Epidemiologi - er fremskridt sket?
Læger tror, at når de sætter tal på data, og har set "ondets rod" i
mikroskop, så er de på rette vej.
Men infektionssygdommenes udryddelse skyldtes snarere, at industrialismen
gav optimisme og mad-rigelighed, og sygdommene forsvandt næppe pga lægelig
indsats.
Den største triumf før penicilinet var kloakering mod kolera i Paris,
London og Hamburg. Ved at lede afføring udenom grundvand dvs drikkevand,
mindskedes smitte. Men der skete meget andet samtidigt og måske dem, der
døde i kolera-årene især var folk der var ved at dø alligevel. Nietzsche
påpeger hvad alle tyske avislæsere dengang vidste, nemlig at der døde ikke
flere i kolera-årene end i året før og året efter. "Døden skal have en
årsag". Epidemi-ofrene var måske "ulykkesfugle" hvis underbevidsthed greb
den sygdom, som var på mode det år.
Politiken opreklamerer en London-læge, der i 1853 opdagede SÆRLIG megen
kolera nær en brønd i Soho, hvor han kunne se uklarhed i vandet, og han
tvang kvarterets beboere til at hente vand ved fjernere, bedre brønde (han
fjernede det lange håndtag fra brønden, med myndighedernes accept) og det
havde hurtigt en gavnlig virkning.
Politiken dramatiserer - og jeg indskyder tiltrængt korrektion:
POL: "Soho var således blevet et uhumsk sted med kostalde,
dyreefterladenskaber i gaderne, store slagtehuse, fedtkogerier og primitive
forfaldne kloakker
BW: Kun kloak-forhold betød noget for kolera. Og selv hvis de var i top, var
alt spildt, hvis en smittet, hjemløs beruser ikke altid brugte latrin og kun
latrin.
POL: "Og nedenunder gulvene i de overfyldte kældre lurede noget endnu værre:
En stinkende sø af latrinkuler, lige så game som husene selv.
Mange af dem var aldrig blevet drænet eller dømt. Det var kun et spørgsmål
om tid, hvornår koleraen ville slå til for alvor."
BW: Farlig for brøndvandets SMAG var sådanne latriner - som især forekom
fjernt fra bymidten, incl i København. I Soho og indenfor voldene i
København, kom altid en natmand og hentede alle latrintønder.
Men hvis blot en enkelt fulderik skider i grøftekanten nær brønden, og der
netop er kommet en farlig , ny stamme af kolerabakterier til byen med skib
fra Calcutta, så kan denne ene friske efterladenskab blive nok til, at alle
der drikker fra brønden kan dø - især hvis de har lav modstandskraft,
hvilket især fattigfolk og gamle havde.
Lægen var en fin videnskabsmand, og hans rygte gavnes ikke af Politikens
upræcise, usaglige følelses-pornografi.
Måske han måtte overdrive og misinformere om stank for at motivere kommunen
til at tillade lukning af brønden. Men hans gavn lå ikke i at misinformere.
Usandhed var nok en nødvendigt redskab dengang, men burde ikke være
nødvendigt for at sælge Politiken idag.
Kina tillader idag AIDS-smitte i regioner, hvor befolkningsvæksten ikke står
mål med den økonomiske vækst. Storbyernes vise fædre gjorde det samme
dengang, og Grundtvig var en hård nitte, der i Rigsdagen gik usentimentalt
og stærkt imod, at staten gjorde noget for at hjælpe samfundets "kjeltringe"
og andre svage. Nok ynkede han Londons slumkvarterer og negerslaverne i
Vestindien, for det kostede ikke noget for de storbønder som var hans
stemmekvæg.
Men han gik imod, at skatter brugtes til socialhjælp, i hele sit liv. For
det blev tiden først moden til længe efter at både Grundtvig og Estrup var
døde.
I Kina er tiden så småt ved at være moden til velfærdsstat i
industri-områderne, helt som det skete i London og København omkring 1900.
Før oldtiden vidste mennesker at de store sygdomme smittede, og at der var
brug for karantæne - et ord, der betyder 40-dages-isolation,
Siden viste det sig, at kopper havde netop inkubationstid 36 dage. Man var
kloge nok dengang,
Lægevidenskabens gavn bør ikke forklejnes, men heller ikke opreklameres så
vildt, som medierne stadig gør det.
--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com