forstå, at selvom det er fint at han prøver at
> hjælpe sin far, så skal han ikke forsøge at være far for sin far. Det er
en
> meget almindelig fælde for alkoholikerbørn at falde i.
>
> Det er ikke hans ansvar og han skal ikke have det dårligt fordi han ikke
på
> en weekend kan få faderen til at lade flasken stå. Få ham til at forstå,
at
> den eneste der kan få far til at lade flasken stå er: Far.

Det tror jeg bare at han lige netop ikke vil forstå.

> > Er hveranden weekend ikke bare for lidt tid?
>
> Det tror jeg ikke. Børn kan sagtens lære at der er forskel på reglerne her
> og der, og børn i den alder kan man sagtens rette op på. Men selvfølgelig
> er det lidt mere besværligt, når man ikke har det som en løbende, daglig
> proces. Men stædig konsekvens over nogle måneder burde kunne mærkes.

Vil give det tid noget mere tid så

---

Søren Jensen wrote:
>> Bemærk at jeg skriver støtte. For drengen er så stor og øjensynlig så
>> selvstændig så det vil være meget svært at forsøge at *styre* ham.
>> (Ikke at
>> man ikke skal prøve i et vist omfang, men det skal gøres med
>> varsomhed.)
>
> Jeg tror (håber) at jeg med tiden vil kunne påvike/styre ham.

hmmmm..... kan du huske hvordan det var at være teenager??
at lade sig "styre" er ikke lige så højt på ens prioritetsliste ;)
det allerbedste du kan gøre er at opretholde din "vennestatus" med
knægten.....

>> Få ham til at forstå, at
>> den eneste der kan få far til at lade flasken stå er: Far.
>
> Det tror jeg bare at han lige netop ikke vil forstå.

måske ikke nu, men inden længe kommer han godt ind i teenagealderen og så
bliver hele verden uretfærdig, og så dukker der utvivlsomt nogle sandheder
op som han ikke har set før... giv tid....

--
Knus, Sabina
"Whether you like it or not, you're in the middle of a war that has
been raging for the better part of a thousand years. A blood feud
between vampires and lycans. Werewolves."

---

Søren Jensen wrote:

<snip>

> Jeg tror (håber) at jeg med tiden vil kunne påvike/styre ham.

"med tiden" og "påvirke". Hold godt fast i de to elementer.

> "Kristian Damm Jensen" <REdammMOVE@ofir.dk> wrote in message
> news:c3ummb$2d49tm$1@ID-146708.news.uni-berlin.de...
>> Søren Jensen wrote:
>>> Når han har været oppe hos sine far en weekend er det meget tydligt
>>> at mærke, hvor ødelagt han er, han prøver at passe på sin far så
>>> godt som muligt så han ikke drikker, men det er desværre umuligt.
>>> Han er så meget sur og modbydelig overfor sin mor, hvilket kan
>>> resultere i nogle store konflikter, som jeg, indtil nu, har haft
>>> held til at få løst...
>>>
>>> Spørgsmålet er bare, skal jeg prøve at modarbejde at han ser sin
>>> far?
>>
>> Nej, det synes jeg vil være en dårlig idé. Men du skal hjælpe og
>> støtte ham og prøve at få ham til at forstå, at selvom det er fint
>> at han prøver at hjælpe sin far, så skal han ikke forsøge at være
>> far for sin far. Det er en meget almindelig fælde for
>> alkoholikerbørn at falde i.
>>
>> Det er ikke hans ansvar og han skal ikke have det dårligt fordi han
>> ikke på en weekend kan få faderen til at lade flasken stå. Få ham
>> til at forstå, at den eneste der kan få far til at lade flasken stå
>> er: Far.
>
> Det tror jeg bare at han lige netop ikke vil forstå.

Sikkert ikke. Og jeg forventer heller ikke at du vil kunne få det budskab
til at trænge ind ved bare en eller et par samtaler. Jeg taler om en meget
lang og sej proces, hvor han reflekterer over hvad der sker, og du hjælpe
ham med at forstå. Vi taler om år! Muligvis endda mange år.

<snip>

--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
You couldn't hope to try for the big stuff, like world peace and happiness,
but you might just about be able to acheive some tiny deed that's make the
world, in a small way, a better place.
Like shooting somone. -- Terry Pratchett, The Fifth Elephant

---

"Kristian Damm Jensen" <REdammMOVE@ofir.dk> wrote in message
news:c3vdgv$2d0i30$1@ID-146708.news.uni-berlin.de...
> Søren Jensen wrote:
>
> <snip>
>
> > Jeg tror (håber) at jeg med tiden vil kunne påvike/styre ham.
>
> "med tiden" og "påvirke". Hold godt fast i de to elementer.

Det vil jeg så. Tak for de mange gode råd!

---

"Søren Jensen" <sj_at_home_2221@hotmail.com> wrote in message
news:4062bdfa$0$150$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
>
> Jeg er en ung mand på 27 år, har ingen børn selv, som pludselig har fået
> munden fuld
>
> Jeg har været sammen med min kæreste igennem 6 måneder (hun er 29). Jeg er
> mere eller mindre flyttet sammen med hende. En stor del af mine
> møbler/tøj/ting er hos hende og jeg sover der hver dag
>
> Hun har 4 børn, en dreng på 11, en dreng på 5, en pige på 4 og en pige på
> 1½. Drengen på 11 fik hun med en anden mand (kalder ham X) end de tre
andre.
>
> X drikker meget og har sin søn hver anden weekend, det er altid drengen
selv
> som tager bussen eller bliver kørt af min kæreste. Drengen behøver ikke se
> sin far, men vil gerne og gør det som sagt hveranden weekend. Drengen går
på
> en special skole for børn som har svært ved at høre efter de voksne. Han
er
> på ingen måde dum, tværtimod er han meget intelligent, men stadigvæk kan
han
> ikke helt opføre sig ordentligt.

> Forholdet mellem mig og drengen er godt, han ser op til mig, spørger mig
til
> råds og om hjælp til alt, vi sender SMS'er til hinanden når vi er på
> arbejde/skole, spiller xbox og har den samme sære/sorte humor som kæresten
> ikke forstår.

> Når han har været oppe hos sine far en weekend er det meget tydligt at
> mærke, hvor ødelagt han er, han prøver at passe på sin far så godt som
> muligt så han ikke drikker, men det er desværre umuligt. Han er så meget
sur
> og modbydelig overfor sin mor, hvilket kan resultere i nogle store
> konflikter, som jeg, indtil nu, har haft held til at få løst...

Jeg er selv vokset op med en alkoholisk mor, så jeg kan *godt* forstå
drengen. Det er rigtig svært for ham, og det er meget naturligt, at han vil
forsøge at hjælpe sin far. Men det kan han ikke, og det skal han heller
ikke. Det vil jo aldrig lykkes for ham. Han har brug for en voksen mand som
kan tage vare på sig selv *og* på drengen. Han har brug for din forståelse
og din accept og din støtte. Du kan f.eks. starte med at gøre det helt
åbent, at faren drikker. Da jeg var barn var det meget skamfuldt, og ingen
ville tale om det. Det ville være godt for drengen at "læsse af" sin
følelser på dig, så han kan få afløb for sine frustrationer. Det vil
muligvis være nemmere for dig at rumme det, end for din kæreste.

Jeg synes ikke du skal forbyde drengen at se sin far, men du kan støtte ham
i at få nogle gode venner og fritidsinteresser.

> Spørgsmålet er bare, skal jeg prøve at modarbejde at han ser sin far? På
> specialskolen siger de, at han burde få lov til det sålænge han har lyst,
> hvilket jo egenligt er rigtigt nok, men alligevel...?
>
> Min kæreste kan ikke døje X, og snakker så lidt som muligt med ham.
>
> Af de tre andre børn ar det kun pigen på 1½ år som min kæreste har fast.
> Hende er der ingen problemer med overhovedet
>
> Drengen og pigen på 5 og 4 bor hos faren (Y), og er hos moren hver fredag
> samt, hveranden weekend. Det er altid min kæreste som henter og bringer
dem,
> hvilket jeg mener er lidt mærkeligt, har prøvet at snakke med kæresten om
> det, men hun "sniger" sig udenom det når jeg bringer emnet på banen. Jeg
> tror hun har for meget respekt for ham og på en eller anden mærkelig måde
> ser op til ham, eller kan det være andet? Desuden virker det som om hun
> prøver at skjule at hun snakker med ham når hun henter og bringer de små.
Er
> der nogen som kan komme med en god grund?
>
>
> Mit forhold til dem er sådan rimeligt, det er svært rigtigt at lære dem at
> kende på så kort tid. Men en ting er sikkert, min kæreste og hendes
eksmand
> har glemt at opdrage dem Pigen er klynke typen der konstant klynker
> moooo-aaaar over absolut ingenting. Drengen er hyperaktiv og har meget
svært
> ved at forstå et nej. Og nej der er ikke kun mig som siger at de 2 børn er
> lidt af en mundfuld Kan man opdrage på dem hver anden weekend, uden at
> man bliver "bussenmanden". Har snakket med min kæreste om det og hun siger
> at jeg må "gøre ved dem som jeg vil", altså skælde ud smide på værelse
osv.
> Hun går det også selv nu, men jeg tror det er noget hun har glemt at gøre
> før. Kan man gøre noget? Er hveranden weekend ikke bare for lidt tid?
>
> Det skal til slut siges, at vi er meget glade for hinanden (jaja, ved godt
> det stadigvæk er meget nyt), men det virker som om vi begge har fundet
vores
> store kærlighed...
>

Held og lykke!

-Michael.

---

"Michael Jørgensen" <Joergen@SoftHome.net> wrote in message
news:c3v9p7$1cqk$1@news.cybercity.dk...
>
> Jeg er selv vokset op med en alkoholisk mor, så jeg kan *godt* forstå
> drengen. Det er rigtig svært for ham, og det er meget naturligt, at han
vil
> forsøge at hjælpe sin far. Men det kan han ikke, og det skal han heller
> ikke. Det vil jo aldrig lykkes for ham. Han har brug for en voksen mand
som
> kan tage vare på sig selv *og* på drengen. Han har brug for din forståelse
> og din accept og din støtte. Du kan f.eks. starte med at gøre det helt
> åbent, at faren drikker. Da jeg var barn var det meget skamfuldt, og ingen
> ville tale om det. Det ville være godt for drengen at "læsse af" sin
> følelser på dig, så han kan få afløb for sine frustrationer. Det vil
> muligvis være nemmere for dig at rumme det, end for din kæreste.

Tak for de mange gode råd!

> Jeg synes ikke du skal forbyde drengen at se sin far, men du kan støtte
ham
> i at få nogle gode venner og fritidsinteresser.

Det prøver jeg også på, han er startet til boksetrænning på mit hold, og
jeg/han har fået lokket den dreng som han snakker bedst med i hans klasse...

---

In an article of 24 Mar 2000 Søren Jensen wrote:

> Spørgsmålet er bare, skal jeg prøve at modarbejde at han ser sin far?

Nej, det skal du ikke. Du skal ikke stille dig mellem barnet og hans far.

Vær du der derimod for knægten, når han har behov for det, og støt ham -
og støt ham også i, at han gerne vil se sin far. Men er det "skidt" for
ham at være hos sin far, så ved han det sikkert også selv, så en del af
støtten, når han bliver lidt ældre, vil måske være at støtte ham i, at det
er ok at se faderen i mindre udstrækning end hidtil.

> Kan man opdrage på dem hver anden weekend, uden at man bliver
> "bussenmanden".

Du vil givetvis være bussemanden. Dem der skælder ud er altid bussemænd.

Men du kan sagtens opdrage på dem, selvom det kun er hveranden weekend.
Børnene vil sagtens kunne lære, at der gælder en slags regler hjemme
hos deres far og andre regler hos deres mor og dig.

--
Uffe Holst