Lars wrote:
>
> Da jeg så landskampen igår, undrede det mig at spillerne ikke røg ud af
> munden når de åndede. Kommentatoren sagde at det var under fryse punktet,
> hvilket vel burde gøre at man røg ud af munden.
Det er ikke hvorvidt temperaturen er over eller under frysepunktet, der
er afgørende for om man kan se vanddamp (egentlig bittesmå dråber af
flydende vand) i udåndingsluften. Selvom temperaturen er over 0 °C, kan
man opleve fænomenet hvis luftfugtigheden er høj. Og ved temperaturer
under 0 °C kan man altså komme ud for at man intet ser fordi luften er
tør.
Fænomenet skyldes at varm luft kan indeholde mere usynlig vanddamp end
kold luft. Den varme luft i lungerne indeholder meget usynlig vanddamp.
Når luften pustes ud og afkøles, vil det under passende omstændigheder
ske at noget af den usynlige vanddamp bliver til bittesmå dråber der
ses som en tåge der ligner røg. (Alm. røg indeholder også ofte vand.)
Det er det samme fænomen man ser når andre ting »damper«.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:
http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)