|
| Hvilken gryde er sundest? Fra : bamse |
Dato : 03-03-04 17:54 |
|
Hej
Jeg har spekuleret over hvilken gryde, der er sundest?
Grunden hertil er at belægningen på de smarte "non-stick" pander/gryder
efter et stykke tid falder af lidt efter lidt - og det kan vel ikke være
særlig sundt at disse afskalninger indgår i den føde man indtager?
Så hvilken slags pande/gryde er sundest?
| |
Bertel Lund Hansen (03-03-2004)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 03-03-04 18:37 |
| | |
Martin Larsen (03-03-2004)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 03-03-04 21:42 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse news:is5c401b7802fbg6q9vp77haidmppds1v8@news.stofanet.dk...
> bamse skrev:
>
> >Jeg har spekuleret over hvilken gryde, der er sundest?
>
> Støbejern, stål eller titanium.
>
Platin, guld og zirkonium.
Eller mere seriøst, glas.
Mvh
Martin
| |
Herluf Holdt, 3140 (03-03-2004)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 03-03-04 22:02 |
|
Martin Larsen skrev:
> "Bertel Lund Hansen" skrev:
>> bamse skrev:
>>> Jeg har spekuleret over hvilken gryde, der er sundest?
>> Støbejern, stål eller titanium.
> Platin, guld og zirkonium.
> Eller mere seriøst, glas.
Jeg havde en overgang en pande og et par gryder af
et hvidt materiale som hed "arcoflam". Det skulle angiveligt
være det samme materiale man lavede "rumfærgekakler" af.
Er der nogen der ved, hvad det består af?
P.s.: Jeg gav det meste bort, da jeg synes at alting
brændte fast - og derfor var meget besværligt at rengøre.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
| |
Sven Nielsen (04-03-2004)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 04-03-04 10:52 |
|
In article <404647ba$0$1573$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>,
herlufholdtFJERN@privat.dk says...
> Jeg havde en overgang en pande og et par gryder af
> et hvidt materiale som hed "arcoflam". Det skulle angiveligt
> være det samme materiale man lavede "rumfærgekakler" af.
> Er der nogen der ved, hvad det består af?
Arcoflam er en specialfremstillet brud- og varmeresistant type glas.
Hvorfor man finder på at fremstille en pande af et materiale, der ikke er
en god varmeleder, ved jeg ikke. Måske er det mest velegnet til
gaskomfur.
Det er dog næppe det samme materiale, som anvendes til rumfærgekakler.
Disse kakler består af et keramisk materiale, som ganske vist er i
familie med glas. Det har dog også den egenskab, at det virker kølende
ved ablation, hvilket vil sige, at overfladen smuldrer ved stærk
varmepåvirkning. Dette kan opnås ved at fremstille materialet som en
slags størknet skum eller ved at tilsætte fibre af et andet materiale,
f.eks. kulstof. Jeg har ikke kunne finde helt præcise oplysninger om,
hvad rumfærgekaklerne er lavet af.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Martin Larsen (04-03-2004)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 04-03-04 11:44 |
|
"Sven Nielsen" <sven@DONT.SPAM.ME.SCIENTIST.COM> skrev i en meddelelse news:MPG.1ab11abd5f055663989684@news.cybercity.dk...
> Arcoflam er en specialfremstillet brud- og varmeresistant type glas.
> Hvorfor man finder på at fremstille en pande af et materiale, der ikke er
> en god varmeleder, ved jeg ikke.
Tja, hvorfor har man glaskeramiske komfurer - strålevarmen
når formentlig bedre frem gennem glas.
> f.eks. kulstof. Jeg har ikke kunne finde helt præcise oplysninger om,
> hvad rumfærgekaklerne er lavet af.
Det får mig til at tænke på varmeskjolde. Mon ikke det er hemmeligt
hvorledes præcist de er lavet. Russerne brugte vist kork med harpiks
og andet godt.
Mvh
Martin
| |
Allan Kusk (04-03-2004)
| Kommentar Fra : Allan Kusk |
Dato : 04-03-04 19:54 |
|
>
> Tja, hvorfor har man glaskeramiske komfurer - strålevarmen
> når formentlig bedre frem gennem glas.
Tja, hvorfor?
Måske bare fordi de ser pæne ud. Jeg synes ikke de er gode til at varme
gryder op med.
Hvis en gryde er en smule skæv, slukker varmelegemet delvist. Det siger mig
at marmelegemet først varmer glasset op og det skal så varme gryden op og
når glas er en dårlig varmeleder har jeg svært ved at se fidusen.
Mvh. Allan Kusk
| |
Sven Nielsen (05-03-2004)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 05-03-04 13:21 |
|
In article <40470705$0$29332$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>,
mlarsen@post7.tele.dk says...
> Tja, hvorfor har man glaskeramiske komfurer - strålevarmen
> når formentlig bedre frem gennem glas.
Jeg ved ikke, om strålevarmen har betydning, men det tror jeg nu ikke. Så
skal gryderne måske være malet sorte i bunden?
En smart ting ved det glaskeramiske komfur er, at det kun bliver varmt
lige over varmelegemet, og man alligevel kan have en homogen overflade.
Det skyldes netop den lave varmeledningskoefficient. Hvis overfladen var
af en varmeledende homogen metalplade, ville hele komfuret blive varmt -
ikke kun indenfor cirklerne.
> Det får mig til at tænke på varmeskjolde. Mon ikke det er hemmeligt
> hvorledes præcist de er lavet. Russerne brugte vist kork med harpiks
> og andet godt.
Ja, det har jeg også læst om, men jeg mener, at nasa bruger keramiske
kakler. Man kan tilsyneladende købe stykker af rumfærgekakler på
internettet, men om de er ægte, kan man godt tvivle lidt på.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Martin Larsen (05-03-2004)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 05-03-04 14:21 |
|
"Sven Nielsen" <sven@DONT.SPAM.ME.SCIENTIST.COM> skrev i en meddelelse news:MPG.1ab28f2fca2e1494989687@news.cybercity.dk...
In article <40470705$0$29332$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>,
mlarsen@post7.tele.dk says...
>> Tja, hvorfor har man glaskeramiske komfurer - strålevarmen
>> når formentlig bedre frem gennem glas.
> Jeg ved ikke, om strålevarmen har betydning, men det tror jeg nu ikke. Så
> skal gryderne måske være malet sorte i bunden?
Nej da, - findes der gryderetter hvor ordet tages helt bogstaveligt?
Det antages at der findes noget i gryden som skal varmes.
Mvh
Martin
| |
T. Liljeberg (04-03-2004)
| Kommentar Fra : T. Liljeberg |
Dato : 04-03-04 04:56 |
|
On Wed, 3 Mar 2004 21:41:42 +0100, "Martin Larsen"
<mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse news:is5c401b7802fbg6q9vp77haidmppds1v8@news.stofanet.dk...
>> bamse skrev:
>>
>> >Jeg har spekuleret over hvilken gryde, der er sundest?
>>
>> Støbejern, stål eller titanium.
>>
>Platin, guld og zirkonium.
>Eller mere seriøst, glas.
Hvad er der galt med aluminium, for at blive i de mere seriøse bud.
Tom
--
Faber quisque fortunae suae.
- Appius Claudius
| |
Bertel Lund Hansen (04-03-2004)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 04-03-04 06:35 |
|
T. Liljeberg skrev:
>Hvad er der galt med aluminium, for at blive i de mere seriøse bud.
Jeg lavede engang rabarbergrød i en aluminiumsgryde. Dagen efter
var den nederste del af gryden skinnende blank lige op til der
hvor grøden havde stået natten over. Derfra og opefter havde den
sin normale, grålige farve.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Bo Warming (04-03-2004)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 04-03-04 08:01 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> wrote in message
news:0sfd40536i3g549el4cqe02l4n9teb0dki@news.stofanet.dk...
> T. Liljeberg skrev:
>
> >Hvad er der galt med aluminium, for at blive i de mere seriøse bud.
>
> Jeg lavede engang rabarbergrød i en aluminiumsgryde. Dagen efter
> var den nederste del af gryden skinnende blank lige op til der
> hvor grøden havde stået natten over. Derfra og opefter havde den
> sin normale, grålige farve.
Kender du ELOXEREDE farvede aluminiums-varer.
Farven er få my tyk - findes kun i det tynde oxidlag
Mon ikke den ligegyldige, smagsløse misfarvning pga oxalsyre op ad al-gryde
er lige så tynd - og ufarlig.
Gik der hul i gryden, fordi kemikaliet fra rabarber ætsede igennem? - nej
vel.
| |
T. Liljeberg (04-03-2004)
| Kommentar Fra : T. Liljeberg |
Dato : 04-03-04 08:14 |
|
On Thu, 04 Mar 2004 06:34:32 +0100, Bertel Lund Hansen
<nospamius@lundhansen.dk> wrote:
>T. Liljeberg skrev:
>
>>Hvad er der galt med aluminium, for at blive i de mere seriøse bud.
>
>Jeg lavede engang rabarbergrød i en aluminiumsgryde. Dagen efter
>var den nederste del af gryden skinnende blank lige op til der
>hvor grøden havde stået natten over. Derfra og opefter havde den
>sin normale, grålige farve.
Jeg tænkte på, og burde have skrevet, "anodized aluminum", hvad det så
end hedder på dansk. Det skulle være mere modstandsdygtigt overfor
syre. Jeg har ihvertfald aldrig set tegn på den slags problemer.
Tom
--
Faber quisque fortunae suae.
- Appius Claudius
| |
Bo Warming (04-03-2004)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 04-03-04 08:05 |
|
"T. Liljeberg" <tl_dpFJERN@cox.net> wrote in message
news:c5ad40d4pnuuocsk74fbq9iaidumcbirct@4ax.com...
> On Wed, 3 Mar 2004 21:41:42 +0100, "Martin Larsen"
> <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>
> >"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:is5c401b7802fbg6q9vp77haidmppds1v8@news.stofanet.dk...
> >> bamse skrev:
> >>
> >> >Jeg har spekuleret over hvilken gryde, der er sundest?
> >>
> >> Støbejern, stål eller titanium.
> >>
> >Platin, guld og zirkonium.
> >Eller mere seriøst, glas.
>
> Hvad er der galt med aluminium, for at blive i de mere seriøse bud.
Hvis du har jernmangel, kan anbefales en meget rusten jerngryde - og en
masse syre i maden.
Ellers er intet mere sundt en andet, og det gælder også friske grønsager osv
osv.
Kun hvis du er i overskud mht vitaminer og mineraler er det - dvs var der i
fjerne århundreder - en sundhedsfordel ved at spinatens askorbinsyre ikke er
iltet ved opvarming og lignende. Sund mad er måske MINDRE MAD, men ikke
noget der står opført på en varedeklaration, idag.
Et æble om dagen holder lægen væk, hvis du er overtroisk og ritualet øger
din selvtillid og dermed dit immunforsvar.
| |
Morten Bjergstrøm (04-03-2004)
| Kommentar Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 04-03-04 13:15 |
|
T. Liljeberg <tl_dpFJERN@cox.net> skrev:
>>> Hvad er der galt med aluminium, for at blive i de mere seriøse
>>> bud.
>>
>> Jeg lavede engang rabarbergrød i en aluminiumsgryde. Dagen efter
>> var den nederste del af gryden skinnende blank lige op til der
>> hvor grøden havde stået natten over. Derfra og opefter havde den
>> sin normale, grålige farve.
>
> Jeg tænkte på, og burde have skrevet, "anodized aluminum", hvad
> det så end hedder på dansk.
Anodiseret aluminium.
> Det skulle være mere modstandsdygtigt
> overfor syre. Jeg har ihvertfald aldrig set tegn på den slags
> problemer.
FI er enig med dig:
http://www.fi.dk/faq/faq211/
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Søren Christensen (03-03-2004)
| Kommentar Fra : Søren Christensen |
Dato : 03-03-04 20:15 |
|
"bamse" <bamse@kyllingen.dkkkk> skrev i en meddelelse
news:g4o1c.643$xF1.14@news.get2net.dk...
> Hej
>
> Jeg har spekuleret over hvilken gryde, der er sundest?
>
> Grunden hertil er at belægningen på de smarte "non-stick" pander/gryder
> efter et stykke tid falder af lidt efter lidt - og det kan vel ikke være
> særlig sundt at disse afskalninger indgår i den føde man indtager?
>
> Så hvilken slags pande/gryde er sundest?
>
>
>
Det kom frem for noget tid siden i dagspressen at man burde skrotte de der
non-stick pander/gryder fordi de afgav giftige dampe... Hva der mere kom ud
af det ved jeg ikke... Nyhedsværdien faldt brat pludselig
Venligst
| |
Michael Vittrup (04-03-2004)
| Kommentar Fra : Michael Vittrup |
Dato : 04-03-04 08:45 |
|
| |
Carsten Svaneborg (03-03-2004)
| Kommentar Fra : Carsten Svaneborg |
Dato : 03-03-04 19:58 |
|
bamse wrote:
> Jeg har spekuleret over hvilken gryde, der er sundest?
Det kommer an på hvad du putter i den! ;*)
Jeg ville sige en med en tyk bund, fordi så brænder
maden ikke så let på. Hvilket /er/ usundt.
Hvis teflon betyder at du bruger mindre olie, så vil
denne også være sundere, forudsat at du bruger olie,
der er umættet eller ikke. (kan aldrig huske hvilken,
den med færreste dobbeltbindinger).
> Grunden hertil er at belægningen på de smarte "non-stick"
> pander/gryder efter et stykke tid falder af lidt efter lidt
Det er teflon (polytetrafloroetylene). Årsagen at det er
non-stick er at teflon er ret kemisk inaktivt. Af samme årsag
burde du kunne spise teflon, det uden noget andet resultat
end at du dør at sult, ikke af forgiftning.
Hvis du overopvarmer en teflonpanne til over 260 grader, kan
du dog få nogle dample som er giftige for fugle. (men så er
maden forlængst brændt på, og pannen ødelagt)
Så du skal ikke afspise din nyindkøbte Norwegian Blue med
dybtstegt teflonpanne, ellers er good bye Polly Parrot. ;*)
http://www.njvma.org/public/pet_tips/2_exotics.cfm
se forøvrigt:
http://www.teflon.com/Teflon/downloads/pdf/teflon_faq.pdf
http://www.teflon.com/Teflon/downloads/pdf/facts_about_teflon.pdf
--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk
| |
Jeppe Stig Nielsen (05-03-2004)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 05-03-04 18:58 |
|
Carsten Svaneborg wrote:
>
> Hvis teflon betyder at du bruger mindre olie, så vil
> denne også være sundere, forudsat at du bruger olie,
> der er umættet eller ikke. (kan aldrig huske hvilken,
> den med færreste dobbeltbindinger).
Det er den mættede. Den hedder mættet fordi der er det maksimale antal
hydrogen-atomer på hvert C-atom.
Et fedtstof med mange dobbeltbindinger har derimod færre H-atomer pr.
C-atom, og det kaldes derfor (poly)umættet (der skal tilføjes hydrogen
før den bliver mættet).
Mættede fedtsyrer anses for at være de »værste«.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
|
|