|
| Ophør af tilværelse Fra : Jesper Nielsen |
Dato : 20-03-04 22:50 |
|
Hvis en fugl dør, falder den til jorden. Er det så stadig en fugl? Den
ligger der og forrådner og ædes op af andre, hvornår ophører den med at være
fugl?
Er en kompas, der ikke virker et kompas?
Jesper
| |
Søren Christensen (21-03-2004)
| Kommentar Fra : Søren Christensen |
Dato : 21-03-04 04:37 |
|
"Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:405cbc58$0$308$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hvis en fugl dør, falder den til jorden. Er det så stadig en fugl? Den
> ligger der og forrådner og ædes op af andre, hvornår ophører den med at
være
> fugl?
>
> Er en kompas, der ikke virker et kompas?
>
Kan man bade i tør-is uden at blive våd?
Venligst
| |
Bertel Lund Hansen (21-03-2004)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 21-03-04 08:35 |
| | |
Kristian Damm Jensen (21-03-2004)
| Kommentar Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 21-03-04 21:15 |
|
Søren Christensen wrote:
> "Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:405cbc58$0$308$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> Hvis en fugl dør, falder den til jorden. Er det så stadig en fugl?
>> Den ligger der og forrådner og ædes op af andre, hvornår ophører den
>> med at være fugl?
>>
>> Er en kompas, der ikke virker et kompas?
>>
>
> Kan man bade i tør-is uden at blive våd?
Ja, men næppe uden at få forfrysninger.
--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
Do everything possible to enrich the cultures of the city, by breaking
the city, as far as possibel, into a vast mosaic of small and different
subcultures, each with its own spatial territory,, and each witht the
power to create its own distinct lifestyle. Make sure that the
subcultures are small enough, so that each person has access to the
full variaty of life styles in the subcultures near his own. --
Alexander et. al.: A Pattern Language
| |
Søren 35 - Ølstykke (21-03-2004)
| Kommentar Fra : Søren 35 - Ølstykke |
Dato : 21-03-04 10:29 |
|
"Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:405cbc58$0$308$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hvis en fugl dør, falder den til jorden. Er det så stadig en fugl? Den
> ligger der og forrådner og ædes op af andre, hvornår ophører den med at
være
> fugl?
Det er en _død_ fugl, men stadig en slags fulg.
>
> Er en kompas, der ikke virker et kompas?
Det er et _dødt_ kompas.
>
> Jesper
>
Søren
| |
Tom (21-03-2004)
| Kommentar Fra : Tom |
Dato : 21-03-04 14:08 |
|
Når en person døde, ophører det at være menneske, det bliver et lig!
"Søren 35 - Ølstykke" <leave@mealone.dk> wrote in message
news:c3jnb4$1q9u$1@news.cybercity.dk...
> "Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:405cbc58$0$308$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > Hvis en fugl dør, falder den til jorden. Er det så stadig en fugl? Den
> > ligger der og forrådner og ædes op af andre, hvornår ophører den med at
> være
> > fugl?
> Det er en _død_ fugl, men stadig en slags fulg.
>
> >
> > Er en kompas, der ikke virker et kompas?
> Det er et _dødt_ kompas.
>
> >
> > Jesper
> >
> Søren
>
>
| |
Vidal (21-03-2004)
| Kommentar Fra : Vidal |
Dato : 21-03-04 12:49 |
|
"Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.dk> skrev i en meddelelse news:405cbc58$0$308$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hvis en fugl dør, falder den til jorden. Er det så stadig en fugl? Den
> ligger der og forrådner og ædes op af andre, hvornår ophører den med at være
> fugl?
>
> Er en kompas, der ikke virker et kompas?
http://www.phantazm.dk/sprogligt/spoergejoergen/s.htm
Kan en due være uduelig?
Kan man syne en vision?
Kan man tælle et tal?
Kan man fælde et fald?
Kan man stikle et bær?
Kan man gå en gang?
Kan man regne med regn?
Kan man ægge et æg?
Kan man åle en ål?
Kan man te sig terligt?
Kan køer stå i kø?
Kan man bjærge et bjærg?
Kan man ane en ane?
Kan man tænde sin tænder?
Kan man røve et rovdyr?
| |
Martin Kristensen (21-03-2004)
| Kommentar Fra : Martin Kristensen |
Dato : 21-03-04 16:15 |
|
"Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.dk> wrote in message
news:405cbc58$0$308$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hvis en fugl dør, falder den til jorden. Er det så stadig en fugl? Den
> ligger der og forrådner og ædes op af andre, hvornår ophører den med at
være
> fugl?
>
> Er en kompas, der ikke virker et kompas?
Er spiseforstyrrelser det modsatte end madro?
Er Bagsværd det modsatte end fornem?
Er et pindsvin en kineser med dårlig bordskik?
Hvorfor er der ikke nogen mariehaner?
--
Venlig hilsen
Martin Kristensen
| |
Per Abrahamsen (22-03-2004)
| Kommentar Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 22-03-04 11:55 |
|
"Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.dk> writes:
> Hvis en fugl dør, falder den til jorden. Er det så stadig en fugl? Den
> ligger der og forrådner og ædes op af andre, hvornår ophører den med at være
> fugl?
>
> Er en kompas, der ikke virker et kompas?
Ordenes betydning er i dagligdagen defineret gennem prototyper
(idealbilleder, SÅDAN er en RIGTIG fugl). Jo mere det fænomen man
ønsker beskrive afviger fra prototypen, jo mere tvivlsom bliver brugen
af ordet.
Der er ingen klar grænse, og selv den uklare grænse afhænger af brug.
Hvis du køber et kompas, vil du forvente det virker. Men hvis du
indleverer et kompas til reparation, er det ikke længere et krav.
| |
Jeppe Stig Nielsen (22-03-2004)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 22-03-04 14:37 |
|
Per Abrahamsen wrote:
>
> Der er ingen klar grænse, og selv den uklare grænse afhænger af brug.
> Hvis du køber et kompas, vil du forvente det virker.
Eller endnu tydeligere: Hvis du opfinder en ny type kompas, så ligger
der i »kompas« at det fungerer.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Christian R. Larsen (23-03-2004)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 23-03-04 12:11 |
|
"Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:405cbc58$0$308$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hvis en fugl dør, falder den til jorden. Er det så stadig en fugl? Den
> ligger der og forrådner og ædes op af andre, hvornår ophører den med at
være
> fugl?
Lige en lille ekskurs først:
Jeg undrede mig engang over, hvorfor fuglebøger ofte indeholder tegninger
frem for fotos. Jeg spurgte derfor en ven, der havde leveret tegninger til
en bog om krybdyr, og svaret var noget i retning af følgende:
»Hvis bogen skal bruges til at identificere individer af en given art, så
skal billedet jo ikke indfange det enkelte individs særtræk men derimod de
generelle træk ved den pågældende art.«
Hvis man skulle forklare en marsboer, hvordan et menneskse ser ud, ville det
være problematisk at gøre det vha. et foto. Der er så stor forskel på folks
ydre træk, at man kunne foranledes til at tro, at en stor del af os slet
ikke var mennesker. Er et typisk menneske mand eller kvinde, sort eller
hvidt, langhåret eller korthåret, højt eller lavt...? Er man et menneske
stadig et menneske, hvis det mister et ben eller en arm?
Derfor er en god måde at afbillede mennesker eller dyr på at man vælger et
abstrakt udgangspunkt, og simpelthen gengive der træk, der er almindelige
for _næste_ alle individer.
For hvis man kun måtte beskrive mennesket ved de træk, som er ens for ALLE
individer, så vil der være en hel del af dem, vi normalt opfatter som
mennesker, som vil blive bortdefineret fra denne mængde.
Pointen i forhold til dit spørgsmål er, at selvom vi sprogligt har en idé
om, hvad en fugl er, så er det ikke nødvendigvis sådan, at vi er i stand til
at formulere en egentlig definition. Og uden en definition får man i sagens
natur svært ved at afgøre, hvor grænsen mellem fugl og ikke-fugl går.
| |
Jeppe Stig Nielsen (23-03-2004)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 23-03-04 14:58 |
|
"Christian R. Larsen" wrote:
>
> Jeg undrede mig engang over, hvorfor fuglebøger ofte indeholder tegninger
> frem for fotos. Jeg spurgte derfor en ven, der havde leveret tegninger til
> en bog om krybdyr, og svaret var noget i retning af følgende:
>
> »Hvis bogen skal bruges til at identificere individer af en given art, så
> skal billedet jo ikke indfange det enkelte individs særtræk men derimod de
> generelle træk ved den pågældende art.«
>
> Hvis man skulle forklare en marsboer, hvordan et menneskse ser ud, ville det
> være problematisk at gøre det vha. et foto. Der er så stor forskel på folks
> ydre træk, at man kunne foranledes til at tro, at en stor del af os slet
> ikke var mennesker. Er et typisk menneske mand eller kvinde, sort eller
> hvidt, langhåret eller korthåret, højt eller lavt...?
Her er én måde at lave tegningen på:
http://amesnews.arc.nasa.gov/multimedia/images/01images/Pioneer10/plaquem.jpg
http://amesnews.arc.nasa.gov/multimedia/images/01images/Pioneer10/plaque.jpg
De to afbildede menesker skulle forestille at være »etnisk neutrale«.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Uffe Holst (23-03-2004)
| Kommentar Fra : Uffe Holst |
Dato : 23-03-04 15:47 |
| | |
Jeppe Stig Nielsen (23-03-2004)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 23-03-04 16:05 |
|
Uffe Holst wrote:
>
> > Her er én måde at lave tegningen på:
> > http://amesnews.arc.nasa.gov/multimedia/images/01images/Pioneer10/plaquem.jpg
> > http://amesnews.arc.nasa.gov/multimedia/images/01images/Pioneer10/plaque.jpg
> >
> > De to afbildede menesker skulle forestille at være »etnisk neutrale«.
>
> Det er vist godt, at jeg ikke er en alien, for jeg har vist brug for at få
> forklaret tegningen.
Du kan søge en forklaring på nettet.
>
> De to cirkler øverst, hvad angiver de?
Et hydrogen-atom hvor elektronens spin overgår mellem de to mulige
tilstande relativt til kernens spin. Bølgelængden af den tilhørende
elektromagnetiske stråling anvendes som måleenhed på tegningen. Det
anførte binære tal 1 skal symbolisere dette.
>
> Den store stjernelignende ting i midten, hvad angiver den?
Retning og afstande (i binære tal i ovennævnte enheder) fra vort sol-
system til passende andre stjerner i nærheden.
>
> Symbolerne over planeterne, hvad angiver de?
Deres afstande til Solen, tror jeg.
OPGAVE: Hvor høj er kvinden i centimeter?
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Christian Vinter (23-03-2004)
| Kommentar Fra : Christian Vinter |
Dato : 23-03-04 16:44 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
>>De to cirkler øverst, hvad angiver de?
>
> Et hydrogen-atom hvor elektronens spin overgår mellem de to mulige
> tilstande relativt til kernens spin. Bølgelængden af den tilhørende
> elektromagnetiske stråling anvendes som måleenhed på tegningen. Det
> anførte binære tal 1 skal symbolisere dette.
>
Ja, og lidt mere end det: Det er den elektroniske adresse. Det er nemlig den
frekvens (svarende til 21cm bølgelængde), man regner med interstellar
kommunikation foregår på, og derfor også den man lytter efter ET på.
>
>>Den store stjernelignende ting i midten, hvad angiver den?
>
> Retning og afstande (i binære tal i ovennævnte enheder) fra vort sol-
> system til passende andre stjerner i nærheden.
Ja, og lidt mere end det: Det er den gammeldaws postadresse med datostempel på
den uadresserede konvolut. Det er nemlig neutronstjerner, og deres
pulsationsperiode er angivet. Da den ændres og da den er meget præcis, kan ET
regne ud, hvor og hvornår sonden er opsendt.
-vinter
| |
Jeppe Stig Nielsen (23-03-2004)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 23-03-04 16:14 |
|
Uffe Holst wrote:
>
> Det er vist godt, at jeg ikke er en alien, for jeg har vist brug for at få
> forklaret tegningen.
For resten mener skaberne af pladen at det eneste som en alien (måske)
ikke kan fatte på tegningen er manden og kvinden.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
|
|