---

Én af mine kæpheste.

Jeg krummer nærmest tæer, når jeg hører kolleger og andre der beskæftiger
sig med læring, bruge udtrykket "vidensdeling". For kan man ikke skelne
imellem hvad der er viden og hvad der er informationer, har man samtidig
ingen reel opfattelse af hvad ordet "læring" dækker over.

Nej - der findes ikke viden på Internettet, der findes (et hav af)
informationer
Nej - et pædagogisk møde er ikke "vidensdeling", men informationsudveksling.

Viden forudsætter fortolkning af informationer. Det er en tilstand inde i
mennesket. Alt det vi ser er hører er informationer, intet andet. Nogle
(statiske) informationer, som f.eks "Augustus var den første kejser" kan
naturligvis forplante sig til viden hos modtageren, mens andre (de
midlertidlige) som f.eks dollarskursen klokken 18.26 eller den information
over højtaleren at toget er forsinket, forsvinder lige så hurtigt som den er
modtaget.

Med andre ord: "Vidensdeling" bør slettes fra det danske vokabularium, da
det er noget vås.

mvh Zeki

---

"Zeki" <zeki@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:gan3c.107814$jf4.6436964@news000.worldonline.dk...
> Én af mine kæpheste.
<SNIP>

> Med andre ord: "Vidensdeling" bør slettes fra det danske vokabularium, da
> det er noget vås.

Og dog?

På mange pædagogiske møder refereres oplevelser og konklusioner, som affødes
af konkret, personlig viden hos fortælleren. Disse "informationer" gør det
ofte meget lettere for modtagerne at kombinere den beskrevne "viden" ind i
deres "personlige" viden.

Man kan selvfølgelig hævde, at viden/erkendelse ikke kan eksistere udenfor
det enkelte menneske. - Men det er en strid om "ord" og ikke en væsentlig
strid om forståelse.

Det rigtige ord er vel hverken "viden", "information" eller "data" men
"kommunikation".

venlig hilsen Niels Aage
: Den tid vi bruger på formalia er spildt.

---

> Det rigtige ord er vel hverken "viden", "information" eller "data" men
> "kommunikation".

....som dækker over en handling og ikke en størrelse.

Forleden dag kom en kollega over for at takke for et foredrag som jeg
holdte. Hun var glad for den "vidensdeling" der var fundet sted. Men da jeg
spurgte ind til selve indholdet kunne hun ikke huske noget af det.

Da jeg for et stykke tid siden deltog på en messe, talte jeg med en forsker
som talte så abstrakt om ting jeg ikke kunne relatere til, så jeg bagefter
ikke kunne erindre to ord af samtalen.

Du vil vel ikke i ovenstående tilfælde påstå at der er fundet nogen
"videndeling" sted?

"Informationssamfund", "videnssamfund" - jeg hører ofte begge blive brugt,
som om at det er det samme. Mener du at det bør hedder
"kommunikationssamfund"?

mvh Zeki

---

"Zeki" <zeki@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:JAn3c.107825$jf4.6439262@news000.worldonline.dk...
> > Det rigtige ord er vel hverken "viden", "information" eller "data" men
> > "kommunikation".
>
> ...som dækker over en handling og ikke en størrelse.
>
>[...]


> "Informationssamfund", "videnssamfund" - jeg hører ofte begge blive brugt,
> som om at det er det samme. Mener du at det bør hedder
> "kommunikationssamfund"?

Det med præciseringen har du da helt ret i - problemet er blot at lærere
ofte er for "dovne" til at sætte sig ordentligt ind i tingene - ikke at de
ikke er flittige i deres job, men at de er for lette "ofre" for nye begreber
eller fordi de ikke er så tilbøjelige til at ændre det sprogbrug, der bruges
af forskere og andre trendsættere, fordi det kræver overvejelser og indsigt,
indlevelse og mentalt arbejde, som vi synes vi har nok af i det daglige.

Lad mig tage et par eksempler: det store dyr i åbenbaringen er f.eks.
begrebet "de mange intelligenser" - men dette er noget ærkesludder. Der er
ikke tale om "intelligenser" ,men om evner, og Gardner har endda indrømmet
at han blot benyttede ordet for at gøre opmærksom på det, han skrev, ikke
fordi der vitterlig er tale om syv intelligenser.

Hvor mange gange hører du ikke begrebet "eksamen" - eleven skal til
"eksamen", selvom det også formelt set er noget sludder - folkeskolen har
ingen eksaminer, men prøver. En eksamen er noget, der er kompetencegivende,
noget der enten består af flere små eksaminer, der hver for sig både skal
"bestås" og som giver et samlet hele af hvad eksaminanden har kunnet
præstere i en given situation. I folkeskolen har man afgangsprøver - disse
prøver er ikke nogen eksamen, fordi de hverken hver for sig eller samlet
giver nogle kompetencer - en elev, der har fået 03 i en række prøver, f.eks.
i matematik og fysik/kemi, har stadig været til afgangsprøve, og er IKKE
dumpet. Der findes ikke nogen folkeskoleeksamen, men blot nogle
afgangsprøver, der ikke har noget at gøre med om eleven "består"
10.klasseprøven (FS10) eller ej.

Det kan godt være at man på et andet uddannelsessted ser lidt på
karaktererne, men en elev, der er indstillet til gymnasiet af folkeskolens
lærere, noget som allerede skete i februar - altså før "eksamen" -vil altså
kunne komme på gymnasiet, uanset om eleven får 00, 03 eller ej i de
pågældende fag.

Det hedder altså korrekt "afgangsprøver" - og IKKE eksaminer. Alligevel
fortsætter lærere med at kalde det 10.klasseseksamen, selvom det formelt er
forkert, noget sludder og i det hele taget ikke eksisterer.
Da man heller ikke kan dumpe i en folkeskole - uanset karakterer til
afgangsprøverne, så falder hele begrebet til jorden, selvom det alligegvel
benyttes.

Du taler om vidensdeling, hvor du nok hellere burde have anført at der er
tale om deling af "kundskaber". Igen er der tale om manglende præcisering.
Kundskaber er noget, der med tiden kan blive til "viden" via internalisering
i individet. Alligevel taler vi om at vi får viden i stedet for blot at
tilegne os kundskaber.

Der tales også om at læreren lærer eleverne noget, selvom det også strengt
taget er noget sludder - en lærer "lærer" ikke nogen noget - det kan hun
ikke - hun kan undervise (vise undere for børn), men det er dem selv, der
evt. lærer sig noget - vi kalder det i dag for "læring".

Endelig taler vi om "lektier" - eleverne får "lektier for", selvom det ord
strengt taget handler om noget, man "terper" for at kunne fremdrage det
akkurat som det er blevet formidlet eller som det findes i en lærebog.

Nogle taler om "muhamedanere" selvom de godt ved, at der ikke er tale om
tilhængere af Muhamed på samme måde som man kunne være tilhængere af Jesus.

Der tales ofte om fremmedsprogede, når der tales om børn af
indvandrerforældre, selvom vi i dag taler om to-sprogede, som er forbeholdt
elever, der taler andet end dansk hjemme.

"Han var tilstede i kirken", ser man ofte, selvom der er tale om en grov
stavefejl -det hedder i dette tilfælde "til stede " altså i to ord -
"tilstede" betyder at tillade eller at give fra sig eller lignende.

Eller hvad med at skrive: fugle rede i stedet for "fuglerede" - når man ser
det på engelsk som "a birds' nest"

Sådan er der altså så mange ord, vi henter fra gemmerne blandt det
skolemæssige arvegods, fra samfundslivet og fra vanerne. Vi bør naturligvis
vogte på sproget, men det er et temmelig stort projekt, hvis vi ustandselig
skal forsøge at "ernære" os som "sprogrensere" eller purister, som det også
kaldes.

Så du har ret: vidensdeling er noget sludder - akkurat som at eleverne
tilegner sig viden er det, når man mener kundskaber.

Eksaminer er ikke noget, der findes i folkeskolen og begrebet "at dumpe" er
afskaffet.
Lektier trives i bedste velgående, selvom der i virkeligheden er tale om
"hjemmearbejde" - og at de to ting ikke nødvendigvis er synonymer.

Men bare klø på - jeg ønsker dig held og lykke med din purisme udi sprogets
finurligheder - blot tror jeg at du slås mod vejrmøller -også selvom jeg
personlig tit falder for fristelsen at udtrykke min irritation over sprogets
forfladigelse..

Er der forresten nogen, der forstår og kan forklare ordet: italesættelse?

--
ahw

---

Gode eksempler...

Men lad mig lige præcisere:

Du bruger selv ordet "eksamen" eller prøve som det med rette hedder.

Til en prøve er det ikke en test i elevens viden, men i hans
informationsniveau. For som vi alle ved kan ting terpes og huskes udenad så
det kan genfortælles. Men dette er ikke ensbetydende med at der er blevet
erhvervet nogen form for viden.

Jeg plejer at bruge eksemplet med en hjemmeside. Hvis en klasse har haft et
projekt om anden verdenskrig hvor produktkravet er at de skal lave en
hjemmeside, så bliver deres viden formidlet videre i form af informationer.
Informationer som de i løbet af projektugerne har fået sat ind i nogle
kognitive sammenhænge som (forhåbentligt)skaber forståelse - og viden - om
emnet.

Men når en elev i den ande ende af landet logger sig på klassens
hjemmeside - en elev som intet ved om krigen - og læser de informationer som
er blevet lagt ud, så erhverver denne elev ikke nødvendigvis nogen viden om
emnet.

mvh Zeki

---

"Zeki" <zeki@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:lNo3c.107851$jf4.6443678@news000.worldonline.dk...
> Gode eksempler...
>
> Men lad mig lige præcisere:
>
> Du bruger selv ordet "eksamen" eller prøve som det med rette hedder.
>
> Til en prøve er det ikke en test i elevens viden, men i hans
> informationsniveau. For som vi alle ved kan ting terpes og huskes udenad
så
> det kan genfortælles. Men dette er ikke ensbetydende med at der er blevet
> erhvervet nogen form for viden.
>
"Prøve" kan også være andet end informationsopgylp.
Man kan godt "prøve" et menneskes evne til problemløsning ud fra givne
forudsætninger. Informationerne kan godt leveres sammen med opgaven.
"Prøven" kan nemt formes, så personen kan demonstrere sine kombinationsevner
og kreativitet.

De fleste af folkeskolens prøver er i dag i høj grad problemløsning i stedet
for opgylp.

Vellykket kommunikation kræver, at der er samarbejde og fælles stræben efter
større forståelse af "emnet". Gennem denne dialektiske proces kan viden
opstå.
God kommunikation kræver medleven og samarbejde af alle parter i processen.
Der kan aldrig opstå viden gennem ensidig proces.

hilsen Niels Aage

---

"Zeki" <zeki@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:lNo3c.107851$jf4.6443678@news000.worldonline.dk...
> Gode eksempler...
>
> Men lad mig lige præcisere:
>
> Du bruger selv ordet "eksamen" eller prøve som det med rette hedder.
>
> Til en prøve er det ikke en test i elevens viden, men i hans
> informationsniveau. For som vi alle ved kan ting terpes og huskes udenad
så
> det kan genfortælles. Men dette er ikke ensbetydende med at der er blevet
> erhvervet nogen form for viden.

Netop - men det er en prøve på både elevernes kundskaber og viden -
kundskaber i forhold til om de har lært den teknik, der skal til for at gå
til prøve, til at f.eks. at have styr på faglige begreber, og viden i
forhold til det at kunne anvende de kundskaber til at perspektivere i
forhold til disse kundskaber.
>
> Jeg plejer at bruge eksemplet med en hjemmeside. Hvis en klasse har haft
et
> projekt om anden verdenskrig hvor produktkravet er at de skal lave en
> hjemmeside, så bliver deres viden formidlet videre i form af
informationer.
> Informationer som de i løbet af projektugerne har fået sat ind i nogle
> kognitive sammenhænge som (forhåbentligt)skaber forståelse - og viden - om
> emnet.
>
> Men når en elev i den ande ende af landet logger sig på klassens
> hjemmeside - en elev som intet ved om krigen - og læser de informationer
som
> er blevet lagt ud, så erhverver denne elev ikke nødvendigvis nogen viden
om
> emnet.

Det er helt korrekt, men som du netop påpeger, så er der sat nogle
hjernemæssige processer i gang, og det er disse, der på den måde ender med
viden.

--
ahw

---

Når jeg giver dig informationer om den viden jeg har, så studser
du vel ikke over mit tilbud, eller hur?

Altså er det rigtigt, at du og jeg har viden (f.eks. forskning
eller erfaring) som vi hver især kan informere andre om. Vi deler
altså viden ud med information som værktøj.

Men det er langt fra sikkert, at modtageren opfatter informationen
som et plus. Måske vidste han det i forvejen - eller måske kan han
ikke forstå det hvad vi forsøger at informere om.

Men vi har da i alt fald gjort et forsøg. -:)


Zeki <zeki@nospam.dk> skrev:
>Én af mine kæpheste.
>
>Jeg krummer nærmest tæer, når jeg
>hører kolleger og andre der beskæftiger
>sig med læring, bruge udtrykket
>"vidensdeling". For kan man ikke skelne
>imellem hvad der er viden og hvad der
>er informationer, har man samtidig
>ingen reel opfattelse af hvad ordet
>"læring" dækker over.
>
>Nej - der findes ikke viden på
>Internettet, der findes (et hav af)
>informationer
>Nej - et pædagogisk møde er ikke
>"vidensdeling", men
>informationsudveksling.
>
>Viden forudsætter fortolkning af
>informationer. Det er en tilstand inde i
>mennesket. Alt det vi ser er hører er
>informationer, intet andet. Nogle
>(statiske) informationer, som f.eks
>"Augustus var den første kejser" kan
>naturligvis forplante sig til viden
>hos modtageren, mens andre (de
>midlertidlige) som f.eks
>dollarskursen klokken 18.26 eller den information
>over højtaleren at toget er
>forsinket, forsvinder lige så hurtigt som den er
>modtaget.
>
>Med andre ord: "Vidensdeling" bør
>slettes fra det danske vokabularium, da
>det er noget vås.
>
>mvh Zeki

---

> Når jeg giver dig informationer om den viden jeg har, så studser
> du vel ikke over mit tilbud, eller hur?

Det kommer an på om jeg er i stand til at fortolke/afkode disse
informationer.

> Altså er det rigtigt, at du og jeg har viden (f.eks. forskning
> eller erfaring) som vi hver især kan informere andre om. Vi deler
> altså viden ud med information som værktøj.

Ikke nødvendigvis. Vi udveklser informationer, men deler ikke nødvendigvis
vores viden med hinanden.
Hvis jeg gav dig nogle informationer om bitstream i forbindelse med codecs
ville dette ikke pr automatik blive en del af din viden, med mindre du er i
stand til at fortolke det og sætte det ind i en kognitiv sammenhæng.

På samme måde hvis du gav mig informationer om kvantefysik.

Eller hvad hvis jeg gav dig en hel masse informationer om Dunn & Dunn's
læringsteorier - umiddelbart ret let at forstå, men også let at glemme. Hvis
du ikke en måned senere kan huske noget om det, har der så overhovedet været
tale om en "vidensdeling"? Eller har der blot været tale om informationer
som du ubevidst hen af vejen har smidt fra dig?

mvh Zeki