Hermed første udkast af en fundats for en trådløs gruppe. Min
forestilling er at målgruppen er den samme som for dk.edb.netvaerk,
dvs. SOHO installationer. Jeg har valgt at afgrænse det på LAN/WAN
teknologier samt i antal af access-points.
Alternativet kunne være at samle al trådløs teknologi i gruppen, men
så kunne jeg være bange for at de mere "tunge" emner drukner i
mængden. Opdelingen i størrelse har fungeret fint for traditionel
netværk og jeg har en forventning om at det også vil kunne fungere for
dette emne.
Opfølgning på denne debat sker i dk.admin. Hvis du har en holdning til
forslaget bedes du tilkendegive denne ved at besvare dette indlæg.
=== OTD START ===
1. Emne:
Trådløst netværksteknologi
2. Beskrivelse:
Traadloese og wireless netvaerksteknologier
3. Fundats:
Gruppen er tænkt som forum til spørgsmål og svar inden for trådløse
netværksteknologier i lille eller begrænset målestok. Gruppen er ikke
afgrænset til 802.11 teknologier og kan således også bruges til at
diskutere bluetooth og firewire wireless eller lignende teknologier.
Debat om trådløse WAN teknolgier som f.eks. radiokæder samt opsætning
af større trådløse lokalnet henvises til dk.edb.netvaerk.stort. Et
større lokalnet defineres i denne sammenhæng som et netværk bestående
af 2-3 eller flere accesspoints.
4. Begrundelse:
Diskussion af trådløse netværksteknologier virker dominerende i
dk.edb.netvaerk. Emnet er velafgrænset og burde uden større problemer
kunne flyttes til en specialiseret gruppe.
5. Eksisterende trafik:
dk.edb.netvaerk
6. Forslag til navne:
dk.edb.netvaerk.wireless
dk.edb.netvaerk.traadloest
7. Moderering:
Nej.
8. Forslagsstiller:
Lars Kim Lund, lkl@fabel.dk
9. Debatperiode:
18-03-2004 til 08-04-2004
--
Lars Kim Lund
http://www.net-faq.dk/