Msp wrote:
> Jeg har et "sjovt" problem.
> Det drejer sig om linksys Wap11. der er i mit netværk 9 stk wap11 og jeg kan
> se alle, på nær de to der er direkte kabel til.
> softwaren der følger med til wap11 kan heller ikke se de to.
> skulle der være nogen der kan hjælpe mig her??
Ok - jeg oplevede et lignende problem i forbindelse med at jeg i julen
havde taget mit access point (WAP11 v2.2) med hjem til mine forældre.
Jeg gad ikke lige skifte ip for at ændre opsætningen og ville derfor
bruge linksys utility til at skifte access pointets ip til mit subnet.
Jeg konstaterede der det samme som dig; intet access point fundet. Dette
løste jeg derfor ved at skifte min ip til en i access pointets subnet og
ændre det jeg skulle. Slut for forhistorien..
Jeg har imidlertid altid haft periodiske problemer med at mit access
point genstartede spontant eller bare droppede min forbindelse. Dette
optrådte to gange med kort mellemrum inde i en stor download, hvorefter
jeg to en drastisk beslutning.
Jeg havde nemlig tidligere læst om folk der med stort udbytte havde lagt
Dlink DWL-900AP+ firmware på deres WAP 11 v.2.2. Derved havde de fået en
klippestabil løsning (de havde samme problem som mig) og samtidig fået
de ekstra features som DWL-900AP+ har (SNMP, 802.1x, repeater mode, DHCP
server, 44Mbps mode, output power indstillingsmulighed samt talrige
mindre fordele). Omkring dette kan der læses på
http://www.seattlewireless.net/index.cgi/Wap11Ver22Hack
Jeg var under mit modificeringsprojekt nået til det punkt hvor jeg
skulle finde mit access point med linksys tilsvarende utility. Og den
fandt intet... Tidligere havde jeg disablet mit trådløse netværkskort
for at være sikker på at al trafik (firmware) sendtes til access pointet
over den sikrere kablede forbindelse. Da jeg nu sad og ikke kunne komme
i kontakt med mit AP prøvede jeg at enable mit trådløse netkort for at
se om det hjalp. Mens mit trådløse netkort blev enablet sad jeg og
trykkede scan flere gange. Pludselig undervejs så jeg mit access point
på listen. Så trykkede jeg scan igen og det var væk og kunne ikke
findes. Jeg prøvede så at gå tilbage og disable og enable mit trådløse
netkort igen hvorved jeg fandt mit access point igen. Efter at have
benyttet tricket flere gange siden måtte jeg konstatere at der var et
eller andet punkt i forbindelsen med opstarten af netkortet hvor scan
funktionen virker.
Dette kan jeg ikke forklare, og vil selv at kategorisere det under
"voodootricks", men det kan være nogle andre har et bud eller det kan
hjælpe dig.
For lige at afrunde historien fik jeg ændret mit WAP11 til et DWL-900AP+
og det kører perfekt. (dog finder Dlinks utility stadig ikke access
pointet "normalt")
MVH
Mads