Lars Kim Lund wrote:
> Arne Keller <arne@kellernet.org> wrote:
>
>>>Hvad er max-længden på et fiberkabel?
>>
>>Der findes kun 2 typer som kan anbefales idag:
>>OM3 multimode fiber som har en max længde på 300 meter ifølge standarderne.
>>OS2 singlemode fiber, LWP (Low Water Peak) som afhængig af interfaces
>>kan række 2/5/10/40/70 Km jo længere jo dyrere.
>
> OS2? Når jeg søger på det får jeg mest hits på OS/2
> (operativsystemet).
Ja det var dengang man kunne få et grafisk OS med multitasking og uden
blå skærm
> Kalder man det LWP eller OS2 fiber? Er der
> forskellige tykkelser?
Ifølge gældende standarder findes der en OS1 som er standard SingleMode
fiber som vi har kendt i mange år, denne fiber er specificeret anvendt
op til 2000 meter.
I den standard vi arbejder på nu for kabling i Industrien er man blevet
enige om at udvide området og gå op til 10 Km, en vurdering af pris og
tekniske muligheder har gjort at man nu har specificeret en OS2 som er i
overensstemmelse med ITU G652c, som er SingleMode fiber uden dæmpning
omkring 1400nm hvor man billigst kan lave CWDM til LAN og Campus
installationer. Flere større spillere i kabling markedet som selv har
kontrol over glasproduktionen er i gang med at udfase OS1 til fordel for
OS2.
Da denne beskrivelse bare findes i vore interne dokumenter er det ikke
så underligt at du ikke fandt noget
Hvad hovedet er fuldt af render
munden over med, jeg sidder netop og læser op til det næste møde som er
i Feb/Mar.
> Jeg checkede lige Avaya og de har f.eks. en
> multi-mode produktserie med 62.5 micron - jeg troede man kun brugte 50
> nu om dage?
>
62,5 Micron var den eneste MultiMode fibertype i standarderne tidligere,
derfor er alle seriøse producenter tvunget til at levere denne fibertype
i en lang årrække fremover for fortsat at kunne udvidde på
eksisterende installationer.
OM3 fiber er altid 50 micron og det er dagens MultiMode fiber
> Hvad er der af forskelle mellem de forskellige producenter? Eller er
> det generelt tilfredsstillende blot at kræve OM3/LWP og ikke
> specifikke produktserier?
>
Lad os starte med OM3, her foreskriver kabling standarderne at
producenten skal teste fibren med DMD (Diferential Mode Delay)
testudstyr for at måle de forskellige optiske veje gennem fibren og
forskellen mellem dem, hvis fibren klarer denne test og de øvrige
fibertests overholder den kravene og vil som alt andet standardiseret
kunne forventes at fungere i de fleste tilfælde. DMD testudstyr er lab
udrustning og test kan ikke udføres på installationer. Kun få
producenter på markedet har mig bekendt DMD testudstyr, jeg har set test
på en del af det fiber som sælges som OM3 (også på det Danske marked)
som ikke kan klare en DMD test. Derfor må min anbefaling være at man
skal købe fra en producent man tror findes i fremtiden og sørge for at
få garantier for applikationernes funktion over fibren.
Singlemode fiber specificeres blandt andet af ITU og LWP fiber er
standardiseret og har været anvendt i serviceprovider netværk i en del år.
> Er OM3/LWP standarder? Hvor finder jeg beskrivelser af dem?
>
OM3 er beskrevet i kabling standarderne ISO/IEC 11801 2.ed eller DS/EN
50173-1.
OS2 bliver beskrevet i Industri kabling standarden og er derudover
beskrevet i ITU standarden.
>>>Hvor finder jeg mere information om, hvordan man samler en fibertilsutning?
>>
>>Google: fiber LC connector
>
>
> Er det din anbefaling at terminere al ny fiber i LC?
>
Ja helt klart, efter min mening er slaget om Small Form Factor
konnektoren overstået og LC har vundet, konnektoren har væsentlig bedre
optiske egenskaber end SC konnektoren, f.eks typisk 0,1dB dæmpning mod
øvriges 0,3-0,7dB.
--
Arne Keller
Jeg utaler mig på Usenet bare om min egen personlige mening.
www.kabling.dk |
www.net-faq.dk