---

Hej alle

Jeg har en Granada 34 fra 1988, hvor der trænger vand ind ved et par af
vinduerne i ruftaget.

Utæthederne ligger, så vidt jeg kan vurdere, ved gummipakningen mellem
alurammen og glasfiberen. Jeg kender ikke fabrikatet, men det vel også
tvivlsomt om der kan købes originale reservedele til så gamle vinduer??

Hvad gør man for løse problemet? Pakker med Sikaflex eller ???

Er der nogen der har erfaringer?

mvh Steen

---

Steen Andreasen <steen.andreasen@humleby.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3feee62d$0$95072$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej alle
>
> Jeg har en Granada 34 fra 1988, hvor der trænger vand ind ved et par
af
> vinduerne i ruftaget.
>
> Utæthederne ligger, så vidt jeg kan vurdere, ved gummipakningen mellem
> alurammen og glasfiberen. Jeg kender ikke fabrikatet, men det vel også
> tvivlsomt om der kan købes originale reservedele til så gamle
vinduer??
>
> Hvad gør man for løse problemet? Pakker med Sikaflex eller ???
>
> Er der nogen der har erfaringer?

Hej steen

Hvor længe har du haft båden??

Kom der også vand ind i sommers??

Det kan nemlig godt være kondensvand, når den kolde alu-ramme møder
varmen inde- og kulden udefra, så drypper der menlig kondensvand ned fra
alu-rammen i ruftaget.

Det er helt naturligt.

--
Med sejlerhilsen
Ejvind Andersen
Fjern "xx"

>
> mvh Steen
>
>

---

Uheldigvis faldt Steen Andreasen over tastaturet og skrev derved
følgende:

> Hej alle
>
> Jeg har en Granada 34 fra 1988, hvor der trænger vand ind ved et par
> af vinduerne i ruftaget.
> Utæthederne ligger, så vidt jeg kan vurdere, ved gummipakningen
mellem
> alurammen og glasfiberen. Jeg kender ikke fabrikatet, men det vel
også
> tvivlsomt om der kan købes originale reservedele til så gamle
> vinduer??

Det er ikke utænkeligt, at der stadig findes reservedele. F.eks. har
et norsk firma opkøbt rest- og reservedelslageret fra NC. Bjerg, men
man skal nok være lidt heldig.

Inden du begynder på noget, skal du være helt sikker på, hvor vandet
kommer ind. Sikaflex er nok det bedste, alternativt kan du bruge det
langt billigere glassilikone, men det har ikke samme UV resistance som
Sikaflex. Husk at silikone kun hæfter optimalt på glatte og rene
overflader.

Claus

---

Nu har jeg afmonteret vinduerne, og vil til at pakke med Sikaflex.

På Sikaflex-tuben er imidlertid angivet et temperaturinterval på +10 grader
C til +25 grader C. Hvor vigtigt er det at dette interval overholdes?

I værste fald bliver jeg jo nødt til at vente med at montere vinduerne til
april/maj før vi får temperaturer over 10 grader?

Steen


"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> wrote in message
news:bsmrn3$2qe4$1@news.cybercity.dk...
>
>
> Uheldigvis faldt Steen Andreasen over tastaturet og skrev derved
> følgende:
>
> > Hej alle
> >
> > Jeg har en Granada 34 fra 1988, hvor der trænger vand ind ved et par
> > af vinduerne i ruftaget.
> > Utæthederne ligger, så vidt jeg kan vurdere, ved gummipakningen
> mellem
> > alurammen og glasfiberen. Jeg kender ikke fabrikatet, men det vel
> også
> > tvivlsomt om der kan købes originale reservedele til så gamle
> > vinduer??
>
> Det er ikke utænkeligt, at der stadig findes reservedele. F.eks. har
> et norsk firma opkøbt rest- og reservedelslageret fra NC. Bjerg, men
> man skal nok være lidt heldig.
>
> Inden du begynder på noget, skal du være helt sikker på, hvor vandet
> kommer ind. Sikaflex er nok det bedste, alternativt kan du bruge det
> langt billigere glassilikone, men det har ikke samme UV resistance som
> Sikaflex. Husk at silikone kun hæfter optimalt på glatte og rene
> overflader.
>
> Claus
>

---

"Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> skrev i en meddelelse
news:3ff17b35$0$95080$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Nu har jeg afmonteret vinduerne, og vil til at pakke med Sikaflex.
>
> På Sikaflex-tuben er imidlertid angivet et temperaturinterval på +10
grader
> C til +25 grader C. Hvor vigtigt er det at dette interval overholdes?
>
> I værste fald bliver jeg jo nødt til at vente med at montere vinduerne til
> april/maj før vi får temperaturer over 10 grader?
>
> Steen
Hej Steen
Det er ikke nemt at vide hvilken type Sikaflex du bruger. Men under alle
omstændigheder ville jeg holde mig indenfor det gradtal, der beskrives.
Nu er vejret ikke for godt p.t., så vent hellere.
Fandt et link:
http://www.sika.com.au/home/cmi/sikainside/marine/products/frame.asp
Måske kan det hjælpe.
God arbejdslyst og Godt Nytår
Steffen

---

Hej Steen.

Jeg har prøvet at tætne ruder med Sikaflex og almindelig marinesilikone. I
begge tilfælde blev de utætte - efter en/to sæsoner - grundet solen og måske
forårsaget af at skroget ikke er 100% formstabilt og derfor vrides en smule
så de slipper. Mine plexiglas ruder "ligger" nede i en slags udskæring og
kun fikseret med 4 skruer. Jeg blev anbefalet at anvende noget der vist nok
hedder bitumen eller "tagtæt", som ikke hærder fuldstændigt. De har nu været
tætte i 4 år uden problemer. Det eneste problem er at skidtet er noget
fedtet lo... og sætter sig på alt hvis det ikke kan kapsles ind. Hvis din
sikaflex er beregnet til formålet og kan tåle solens påvirkning så god
arbejdslyst......hvis ikke så må du overveje....for det er en stort arbejde
som man ikke gider bøvle med for ofte.

http://www.sika.com/cmi-marine/cmi-technologies-2.htm

På dette link er fine PDF-filer med farvebilleder, som beskriver hvordan man
skal anvende Sikaflexen til at tætne ruder med. Der beskrives noget om
UV-tape til beskyttelse og særligt UV-bestandigt Sikflex til udsatte
områder...som vinduer.

Således opmuntret ønskes du god arbejdslyst.

MVH

Alvin


"Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> skrev i en meddelelse
news:3ff17b35$0$95080$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Nu har jeg afmonteret vinduerne, og vil til at pakke med Sikaflex.
>
> På Sikaflex-tuben er imidlertid angivet et temperaturinterval på +10
grader
> C til +25 grader C. Hvor vigtigt er det at dette interval overholdes?
>
> I værste fald bliver jeg jo nødt til at vente med at montere vinduerne til
> april/maj før vi får temperaturer over 10 grader?
>
> Steen
>
>
> "Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> wrote in message
> news:bsmrn3$2qe4$1@news.cybercity.dk...
> >
> >
> > Uheldigvis faldt Steen Andreasen over tastaturet og skrev derved
> > følgende:
> >
> > > Hej alle
> > >
> > > Jeg har en Granada 34 fra 1988, hvor der trænger vand ind ved et par
> > > af vinduerne i ruftaget.
> > > Utæthederne ligger, så vidt jeg kan vurdere, ved gummipakningen
> > mellem
> > > alurammen og glasfiberen. Jeg kender ikke fabrikatet, men det vel
> > også
> > > tvivlsomt om der kan købes originale reservedele til så gamle
> > > vinduer??
> >
> > Det er ikke utænkeligt, at der stadig findes reservedele. F.eks. har
> > et norsk firma opkøbt rest- og reservedelslageret fra NC. Bjerg, men
> > man skal nok være lidt heldig.
> >
> > Inden du begynder på noget, skal du være helt sikker på, hvor vandet
> > kommer ind. Sikaflex er nok det bedste, alternativt kan du bruge det
> > langt billigere glassilikone, men det har ikke samme UV resistance som
> > Sikaflex. Husk at silikone kun hæfter optimalt på glatte og rene
> > overflader.
> >
> > Claus
> >
>
>

---

Hvis du vælger løsningen med "tagtæt": I denne genre foretrækker jeg Icopal
Tagkit. Begge fåes på fugepatron, hvilket er en fordel. Umiddelbart synes
jeg dog, at din opgave lyder som en, der er velegnet til Sikaflex (291, som
Claus Tersgov skriver i en anden meddelelse). Når det er to glatte og
ikke-porøse overflader bruger jeg normalt Sikaflex.

Hvis du bruger et tjærebaseret produkt på denne årstid skal du varme
patronen op i en spand varmt vand inden du går i gang, så flyder det meget
bedre. Når du har monteret fugepatronen i fugepistolen vikler du en klud
omkring og binder den fast, så patronen holdes varm.

Og så lige et råd til Sikaflex-arbejdet: Jeg foretrækker at dække af,
fremfor at skulle fjerne vildfaren Sikaflex efterfølgende: Sæt ruden i,
monter gaffatape på begge sider af alle fugerne, tag ruden ud igen, påfør
Sikaflex, monter, skrab det væk, som flyder ud af fugerne, fjern tapen før
Sikaflexen begynder at hærde. Det giver et pænt resultat.

Niels

---

Tak for ideen med at afdække med tape. Det lyder som en simpel måde at undgå
det besværlige rengøringsarbejde bagefter.
Jeg fortsætter med Sikaflex 291, når frosten igen forsvinder.

mvh Steen



"Niels Kongshøj" <niks@niks.niks> wrote in message
news:mEvIb.106$oX1.83@news.get2net.dk...
> Hvis du vælger løsningen med "tagtæt": I denne genre foretrækker jeg
Icopal
> Tagkit. Begge fåes på fugepatron, hvilket er en fordel. Umiddelbart synes
> jeg dog, at din opgave lyder som en, der er velegnet til Sikaflex (291,
som
> Claus Tersgov skriver i en anden meddelelse). Når det er to glatte og
> ikke-porøse overflader bruger jeg normalt Sikaflex.
>
> Hvis du bruger et tjærebaseret produkt på denne årstid skal du varme
> patronen op i en spand varmt vand inden du går i gang, så flyder det meget
> bedre. Når du har monteret fugepatronen i fugepistolen vikler du en klud
> omkring og binder den fast, så patronen holdes varm.
>
> Og så lige et råd til Sikaflex-arbejdet: Jeg foretrækker at dække af,
> fremfor at skulle fjerne vildfaren Sikaflex efterfølgende: Sæt ruden i,
> monter gaffatape på begge sider af alle fugerne, tag ruden ud igen, påfør
> Sikaflex, monter, skrab det væk, som flyder ud af fugerne, fjern tapen før
> Sikaflexen begynder at hærde. Det giver et pænt resultat.
>
> Niels
>
>

---

Uheldigvis faldt Steen Andreasen over tastaturet og skrev derved
følgende:

> På Sikaflex-tuben er imidlertid angivet et temperaturinterval på +10
> grader C til +25 grader C. Hvor vigtigt er det at dette interval
> overholdes?
>
> I værste fald bliver jeg jo nødt til at vente med at montere
> vinduerne til april/maj før vi får temperaturer over 10 grader?

Hvilken sikaflex har du da købt?

Jeg vil anbefale Sikaflex 291, den har jeg brugt i mange år og til
alverdens ting, og det er altid gået godt. Den hærder ved luftens
fugtighed, så på denne tid af året er den bare længere om at hærde op.

Du skal blot søge for, at den er varm, når du monterer dine ruder.
Eller bliver den for tyk, og bliver derved ikke fordelt jævnt.

Måske er det ikke helt optimalt, men jeg har da før brugt den om
vinteren, og får den bare 4-5 timer med plusgrader, så skal den nok
hærde. Sika skriver ganske vist, at min. temperaturen skal være ti
grader, men mon ikke det går alligevel?


Ellers er du jo nødsaget til at vente.

Claus

---

Hmm, så skulle man da tro det gik hurtigere. Der findes jo ikke en fugtigere
årstid. Mon ikke det er en kombination af fugt og varme ??

/Bjarke

"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> wrote in message
news:bssfcq$2b6k$1@news.cybercity.dk...
>
>
> Den hærder ved luftens fugtighed, så på denne tid af året er den bare
længere om at hærde op.
>

---

Uheldigvis faldt Bjarke Christensen over tastaturet og skrev derved
følgende:

> Hmm, så skulle man da tro det gik hurtigere. Der findes jo ikke en
> fugtigere årstid. Mon ikke det er en kombination af fugt og varme ??

Luftfugtighed og kulde har ikke meget med hinanden at gøre. I Thailand
er luffugtigheden enorm, men på grønland er den f.eks. minimal. Det er
også een af grundene til, at alting bliver oldgammelt og ikke går til
på grønland.

Den (luft) fugtigste tid på året er i dk om sommeren. (dårlig sætning)


Claus

---

øhhh afhænger det ike en del af om vi taler om den absolutte luftfugtughed
eller den relative luftfugtighed ?? Den relative har da i høj grad noget med
temperaturen at gøre ....

Om vinteren er den abs fugtighed vel lille, men den relative stor ?? Derfor
der bliver så tørt indendøren, når man varmer luften op, og den relative
bliver meget lav ??

/Bjarke


"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> wrote in message
news:bsuhbe$2gd9$1@news.cybercity.dk...
>
>
> Luftfugtighed og kulde har ikke meget med hinanden at gøre. I Thailand
> er luffugtigheden enorm, men på grønland er den f.eks. minimal. Det er
> også een af grundene til, at alting bliver oldgammelt og ikke går til
> på grønland.
>
> Den (luft) fugtigste tid på året er i dk om sommeren. (dårlig sætning)
>
>
> Claus
>

---

Uheldigvis faldt Bjarke Christensen over tastaturet og skrev derved
følgende:

> øhhh afhænger det ike en del af om vi taler om den absolutte
> luftfugtughed eller den relative luftfugtighed ?? Den relative har
da
> i høj grad noget med temperaturen at gøre ....
>
> Om vinteren er den abs fugtighed vel lille, men den relative stor ??
> Derfor der bliver så tørt indendøren, når man varmer luften op, og
> den relative bliver meget lav ??

Den lader vi står et øjeblik!

Hvis manden havde sin båd stående indendøre, så var der vel ingen
grund til hans bekymring!

Og du kalder mig en kvæurlant!

Find en anden at kvæulere med, jeg gider ikke alt det ligegyldige
ping-pong!

Claus

---

Ja, beklager meget, hr Tersgov. Jeg synes jo bare ikke jeg lige kunne forstå
det du sagde. Papkasserne ude i mit skur er helt bløde om vinteren og helt
tørre om sommeren, så det kunne jeg ikke helt få til at passe.

Nu har jeg ledt lidt på Sika's hjemmeside for at finde oplysninger om emnet.
Jeg har fundet (som forventet):

"Polyurethane adhesives mostly contain isocyanatic polyurethane prepolymers
which react with humidity and form highly crosslinked elastomers"

Det undrer mig så bare stadig hvorfor vejledningen kun angiver temperatur
interval for anvendelsen og ikke en grænse for fugtigheden. Det fleste
sejlere har jo et hygrometer.

Nå, til gengæld fandt jeg en vejledning i brugen af SIKA til marine ruder:

http://www.sika-industry.com/cmi/bro-cmi-marine-4_9.pdf

/Bjarke


"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> wrote in message
news:bsuqtm$if$1@news.cybercity.dk...
>
>
> Uheldigvis faldt Bjarke Christensen over tastaturet og skrev derved
> følgende:
>
> > øhhh afhænger det ike en del af om vi taler om den absolutte
> > luftfugtughed eller den relative luftfugtighed ?? Den relative har
> da
> > i høj grad noget med temperaturen at gøre ....
> >
> > Om vinteren er den abs fugtighed vel lille, men den relative stor ??
> > Derfor der bliver så tørt indendøren, når man varmer luften op, og
> > den relative bliver meget lav ??
>
> Den lader vi står et øjeblik!
>
> Hvis manden havde sin båd stående indendøre, så var der vel ingen
> grund til hans bekymring!
>
> Og du kalder mig en kvæurlant!
>
> Find en anden at kvæulere med, jeg gider ikke alt det ligegyldige
> ping-pong!
>
> Claus
>

---

"Bjarke Christensen" <BjarkeMC@(IngenSpam)grevestrand.dk> skrev i en
meddelelse

> Ja, beklager meget, hr Tersgov. Jeg synes jo bare ikke jeg lige
kunne forstå
> det du sagde. Papkasserne ude i mit skur er helt bløde om vinteren
og helt
> tørre om sommeren, så det kunne jeg ikke helt få til at passe.

Nej, det kunne du vel ikke, men det orker jeg ikke at debattere nu,
det er ligesom ret uinteressant i forhold til emnet.

> Det undrer mig så bare stadig hvorfor vejledningen kun angiver
temperatur
> interval for anvendelsen og ikke en grænse for fugtigheden. Det
fleste
> sejlere har jo et hygrometer.

Fordi "anvendelsen" er den tilstand, når produktet er hærdet! Der er
luftfugtigheden flintrende ligegyldig. Men det er temperaturen
naturligvis ikke, *antageligvis* fordi temperaturen kan ændre på
molekylerne på een eller anden måde som sikkert er uoprettelig, hvis
man kommer uden for marginalerne (NB! jeg er ikke kemiker!)

Hvorfor bruger du ikke bare det link, jeg postede tidligere. Hvis du
gider at klikke på det danske produktblad, så vil du se, at, at Sika
selv skriver:

Sikaflex-291 hærder ved optagelse af luftens fugtighed. Ved lave
temperaturer falder luftens fugtighed, hvilket bevirker at hærdetiden
forøges (se nedenstående kurve).

http://www.sika.dk/download/files/2092/Sikaflex291_dbm

Der er endda en kurve, som angiver tørretiden. Som det ses er der
opgivet en relativ luftfugtighed på 50%. Dette tal er sædvanligt, når
man taler om lim og maling. Akkurat ligesom man altid opgiver malings
tørretider ved 20 grader. Det er det "magiske" tal, fordi det
sædvanligvis er den optimale tørretemperatur ved almindelig, ikke
forceret hærdning. Så kan man lægge til og trække fra dette tal.

Det, der er er helt ude af proportioner er, at du begynder at snakke
om relativ og absolut luftfugtighed. Det giver slet *ingen* mening at
tale om absolut luftfugtighed, og slet ikke, hvis man er af
almindeligt kød og blod. Absolut luftfugtighed er et mere eller mindre
teoretisk begreb, som almindelige mennesker ikke kan bruge til noget,
fordi man ikke kan måle det, og at tale om absolut luftfugtighed
udendørs er fuldstændig *uinteressant*, med mindre man man er fysiker
og sidder i skorstenen på et damplokomotiv.... (eller fordi man vil
kvæulere!)

> Nå, til gengæld fandt jeg en vejledning i brugen af SIKA til marine
ruder:
> http://www.sika-industry.com/cmi/bro-cmi-marine-4_9.pdf

Hvis du fulgte med, så ville du se, at jeg havde postet link til Sika
på dansk, der er alle de oplysninger, man har brug for.

Godt nytår!

Claus

---

Uheldigvis faldt Claus Tersgov over tastaturet og skrev derved
følgende:

Hmm, da overboen lige har været i zoologisk have og medbragt fire
køer, to får og syv facaner, og da de tilsyneladende alle er udrustet
med stilethæle og alle skråler med pivende stemmer løstigt med på
YMCA, så kan een ikke sove. Tiden må så bruges til at øve mig på
Bach's klaverkoncert for venstre hånd samt lidt småskænderi med dig


>> Ja, beklager meget, hr Tersgov. Jeg synes jo bare ikke jeg lige
>> kunne forstå det du sagde. Papkasserne ude i mit skur er helt bløde
>> om vinteren og helt tørre om sommeren, så det kunne jeg ikke helt
få
>> til at passe.
>
> Nej, det kunne du vel ikke, men det orker jeg ikke at debattere nu,
> det er ligesom ret uinteressant i forhold til emnet.

Luftfugtighed defineres lidt forenklet sagt med den mændge damp, der
er i luften.

Når det er varmt, så fordamper vand lettere og bliver således trukket
ud af sine omgivelser for at ende i luften. Når det er koldt er der
næsten ingen fordampning, og der er følgelig ikke meget damp i luften,
hvilket betyder, at fugten bliver hvor den er, og dermed naturligvis
også mindre luftfugtighed.

Dine papkasser er tørre om sommeren, fordi fugten i dem fordamper og
dermed øger luftfugtigheden. Dine papkasser er våde om vinteren, fordi
vandet ikke fordamper og dermed forbliver i dine papkasser...

Du kender sikkert også det, at man anbringer en bakke med vand på
radiatoren, så vandet kan fordampe og dermed skabe bedre luffugtighed.
Det er i princippet også det, der sker i f.eks. Thailand. Regnen
fordamper hurtigt og luftfugtigheden stiger, så luften nærmest bliver
trykkende.

På grønland er der derimod nærmest ingen fordampning, så luften er
ganske tør...

Nu burde du kunne få det til at passe...

Claus

---

Du er en sjov en Claus. Du siger du ikke vil debatterer det længere,
hvorefter du poster ikke mindre end 3 lange svar om emnet. Tak for det.

Jeg synes bestemt det er relevant. Steens spørgsmål (mange indlæg tilbage)
gik jo netop på hvor vigtige disse "omgivelser" er for anvendelsen af
Sikaflex og det er noget alle sejlere pusler med "hvornår bliver vejret godt
nok til at vi kan arbejde på båden"

Jeg er enig og forstår de fleste af dine udtalelser. Jeg tror jeg vil lede
lidt efter nogle luftfugtighedsmålinger så jeg kan blive lidt klogere på
det.

Med risiko for du flipper helt ud, vil jeg dog lige korrigere en enkelt af
dine udtalelser. Du skriver "Absolut luftfugtighed er et mere eller mindre
teoretisk begreb". Det er *ikke* rigtigt (jeg er ganske vist ikke kemiker,
heller, men jeg måtte slæbes igennem en del termodynamik forelæsninger for
at få min uddannelse). Den absolutte luftfugtighed er jo mængden af vand i
luften typisk målt i gram pr m3. Den relative er (som du skriver) et %-mål
for hvor meget H2O luften indeholder *i forhold* til hvad den *kan*
indeholde. Ingen af målene er således, på nogen måde, teoretiske. Du har dog
ret i, at man normalt taler om den "relative", da det er den der er nemmest
at måle.

Nå, nu vil jeg nok køre i havnen. Jeg har noget vedligehold, der *ikke*
kræver nogle kemiske reaktioner .... <smile>

/Bjarke

"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> wrote in message
news:bsvh43$13tk$1@news.cybercity.dk...
>
>
> Nej, det kunne du vel ikke, men det orker jeg ikke at debattere nu,
> det er ligesom ret uinteressant i forhold til emnet.
>

---

Uheldigvis faldt Bjarke Christensen over tastaturet og skrev derved
følgende:

> Jeg er enig og forstår de fleste af dine udtalelser. Jeg tror jeg
vil
> lede lidt efter nogle luftfugtighedsmålinger så jeg kan blive lidt
> klogere på det.

http://www.aarhusakademi.dk/intranet/fagene/geografi/Roholt/Klimatologi/vejrleksikon/fugt.html

> Med risiko for du flipper helt ud, vil jeg dog lige korrigere en
> enkelt af dine udtalelser. Du skriver "Absolut luftfugtighed er et
> mere eller mindre teoretisk begreb". Det er *ikke* rigtigt (jeg er
> ganske vist ikke kemiker, heller, men jeg måtte slæbes igennem en
del
> termodynamik forelæsninger for at få min uddannelse). Den absolutte
> luftfugtighed er jo mængden af vand i luften typisk målt i gram pr
> m3. Den relative er (som du skriver) et %-mål for hvor meget H2O
> luften indeholder *i forhold* til hvad den *kan* indeholde. Ingen af
> målene er således, på nogen måde, teoretiske. Du har dog ret i, at
> man normalt taler om den "relative", da det er den der er nemmest at
> måle.

Absolut luffugtighed er uinteressant for almindelige mennesker, med
mindre man er meteorolog og skal lave vejrprognoser!

Det er et mål, der er *fuldstændig* *uinteressant* i enhver debat
omkring maling, fugemasse osv.

Her en et klip fra århus akademi:

(hvis teksten bliver "mystisk" så er linket her:)
http://www.aarhusakademi.dk/intranet/fagene/geografi/Roholt/Klimatologi/vejrleksikon/absolut%20fugtighed.html

Claus

******************

Absolut fugtighed, damptæthed

Den absolutte fugtighed er et fugtighedsmål, der angives som
antal gram vanddamp per m3 luft.

Den absolutte fugtighed er identisk med damptætheden. Da dette
mål er tæthedsafhængigt ændrer det sig når en luftmasse forskydes opad
eller nedad. En yderligere ulempe ved målet er, at den absolutte
luftfugtighed ikke er målelig.

Damptætheden er givet ved:
d = Vanddampenes tæthed i kg/m3
Rd = individuelle gaskonstant for vanddamp = 461.5
J/(kg·K)
e = Damptryk i hPa
T = Temperatur i K
For den absolutte fugtighed gælder kun
a = absolutte luftfugtighed i g/m3

---

Uheldigvis faldt Bjarke Christensen over tastaturet og skrev derved
følgende:

> Jeg synes bestemt det er relevant. Steens spørgsmål (mange indlæg
> tilbage) gik jo netop på hvor vigtige disse "omgivelser" er for
> anvendelsen af Sikaflex og det er noget alle sejlere pusler med
> "hvornår bliver vejret godt nok til at vi kan arbejde på båden"

Ja, det er relevant at snakke om luftighed, men du skrev
ligepludselig:

**
øhhh afhænger det ike en del af om vi taler om den absolutte
luftfugtughed
eller den relative luftfugtighed ?? Den relative har da i høj grad
noget med
temperaturen at gøre ....

Om vinteren er den abs fugtighed vel lille, men den relative stor ??
Derfor
der bliver så tørt indendøren, når man varmer luften op, og den
relative
bliver meget lav ??
**

Alle kender relativ luftfugtighed, den kan alle måle og det er så
simpelt, at det kan gøres med en bommuldssnor!

Men absolut luftfugtighed er en ganske anden størrelse. Kan du give
nogle praktiske eksempler på, hvornår *almindelige* (ikke piloter og
meteoreloger) mennersker har brug for at kende den absolutte
luftfugtighed og ikke mindste, *hvordan* de skal måle den?

Når samtalen er faldet på luftfugtighed i almindelig tale, så er der
aldrig nogen, som før har spurgt mig, om vi taler absolut eller
relativ. Det er derfor, at jeg mener at der er fuldstændig irrelevant
og kun har formål af kvæurlanteri.

Der er en grænse for, hvor akademisk et simpelt spørgsmål om tørring
af fugemasse kan gøres til, Bjarke!

Claus

---

Hej

Til de naturvidenskabeligt interesserede: Hermed en naturvidenskabelig
forklaring af det diskutterede.

Lad mig først understrege, at dette indlæg ikke - jeg gentager: ikke -
drejer sig om hvorvidt der kværuleres i trådens tidligere indlæg. Hermed
blot et forsøg på at forklare nogle begreber om luftfugtighed og temperatur
i relation til hærdningen af Sikaflex.

Den absolutte luftfugtighed måles som en mængde vand pr. mængde luft,
eksempelvis g/m3. Ved en given temperatur og tryk er der en øvre grænse for,
hvor meget vanddamp, der kan rummes i luften. I praksis er temperaturen af
stor betydning for, hvormeget damp, der kan rummes i luften og trykket af
mindre betydning. Det skyldes, at trykket i atmosfæren er nogenlunde stabilt
sammenlignet med temperaturen. Den relative luftfugtighed er det relative
mål for, hvor meget vanddamp, der er i luften i forhold til den maksimale
mængde vanddamp, som luften kan rumme.

Om vinteren er det koldere end om sommeren og den øvre grænse for hvor meget
vanddamp, der kan rummes i luften er derfor højere om sommeren end om
vinteren. Jeg kan derimod ikke finde nogen oplysninger om, at den relative
luftfugtighed udendørs generelt er lavere om vinteren. Inde er det
anderledes, fordi indeluften er luft udefra, der om vinteren, men ikke om
sommeren er varmet op. Dette medfører om vinteren en lav relativ
luftfugtighed indendøre. Den relative luftfugtighed ude stiger jævnligt til
100% - både sommer og vinter - især efter solnedgang, når luften afkøles og
derfor kan rumme mindre vand. Det medfører dug eller rim, som dannes når
vand fælder ud af luften.

For at vende tilbage til Sikaflexen: Sikaflex hærder når den optager vand
fra luften. Hvis luften er varm vil den - alt andet lige - rumme mere
vanddamp end hvis den er kold. Derfor kan den varme luft bedre levere
råstoffet til Sikaflexens hærdning. Her er det den absolutte luftfugtighed,
der er afgørende.

For at forstå dette må man se på, hvordan luft bevæger sig over en fast
overflade: Umiddelbart kunne man formode, at en fast overflade kommer i
kontakt med stort set ubegrænsede mængder luft, når luften bevæger sig hen
over overfladen og hele tiden tilfører "ny" luft. I virkeligheden er det
mere kompliceret: Nær overfladen ændres luftstrømmene på to måder: For det
første falder luftens hastighed drastisk nær overfladen, for det andet
bliver luftens bevægelse parallel med overfladen. Overfladen på en
Sikaflex-fuge tilføres derfor væsentligt mindre "ny" luft end man
umiddelbart skulle tro. Sikaflexen "suger" fugtigheden ud af luften. Hvis
man kunne måle luftfugtigheden meget præcist tæt på fugen (vi taler her om
2 - 1/100 mm) ville man få en profil, hvor luftfugtigheden falder til en
meget lav værdi umiddelbart over fugens overflade. Fordi luften bevæger sig
parallelt med overfladen tilføres der næsten ikke "ny" luft. Den vigtigste
kilde til vand i dette område nær overfladen er derfor diffusion gennem
laget, hvor luftbevægelsen er parallel med overfladen. Diffusion kendes i
det daglige eksempelvis som den proces, der medfører, at det gamle
nikotinlag i loftet slår gennem malingen, når man har malet. Denne proces er
meget langsommere end luftens bevægelse. Processen er temperaturafhængig:
hurtig ved høje temperaturer, langsommere ved lave temperaturer. Endvidere
er hastigheden afhængig af stoffets koncentration: Meget nikotin bag
malingslaget og ingen nikotin i malingen giver hurtig diffusion ud i
malingen. Tilsvarende: Meget vand i den omkringfarende luft og lavt
vandindhold i luften umiddelbart over fugen giver hurtig diffusion og dermed
hurtigere tilførsel af vand til overfladen.

Der er derfor to forhold, der har afgørende indflydelse på hastigheden i
Sikaflexens hærdning: Luftfugtigheden (den absolutte) og temperaturen. Hvis
man betragter kurverne i Sikaflexkataloget på
http://www.sika.dk/download/files/2092/Sikaflex291_dbm
antydes denne sammenhæng: Ved samme relative luftfugtighed forløber
hærdningen meget hurtigere ved højere temperaturer end ved lavere
temperaturer. Det skyldes altså, at der er mere vand til rådighed i luften
OG at dette vand tilføres overfladen i et hurtigere tempo.

Godt nytår til alle.

Niels Kongshøj

---

Det var dog det fedeste svar. Både forståeligt men også ganske uddybende.
Mange tak Niels.

Jeg har lige et lille tillægsspørgsmål:

Vil man i en snæver vending kunne bruge Sikaflex ved temperaturer væsentlig
under 10 gr. (men selvfølgelig over nul), hvis man overrisler fugen med vand
i en periode efter limningen ??

(jeg havde engang en kollega, der tilbød at male vores biler i arbejdstiden.
Han lakerede dem med sprøjte og efterfølgende overrislede han dem med en
vandslange i en times tid. Så var bilen køreklar. Det var selvfølgelig mest
ældre "lig", men de blev faktisk meget pæne i lakken)

/Bjarke

"Niels Kongshøj" <niks@niks.niks> wrote in message
news:vywJb.44$9l7.35@news.get2net.dk...
> Hej
>
> Til de naturvidenskabeligt interesserede: Hermed en naturvidenskabelig
> forklaring af det diskutterede.
>
> Lad mig først understrege, at dette indlæg ikke - jeg gentager: ikke -
> drejer sig om hvorvidt der kværuleres i trådens tidligere indlæg. Hermed
> blot et forsøg på at forklare nogle begreber om luftfugtighed og
temperatur
> i relation til hærdningen af Sikaflex.
>
> Den absolutte luftfugtighed måles som en mængde vand pr. mængde luft,
> eksempelvis g/m3. Ved en given temperatur og tryk er der en øvre grænse
for,
> hvor meget vanddamp, der kan rummes i luften. I praksis er temperaturen af
> stor betydning for, hvormeget damp, der kan rummes i luften og trykket af
> mindre betydning. Det skyldes, at trykket i atmosfæren er nogenlunde
stabilt
> sammenlignet med temperaturen. Den relative luftfugtighed er det relative
> mål for, hvor meget vanddamp, der er i luften i forhold til den maksimale
> mængde vanddamp, som luften kan rumme.
>
> Om vinteren er det koldere end om sommeren og den øvre grænse for hvor
meget
> vanddamp, der kan rummes i luften er derfor højere om sommeren end om
> vinteren. Jeg kan derimod ikke finde nogen oplysninger om, at den relative
> luftfugtighed udendørs generelt er lavere om vinteren. Inde er det
> anderledes, fordi indeluften er luft udefra, der om vinteren, men ikke om
> sommeren er varmet op. Dette medfører om vinteren en lav relativ
> luftfugtighed indendøre. Den relative luftfugtighed ude stiger jævnligt
til
> 100% - både sommer og vinter - især efter solnedgang, når luften afkøles
og
> derfor kan rumme mindre vand. Det medfører dug eller rim, som dannes når
> vand fælder ud af luften.
>
> For at vende tilbage til Sikaflexen: Sikaflex hærder når den optager vand
> fra luften. Hvis luften er varm vil den - alt andet lige - rumme mere
> vanddamp end hvis den er kold. Derfor kan den varme luft bedre levere
> råstoffet til Sikaflexens hærdning. Her er det den absolutte
luftfugtighed,
> der er afgørende.
>
> For at forstå dette må man se på, hvordan luft bevæger sig over en fast
> overflade: Umiddelbart kunne man formode, at en fast overflade kommer i
> kontakt med stort set ubegrænsede mængder luft, når luften bevæger sig hen
> over overfladen og hele tiden tilfører "ny" luft. I virkeligheden er det
> mere kompliceret: Nær overfladen ændres luftstrømmene på to måder: For det
> første falder luftens hastighed drastisk nær overfladen, for det andet
> bliver luftens bevægelse parallel med overfladen. Overfladen på en
> Sikaflex-fuge tilføres derfor væsentligt mindre "ny" luft end man
> umiddelbart skulle tro. Sikaflexen "suger" fugtigheden ud af luften. Hvis
> man kunne måle luftfugtigheden meget præcist tæt på fugen (vi taler her om
> 2 - 1/100 mm) ville man få en profil, hvor luftfugtigheden falder til en
> meget lav værdi umiddelbart over fugens overflade. Fordi luften bevæger
sig
> parallelt med overfladen tilføres der næsten ikke "ny" luft. Den vigtigste
> kilde til vand i dette område nær overfladen er derfor diffusion gennem
> laget, hvor luftbevægelsen er parallel med overfladen. Diffusion kendes i
> det daglige eksempelvis som den proces, der medfører, at det gamle
> nikotinlag i loftet slår gennem malingen, når man har malet. Denne proces
er
> meget langsommere end luftens bevægelse. Processen er temperaturafhængig:
> hurtig ved høje temperaturer, langsommere ved lave temperaturer. Endvidere
> er hastigheden afhængig af stoffets koncentration: Meget nikotin bag
> malingslaget og ingen nikotin i malingen giver hurtig diffusion ud i
> malingen. Tilsvarende: Meget vand i den omkringfarende luft og lavt
> vandindhold i luften umiddelbart over fugen giver hurtig diffusion og
dermed
> hurtigere tilførsel af vand til overfladen.
>
> Der er derfor to forhold, der har afgørende indflydelse på hastigheden i
> Sikaflexens hærdning: Luftfugtigheden (den absolutte) og temperaturen.
Hvis
> man betragter kurverne i Sikaflexkataloget på
> http://www.sika.dk/download/files/2092/Sikaflex291_dbm
> antydes denne sammenhæng: Ved samme relative luftfugtighed forløber
> hærdningen meget hurtigere ved højere temperaturer end ved lavere
> temperaturer. Det skyldes altså, at der er mere vand til rådighed i luften
> OG at dette vand tilføres overfladen i et hurtigere tempo.
>
> Godt nytår til alle.
>
> Niels Kongshøj
>
>
>

---

Uheldigvis faldt Bjarke Christensen over tastaturet og skrev derved
følgende:

> (jeg havde engang en kollega, der tilbød at male vores biler i
> arbejdstiden. Han lakerede dem med sprøjte og efterfølgende
> overrislede han dem med en vandslange i en times tid. Så var bilen
> køreklar. Det var selvfølgelig mest ældre "lig", men de blev faktisk
> meget pæne i lakken)

Det er et gammelt garagemalertrick...

Når malingen hærder bliver den lidt varm og bliver derved også blød i
længere tid. Køler man lakken ned "chokerer" man den, og den "hærder"
derved hurtigere på overfladen, når man fjerner varmen fra lakken.

Problemet er, at lakken holder ikke på sigt. Dels trækker den sig
sammen ved chokket, så den ikke flyder ordentligt, og dels lukker man
opløsningsmidlet og hærdeacceleratoren inde, så lakken ikke kan
afdampe naturligt og hærdningen fuldendes ikke.

Sætter man en negl i lakken flere måneder efter vil man mærke, at
lakken er blød og gummiagtigt, og som oftest kan den pilles af, fordi
den er overflade hærdet, inden den har nået at bide sig fast i bunden.

Jeg har haft autolakereri i 6 år og har set det brugt mange gange, når
en bil skal have hattelak.

Claus

---

Claus Tersgov wrote:

> Det er et gammelt garagemalertrick...
>
> Når malingen hærder bliver den lidt varm og bliver derved også blød i
> længere tid. Køler man lakken ned "chokerer" man den, og den "hærder"
> derved hurtigere på overfladen, når man fjerner varmen fra lakken.


Hejsa

Lidt OT men... Min onkel malede selv sin gamle Morris Marina og satte en
vandspreder på taget. Resultatet blev faktisk fantastisk flot - bortset fra
de to spor på taget efter vandsprederen. De var der resten af bilens levetid


MVH
Q

---

"Bjarke Christensen" <BjarkeMC@(IngenSpam)grevestrand.dk> skrev i en
meddelelse
> Vil man i en snæver vending kunne bruge Sikaflex ved temperaturer
væsentlig
> under 10 gr. (men selvfølgelig over nul), hvis man overrisler fugen med
vand
> i en periode efter limningen ??

Jeg tænkte faktisk på det samme, da jeg skrev indlægget, men jeg ved det
desværre ikke. Jeg gætter på, at der også skal ilt til hærdningen - og
tilgangen af ilt hæmmes, hvis du hælder vand på fugen. Men er er kun et gæt.

Hertil kommer de overvejelser, som Claus Tersgov præsenterer i det
foregående indlæg.

Lad os høre om resultatet, hvis du prøver. Det kunne være en god måde, at få
en hærdet overflade, så man ikke får tværet fugen ud, mens man arbejder
videre.

Mange hilsener
Niels

---

Uheldigvis faldt Niels Kongshøj over tastaturet og skrev derved
følgende:


> Jeg tænkte faktisk på det samme, da jeg skrev indlægget, men jeg ved
> det desværre ikke. Jeg gætter på, at der også skal ilt til
hærdningen
> - og tilgangen af ilt hæmmes, hvis du hælder vand på fugen. Men er
er
> kun et gæt.

Jeg fuger da næsten altid skiaflex eller andre fugemasser, f.eks.
acrylfugemasser med vand og sulfo. Det trænger ikke ind, så
umiddelbart sker der ikke noget. Jeg tror stadigvæk, at det er
temperaturen og ilten, der har den største betydning. Men naturligvis
bader man jo ikke fugen, når man glitter den.

Sikaflex stopper f.eks. også med at hærde, når det kommer under vand.
Det er kender f.eks. folkebådsejere, som har fuget en gammel utæt
folkebåd. Har man råd til det og bruger Sikaflex og efter nogle timer
sætter den i vandet, så forbliver sikaflexen blød..

Sikaflex må normalt ikke komme under vand, før det har tørret i 24
timer ved ca 20gr.

> Hertil kommer de overvejelser, som Claus Tersgov præsenterer i det
> foregående indlæg.

Tænker du på lakken?

Det er som oftest to-komponent lakker på en eller anden form for
polysterbase, det hærder på en helt anden måde end Sikaflex og f.eks.
skumlim, begger er jo baseret på noget polyurethane et eller andet

> Lad os høre om resultatet, hvis du prøver. Det kunne være en god
> måde, at få en hærdet overflade, så man ikke får tværet fugen ud,
> mens man arbejder videre.

Normalt danner Sikaflex altid hinde efter den første times tid. Sika
skriver iøvrigt, at fugen kan overmales straks efter hindedannelse,
men de tager også forbehold for elasticiteten på grund af malingen.

Claus

---

"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> skrev i en meddelelse
news:bt92bt$rit$1@news.cybercity.dk...
>
>
> Uheldigvis faldt Niels Kongshøj over tastaturet og skrev derved
> følgende:
>
>
> > Jeg tænkte faktisk på det samme, da jeg skrev indlægget, men jeg ved
> > det desværre ikke. Jeg gætter på, at der også skal ilt til
> hærdningen
> > - og tilgangen af ilt hæmmes, hvis du hælder vand på fugen. Men er
> er
> > kun et gæt.
>
> Jeg fuger da næsten altid skiaflex eller andre fugemasser, f.eks.
> acrylfugemasser med vand og sulfo. Det trænger ikke ind, så
> umiddelbart sker der ikke noget. Jeg tror stadigvæk, at det er
> temperaturen og ilten, der har den største betydning. Men naturligvis
> bader man jo ikke fugen, når man glitter den.
>
> Sikaflex stopper f.eks. også med at hærde, når det kommer under vand.
> Det er kender f.eks. folkebådsejere, som har fuget en gammel utæt
> folkebåd. Har man råd til det og bruger Sikaflex og efter nogle timer
> sætter den i vandet, så forbliver sikaflexen blød..
>
> Sikaflex må normalt ikke komme under vand, før det har tørret i 24
> timer ved ca 20gr.

I en sommerferie havde jeg job hos et fugefirma. Vi kørte rundt og fugede
alt fra vinduesrammer til badeværelser. Der blev altid brugt Sikaflex
(hvilke forskellige numre kan jeg ikke huske), og vi havde en spand med en
meget stærk sulfo med. Før glittepindene blev smidt i, blev evt. rester af
fugemasse fjernet med sprit., herefter stod vores glittepinde af træ i blød
i sulfoen. Det blev meget flotte fuger, når man dyppede pinden ofte.
Kunderne i badeværelserne fik besked om, ikke at tage bad før 24 timer efter
vores arbejde.
Så jeg kan kun støtte Claus T. i dette indlæg.
Skulle jeg selv montere vinduer, ville jeg ikke bruge så meget fugemasse, at
det kom ud af rammen. Skal der absolut være en fuge (uforstående i en båd),
så brug ovenstående beskrivelse, og efter montering hvis det er koldt: så
hold fingrene fra det i lang tid.
Hilsen og god arbejdslyst
Steffen
Er ikke IDIOT men FATTESVAG

---

Uheldigvis faldt Steffen Skov over tastaturet og skrev derved
følgende:

> I en sommerferie havde jeg job hos et fugefirma. Vi kørte rundt og
> fugede alt fra vinduesrammer til badeværelser. Der blev altid brugt
> Sikaflex (hvilke forskellige numre kan jeg ikke huske), og vi havde
> en spand med en meget stærk sulfo med. Før glittepindene blev smidt
> i, blev evt. rester af fugemasse fjernet med sprit., herefter stod
> vores glittepinde af træ i blød i sulfoen. Det blev meget flotte
> fuger, når man dyppede pinden ofte. Kunderne i badeværelserne fik

Det er meget almindeliget at glitte fuger. Er det noget, som ikke
ligefrem springer i øjene eller er en decideret nådning, så bruger jeg
ofte også en pensel til at *male* fugen ud. På den måde kan man opnå
meget flotte resultater, navnlig med acrylfugemasse. Men Sika 291 *er*
vanskelig at arbejde med, fordi den er så forbandet kompakt og
klisterer som bare pokker. Det er meget nemt at rive en Sika291 fuge
op, når man glitter den.

Måske er det derfor, at den er en fantastisk lim/klæber

Claus

---

Uheldigvis faldt Claus Tersgov over tastaturet og skrev derved
følgende:

> Luftfugtighed og kulde har ikke meget med hinanden at gøre. I
Thailand
> er luffugtigheden enorm, men på grønland er den f.eks. minimal. Det
er
> også een af grundene til, at alting bliver oldgammelt og ikke går
til
> på grønland.
>
> Den (luft) fugtigste tid på året er i dk om sommeren. (dårlig
sætning)
>


Av noget vrøv!

Den første sætning skulle naturligvis have været:

Luftfugtighed, varme og kulde har meget med hinanden at gøre. Men
meningen burde alligevel fremgå af den øvrige tekst..

Claus

---

Uheldigvis faldt Steen Andreasen over tastaturet og skrev derved
følgende:

> Nu har jeg afmonteret vinduerne, og vil til at pakke med Sikaflex.

Link på dansk:

http://www.sika.dk/index.com?get=webshop&action=view&category_id=30&lang=dk

Claus

---

Uheldigvis faldt Steen Andreasen over tastaturet og skrev derved
følgende:

> Nu har jeg afmonteret vinduerne, og vil til at pakke med Sikaflex.

Jeg kan da lige tilføje, at jeg har monteret mange ruder med Sika, og
de seneste var i en junker 22, hvor den tidligere ejer havde lavet
trærammer både ud- og indvendigt. Så havde han boret huller i rammerne
og plexiglasset (!!) og sat gennemgående skruer igennem.

Det var ligegodt for tumpet og desuden hamrende utæt, så de nye ruder
*og* trærammerne blev udelukkende monteret med Sika 291. Ingen skruer
eller andet.

Sika 291 limer fantastisk og klæbeevnen er så god, at emnet ikke
skrider.

Det eneste problem med Sika er, at det med usvigelig sikkerhed også
havner alle de steder, hvor det ikke burde! Sikaflex fjernes iøvrigt
bedst med sprit.

Claus

---

"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> skrev i en meddelelse
news:bssg36$2ca4$1@news.cybercity.dk...
>
>
> Uheldigvis faldt Steen Andreasen over tastaturet og skrev derved
> følgende:
>
> > Nu har jeg afmonteret vinduerne, og vil til at pakke med Sikaflex.
>
> Jeg kan da lige tilføje, at jeg har monteret mange ruder med Sika, og
> de seneste var i en junker 22, hvor den tidligere ejer havde lavet
> trærammer både ud- og indvendigt. Så havde han boret huller i rammerne
> og plexiglasset (!!) og sat gennemgående skruer igennem.
>
> Det var ligegodt for tumpet og desuden hamrende utæt, så de nye ruder
> *og* trærammerne blev udelukkende monteret med Sika 291. Ingen skruer
> eller andet.
>
> Sika 291 limer fantastisk og klæbeevnen er så god, at emnet ikke
> skrider.
>
> Det eneste problem med Sika er, at det med usvigelig sikkerhed også
> havner alle de steder, hvor det ikke burde! Sikaflex fjernes iøvrigt
> bedst med sprit.
>
> Claus
>

Der var engang, og det er der stadigvæk for nogle af os....

I gamle dage tætnede man den slags ved at lægge en gummipakning som man
selv skar ud, smurt med vaseline på begge sider. Jeg bruger det stadig til
forskelligt, og er egentlig glad for det. Hvis der kommer nok vaseline på,
er det nemt at afmontere igen, og skulle der efter nogle år opstå en lille
læk, kan man oftest bare afmontere, rengøre og så montere med vaseline
igen.... I nyere tid er jeg holdt op med at bruge vaseline, og er i stedet
gået over til et produkt der hedder lanocote, og er udvundet af den lanolin
der er i fårepels. Det er selvfølgelig noget Australierne har fundet på!

Alt det foregående kan gøre uafhængig af temperatur og luftfugtighed (både
relativ og absolut) , og det griser ikke.

Jens

---

Uheldigvis faldt Jens Lundgaard over tastaturet og skrev derved
følgende:

> I gamle dage tætnede man den slags ved at lægge en gummipakning som
> man selv skar ud, smurt med vaseline på begge sider. Jeg bruger det
> stadig til forskelligt, og er egentlig glad for det. Hvis der
kommer
> nok vaseline på, er det nemt at afmontere igen, og skulle der efter
> nogle år opstå en lille læk, kan man oftest bare afmontere, rengøre
> og så montere med vaseline igen.... I nyere tid er jeg holdt op med
> at bruge vaseline, og er i stedet gået over til et produkt der
hedder
> lanocote, og er udvundet af den lanolin der er i fårepels. Det er
> selvfølgelig noget Australierne har fundet på!

Men det forudsætter, at der er masser af skruer i vinduerne hele vejen
rundt, og at selve rammen er af et materiale, som er så stift, at det
ikke giver sig. Det ser man som oftest kun på stålbåde..

Det er bydende nødvendigt, at vinduerne i træbåde og navnlig
laminatbåde er 100% tætte, ellers kan det betyde råd og delamenering.

Claus