/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
vil ikke gå
Fra : Bolette Nielsen


Dato : 19-04-01 21:03

Godaften

hvorfor vil vores hvalp ikke gå tur?

Vi har en hvalp, som er snart 10 uger, hver gang vi skal på gaden, ( og det
er tit ) strejker han, han sætter sig simpelhen på sin ende, og nægter, hvad
skal vi gøre, og hvor lang tid går der ca før han vil ud og gå ture?

Det skal lige siges, at hvis vi endelig er kommet et godt stykke væk fra
hjemmeadressen, og er på vej hjem, stryger han af sted, det kan bare ikke gå
hurtig nok med at komme hjem.

med venlig hilsen

Bolette N



 
 
x Vuf x (19-04-2001)
Kommentar
Fra : x Vuf x


Dato : 19-04-01 21:52

Thu, 19 Apr 2001 22:03:25 +0200, Bolette Nielsen wrote:

>hvorfor vil vores hvalp ikke gå tur?
>Vi har en hvalp, som er snart 10 uger, hver gang vi skal på gaden, ( og det
>er tit ) strejker han, han sætter sig simpelhen på sin ende, og nægter, hvad
>skal vi gøre, og hvor lang tid går der ca før han vil ud og gå ture?
>Det skal lige siges, at hvis vi endelig er kommet et godt stykke væk fra
>hjemmeadressen, og er på vej hjem, stryger han af sted, det kan bare ikke gå
>hurtig nok med at komme hjem.

Han er utryg og bange!
Start med at "gå tur" i haven. Altså med snor på. Gå så videre til 5-10 skridt
fra hoveddøren. Udvid ganske langsomt radius.
Tålmodighed...tålmodighed...tålmodighed og MEGET af det!
Måske også lokkemidler som godbider.




--
Mvh Sonja sonpet@***mixeren.com fjern de tre *
http://www.sonpet.mixeren.com
-
Uden humor er livet som en bil uden affjedring;
enhver ujævnhed føles smertelig.
HP updated 03.03.2001
-

Pia Neldeberg Rasmus~ (21-04-2001)
Kommentar
Fra : Pia Neldeberg Rasmus~


Dato : 21-04-01 09:08


"Bolette Nielsen skrev i en meddelelse - hvorfor vil vores hvalp ikke gå
tur?"

Hej Bolette,

Prøv at bære din hvalp et godt stykke væk fra jeres hus så han ikke lige
kender vejen hjem

Sæt ham derefter ned og forsøg at få ham med dig ved at vende ryggen til ham
mens du kalder (sæt dig evt.på hug også med ryggen til) og beløn ham med ros
evt. en godbid hvis han kommer.
En flexline 3- 5 m er også god at bruge så du kan fjerne dig længere væk fra
ham stadig med ryggen til, hunden er jo et flokdyr og vil helst ikke
efterlades alene på et fremmed sted.
Virker det stadig ikke må du helt fjerne linen på ham, og gå endnu længere
væk fra ham, (han skal kunne se dig).
En løsning kan også være hvis i har bekendte med hund den kan følges med de
første gange.

Tving ham aldrig ved at trække i linen - lykkes det ikke første gang så prøv
igen og igen de følgende dage på samme måde.

Held og lykke med din nye hvalp

Bedste hilsner
Pia



Nina El Falaki (21-04-2001)
Kommentar
Fra : Nina El Falaki


Dato : 21-04-01 12:19

Hej Bolette


"Bolette Nielsen" <bobo@kimj.dk> skrev i en meddelelse
news:9bng14$uqk$1@news.cybercity.dk...
> Godaften
>
> hvorfor vil vores hvalp ikke gå tur?
>
> Vi har en hvalp, som er snart 10 uger, hver gang vi skal på gaden, ( og
det
> er tit ) strejker han, han sætter sig simpelhen på sin ende, og nægter,
hvad
> skal vi gøre, og hvor lang tid går der ca før han vil ud og gå ture?

Dette er helt normalt, du skal lade ham sidde og studere tingene lige så
længe han vil. Når han så rejser sig, lokker du ham lidt længere væk, og
sådan fortsætter du. Jeg har haft en hund, som det i begyndelsen tog mig 2
timer at gå fra min egen opgang til den næste. Tænk på alle de nye indtryk
sådan en lille hvalp får og skal vænne sig til. Giv ham tid, lad være med at
røre ved ham, men snak opmuntrende med ham.
>
> Det skal lige siges, at hvis vi endelig er kommet et godt stykke væk fra
> hjemmeadressen, og er på vej hjem, stryger han af sted, det kan bare ikke

> hurtig nok med at komme hjem.

Alle de nye indtryk kan virke skræmmende på en lille hund, så det er klart,
at han vil hjem i den trygge base.
--
Nina El Falaki
Feca somali- & bengalcats
E-mail: feca@edb.dk
http://feca.homepage.dk



Tina Sylvester Gusta~ (21-04-2001)
Kommentar
Fra : Tina Sylvester Gusta~


Dato : 21-04-01 14:32

Hej
En lille hvalp på 10 uger har jo kun lige vænnet sig til, hvor den bor nu,
så at den ikke vil forlade det trygge og sikre siger næsten sig selv.

Du giver faktisk svaret selv med hvad du skal gøre for at komme ud at gå.
Løft den ned til enden af gaden og gå så hjemad. Når den har fundet ud af,
at den kommer hjem igen, bliver det meget mere interessant at komme ud. Bare
vent. I øvrigt tror jeg, jeg ville nøjes med at rundt i haven og træne
lineføring indtil den bliver nysgerrig nok til at ville med udenfor haven.
Der er jo ingen grund til at distrahere hvalpen mere end højst nødvendigt.

Med venlig hilsen Tina



Carina Graversen (21-04-2001)
Kommentar
Fra : Carina Graversen


Dato : 21-04-01 14:46

Hej Bolette.

Sådan har de fleste hvalpe det ...

- og tro mig, der varer ikke mange måneder inden det næste spørgsmål dukker
op: hvordan får man vapsen til at holde op med at trække fremad i linen
*GGGG*

Men du skal måske lige tænke på, at en 10 ugers hvalp ikke har brug for den
helt vilde motion, så den der med at være "kommet et godt stykke væk fra
hjemmeadressen" burde måske lige overvejes en ekstra gang - brug hellere
tiden på at socialisere vapsen, og lær den allerede nu at følge jer meget
tæt på hjemmet samtidig med at I laver et godt fundament for
indkaldstræningen .

- og brug så Ninas forklaring når I er tæt på hjemmet - evt. starte med at
lade hvalpen løbe med halsbånd og snor indendørs, så den bliver fortrolig
med at der ikke sker noget ved at have sådan noget på ...

Hilsen
Carina

- - -
Carina Graversen (Ina)
E-mail: ina@hund.dk
Min hund: http://hunde.homepage.dk/Daneskjolds_Pippi.htm
Træningsweekend: http://hunde-viden.homepage.dk
Redningshunde: http://www.redningshund.dk
ICQ # 50 67 93 53






Pia Neldeberg Rasmus~ (21-04-2001)
Kommentar
Fra : Pia Neldeberg Rasmus~


Dato : 21-04-01 17:34

Carina skrev :"så den der med at være "kommet et godt stykke væk fra
hjemmeadressen" burde måske lige overvejes en ekstra gang - brug hellere
tiden på at socialisere vapsen"


Hej Carina,

Jeg besvarede tidligere indlægget efter bedste evne og udfra egne
erfaringer - men kan godt se at "den der med at komme et stykke væk fra
hjemmeadressen" måske af nogen kan fortolkes vidt, for du har ret når du
siger at en hvalp ikke må overmotioneres, og det bør ikke overvejes af flere
gange, idet man ved overdreven motion i værste fald risikerer at ødelægge
hvalpens stadig bløde knoglebygning.

Kun på et væsenligt punkt vil jeg trods alt anfægte dit synspunkt, idet
socialisering af hvalpe i høj grad netop foregår uden for hjemmet, selve
ordet socialsering betyder at begå sig i det omgivende samfund, og netop i
prægningsperioden er denne træning endda særdeles vigtig for hvalpens
fremtidige psyke.
- Så ud med hvalpen - Lær den at begå sig - og få en glad og veltilpasset
hund.

Bedste hilsner
Pia
* Showpower Bulldogs *

URL: http://home14.inet.tele.dk/power

E-mail nelde@post4.tele.dk





Carina Graversen (23-04-2001)
Kommentar
Fra : Carina Graversen


Dato : 23-04-01 23:12

Hej Pia.

Det var slet ikke dit indlæg jeg kommenterede, men derimod Bolettes. Hun
skrev:

---[klip]---
Det skal lige siges, at hvis vi endelig er kommet et godt stykke væk fra
hjemmeadressen, og er på vej hjem, stryger han af sted, det kan bare ikke gå
hurtig nok med at komme hjem.
---[klip]---

Og i dette afsnit er der et par ting, som jeg kan se være problematiske:

1) Hunden lærer at det at trække i snoren medfører succes (den kommer hjem)

2) Hunden er utryg. Hunde indlærer i meget høj grad stemninger, så derfor
vil denne hvalp når den møder fremmede mennesker/hunde forbinde dette med en
følelse af utryghed og at den egentlig helst er fri for denne kontakt !


Du skrev:
---[klip]---
Kun på et væsenligt punkt vil jeg trods alt anfægte dit synspunkt, idet
socialisering af hvalpe i høj grad netop foregår
uden for hjemmet, selve ordet socialsering betyder at begå sig i det
omgivende samfund, og netop i prægningsperioden
er denne træning endda særdeles vigtig for hvalpens fremtidige psyke.
---[klip]---

Nu skrev jeg jo ikke, at hvalpen skulle holdes på egen grund, men at
socialiseringen ligeså godt kunne foregå tæt på hjemmet som langt væk derfra
!!!

En af de ting jeg selv bruger, er at gå en tur hen til den nærmeste
gangsti/indkøbscenter eller lignende, og så tage en god bog med (nu snakker
vi om en solskinsdag *GGG*). Og så sidder jeg ellers der og læser, samtidig
med at den helt lille hvalp bare får fri mens den er i snor - og evt. får en
tyggepind. På denne måde lærer hvalpen alle de nye lyde i denne verden -
nogle mennesker kommer hen og snakker, mens andre blot går forbi. Sådan kan
jeg finde på at sidde 2 - 3 timer, indtil hvalpen er totalt afslappet og
rolig. Fordelen ved denne træning er, at man senere får en hund der også kan
slappe af selvom der er fremmede mennesker tæt på den.

Senere hen tager vi så en tur med bussen, indtil byen og oplever mange af de
andre ting vovsen senere vil have behov for at omgåes.

Hilsen
Carina

- - -
Carina Graversen (Ina)
E-mail: ina@hund.dk
Min hund: http://hunde.homepage.dk/Daneskjolds_Pippi.htm
Billeder af min hund: http://malinois.homepage.dk
Træningsweekend: http://hunde-viden.homepage.dk
ICQ # 50 67 93 53




Bolette Nielsen (24-04-2001)
Kommentar
Fra : Bolette Nielsen


Dato : 24-04-01 09:20


>
> 2) Hunden er utryg. Hunde indlærer i meget høj grad stemninger, så derfor
> vil denne hvalp når den møder fremmede mennesker/hunde forbinde dette med
en
> følelse af utryghed og at den egentlig helst er fri for denne kontakt !

Hej NG

jeg vil lige fortælle, at det med at møde fremmede mennesker/hunde, ikke er
noget problem her, tværtimod, jo flere der vil hilse, jo bedre. Og heldigvis
for det.
Selvom han ikke er den der er mest vild for at komme på gaden, er det
allerede blevet meget bedre, så mon ikke det er et tegn på at det kommer
langsomt?

tak for alle de gode råd

med venlig hilsen

Bolette







Bettina (23-04-2001)
Kommentar
Fra : Bettina


Dato : 23-04-01 14:33

hav masser af tålmodighed.
Min "lille" 30 kgs engel på godt 7 måneder havde jeg også meget meget svært
ved at jage ud over havens grænser de første par uger, men lige pludselig
turde/ville den lille dame godt.
En lille hvalp i den alder er meget nervøs for at "træde nogen af de store
over tæerne". Derfor skal du heller ikke forsøge at overbevise ham om, at
det er smartest at tisse på 3. gade hjemmefra....det skal han nok selv finde
ud af, når selvtilliden og alderen er nået dertil.

Så masser af tålmodighed er vist den eneste mulighed. Verden er meget stor
og farlig når man kun er 10 uger og lige er kommet væk fra sin mor.

Held og lykke med ham.

Bettina

"Bolette Nielsen" <bobo@kimj.dk> wrote in message
news:9bng14$uqk$1@news.cybercity.dk...
>
> hvorfor vil vores hvalp ikke gå tur?




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177505
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408554
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste