/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Hvilken kniv?
Fra : gt


Dato : 27-02-04 02:17

Hvilken kniv er den bedste med hensyn til stålkvalitet uanset pris?

GT



 
 
Rømer (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Rømer


Dato : 27-02-04 10:24

Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenbrag?

Hvordan definerer du kvalitet? Hvad skal kniven bruges til?



gt (27-02-2004)
Kommentar
Fra : gt


Dato : 27-02-04 12:41

Til madlavning , udskæring af store stege,, mv...Har kigget lit på Global
knive og Raadvaad knive og prislejet er ganske højt men er kvaliteten også
ok? Design er underordnet her..


"Rømer" <fupkonto@hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:403f0d98$0$155$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenbrag?
>
> Hvordan definerer du kvalitet? Hvad skal kniven bruges til?
>
>



//zigge (28-02-2004)
Kommentar
Fra : //zigge


Dato : 28-02-04 09:46


"gt" <virker_ikke@slut.prut> skrev i en meddelelse
news:403f2cd7$0$95058$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Til madlavning , udskæring af store stege,, mv...Har kigget lit på Global
> knive og Raadvaad knive og prislejet er ganske højt men er kvaliteten også
> ok? Design er underordnet her..

En ting er helt sikkert, hverken Global eller Raadvad laver gode
køkkenknive. Global-knivene er ligefrem farlige hvis de bliver fedtede på
skaftet er de glatte som ål. Raadvad's knive er bare ikke af særlig høj
kvalitet...
Jeg tror at alle har en personlig preferance inden for knive, hvis man
interessere sig for det altså. Min preferance er OBH Future og Zwilling
knive.

De stærkeste, mest smidige knive er smedet med darmacener metoden i
almindeligt stål, desværre ruster stål, og de kan ikke tåle maskinopvask.
Det holder rustfrie knive bedre til, selv om det heller ikke er godt for
dem, da klor'en i sæben nedbryder rustfrit stål.


Hvis du vil se en upartisk test af forskellige knive, så har Råd og
resultater bla. denne artikkel: http://www.fs.dk/pdf/rr/96/rr961021.pdf
Det er ikke altid at pris og kvalitet hænger sammen, hvilket bla. Global
beviser... men de der jo godt ud at have hængende - lidt lige som en blæret
debilos i Fakta.

Lige så vigtigt som en god kniv er det at have styr på hvordan man sliber
sine knive, med den rette behandling kan man holde selv middelmådige knive i
en arbejdsmæssig forsvarlig stand.

Mvh
//zigge



Preben Andersen (28-02-2004)
Kommentar
Fra : Preben Andersen


Dato : 28-02-04 11:08


"//zigge" <ziggeOVERFLOEDIGT@privat.dk> wrote in message
news:4040551a$0$55942$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> En ting er helt sikkert, hverken Global eller Raadvad laver gode
> køkkenknive. Global-knivene er ligefrem farlige hvis de bliver fedtede på
> skaftet er de glatte som ål.

Det var da et tåbeligt argument. Man bruger da ikke en kniv med fedtet
håndtag ligesom man heller ikke bruger en hammer eller en skruetrækker med
fedtet skaft/håndtag.
Global laver netop fremragende køkkenknive, hvilken også dit eget link
nedenfor dokumenterer.

> Hvis du vil se en upartisk test af forskellige knive, så har Råd og
> resultater bla. denne artikkel: http://www.fs.dk/pdf/rr/96/rr961021.pdf

mvh
Preben



//zigge (28-02-2004)
Kommentar
Fra : //zigge


Dato : 28-02-04 19:10


"Preben Andersen" <pranSLETDETTE@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:4040683e$0$27459$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "//zigge" <ziggeOVERFLOEDIGT@privat.dk> wrote in message
> news:4040551a$0$55942$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> > En ting er helt sikkert, hverken Global eller Raadvad laver gode
> > køkkenknive. Global-knivene er ligefrem farlige hvis de bliver fedtede

> > skaftet er de glatte som ål.
>
> Det var da et tåbeligt argument. Man bruger da ikke en kniv med fedtet
> håndtag ligesom man heller ikke bruger en hammer eller en skruetrækker med
> fedtet skaft/håndtag.
> Global laver netop fremragende køkkenknive, hvilken også dit eget link
> nedenfor dokumenterer.

Nu høre du ikke til dem der selv slagter gris kan jeg forstå... For hvis du
har prøvet det så ville jeg gerne høre hvordan du undgår at få fedtede
hænder og arme?
Jeg vil sige det sådan, som jeg også har skrevet før. Alle har deres
personlige favoritter og jeg må nok sige at min skuffe indeholder en
forvirret blanding af forskellige mærker knive. Dog har jeg kun to store
kokkeknive og en slagterkniv.
Slagterkniven er netop en OBH fordi de har det gode skridsikre greb og fordi
den kan slibes uhyggeligt skarp.
Går man efter blæreeffekten af knivene, så er global da oplagt, men hvis ens
venner er kyndige så vælger man Zwillig´s fem-stjernede knive... (eller er
det seks?) En af mine venner gav sin kone en kokkekniv i bryllupsgave den
stod vist i noget nær 6000,- (hun er kok

Mvh
//zigge



Dennisq (30-04-2004)
Kommentar
Fra : Dennisq


Dato : 30-04-04 21:20

"//zigge" skrev d. 28-02-04 19:10 dette indlæg :
>
> "Preben Andersen" <pranSLETDETTE@privat.dk> skrev i en meddelelse
> news:4040683e$0$27459$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> >
> > "//zigge" <ziggeOVERFLOEDIGT@privat.dk> wrote in message
> > news:4040551a$0$55942$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> >
> > > En ting er helt sikkert, hverken Global eller Raadvad laver gode
> > > køkkenknive. Global-knivene er ligefrem farlige hvis de bliver
fedtede
> på
> > > skaftet er de glatte som ål.
> >
> > Det var da et tåbeligt argument. Man bruger da ikke en kniv med
fedtet
> > håndtag ligesom man heller ikke bruger en hammer eller en
skruetrækker med
> > fedtet skaft/håndtag.
> > Global laver netop fremragende køkkenknive, hvilken også dit eget
link
> > nedenfor dokumenterer.
>
> Nu høre du ikke til dem der selv slagter gris kan jeg forstå... For
hvis du
> har prøvet det så ville jeg gerne høre hvordan du undgår at få fedtede
> hænder og arme?
> Jeg vil sige det sådan, som jeg også har skrevet før. Alle har deres
> personlige favoritter og jeg må nok sige at min skuffe indeholder en
> forvirret blanding af forskellige mærker knive. Dog har jeg kun to
store
> kokkeknive og en slagterkniv.
> Slagterkniven er netop en OBH fordi de har det gode skridsikre greb og
fordi
> den kan slibes uhyggeligt skarp.
> Går man efter blæreeffekten af knivene, så er global da oplagt, men
hvis ens
> venner er kyndige så vælger man Zwillig´s fem-stjernede knive...
(eller er
> det seks?) En af mine venner gav sin kone en kokkekniv i bryllupsgave
den
> stod vist i noget nær 6000,- (hun er kok
>
> Mvh
> //zigge
>
>
Global knive er ikke beregnet til slagtning, men der imod til
køkkenbrug. En kniv kan IKKE bruges til alle ting - do !

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Martin Jørgensen (28-02-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 28-02-04 19:27

Preben Andersen wrote:

> "//zigge" <ziggeOVERFLOEDIGT@privat.dk> wrote in message
> news:4040551a$0$55942$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>> En ting er helt sikkert, hverken Global eller Raadvad laver gode
>> køkkenknive. Global-knivene er ligefrem farlige hvis de bliver fedtede på
>> skaftet er de glatte som ål.
>
> Det var da et tåbeligt argument. Man bruger da ikke en kniv med fedtet
> håndtag ligesom man heller ikke bruger en hammer eller en skruetrækker med
> fedtet skaft/håndtag.
> Global laver netop fremragende køkkenknive, hvilken også dit eget link
> nedenfor dokumenterer.
>
>> Hvis du vil se en upartisk test af forskellige knive, så har Råd og
>> resultater bla. denne artikkel: http://www.fs.dk/pdf/rr/96/rr961021.pdf

Det er noget med at der SVJH findes martensitisk rustfrit stål, austenistisk
rustfrit stål og ferritisk rustfrit stål. Betegnelserne dækker over
materialets mikrostruktur som dannes ved varmebehandling og en bestemt
tidsafhængig afkøling. Martensit dannes eksempelvis ved bratkøling... Nu er
jeg utroligt doven i dag, så jeg gider ikke lige at finde mine gamle
notater, men der er sikkert en som kan korrigere nærværende indlæg:

Visse af ståltyperne er magnetiske og nogle er ikke. Hvis man i forretningen
kan afgøre om kniven er magnetisk eller ej, kan man SVJH forholdsvist
enkelt, fastslå hvilken ståltype man har med at gøre. Kan ikke lige huske
hvilken, der er den bedste men det er der sikkert andre der kan. Ellers kan
jeg overtales til at kigge i mine gamle notater. Havde nemlig en
materialelære-lærer, som tog eksemplet med køkkenknive op.

Martensit er stærkt og sprødt. Kan ikke lige huske om det er styrke eller
sejhed man gerne vil have i en køkkenkniv?

Ofte tror jeg også man legerer stålet. Er det chrom, vanadium eller lignende
som øger styrken v. partikelhærdning, eller hvordan er det nu det er?
(åbent spørgsmål).

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Per A. Hansen (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 27-02-04 10:37


"gt" <virker_ikke@slut.prut> skrev i en meddelelse
news:403e9a85$0$94992$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hvilken kniv er den bedste med hensyn til stålkvalitet uanset pris?

De specielle japanske køkkenkniver, der er fremstillet med samme
teknik som bl.a. et samuraisværd.
Ved at hamre det glødende stål tyndt og lægge det sammen
et stort antal gange, kan man forøge stålets kvalitet ganske
væsentligt p.g.a. forhold, det vil føre for vidt at komme ind på.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen








Christian (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Christian


Dato : 27-02-04 11:04

On Fri, 27 Feb 2004 10:37:19 +0100, "Per A. Hansen"
<xper.hansen@get2net.dk> wrote:

>
>"gt" <virker_ikke@slut.prut> skrev i en meddelelse
>news:403e9a85$0$94992$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Hvilken kniv er den bedste med hensyn til stålkvalitet uanset pris?
>
>De specielle japanske køkkenkniver, der er fremstillet med samme
>teknik som bl.a. et samuraisværd.
>Ved at hamre det glødende stål tyndt og lægge det sammen
>et stort antal gange, kan man forøge stålets kvalitet ganske
>væsentligt p.g.a. forhold, det vil føre for vidt at komme ind på.

Det er en and. Jeg snakkede med en smed, og den måde at lave stål på
er forlængst erstattet af bedre og nemmere metoder.

/Christian

Lars Funck (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Lars Funck


Dato : 27-02-04 11:14


"Christian" <christian@fabel.dk> skrev i en meddelelse
news:tc5u30lerg4akgkgjtnvqbv9n20h9ju5em@4ax.com...

> >De specielle japanske køkkenkniver, der er fremstillet med samme
> >teknik som bl.a. et samuraisværd.
> >Ved at hamre det glødende stål tyndt og lægge det sammen
> >et stort antal gange, kan man forøge stålets kvalitet ganske
> >væsentligt p.g.a. forhold, det vil føre for vidt at komme ind på.
>
> Det er en and. Jeg snakkede med en smed, og den måde at lave stål på
> er forlængst erstattet af bedre og nemmere metoder.

Ja, og endvidere var det en teknik der blandt andet sikrede at sværdet ikke
knækkede når man slog det hårdt mod et andet sværd eller en rustning.
Almindelig brug af køkkenknive vil næppe gøre at man har behov for en sådan
egenskab.

MVH

Lars



Per A. Hansen (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 27-02-04 17:52


"Christian" <christian@fabel.dk> skrev i en meddelelse
news:tc5u30lerg4akgkgjtnvqbv9n20h9ju5em@4ax.com...
> On Fri, 27 Feb 2004 10:37:19 +0100, "Per A. Hansen"
> <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
>
> >
> >"gt" <virker_ikke@slut.prut> skrev i en meddelelse
> >news:403e9a85$0$94992$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >> Hvilken kniv er den bedste med hensyn til stålkvalitet uanset pris?
> >
> >De specielle japanske køkkenkniver, der er fremstillet med samme
> >teknik som bl.a. et samuraisværd.
> >Ved at hamre det glødende stål tyndt og lægge det sammen
> >et stort antal gange, kan man forøge stålets kvalitet ganske
> >væsentligt p.g.a. forhold, det vil føre for vidt at komme ind på.
>
> Det er en and. Jeg snakkede med en smed, og den måde at lave stål på
> er forlængst erstattet af bedre og nemmere metoder.

Det har smeden ikke ret i - metoden lever i bedste velgående, men
metoden er meget dyr.
De mange overgange i stålet giver en utrolig sej klinge -
med den rette behandling.
Metoden benyttes rent faktisk ved fremstilling af den
japanske køkkenkniv, som jeg omtalte - men ikke
husker navnet på ( den kaldes vistnok køkkenknivens Rolls Royce)
Prisen er i nærheden af et par tusser.
De fysiske og kemiske omdannelser i jernet er beskrevet og
man har fulgt krystalliseringen under processen - såvidt jeg husker
var den en udsendelse i Discovery engang.om metoden.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Martin Jørgensen (28-02-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 28-02-04 19:35

Per A. Hansen wrote:

> "Christian" <christian@fabel.dk> skrev i en meddelelse
> news:tc5u30lerg4akgkgjtnvqbv9n20h9ju5em@4ax.com...
>> On Fri, 27 Feb 2004 10:37:19 +0100, "Per A. Hansen"
>> <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
-snip-

>> Det er en and. Jeg snakkede med en smed, og den måde at lave stål på
>> er forlængst erstattet af bedre og nemmere metoder.

Jeg syntes nu også at det lyder som en and. Eller noget fra en
TV-shop-reklame, som bare er "varm luft"?

> Det har smeden ikke ret i - metoden lever i bedste velgående, men
> metoden er meget dyr.
> De mange overgange i stålet giver en utrolig sej klinge -
> med den rette behandling.

Varmebehandling? Nej, det ville vel ødelægge eller reducere hærdningen som
fremkommer ved "at hamre det glødende stål tyndt". Må man spørge, hvad der
nu pludselig er i vejen med valsning? Jeg har lidt svært ved at forestille
mig at man skulle "hamre" på stålet og dernæst "lægge det sammen et stort
antal gange", for du har vel ikke meget kontrol med processen på denne
måde. Men valsning, derimod syntes jeg lyder mere logisk.

> Metoden benyttes rent faktisk ved fremstilling af den
> japanske køkkenkniv, som jeg omtalte - men ikke
> husker navnet på ( den kaldes vistnok køkkenknivens Rolls Royce)

"Køkkenknivens Rolls Royce" - er det noget fra en TV-shop-reklame?

> Prisen er i nærheden af et par tusser.
> De fysiske og kemiske omdannelser i jernet er beskrevet og
> man har fulgt krystalliseringen under processen - såvidt jeg husker
> var den en udsendelse i Discovery engang.om metoden.

Hvis man rekrystalliserer (eller hedder det "normaliserer"?) vha.
varmebehandling, ødelægges hærdningen SVJH pga. kornvækst. Er du enig,
eller snakker vi forbi hinanden? Hvad mener du med "krystalliseringen"? Er
det ikke en varmebehandling?

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

//zigge (29-02-2004)
Kommentar
Fra : //zigge


Dato : 29-02-04 02:03


"Martin Jørgensen" <unoder.invalid.spam-protection@anti-spam.jay.net> skrev
i en meddelelse news:4040df69$0$1600$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Hvis man rekrystalliserer (eller hedder det "normaliserer"?) vha.
> varmebehandling, ødelægges hærdningen SVJH pga. kornvækst. Er du enig,
> eller snakker vi forbi hinanden? Hvad mener du med "krystalliseringen"? Er
> det ikke en varmebehandling?

Det der er tale om er Darmacering (fra middelhavet) eller "samuraisværd"
(Japan). Ægte Darmacenerklinger har nogle ret unike materialedata og
legering. Svjv kan man kun bryde malmen eet eneste sted til de ægte klinger.
Ideen er at man starter med blødt jern og folder det over sig selv med
kulstof imellem. Gøres det rigtigt opnår man en klinge med samme struktur
som træ. Ved at have de hårde lag opnår man at have de gode egenskaber mht.
æg og slid, og ved at have de bløde lag tillader man klingen at give efter.
De danske vikingesværd var en tand mere avancerede, de var lavet med en
kerne af Darmacenerstål, skabt ved at smede nogle få lag sammen og derefter
vride det og smede en rektangulær kærne. På kanterne af kærnen blev æggen
svejset fast, hvilken var lavet af meget hårdt stål.

Jeg kan heller ikke lige huske min materialelære godt nok til at huske
brathærdningens finurligheder, men slålet bliver jo rimeligt hårdt/skørt ved
afkølingen. Jeg vil tro at man ved en Darmacener klinge kan nøjes med en
lavere anløbning da det bløde jern jo ikke hærder ret meget.??

Mvh
//zigge



Martin Jørgensen (29-02-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 29-02-04 20:26

//zigge wrote:
-snip-
> Det der er tale om er Darmacering (fra middelhavet) eller "samuraisværd"
> (Japan). Ægte Darmacenerklinger har nogle ret unike materialedata og
> legering. Svjv kan man kun bryde malmen eet eneste sted til de ægte

Ok, jeg prøvede google og en søgning efter "darmacer" men det gav intet
resultat. Har du ikke et link eller en kilde-angivelse? Jeg syntes stadig
at det der med "Samuraisværd" lyder som noget fra en TV-shop-reklame

> klinger. Ideen er at man starter med blødt jern og folder det over sig
> selv med kulstof imellem. Gøres det rigtigt opnår man en klinge med samme

Kulstoffet laver forskydninger i mikrostrukturen således at der opstår
tryk-spændinger, der hindrer dislokationer? Men jern + kulstof, det er vel
det man kalder stål? Tilsæt nogle legeringselementer og det bliver
"rustfrit" stål.

> struktur som træ. Ved at have de hårde lag opnår man at have de gode
> egenskaber mht. æg og slid, og ved at have de bløde lag tillader man
> klingen at give efter. De danske vikingesværd var en tand mere avancerede,

Det lyder lidt ligesom når man laver "sandwich"-konstruktioner i fiberplast
med noget skum-agtigt i midten, til f.eks. svævefly. Her opnås lav vægt og
høj styrke. Syntes godtnok at det er svært at forestille mig, hvordan man i
praksis laver de lag du snakker om og hvordan man "folder dem"... Kunne
godt tænke mig, hvis du havde et link og måske nogle illustrationer... Ved
traditionel varmebehandling fås en blødere kerne/kærne (hvad hedder det?)
fordi afkølingen først sker i overfladen og tilsidst i midten af emnet.

> de var lavet med en kerne af Darmacenerstål, skabt ved at smede nogle få
> lag sammen og derefter vride det og smede en rektangulær kærne. På
> kanterne af kærnen blev æggen svejset fast, hvilken var lavet af meget
> hårdt stål.
>
> Jeg kan heller ikke lige huske min materialelære godt nok til at huske
> brathærdningens finurligheder, men slålet bliver jo rimeligt hårdt/skørt
> ved afkølingen. Jeg vil tro at man ved en Darmacener klinge kan nøjes med
> en lavere anløbning da det bløde jern jo ikke hærder ret meget.??

Nej, du formulerer det vidstnok forkert, tror jeg: Formålet med anløbningen
er vel SVJH at sikre mod sprødt brud ved at man opvarmer emnet (f.eks. 200
grader C) således at der sker kornvækst. Større korn => mindre styrke,
tilgengæld opnås øget sejhed. SVJV hærder man overhovedet ikke ved
anløbningen, tværtimod nedsætter man materialets (knivens) styrke og får
tilgengæld øget sejhed.

Normalt, når man taler om hærdning opvarmes emnet nemlig ved en tilpas høj
temperatur og dernæst afkøles emnet lynhurtigt sådan at atomerne ikke har
tid til at sætte sig rigtigt på plads i atomgitteret. Alle de indre
spændinger, der opstår modvirker revnedannelse og derved fås meget høj
styrke. Dernæst anløbes og styrken nedsættes en smule - tilgengæld stiger
sejheden væsentligt (brudforlængelsen ved 1-akset træk) og man opnår at
have et materiale som /både/ har høj styrke og som samtidigt er sejt. Det
er jo altid et godt kompromis og vha. hærdning + anløbning fås et
materiale, som på alle måder er bedre end udgangspunktet.

Tilbage til dit spørgsmål: Jeg ved ikke rigtigt hvad man gør, når du taler
om en klinge som jo åbenbart både består af nogle hårde/skøre lag og af
nogle bløde/seje lag. Ved anløbningen falder styrken overalt i materialet.

Mit gæt er da, at det lag som har lavest styrke vil revne først og så har
jeg svært ved at se logikken i at der er forskellige lag...?

Men det kan selvfølgelig være noget med udmattelsesrevner på en eller anden
måde?

En kniv med hård overflade og blød kerne/kærne må være en god kniv, eller
hvad?

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Martin Larsen (29-02-2004)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 29-02-04 21:11

"Martin Jørgensen" <unoder.invalid.spam-protection@anti-spam.jay.net> skrev i en meddelelse
news:40423cd2$0$1633$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> //zigge wrote:
> -snip-
> > Det der er tale om er Darmacering (fra middelhavet) eller "samuraisværd"
> > (Japan). Ægte Darmacenerklinger har nogle ret unike materialedata og
> > legering. Svjv kan man kun bryde malmen eet eneste sted til de ægte
>
> Ok, jeg prøvede google og en søgning efter "darmacer" men det gav intet
> resultat.

Det hjælper at kunne stave lidt. Et dharma sværd kunne være interessant
at have - men prøv at se, med link til fremstillingsprocessen :
http://www.tf.uni-kiel.de/matwis/amat/def_en/kap_5/illustr/i5_1_6.html

Mvh
Martin



//zigge (01-03-2004)
Kommentar
Fra : //zigge


Dato : 01-03-04 00:24


"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:404245fe$0$94996$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Det hjælper at kunne stave lidt. Et dharma sværd kunne være interessant
> at have - men prøv at se, med link til fremstillingsprocessen :
> http://www.tf.uni-kiel.de/matwis/amat/def_en/kap_5/illustr/i5_1_6.html

Ja det hjælper jo unægteligt noget på det

Mvh
//zigge



Martin Jørgensen (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 01-03-04 10:44

Martin Larsen wrote:

> "Martin Jørgensen" <unoder.invalid.spam-protection@anti-spam.jay.net>
> skrev i en meddelelse
> news:40423cd2$0$1633$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
-snip-
>> Ok, jeg prøvede google og en søgning efter "darmacer" men det gav intet
>> resultat.
>
> Det hjælper at kunne stave lidt. Et dharma sværd kunne være interessant
> at have - men prøv at se, med link til fremstillingsprocessen :
> http://www.tf.uni-kiel.de/matwis/amat/def_en/kap_5/illustr/i5_1_6.html

Ok, det må jeg kigge lidt jeg på, så...

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

//zigge (01-03-2004)
Kommentar
Fra : //zigge


Dato : 01-03-04 00:25


"Martin Jørgensen" <unoder.invalid.spam-protection@anti-spam.jay.net> skrev
i en meddelelse news:40423cd2$0$1633$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> En kniv med hård overflade og blød kerne/kærne må være en god kniv, eller
> hvad?

Hvis det er det bedste kan man jo lave en indstats (jeg tør næsten ikke
stave det hærdning, så bestemmer man selv hvor dybt man vil hærde.

Mvh
//zigge



Martin Jørgensen (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 01-03-04 10:40

//zigge wrote:

> "Martin Jørgensen" <unoder.invalid.spam-protection@anti-spam.jay.net>
> skrev i en meddelelse
> news:40423cd2$0$1633$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
>> En kniv med hård overflade og blød kerne/kærne må være en god kniv, eller
>> hvad?
>
> Hvis det er det bedste kan man jo lave en indstats (jeg tør næsten ikke
> stave det hærdning, så bestemmer man selv hvor dybt man vil hærde.

Nå, ja. Det har jeg hørt noget om. Er det ikke noget med at man har et emne
i en ovn. Dernæst afbrænder man noget kul og så trænger kulstoffet ind i
overfladen på kniven, for derved at hærde det? Eller hvordan er det nu?

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

//zigge (01-03-2004)
Kommentar
Fra : //zigge


Dato : 01-03-04 11:34


"Martin Jørgensen" <unoder.invalid.spam-protection@anti-spam.jay.net> skrev
i en meddelelse news:40430503$0$1668
> Nå, ja. Det har jeg hørt noget om. Er det ikke noget med at man har et
emne
> i en ovn. Dernæst afbrænder man noget kul og så trænger kulstoffet ind i
> overfladen på kniven, for derved at hærde det? Eller hvordan er det nu?


aaaheee - fidusen er at man "pakker" jernet ind i kul og så varmer op,
kulstoffet difundere så ind i jernet. Det skal altså ikke brænde, så bliver
kullet til vand og CO2

Mvh
//zigge



Martin Jørgensen (02-03-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 02-03-04 18:26

//zigge wrote:

> "Martin Jørgensen" <unoder.invalid.spam-protection@anti-spam.jay.net>
> skrev i en meddelelse news:40430503$0$1668
>> Nå, ja. Det har jeg hørt noget om. Er det ikke noget med at man har et
> emne
>> i en ovn. Dernæst afbrænder man noget kul og så trænger kulstoffet ind i
>> overfladen på kniven, for derved at hærde det? Eller hvordan er det nu?
>
>
> aaaheee - fidusen er at man "pakker" jernet ind i kul og så varmer op,
> kulstoffet difundere så ind i jernet. Det skal altså ikke brænde, så
> bliver kullet til vand og CO2

Ok
Tænkte nok at det var noget i den stil der

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

//zigge (29-02-2004)
Kommentar
Fra : //zigge


Dato : 29-02-04 02:14


"Martin Jørgensen" <unoder.invalid.spam-protection@anti-spam.jay.net> skrev
i en meddelelse news:4040df69$0$1600
> > Det har smeden ikke ret i - metoden lever i bedste velgående, men
> > metoden er meget dyr.
> > De mange overgange i stålet giver en utrolig sej klinge -
> > med den rette behandling.
>
> Varmebehandling? Nej, det ville vel ødelægge eller reducere hærdningen som
> fremkommer ved "at hamre det glødende stål tyndt". Må man spørge, hvad der
> nu pludselig er i vejen med valsning?

Her blandes tingene sammen, om lagdeling se mit andet indlæg.
Ang. valsning så er det ikke samme metode som smedning. Ved valsning
fremkommer lange krystaller, der har tendens til at vokse ved opvarmning,
ved smedning sker forandringen pludseligt og en amorf struktur opnås. Jeg
kan ikke huske tallene, men der er en helt specifik hastighed hvormed det
sker.
Om det så er bedst at lave en svejsning ved valsning eller smedning - jeg
tror at det er ligegyldigt, men netop den lidt uensartede deformeringe der
sker ved smedning i hånden gør at stålet får en meget smuk og karakteristisk
overflade ved en efterfølgende polering og ætsning af overfladen.

Mvh
//zigge



Herluf Holdt, 3140 (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 27-02-04 13:49

Per A. Hansen skrev:
> De specielle japanske køkkenkniver, der er fremstillet med samme
> teknik som bl.a. et samuraisværd.
> Ved at hamre det glødende stål tyndt og lægge det sammen
> et stort antal gange, kan man forøge stålets kvalitet ganske
> væsentligt p.g.a. forhold, det vil føre for vidt at komme ind på.

I dk.forbruger var Globalknivene oppe at vende (18. febr.), fordi
der sælges efterligninger af dem. Stålet kaldes "CROMOVA 18".

[...]
De är tillverkade av YOSHIKIN i Japan, till stor del för hand i
en mycket hög kvalitet. Stålet är mycket speciellt och benämnt
CROMOVA 18. Majoriteten av Sveriges kända kockar använder
Globalknivar och försäljningsframgången har varit stor. Ett större
parti förfalskade knivar har nu importerats till Norge, där lasten
delats upp i mindre enheter för vidare spridning i Sverige och
troligtvis också i övriga Europa. [...]

(Citatet er klippet fra denne side):
http://www.globalknivar.se/pressmedia/pdf/Pressrelease-Forflaskningar.pdf
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt


Carsten Finn Rasmuss~ (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Finn Rasmuss~


Dato : 27-02-04 13:13

I news:403e9a85$0$94992$edfadb0f@dread11.news.tele.dk <gt>
<virker_ikke@slut.prut> skrev:

> Hvilken kniv er den bedste med hensyn til stålkvalitet uanset pris?
>
> GT

Meningerne er *meget* delte, men Sabetier, Mac og Zwilling er nogle af
budene.

Se evt. http://www.hwl.dk/

--
Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....



Jens Axel Søgaard (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard


Dato : 27-02-04 16:00

Carsten Finn Rasmussen wrote:
> I news:403e9a85$0$94992$edfadb0f@dread11.news.tele.dk <gt>
> <virker_ikke@slut.prut> skrev:
>
>
>>Hvilken kniv er den bedste med hensyn til stålkvalitet uanset pris?

> Meningerne er *meget* delte, men Sabetier, Mac og Zwilling er nogle af
> budene.
>
> Se evt. http://www.hwl.dk/

Eller

<http://www.m-online.dk/sw356.asp>

--
Jens Axel Søgaard

Jens Axel Søgaard (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard


Dato : 27-02-04 16:06


Eller mere seriøst:

<http://www.fi.dk/test/koekkengrej/kokkeknive.pdf/>

--
Jens Axel Søgaard

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste