Her i foråret har der været usædvanligt mange mejser ved vores
foderbræt. Musvitterne betragter det som deres og vil gerne jage de
andre væk.
Blåmejserne kommer næst i hierakiet, medens halemejserne rangerer lavest
og må finde sig i ikke at blive tolereret af blåmejserne. I tidligere år
er halemejserne kommet lejlighedsvis i flokke på 10-12 eller flere, men
i år kommer der jævnligt en 2-3 stykker flere gange om dagen.
Topmejser, sumpmejser og sortmejser samt grønirisk kommer ind imellem.
Alle nyder godt af, at der er en stor hortensia busk lige ved siden af.
Mejserne flyver op til brættet, forsyner sig med frø, som de bringer med
til et passende beskyttet sted i hortensiaen, hvor de kan bearbejde
sagerne.Som opryddere under foderbrættet har vi rødhals, jernspurv,
bogfinker og solsorter.
Som føde bruger vi dels indkøbt vildtfugleblanding, som vor mor har rørt
sammen med smeltet fedt, og dels solsikkefrø. Vi har tidligere forsøgt
os med solsikkekærner, men det hidkaldte sværme af grønirisk, som kunne
æde kærnerne ligeså hurtigt, som vi kunne servere!
Det er nu hyggeligt med sådan et foderbræt!
Benny
|