/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
creamygirl 610
berpox 610
jomfruane 570
10  3773 570
Vinkelspredningen fra en laser?
Fra : Morten Christensen


Dato : 11-12-03 06:11

Hej! Jeg ville høre, om nogen herinde ved hvor meget lyset fra en He-Ne
laser spreder sig? Jeg har nemlig lavet et forsøg omkring det og er kommet
frem til en vinkel på ca. 0,01733 grader. Men jeg vil meget gerne have en
tabelværdi eller lignende at holde mit resultat op mod, for at se om det er
realistisk... Nogen som kan hjælpe?

På forhånd tak!

BTW så har jeg lige et lille "bonus-spørgsmål": Når jeg har brugt lysets
bøjning i et optisk gitter til at bestemme bølgelængden for en laser, er der
så nogen som kan give et skøn over nøjagtigheden af denne metode?

--
Hilsen Morten Christensen

Fjern [REMOVE] i mail-adressen ved direkte svar.



 
 
Henning Makholm (11-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 11-12-03 21:20

Scripsit "Morten Christensen" <morten[remove]@mopedgallery.dk>

> BTW så har jeg lige et lille "bonus-spørgsmål": Når jeg har brugt lysets
> bøjning i et optisk gitter til at bestemme bølgelængden for en laser, er der
> så nogen som kan give et skøn over nøjagtigheden af denne metode?

Du bliver nødt til at kende tolerancen for det gitter du har brugt.
Din egen målenøjagtighed er du selv den nærmeste til at vurdere.

--
Henning Makholm "Sol giver næsen fregner."

Morten Christensen (11-12-2003)
Kommentar
Fra : Morten Christensen


Dato : 11-12-03 09:55

> Du bliver nødt til at kende tolerancen for det gitter du har brugt.
> Din egen målenøjagtighed er du selv den nærmeste til at vurdere.

Min egen målenøjagtighed er fin nok, får en afvigelse på 0,3% fra den
opgivne værdi. I min opgaveformulering står der ordret "giv et skøn over den
valgte metodes nøjagtighed", så man må da kunne sige noget om det?

--
Hilsen Morten Christensen

Fjern [REMOVE] i mail-adressen ved direkte svar.



Henning Makholm (11-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 11-12-03 22:09

Scripsit "Morten Christensen" <morten[remove]@mopedgallery.dk>

> I min opgaveformulering står der ordret "giv et skøn over den valgte
> metodes nøjagtighed", så man må da kunne sige noget om det?

Jo, men du er den eneste der har information nok til at sige noget om
den.

Din lærer er nok mere interesseret i at du udfører skønnet på grundlag
af en fornuftig identifikation af mulige fejlkilder, end i den præcise
talværdi for nøjagtigheden du når frem til.

--
Henning Makholm "We will discuss your youth another time."

Carsten Svaneborg (11-12-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 11-12-03 20:21

Morten Christensen wrote:
> Jeg ville høre, om nogen herinde ved hvor meget lyset fra en He-Ne
> laser spreder sig?
Det afhænger af præcist hvordan laseren er designet, f.eks.
krumningen af spejle i kvaviteten.

> Jeg har nemlig lavet et forsøg omkring det og er kommet frem til
> en vinkel på ca. 0,01733 grader.

Tallet lyder suspekt. Hvordan har du målt en vinkel på
0.01733 grader, og hvor præcis er denne måling?


> Når jeg har brugt lysets bøjning i et optisk gitter til at
> bestemme bølgelængden for en laser, er der så nogen som
> kan give et skøn over nøjagtigheden af denne metode?

Du finder sikkert bølgelængden med:
lambda_n = d sin(theta_n)/n

Og får så en række estimater af bølgelængden.

En hurtig måde er at udregne variansen af dine estimater
sigma^2 = 1/(N-1) * sum_n (lambda_n - <lambda>)^2

Her er <lambda>=1/(N) * sum_n lambda_n dvs. gennemsnittet.


Mere præcist:
Du kan så spørge hvad sker der med resultatet hvis du
laver en lille ændring af gitterafstanden d f.eks. d-> d+ed,
hvor ed er fejlen på gitte afstanden, og laver en lille
ændring etheta_n af vinklen theta_n så du får sin(theta(n)+etheta)

Får små dx gælder:
sin(x+dx) = sin(x)+dx*d(sin(x+dx))/dx
= sin(x)+dx*cos(x)

(plot de to udtryk for forskellige værdier af x, og varier dx
op til f.eks. 10% af x's værdi.)

Indsættes disse i ligningen fås:
lambda + dlambda = (d+ed) * ( sin(theta_n) + etheta cos(theta_n)) /n

Du ved allerede at
lambda = d sin(theta_n)/n

Fejlen bliver derfor:
dlambda = ( ed*sin(theta_n) + d*etheta*cos(theta_n) ) /n

hvor led af typen ed*etheta er droppet fordi de er kvadratet
af en lille størrelse.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk

Morten Christensen (12-12-2003)
Kommentar
Fra : Morten Christensen


Dato : 12-12-03 08:49

Hej Carsten. Mange tak for dit svar, det var lige sådan noget jeg manglede.

> Tallet lyder suspekt. Hvordan har du målt en vinkel på
> 0.01733 grader, og hvor præcis er denne måling?

Jeg har målt laserstrålens radius på hhv 20, 40 og 60 meters afstand og
derefter beregnet vinklen. De 0,01733 grader er så gennemsnittet af de tre
vinkler. Tallet kan let være upræcist, de der er rig mulighed for fejlmåling
fra min side.

--
Hilsen Morten Christensen

Fjern [REMOVE] i mail-adressen ved direkte svar.



Carsten Svaneborg (13-12-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 13-12-03 17:01

Morten Christensen wrote:
> Jeg har målt laserstrålens radius på hhv 20, 40 og 60 meters
> afstand og derefter beregnet vinklen.
Ok. Så du har målt ca. 1.8cm ved 60m. Lyder fornuftigt.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk

Niels L. Ellegaard (13-12-2003)
Kommentar
Fra : Niels L. Ellegaard


Dato : 13-12-03 23:25

"Morten Christensen" <morten[remove]@mopedgallery.dk> writes:

> Hej! Jeg ville høre, om nogen herinde ved hvor meget lyset fra en
> He-Ne laser spreder sig? Jeg har nemlig lavet et forsøg omkring det
> og er kommet frem til en vinkel på ca. 0,01733 grader. Men jeg vil
> meget gerne have en tabelværdi eller lignende at holde mit resultat
> op mod, for at se om det er realistisk... Nogen som kan hjælpe?

Er det ikke det der hedder Raleighs kriterium?

spredingsvinkel > konstant * bølgelængde / laserradius

Er der noget med konst=1.22? Jeg kan ikke lige huske detaljerne, men
det er let at finde noget på google. Ellers kan din lærer sikkert
hjælpe :)

--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste