/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Katamaran til jordomsejling?
Fra : Hans Jakobsen


Dato : 23-12-03 21:03

Jeg hørte for nyligt i pressen at en katamaran med danskere om bord var
havareret ved den afrikanske kyst. Det fik mig til at spekulere på om en
katamaran overhovedet vil egne sig til at krydse f.eks. atlanterhavet?

Det er jo voldsomme kræfter der er på spil hvis man skulle møde en storm på
atlanterhavet, og en katamaran er jo ikke en kompakt enhed som et
enkeltskrogsskib, hvilket må gøre den mere sårbar for at blive revet fra
hinanden.

Der er masser af brugte katamaraner til salg i udlandet, som har været brugt
til udlejning i f.eks. Grækenland eller Caribien. Jeg forestiller mig at en
38-42 fods katamaran må være optimal til en jordomsejling med dens høje fart
og masser af dæksplads at røre sig på - hvis den altså kan holde til det...

mvh
Hans Jakobsen



 
 
Egon Stich (25-12-2003)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 25-12-03 16:58


"Hans Jakobsen" <pianoguyNO@SPAMvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:bsa72m$aot$1@news.cybercity.dk...
> Jeg hørte for nyligt i pressen at en katamaran med danskere om bord var
> havareret ved den afrikanske kyst. Det fik mig til at spekulere på om en
> katamaran overhovedet vil egne sig til at krydse f.eks. atlanterhavet?
>
> Det er jo voldsomme kræfter der er på spil hvis man skulle møde en storm

> atlanterhavet, og en katamaran er jo ikke en kompakt enhed som et
> enkeltskrogsskib, hvilket må gøre den mere sårbar for at blive revet fra
> hinanden.
>
> Der er masser af brugte katamaraner til salg i udlandet, som har været
brugt
> til udlejning i f.eks. Grækenland eller Caribien. Jeg forestiller mig at
en
> 38-42 fods katamaran må være optimal til en jordomsejling med dens høje
fart
> og masser af dæksplads at røre sig på - hvis den altså kan holde til
det...
>
> mvh
> Hans Jakobsen
>
>

Ifølge de bøger der er skrevet om jordomsejlinger., kan katemaraner og
trimaraner ikke anbefales, men anses som værende livsfarlige.
Hovedsagelig fordi de ikke er selvoprettende efter en kæntring.
De fleste erfaringer er gjort under kapsejladser, hvor ulykker med dødelig
udgang har været alt for hyppigt forekommende.
Bortset fra dette, har katamaranen nok en høj fart, men er ganske elendig på
kryds, hvilket ikke er særligt rart i revfyldte farvande.
Men igen: Læs hvad de store jordomsejlere har skrevet om emnet.

MVH
Egon.



Martin S?rensen (29-12-2003)
Kommentar
Fra : Martin S?rensen


Dato : 29-12-03 11:59

"Egon Stich" <stich@get2net.dk> wrote in message news:<crbHb.807$HB3.73@news.get2net.dk>...

> Ifølge de bøger der er skrevet om jordomsejlinger., kan katemaraner og
> trimaraner ikke anbefales, men anses som værende livsfarlige.
> Hovedsagelig fordi de ikke er selvoprettende efter en kæntring.
> De fleste erfaringer er gjort under kapsejladser, hvor ulykker med dødelig
> udgang har været alt for hyppigt forekommende.
> Bortset fra dette, har katamaranen nok en høj fart, men er ganske elendig på
> kryds, hvilket ikke er særligt rart i revfyldte farvande.
> Men igen: Læs hvad de store jordomsejlere har skrevet om emnet.
>
> MVH
> Egon.

Så dukker den op igen: Flerskrogsbåde er livsfarlige og kan ikke
krydse. Det er næsten lige så rimeligt at påstå at kølbåde synker
eller taber kølen.

Generelt set skal man se på konstuktionen; er den f.eks. synkefri
(hvad den bør være) gælder hvar Ian Farrier skriver (www.f-boat.com):

-En flerskrogsbåds mest stabile position er flydende med bunden i
vejret. Det giver en god redningsflåde.
-En kølbåds mest stabile position er hvilende på bunden af havet. Det
er godt til fiskeopdræt.

Katamaraner kan også sagtens krydse - man skal bare undgå dem med fast
køl. Spørg evt. Lars Outrup (www.loyd.dk).

Diskussionen om synkning/kæntring er i øvrigt ikke så interessant,
ifølge de sparsomme statistikker jeg har set er risikoen i samme
størrelsesorden når der _ikke_ er tale om kapsejlads. Der er under
alle omstændigheder større chanche for at dø til søs ved at falde over
bord eller blive sejlet ned.

Jeg ved ikke præcist hvad der skete med katamaranen ved Marokko, ud
over at den under orkanagtig storm/orkan med bølge omkring 15m brød i
stykker og i følge rapportern sank. Det var en tragedie at en ung
kvinde blevt dræbt, men 4 ud af 5 overlevede trods alt. Jeg ved ikke
om det var tilfældet med de to kølbåde der forliste ved Portugal i
samme storm.

Selvfølgelig kan en katamaran krydse atlanten - Thor Heyerdal gjorde
det på en høstak. Men jeg ville nok være meget grundig med valg at
model (mange charterbåde har for meget glas) og med at få tjekket
tilstanden på en brugt før jeg begav mig afsted. Gælder egentlig også
en kølbåd.

Jeg ved ikke om jeg ville lægge så megen vægt på hvad "de store"
jordomsejlere (hvem specifikt?) siger; jeg vil tro at meget af det er
forældet. Der er kommet megen viden til ang. konstruktion og
håndtering af flerskrogsbåde i hårdt vejr de sidste 20 år.

/Martin

---

"Kølbåde er for ældre mennesker."
- Paul Elvström, dengang 70.

Egon Stich (29-12-2003)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 29-12-03 13:10

>
> Jeg ved ikke om jeg ville lægge så megen vægt på hvad "de store"
> jordomsejlere (hvem specifikt?) siger; jeg vil tro at meget af det er
> forældet. Der er kommet megen viden til ang. konstruktion og
> håndtering af flerskrogsbåde i hårdt vejr de sidste 20 år.
>
> /Martin
>

Jer bliver jo stadig skrevet bøger. Også om sejlads. Så ikke alt er
"forælder". (forøvrigt bekræfter også nyere forfattere "de gamles"
erfaringer i endog meget store træk.
Prøv Hal Roth. Han har skrevet flere bøger. Amerikaner. Nutidig. Start med
"After 50000 miles".
Findes på biblioteket, som forøvrigt har endog mange bøger om emnet.
Desværre oftest engelsk eller tysk. For ikke at tale om fransk.

MVH
Egon.




Hans Jakobsen (29-12-2003)
Kommentar
Fra : Hans Jakobsen


Dato : 29-12-03 20:31

Tusind tak for jeres svar - selvom jeg nok er en anelse forvirret af, at der
er så delte meninger om emnet

Jeg har mest kigget på de to største udlejningsselskaber i verden, Moorings
or Sunsail som har masser af nyere både til salg:
www.mooringsyachting.net
http://www.sunsail.com/uk/yachtp/used_yachts.html
De sælger sig på kvaliteten af bådene og de holder bådene i tip-top stand
(siger de selv.. og udfaser dem efter 3½ år.

Måske er en charter katamaran ikke det bedste valg. Ikke så meget fordi den
har været lejet ud, men mere fordi de er så lækre... der må stikke noget
under, f.eks. at de er optimeret til luksus og plads fremfor styrke og
sikkerhed ?

Katamaraner er ikke så udbredt i DK, så jeg aner ikke om mærker som
'Fountaine Pajot', 'Lagoon', 'Dufour Nautitech' eller 'Robertsen & Caine'
dækker over kvalitet eller skrammel?

mvh
Hans Jakobsen


"Egon Stich" <stich@get2net.dk> wrote in message
news:uUUHb.379$Ys3.139@news.get2net.dk...
> >
> > Jeg ved ikke om jeg ville lægge så megen vægt på hvad "de store"
> > jordomsejlere (hvem specifikt?) siger; jeg vil tro at meget af det er
> > forældet. Der er kommet megen viden til ang. konstruktion og
> > håndtering af flerskrogsbåde i hårdt vejr de sidste 20 år.
> >
> > /Martin
> >
>
> Jer bliver jo stadig skrevet bøger. Også om sejlads. Så ikke alt er
> "forælder". (forøvrigt bekræfter også nyere forfattere "de gamles"
> erfaringer i endog meget store træk.
> Prøv Hal Roth. Han har skrevet flere bøger. Amerikaner. Nutidig. Start med
> "After 50000 miles".
> Findes på biblioteket, som forøvrigt har endog mange bøger om emnet.
> Desværre oftest engelsk eller tysk. For ikke at tale om fransk.
>
> MVH
> Egon.
>
>
>



Martin S?rensen (30-12-2003)
Kommentar
Fra : Martin S?rensen


Dato : 30-12-03 08:06

"Hans Jakobsen" <pianoguyNO@SPAMvip.cybercity.dk> wrote in message news:<bspvec$1qj9$1@news.cybercity.dk>...
> Tusind tak for jeres svar - selvom jeg nok er en anelse forvirret af, at der
> er så delte meninger om emnet
>
> Jeg har mest kigget på de to største udlejningsselskaber i verden, Moorings
> or Sunsail som har masser af nyere både til salg:
> www.mooringsyachting.net
> http://www.sunsail.com/uk/yachtp/used_yachts.html
> De sælger sig på kvaliteten af bådene og de holder bådene i tip-top stand
> (siger de selv.. og udfaser dem efter 3½ år.
>
Jeg har set kommentarer i den engelske NG uk.rec.sailing der gik på at
bådene kunne være meget slidte - Lejerne behandler dem jo ikke som var
det deres egen, og de bliver brugt mere end de fleste private både gør
på 10-15 år.

> Måske er en charter katamaran ikke det bedste valg. Ikke så meget fordi den
> har været lejet ud, men mere fordi de er så lækre... der må stikke noget
> under, f.eks. at de er optimeret til luksus og plads fremfor styrke og
> sikkerhed ?
>
Det tror jeg du har helt ret i, nogle af dem er mere motorsejlere end
sejlbåde. Hvis man skal på langtur vil man nok hellere undvære noget
(energikrævende) luksus for at få en lettere båd og /eller kunne
medbringe flere forsyninger. Hvis jeg skulle vælge en katamaran til
formålet ville jeg nok gå efter noget i stil med Lars Outrups
(www.loyd.dk) og i størrelsen 35-40 fod, og helst bygget i
vacuum-bagged epoxy oveer skum. Desværre koster den slags.

> Katamaraner er ikke så udbredt i DK, så jeg aner ikke om mærker som
> 'Fountaine Pajot', 'Lagoon', 'Dufour Nautitech' eller 'Robertsen & Caine'
> dækker over kvalitet eller skrammel?
>
Har ingen ide, jeg er mere til trimaraner. Danske Flerskrogssejlere
har et (lidt aldrende) hæfte med katamaraner som kan købes for små
penge, de har også et forum på deres hjemmeside (www.multihulls.dk) og
hjælper gerne med råd og prøveture.

mvh

Martin

Martin S?rensen (30-12-2003)
Kommentar
Fra : Martin S?rensen


Dato : 30-12-03 08:55

Fair nok, så er der moderne langturssejlere som mener at
flerskrogsbåde er livsfarlige. Bent Lyman mente heller ikke at
trimaraner kunne krydse intil han blev slået af Magic Hempel i Round
Britain and Ireland.

Jeg har tidligere søgt en del på emnet "multihull safety", uden at jeg
har set nogen endelig konklusion.

For det første skal vi lige glemme de ekstreme kapsejladsbåde - det er
helt anderledes konstruktioner som hele tiden sejles til grænsen
(gælder både en- og flerskrog). For turbåde er det en ekstrem sjælden
begivenhed.

De fleste jordomsejlere holder sig i passatbælterne det meste af tiden
og prøver at undgå hurrican/tyfon-sæsonerne. Det minimerer chanchen
for de forhold hvor en katamaran kæntrer og en kølbåd ruller en
omgang. Og glem ikke at der ikke er garanti for at en kølbåd kommer op
igen fra sådan en omgang.

Jeg er overbevist om, at kæntringsrisikoen ikke er så væsentlig
sammenlignet med risikoen for større skade fra påsejling af drivgods,
trætte besætninger der rammer et rev, påsejling fra andre fartøjer,
mand over bord, sygdom. Prøv at overvej hvilket fartøj der har fordel
i hvilken situation.

Jeg har ikke lyst til en længere diskussion, det er gjort for mange
gange før (uden at ret mange er blevet overbevist), men læs nogle
flere argumenter her:

http://www.irbs.com/lists/live-aboard/9712/0027.html
http://www.f-boat.com/pages/faq.html#anchor214571
http://www.f-boat.com/safety/index.html

I bunden af sidste link er der lidt statistik, lave på bagrund af
Farriers 2000 (små) både. Ca 3-4 kæntringer om året, mest under
kapsejlads.

mvh

Martin

Egon Stich (31-12-2003)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 31-12-03 11:48


"Hans Jakobsen" <pianoguyNO@SPAMvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:bsa72m$aot$1@news.cybercity.dk...
> Jeg hørte for nyligt i pressen at en katamaran med danskere om bord var
> havareret ved den afrikanske kyst. Det fik mig til at spekulere på om en
> katamaran overhovedet vil egne sig til at krydse f.eks. atlanterhavet?
>
>> mvh
> Hans Jakobsen
>
Den royale engelske yachtclub der arrangerer oceanrace, fastnet f.ex, har
skrevet en del om bådes udviste sødygtighed i disse løb. Ligeledes den
tilsvarende amerikanske organisation.
Konklutionerne er enslydende: Katameraner er de mindst sødygtige af de
deltagende både.
Den store fare er kæntring i hårdt vejr.
Man har efterlyst konstruktører, der kunne gøre noget ved problemet.
Sidste forsøg var med ballasttanke udstyret med pumper, som skulle muliggøre
opretning.
Hvor denne båd befinder sig? På 2000 meters vanddybde..

Dette har jo ikke afholdt mennesker fra at sejle rundt om jorden i
katameraner. Og mange har gjort det med succes. Følges ruter med de
fremherskende vinde i ryggen, på den rigtige tid af året, kan man jo godt
risikere ikke at møde dårligt vejr. Problemet opstår, hvis man gør det.
Møder dårligt vejr. Så vidt vides har man da kun den ene mulighed at løbe
for vejret håbende på, at man kan holde farten tilpas nede, så man undgår
pitchpoling eller broaching. Og at man ikke ligger på læ kyst, da det vil
være urealistisk at håbe på at kunne krydse sig fri.

Det er da muligt, at jeg og alle de mennesker der har undersøgt disse
forhold har uret.
Men jeg tror det ikke. Litteraturen er enslydende.
En ordentlig enkeltskroget kølbåd har tjent mennesker i hundrede af år.
Hvorfor ikke holde sig til sådanne? (De er også noget nemmere at finde
havneplads til)

MVH
Egon








Martin Sørensen [284~ (05-01-2004)
Kommentar
Fra : Martin Sørensen [284~


Dato : 05-01-04 22:37

In article <8TxIb.555$CW2.109@news.get2net.dk>, "Egon Stich"
<stich@get2net.dk> wrote:

>Den royale engelske yachtclub der arrangerer oceanrace, fastnet f.ex, har
>skrevet en del om bådes udviste sødygtighed i disse løb. Ligeledes den
>tilsvarende amerikanske organisation.
>Konklutionerne er enslydende: Katameraner er de mindst sødygtige af de
>deltagende både.

Jeg ved ikke hvordan briterne og amerikanerne er kommet frem til deres
anbefalinger, flerskrog har kun været med i Fastnet siden 99. Har du
iøvrigt nogle referencer, de ville være interessant at læse i sin helhed?
Jeg har ikke fundet _noget_ under min søgning, hverken rapporter elle
henvisninger til dem. RORC har ikke noget på deres hjemmeside.

Igen blandes kap- og tursejlads. Vi diskuterede oprindeligt det sidste,
RORC beskæftiger sig med det første. Der er en verden til forskel (til tur
sejles flerskrog helst med mindst 2 skrog i vandet).

Jeg læste engang en rapport, baseret på modelforsøg (vistnok US Coast
Guard) om hvorvidt drivankre helt kunne forhindre at flerskrogsbåde
kæntrede. Konklusionen var det de kunne reducere risikoen men ikke
garantere noget.

Det er jo interessant nok, men det siger ikke noget om hvor stor risikoen
er for at kæntre, eller for den sags skyld om chanchen for at slippe af
sted med livet i behold.

Det siger heller ikke noget om risikoen for og konsekvenserne ved at ramme
drivgods (f.eks en 40t container) som slår et stort grimt hul i ens båd.
Ved du hvilken risiko er størst?

Indtil vi får sat tal på begivenhederne og deres konsekvenser er det en
goddag-mand-økseskaft-diskussion. For at drage en parallel: Fly kan falde
ned, det kan motorcykler ikke. (fortsæt selv

Jeg har ikke problemer med at acceptere at der er en reel (omend lille)
fare for at en flerskrogsbåd kæntrer. Jeg accepterer ikke, at det i sig
selv gør det farligere at foretage en jordomsejling i en end i en båd der
kan synke.

>Den store fare er kæntring i hårdt vejr.
>Man har efterlyst konstruktører, der kunne gøre noget ved problemet.
>Sidste forsøg var med ballasttanke udstyret med pumper, som skulle muliggøre
>opretning.
>Hvor denne båd befinder sig? På 2000 meters vanddybde..

Og? Hellere lave båden synkefri (let med flerskrog) og indrette den så den
kan bruges til upside-down flåde. Hvordor skulle man også teste systemet
på 2000 meter?
>
>Dette har jo ikke afholdt mennesker fra at sejle rundt om jorden i
>katameraner. Og mange har gjort det med succes. Følges ruter med de
>fremherskende vinde i ryggen, på den rigtige tid af året, kan man jo godt
>risikere ikke at møde dårligt vejr. Problemet opstår, hvis man gør det.

Ikke nødvendigvis. Som du udtrykker dig, går det nødvendigvis galt hvis
man i en flerskrogsbåd møder dårligt vejr. Og det er simpelt hen forkert.

>Møder dårligt vejr. Så vidt vides har man da kun den ene mulighed at løbe
>for vejret håbende på, at man kan holde farten tilpas nede, så man undgår
>pitchpoling eller broaching.

Det er med succes klaret med multiple drogues (drivankre) eller
"faldskærm" (parachute).

>Og at man ikke ligger på læ kyst, da det vil
>være urealistisk at håbe på at kunne krydse sig fri.
>
Kommer meget an på modellen.

>Det er da muligt, at jeg og alle de mennesker der har undersøgt disse
>forhold har uret.
>Men jeg tror det ikke. Litteraturen er enslydende.

Jeg håber stadig at finde sammenlignelige havaristatistikker for kølbåde
og flerskrog, eller tilsvarende undersøgelser. Der er en forfærdelig masse
accepterede sanheder, men det er svært at finde facts. Du må gerne give
mig nogle referencer.

Jeg har fundet:

Gammel statistik, men den eneste jeg har kunnet finde:
http://www.2hulls.com/archive/Gen%20Article/Catapaulting.html
Både en- og flerskrogsbåde har ændret sig siden, men læg mærke til at den
også dækker Fastnet Race 1979. Flerskrogsbåde kunne ikke deltage
officielt, men "skyggede" sejladsen og var altså i samme storm.

Drivankre er vigtigere for flerskrogsbåde end for enskrogs:
http://www.multihullboatbuilder.com/droguereport/drogues.htm

For og imod:
http://www.lightwaveyachts.com/lw/multihulls/

Og
http://www.sciencedaily.com/encyclopedia/Multihull

Hvis du har noget bedre (og gerne mere uvildigt) er jeg absolut interesseret.

>En ordentlig enkeltskroget kølbåd har tjent mennesker i hundrede af år.

Det har flerskrog også, i Stillehavet. Og hvad du der skriver er lidt af
en tilsnigelse, mindre både fra før 1880 eller deromkring har ikke så
meget med moderne lystbåde at gøre. De kunne sjældent tåle forhold der får
en 11m kat til at kæntre, og krydsede sjældent bedre.

>Hvorfor ikke holde sig til sådanne? (De er også noget nemmere at finde
>havneplads til)
>
Fordi de, efter min opfattelse, er for langsomme, ukomfortable, dybgående,
med for lidt "udendørsplads", samt uinspirerende.

Flerskrogssejlere påstår at problemet med havneplads er størst indtil man
har prøvet selv at skulle finde en.

Jeg fornemmer at du ikke bryder dig om flerskrogsbåde, og det er du da i
din gode ret til; jeg regner ikke med at omvende dig. Men jeg har længe
ledt efter dokumentation (ikke mere eller mindre kvalificeret gætteri) af
sikkerheden af de 2 bådtyper, og jeg har endnu ikke fundet den.

MAO: Hvis man sejler rundt om jorden i XX, hvad er chancen for et forlis
på vejen? Hvad er chancen for at overleve det? Hvad er chancen for at
bjærge båden? Eller noget tilsvarende.

Mvh

Martin

--
Fjern "FJERNES" fra email

Egon Stich (06-01-2004)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 06-01-04 10:17


"Martin Sørensen [2840]" <santana.sorensen@get2FJERNESnet.dk> skrev i en
meddelelse news:santana.sorensen-0501042237160001@192.168.0.100...
> In article <8TxIb.555$CW2.109@news.get2net.dk>, "Egon Stich"
> <stich@get2net.dk> wrote:
>
> Indtil vi får sat tal på begivenhederne og deres konsekvenser er det en
> goddag-mand-økseskaft-diskussion. For at drage en parallel: Fly kan falde
> ned, det kan motorcykler ikke. (fortsæt selv
>
> Jeg har ikke problemer med at acceptere at der er en reel (omend lille)
> fare for at en flerskrogsbåd kæntrer. Jeg accepterer ikke, at det i sig
> selv gør det farligere at foretage en jordomsejling i en end i en båd der
> kan synke.
>
> Jeg håber stadig at finde sammenlignelige havaristatistikker for kølbåde
> og flerskrog, eller tilsvarende undersøgelser. Der er en forfærdelig masse
> accepterede sanheder, men det er svært at finde facts. Du må gerne give
> mig nogle referencer.
>
>
> Hvis du har noget bedre (og gerne mere uvildigt) er jeg absolut
interesseret.
>
> Jeg fornemmer at du ikke bryder dig om flerskrogsbåde, og det er du da i
> din gode ret til; jeg regner ikke med at omvende dig. Men jeg har længe
> ledt efter dokumentation (ikke mere eller mindre kvalificeret gætteri) af
> sikkerheden af de 2 bådtyper, og jeg har endnu ikke fundet den.
>
>
> Martin
>

Hej Martin
Det er jo noget værre noget, jeg har fået rodet mig ind i.
Jeg har klippet lidt, og her følgende:

Principielt har jeg da ingen modvilie for kat eller trimaraner.
Det jeg forsøgte var at videregive den opfattelse jeg har fået overfor disse
bådtyper som følge af de bemærkninger, historier og erfaringer man kan finde
i litteraturen. Både ny og gammel.
Den væsentlige indvending går på følgerne af pitchpoling og broaching,.
Noget man kan være uheldig at opleve. (men de færreste gør)
I en kølbåd har man en chance. I en flerskrog ingen.
Endvidere manglende krydsningsegenskaber i forhold til enkeltskrogsbåde.
Kan være fatalt på læ kyst eller i koral områder.
Drivankre er jo et kontroversielt emne. Men muligvis kan de bruges til
flerskrogsbåde?
Til enkeltskrogsbåde er de vist værdiløse, for ikke at sige farlige.
Må ikke forveksles med slæbning af trosser o.lgn.

Egentlige statestikker er jeg ikke kendt med skulle findes.
Men her er en sjat bogtitler som, iblandt flere, har givet mig anledning til
at udtrykke hvad jeg har gjort.
God læselyst. Der er til lang tid.
Alle bøger findes på bibliotekerne.

Calder, Nigel
Nigel Calder's cruising handbook
Hiscock, Eric
Around the world in Wanderer III
Hiscock, Eric
Sou'west in Wanderer IV
Cornell, Jimmy
Ocean cruising survey : an appraisal of boats, gear and crew
Cornell, Jimmy
Modern Ocean Cruising
Griffith, Bob
Blue water : a guide to self-reliant sailboat cruising
Roth, Hal
After 50,000 miles
Roth, Hal
Two against Cape Horn
Haward, Peter
All weather yachtsman / Peter Haward
Haward, Peter Julian
High Latitude Crossing
Bruce, Erroll
Deep sea sailing
Coles, K. Adlard
Heavy weather sailing
Moitessier, Bernard
Den lange vej / [af] Bernard Moitessier


MVH
Egon.










Martin S?rensen (06-01-2004)
Kommentar
Fra : Martin S?rensen


Dato : 06-01-04 17:43

"Egon Stich" <stich@get2net.dk> wrote in message news:<c7vKb.1535$C%2.229@news.get2net.dk>...
> Hej Martin
> Det er jo noget værre noget, jeg har fået rodet mig ind i.
> Jeg har klippet lidt, og her følgende:
>
> Principielt har jeg da ingen modvilie for kat eller trimaraner.

Godt ord igen, det var sætningen "Hvorfor..." der gav mig det indtryk.

> Det jeg forsøgte var at videregive den opfattelse jeg har fået overfor disse
> bådtyper som følge af de bemærkninger, historier og erfaringer man kan finde
> i litteraturen. Både ny og gammel.

Fair nok. Jeg har fået anbefalet Chris White: The Cruising Multihull.
(Har ikke læst den, men den dukker ofte op i diskussioner)

> Den væsentlige indvending går på følgerne af pitchpoling og broaching,.
> Noget man kan være uheldig at opleve. (men de færreste gør)
> I en kølbåd har man en chance. I en flerskrog ingen.

Bortset fra chancen for at blive fundet sammen med båden - den synker
jo sjældent. Nok om det.

> Endvidere manglende krydsningsegenskaber i forhold til enkeltskrogsbåde.
> Kan være fatalt på læ kyst eller i koral områder.

Jeg kan se din pointe. Til gengæld er det større change for at kommer
over et rev med 40 cm dybgang end med 180. Kommer an på situationen.

> Drivankre er jo et kontroversielt emne. Men muligvis kan de bruges til
> flerskrogsbåde?

De regnes mig bekendt for elementært udstyr i flerskrog. Du kan bl.a.
se på www.katiekat.net, specielt er brugen af parachutes interessant.
De sænker farten til under 1 knob og forhindrer at vinden kan tippe
båden rundt ved at få fat under stævnene.

> Egentlige statestikker er jeg ikke kendt med skulle findes.

Jeg har efterlyst det på uk.rec.sailing, håber jeg har repræsenteret
dit synspunkt nogenlunde rimeligt.

> Men her er en sjat bogtitler som, iblandt flere, har givet mig anledning til
> at udtrykke hvad jeg har gjort.

Tak, jeg vil ikke love at læse alle sammen. Har læst "Håndtering af
små både i hårdt vejr".

Jeg tror ikke der er megen ide i at fortsætte diskussionen, den har
været ført mange gange før af andre. Et problem er jo at budget kommer
ind i det, og en "god nok" kølbåd er væsentligt billigere end en "god
nok" katamaran - specielt brugt.

Mvh (og tak for et rimeligt diskussionsniveau)

Martin

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste