|
| Gennemsigtig isterninger - hvordan? Fra : Sven |
Dato : 16-12-03 03:46 |
|
Hej.
Når jeg fylder isterninge-bakken og stiller den i fryseren, så kommer der
isterninger ud af det. De er matte og grålige, og man kan ikke se igennem
dem. På hoteller, barer osv bruges også isterninger, men disse er som regel
gennemsigtige.
Hvordan laver man gennemsigtige isterninger?
--
Mvh
Sven
| |
N/A (16-12-2003)
| Kommentar Fra : N/A |
Dato : 16-12-03 11:20 |
|
| |
Axelgaard (16-12-2003)
| Kommentar Fra : Axelgaard |
Dato : 16-12-03 11:20 |
|
"Tina" <wunjo(snabel-a)webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:3fdea538$0$9797$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Sven" <chanelle4_nospam@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:brlrkn$iam$1@news.cybercity.dk...
>
> > Hvordan laver man gennemsigtige isterninger?
>
> Man bruger kogt vand.
Altså demineraliseret vand?
| |
Torben Frandsen (16-12-2003)
| Kommentar Fra : Torben Frandsen |
Dato : 16-12-03 11:46 |
|
Axelgaard wrote:
> "Tina" <wunjo(snabel-a)webspeed.dk> skrev i en meddelelse
>> Man bruger kogt vand.
>
> Altså demineraliseret vand?
Nej. Kogt vand.
Du skal have fat i en ionbytter for at demineralisere vand.
Torben
| |
Axelgaard (16-12-2003)
| Kommentar Fra : Axelgaard |
Dato : 16-12-03 12:00 |
|
"Torben Frandsen" <torben@rem.airsupport.dk> skrev i en meddelelse
news:3fdee206$0$27367$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Axelgaard wrote:
> > "Tina" <wunjo(snabel-a)webspeed.dk> skrev i en meddelelse
> >> Man bruger kogt vand.
> >
> > Altså demineraliseret vand?
>
> Nej. Kogt vand.
>
> Du skal have fat i en ionbytter for at demineralisere vand.
Okay! Lyder som "farlige" sager :)
| |
Torben Frandsen (16-12-2003)
| Kommentar Fra : Torben Frandsen |
Dato : 16-12-03 12:59 |
|
Axelgaard wrote:
> "Torben Frandsen" <torben@rem.airsupport.dk> skrev i en meddelelse
>> Du skal have fat i en ionbytter for at demineralisere vand.
>
> Okay! Lyder som "farlige" sager :)
Ja, en ionbytter kan være ganske farlig. Den kan fx forårsage knoglebrud
hvis man taber den ned på sine tæer.
Torben
| |
Axelgaard (16-12-2003)
| Kommentar Fra : Axelgaard |
Dato : 16-12-03 13:02 |
|
"Torben Frandsen" <torben@rem.airsupport.dk> skrev i en meddelelse
news:3fdef324$0$27398$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Axelgaard wrote:
> > "Torben Frandsen" <torben@rem.airsupport.dk> skrev i en meddelelse
> >> Du skal have fat i en ionbytter for at demineralisere vand.
> >
> > Okay! Lyder som "farlige" sager :)
>
> Ja, en ionbytter kan være ganske farlig. Den kan fx forårsage knoglebrud
> hvis man taber den ned på sine tæer.
Så må jeg hellere holde fingrene (eller tæerne) væk fra sådan et monstrum.
| |
Jeppe Stig Nielsen (16-12-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 16-12-03 13:45 |
|
Torben Frandsen wrote:
>
> >> Man bruger kogt vand.
> >
> > Altså demineraliseret vand?
>
> Nej. Kogt vand.
Altså luftfrit vand.
I »almindeligt« vand er der opløst gasser (bl.a. oxygen), og de har en
del af ansvaret for at isterningerne bliver opake.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Henrik Pedersen (16-12-2003)
| Kommentar Fra : Henrik Pedersen |
Dato : 16-12-03 17:26 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Altså luftfrit vand.
>
> I »almindeligt« vand er der opløst gasser (bl.a. oxygen), og de har en
> del af ansvaret for at isterningerne bliver opake.
>
øøhhh...luftfrit?
Så vidt jeg er orienteret består vand af hydrogen og oxygen, H2O..ikk?
Jeg har lidt svært ved at forestille mig vand uden oxygen...hvad med I
andre?
\Henrik
| |
Peter Jensen (16-12-2003)
| Kommentar Fra : Peter Jensen |
Dato : 16-12-03 17:46 |
|
Henrik Pedersen wrote:
>> Altså luftfrit vand.
>>
>> I »almindeligt« vand er der opløst gasser (bl.a. oxygen), og de har
>> en del af ansvaret for at isterningerne bliver opake.
>
> øøhhh...luftfrit?
Ja, luftfrit. Altså uden opløst luft. Du ved, det luft som fisk
normalt får deres ilt fra.
> Så vidt jeg er orienteret består vand af hydrogen og oxygen, H2O..ikk?
Ja, men det består som regel også af en pæn mængde opløst luft. Et par
procent, hvis jeg husker ret. Det meste vand bliver rent faktisk iltet
på vandværkerne, da det smager bedre end det iltfattige vand man som
regel pumper op.
> Jeg har lidt svært ved at forestille mig vand uden oxygen...hvad med I
> andre?
At vand består af atomer der også indgår i luft betyder ikke at vand
ikke kan være luftfrit. Luft består hovedsageligt af N2 og O2.
--
PeKaJe
Imagination is the one weapon in the war against reality.
-- Jules de Gaultier
| |
Søren Olsen (16-12-2003)
| Kommentar Fra : Søren Olsen |
Dato : 16-12-03 20:25 |
|
"Peter Jensen" <usenet@pekajemaps.homeip.net> wrote in message
news:3fdf36d7$0$29342$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > øøhhh...luftfrit?
>
> Ja, luftfrit. Altså uden opløst luft. Du ved, det luft som fisk
> normalt får deres ilt fra.
Og jeg som troede at fisk spalter atomerne for at få oxygen.
| |
Jens Bruun (16-12-2003)
| Kommentar Fra : Jens Bruun |
Dato : 16-12-03 20:52 |
|
"Søren Olsen" <none@none.invalid> skrev i en meddelelse
news:3fdf5985$0$27346$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> Og jeg som troede at fisk spalter atomerne for at få oxygen.
Jeg troede, de spaltede molekyler.
--
-Jens B.
| |
Thomas Demant (16-12-2003)
| Kommentar Fra : Thomas Demant |
Dato : 16-12-03 21:37 |
|
> > Og jeg som troede at fisk spalter atomerne for at få oxygen.
> Jeg troede, de spaltede molekyler.
Hvis de gjore det, ville de dels danne en dælens masse brint. Da vand har
formlen H2O(l), ville det blive til H2(g), hvis man fjernede
oxygenmolekylet - og et mol gas fylder som bekendt ca. 24,1 liter ved 1 atm
og 20 grader C, hvilket er ret meget iforhold til når brinten er bundet til
oxygen atomet som vand :)
Desuden ville det løse problemet med iltsvind i bl.a. Mariager Fjord (da der
jo ville være en masse vand de bare kunne sønderdele).
Så det er desvære ikke sådan fisk får ilt.
--
Med venlig hilsen
Thomas Demant
| |
Martin Højriis Krist~ (16-12-2003)
| Kommentar Fra : Martin Højriis Krist~ |
Dato : 16-12-03 21:55 |
|
"Thomas Demant" <thomas.demant@adslhome.dk> skrev i en meddelelse
news:3fdf6cee$0$27417$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Så det er desvære ikke sådan fisk får ilt.
Desværre.. Ellers kunne vi nok finde en måde at udnytte samme energikilde
som dem. Det må jo trods alt være en energikilde der er mere effektiv end
respirationen.
--
Martin Højriis Kristensen - http://usenet.makr.dk/
| |
Jeppe Stig Nielsen (17-12-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 17-12-03 12:15 |
|
"Martin Højriis Kristensen" wrote:
>
> Desværre.. Ellers kunne vi nok finde en måde at udnytte samme energikilde
> som dem. Det må jo trods alt være en energikilde der er mere effektiv end
> respirationen.
Hvilken energikilde? At spalte vand i hydrogen og oxygen kræver at der
tilføres energi. Den modsatte proces (forbrænding af hydrogen) giver
den samme energimængde tilbage.
Fisk får energi ved at forbrænde den føde de indtager. Det er på helt
samme måde som alle andre dyr (herunder mennesket).
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Højriis Krist~ (17-12-2003)
| Kommentar Fra : Martin Højriis Krist~ |
Dato : 17-12-03 15:36 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:3FE03AC4.385BB719@jeppesn.dk...
> > Desværre.. Ellers kunne vi nok finde en måde at udnytte samme
energikilde
> > som dem. Det må jo trods alt være en energikilde der er mere effektiv
end
> > respirationen.
> Hvilken energikilde? At spalte vand i hydrogen og oxygen kræver at der
> tilføres energi.
Nemlig.. Såfremt de havde en energikilde (som ikke var respiration =
forbrænding af føde) som kunne bruges til at spalte vand i hydrogen og
oxygen, så kunne den være nyttig...
> Fisk får energi ved at forbrænde den føde de indtager. Det er på helt
> samme måde som alle andre dyr (herunder mennesket).
Det ved jeg.. Bemærk en vis form for sarkasme i foregående indlæg
--
Martin Højriis Kristensen - http://usenet.makr.dk/
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC
| |
Henning Makholm (17-12-2003)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 17-12-03 16:26 |
|
Scripsit "Martin Højriis Kristensen" <usenet@makr.dk>
> Nemlig.. Såfremt de havde en energikilde (som ikke var respiration =
> forbrænding af føde) som kunne bruges til at spalte vand i hydrogen og
> oxygen, så kunne den være nyttig...
Det er jeg ikke sikker på. Hvis skulle de bruge den ilt og brint til?
--
Henning Makholm "Y'know, I don't want to seem like one of those
hackneyed Jews that you see in heartwarming movies.
But at times like this, all I can say is 'Oy, gevalt!'"
| |
Martin Højriis Krist~ (17-12-2003)
| Kommentar Fra : Martin Højriis Krist~ |
Dato : 17-12-03 22:37 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:878ylbxy7s.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Hvis skulle de bruge den ilt og brint til?
Aminosyrer mm.
--
Martin Højriis Kristensen - http://usenet.makr.dk/
| |
Henning Makholm (16-12-2003)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 16-12-03 22:28 |
|
Scripsit "Thomas Demant" <thomas.demant@adslhome.dk>
> > > Og jeg som troede at fisk spalter atomerne for at få oxygen.
> > Jeg troede, de spaltede molekyler.
> Hvis de gjore det, ville de dels danne en dælens masse brint.
Men den kan man jo så brænde og få energi af, nu vi har ilt!
--
Henning Makholm "The compile-time type checker for this
language has proved to be a valuable filter which
traps a significant proportion of programming errors."
| |
Thomas Demant (17-12-2003)
| Kommentar Fra : Thomas Demant |
Dato : 17-12-03 07:16 |
|
> > Hvis de gjore det, ville de dels danne en dælens masse brint.
> Men den kan man jo så brænde og få energi af, nu vi har ilt!
Øhh...? Nej! Vi får vand. Men det kræver ilt at brænde brint af!
H2(g) + O(g) -> H2O(l)
Så vand er afbrændt ilt.
Hvis man (vha. elektricitet f.eks.) sønderdeler det, så kan man let spalte
molekylerne i brint og ilt. Det kræver bare en sjat energi at gøre det, men
det er let at brænde det af, efterfølgende og få vand igen.
--
Med venlig hilsen
Thomas Demant
| |
Klaus Alexander Seis~ (17-12-2003)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 17-12-03 07:44 |
| | |
Thomas Demant (17-12-2003)
| Kommentar Fra : Thomas Demant |
Dato : 17-12-03 10:24 |
|
> Vand er vel snarere afbrændt brint.
Når, ja. Selvfølgelig - det var det jeg mente ;)
--
Med venlig hilsen
Thomas Demant
| |
Ole Pagh (17-12-2003)
| Kommentar Fra : Ole Pagh |
Dato : 17-12-03 16:54 |
|
"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev > > H2(g) + O(g) ->
H2O(l)
> > Så vand er afbrændt ilt.
>
> Vand er vel snarere afbrændt brint.
Dihydrogen Monoxid (trivialnavn: Vand) kan være rasende farligt med masser
af miljøproblemer.
I USA tages det skam _meget_ alvorligt og der forskes intensivt i
problemerne.
Måske bør stoffet helt forbydes...
Se selv her: http://www.dhmo.org/
Især FAQ afsnittet kan anbefales
>Ole Pagh
| |
Jeppe Stig Nielsen (17-12-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 17-12-03 12:21 |
|
Jens Bruun wrote:
>
> > Og jeg som troede at fisk spalter atomerne for at få oxygen.
>
> Jeg troede, de spaltede molekyler.
Nej, det kan de ikke. Fisk udnytter de O2-molekyler som er opløst i
vandet. Hvis der ikke er O2-molekyler i vandet, dør fiskene af ilt-
mangel.
Når man ofte lader luft boble igennem et akvarium, er det for at sikre
at der hele tiden opløses lige så meget O2 i vandet som fiskene for-
bruger.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Jeppe Stig Nielsen (17-12-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 17-12-03 12:19 |
|
Henrik Pedersen wrote:
>
> øøhhh...luftfrit?
>
> Så vidt jeg er orienteret består vand af hydrogen og oxygen, H2O..ikk?
> Jeg har lidt svært ved at forestille mig vand uden oxygen...hvad med I
> andre?
Med oxygen mente jeg dioxygen, altså molekylet O2. I »normalt« vand er
der ud over selve vandmolekylerne (H2O) nogle andre molekyler som hører
til forskellige luftarter der har været i forbindelse med vandet. Et
eksempel på et sådant andet molekyle er O2.
Så det man skal bruge, er H2O uden indhold af O2, N2, CO2 etc.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Carsten Nielsen (16-12-2003)
| Kommentar Fra : Carsten Nielsen |
Dato : 16-12-03 13:36 |
|
"Tina" <wunjo(snabel-a)webspeed.dk> wrote in message news:<3fdea538$0$9797$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>...
> "Sven" <chanelle4_nospam@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:brlrkn$iam$1@news.cybercity.dk...
>
> > Hvordan laver man gennemsigtige isterninger?
>
> Man bruger kogt vand.
>
> Tina
Eller demineraliseret vand, til fine formål destilleret
Venligst
Carsten Nielsen
| |
Ivar (16-12-2003)
| Kommentar Fra : Ivar |
Dato : 16-12-03 23:04 |
|
Tina skrev:
> Man bruger kogt vand.
Det forslag kommer altid.
Hvor mange har prøvet at lave isterninger af kogt vand?
Det kan godt være at det er fornuftigt at koge vandet der skal
bruges til isterninger - men klare isterninger giver det ikke.
Der var for nyligt en der her i gruppen forklarede hvorledes en
maskine til at lave klare isterninger normalt fungerer. Den sprøjter
en ganske tynd vandstråle mod et kølelegeme, så isterningen ganske
langsomt vokser op. Når man ved hvorledes en istap opstår og
hvor klar den kan blive, lyder det som udemærket metode.
Ivar Magnusson
| |
Jeppe Stig Nielsen (17-12-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 17-12-03 12:26 |
|
Ivar wrote:
>
> > Man bruger kogt vand.
>
> Det forslag kommer altid.
> Hvor mange har prøvet at lave isterninger af kogt vand?
> Det kan godt være at det er fornuftigt at koge vandet der skal
> bruges til isterninger - men klare isterninger giver det ikke.
Nej, ikke nødvendigvis. Men det kommer an på hvilke type beholder man
laver isterningerne i.
Hvis man bruger en bakke, vil den først dannede is flyde oven på vandet.
På et tidspunkt fryser hele den øverste overflade til mens der stadig
er flydende vand tilbage nede i bakken. Når det tilbageværende vand så
fryser, udvider det sig og laver derfor små sprækker etc. i den først
dannede, yderste is. Sprækkerne i isen gør at den ikke er gennemsigtig.
Hvis man laver isterningerne i en plasticpose der kan udvide sig, er
der måske chance for mere klare terninger?
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Petersen (19-12-2003)
| Kommentar Fra : Martin Petersen |
Dato : 19-12-03 00:22 |
|
Ivar (did@[nozpam]oncable.dk) skrev følgende:
> Tina skrev:
>
>> Man bruger kogt vand.
>
> Det forslag kommer altid.
> Hvor mange har prøvet at lave isterninger af kogt vand?
> Det kan godt være at det er fornuftigt at koge vandet der skal
> bruges til isterninger - men klare isterninger giver det ikke.
Enig. Der skal demineraliseret vand til.
> Der var for nyligt en der her i gruppen forklarede hvorledes en
> maskine til at lave klare isterninger normalt fungerer. Den sprøjter
> en ganske tynd vandstråle mod et kølelegeme, så isterningen ganske
> langsomt vokser op.
For at undgå frostsprængninger. Som kommer pga. de mineraler der er i
vandet.
> Når man ved hvorledes en istap opstår og
> hvor klar den kan blive, lyder det som udemærket metode.
Hvor tit laver du istappe af postevand? :)
- Martin
>
> Ivar Magnusson
| |
Bo Warming (19-12-2003)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 19-12-03 07:58 |
|
"Martin Petersen" <knopfisk@[fjern]vvs.dk> wrote in message
news:brtcm1$eue$1@news.cybercity.dk...
> Ivar (did@[nozpam]oncable.dk) skrev følgende:
> > Tina skrev:
> >
> >> Man bruger kogt vand.
> >
> > Det forslag kommer altid.
> > Hvor mange har prøvet at lave isterninger af kogt vand?
> > Det kan godt være at det er fornuftigt at koge vandet der skal
> > bruges til isterninger - men klare isterninger giver det ikke.
>
> Enig. Der skal demineraliseret vand til.
>
> > Der var for nyligt en der her i gruppen forklarede hvorledes en
> > maskine til at lave klare isterninger normalt fungerer. Den sprøjter
> > en ganske tynd vandstråle mod et kølelegeme, så isterningen ganske
> > langsomt vokser op.
>
> For at undgå frostsprængninger. Som kommer pga. de mineraler der er i
> vandet.
Alt vand vil da udvide sig et par % ved omdannelse fra flydende til fast
fase, og de mineraler der findes i postevand kan da ikke ændre meget på det.
Når man lægger en fyldt uåbnet glasflaske med vin ind i frysen og glemmer
den, så sprænges den ikke altid.
Er man altid sikker på at det ikke sker, hvis proppen er taget af?
| |
Jeppe Stig Nielsen (20-12-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 20-12-03 12:04 |
|
Martin Petersen wrote:
>
> > Når man ved hvorledes en istap opstår og
> > hvor klar den kan blive, lyder det som udemærket metode.
>
> Hvor tit laver du istappe af postevand? :)
Det gode ved en istap i denne forbindelse er vel at den skabes indefra
og ud. Det betyder dels at vandets udvidelse når det fryser til is, ikke
vil kunne få den allerede dannede is til at krakelere, dels at opløste
gasser i vandet vil have en god mulighed for at forlade istappens over-
flade når hver ny dråbe fryser fast på den.
Derudover har du nok ret i at vand fra nedbør kun indeholder meget små
mængder af salte mv.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
|
|