| Well, snakker vi luxus, skal du regne med 100-250 for en musemåtte.
 Nedenstående har jeg en liste over musemåtter og et par korte tanker om
 hver:
 
 Func Surface
 Fladt, og lækker, to overflader, musen flyver. Dog har den tendens til at
 blive skæv hvis den fx ligger i sollys og gummirammen som måtten ligger i,
 for ikke at skride på skrivebordet kan godt være lidt irriterende hvis man
 kommer tæt på kanten med musen.
 
 Icemat (Sort er at foretrækker til optiske, da ikke alle virker på den matte
 version)
 Lækker overflade, flot design og finish, mus glider let, dog kan det være
 nødvendigt med teflon-tape for at få maximal ydelse. Ret tyk (6 mm ca) og
 kan være kold, samt den er lidt skrøbelig da det jo er glas.
 
 SteelPad (4S)
 Lavet af stål, og flad og lækker finish. Dog "støjer" den en del når man
 bruger musen og musen løber heller ikke helt lige så frit som på de fleste
 andre. Bliver også ridses/slidt med tiden så den ikke bliver ved med at være
 lige køn. Er også tit kold at komme til.
 
 SteelPad (4D)
 Lavet af plast, meget flad og med to overflader som func, dog til ca 100,-
 mindre. Musen flyver også ganske let på pladen, og gummimåtten som holder
 pladen fast er ikke større end måtten, så man kommer ikke i problemer med
 den. Dog er måtten lavet af plast, og virker en anelse billig i forhold til
 fx Icemat.
 
 RatPad
 Musen flyver relativt let over pladen, og materialet er tyk, hård plast (5-7
 mm). Overflade er ret ru, hvilket ikke alle bryder sig om at hvile hånden
 på.
 
 Everglide
 Tyndere end RatPad, ellers meget det samme.
 
 Jeg har prøvet alle ovenstående og mit endelige valg er SteelPad 4D, da den,
 til trods for sit lidt billige udseende er den tyndeste og den jeg har det
 mest komfortabelt med. Musen kører rigtigt godt, omtrendt som få en icemat
 eller en func, men man slipper for gummikanten som man af og til ryger ud
 på, i hvert fald med mit brug (Counter-Strike på højt niveau).
 
 Jonny.
 
 
 
 
 |