---

Hejsa,

som sædvanlig har jeg lige et par spørgsmål angående alt det med
forældremyndighed osv.

Sagen er den er min mand har et barn med en anden kvinde. Hun har så fundet
en ny mand, som hun har et barn med. Hun spurgte så om om min mand ville
lade hendes nye mand adoptere min stedsøn - således at hvis hun selv døde,
så blev de to børn sasmmen. Eller evt. skrive under på at de to børn skulle
blive sammen.

Det er ikke fordi hun er døende, eller syg eller noget - så det kommer lidt
bag på os.
Vi ville naturligvis ikke holde de to børn adskildt i en sådan situation med
mindre det var noget børnene ønskede eller at det var bedst for dem.

Umiddelbart vil vi sige klart nej til begge dele, da vi ikke ser nogen grund
til at tage stilling til det nu. Endvidere har hun heller ikke har villet
samarbejde om evt delt forældremyndighed på noget tidspunkt.

Men spørgsmålet er så, hvad sker der med underholdsbidrag og vores
weekend-ordning hvis vi lader ham adoptere. Mister man så retten til at se
ham, eller hvad? Og skal man så heller ikke betale? Eller er der en eller
anden finurlighed ved at stedfaderen adopterer så vi mister et eller andet?

Vi vil jo under ingen omstændigheder holde op med at se ham da han jo har
været en del af vores liv i så lang tid. Men situationen er bare så
forvirrende.

Men kan I svare på de ovenstående spørgsmål ville det hjælpe enormt meget.


Med venlig hilsen
Stedmoderen

---

"Stedmoderen" <Stedmoder@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:brnr7j$2mcc$1@news.cybercity.dk...
> Men spørgsmålet er så, hvad sker der med underholdsbidrag og vores
> weekend-ordning hvis vi lader ham adoptere. Mister man så retten til at se
> ham, eller hvad? Og skal man så heller ikke betale? Eller er der en eller
> anden finurlighed ved at stedfaderen adopterer så vi mister et eller
andet?
>
> Vi vil jo under ingen omstændigheder holde op med at se ham da han jo har
> været en del af vores liv i så lang tid. Men situationen er bare så
> forvirrende.


Når man bortadopterer sit barn, så mister man jo alle rettigheder og
pligter. Så børnebidraget skal ikke længere betales, men til gengæld har din
mand ingen rettigheder overhovedet i forhold til sin søn, hvad angår samvær.
Hvis eksen beslutter, at sønnen aldrig mere skal se sin far, kan han intet
stille op, fordi han rent juridisk ikke længere er far.

Jeg ville lade være. Man skal ikke afskrive sine børn med en underskrift.
Det ville reelt gøre ham barnløs.

---

"Mette" <nospam@hotmail.com> skrev
> Når man bortadopterer sit barn, så mister man jo alle rettigheder og
> pligter. Så børnebidraget skal ikke længere betales, men til gengæld har
din
> mand ingen rettigheder overhovedet i forhold til sin søn, hvad angår
samvær.
> Hvis eksen beslutter, at sønnen aldrig mere skal se sin far, kan han intet
> stille op, fordi han rent juridisk ikke længere er far.

Ovenstående er også min opfattelse.

> Jeg ville lade være. Man skal ikke afskrive sine børn med en underskrift.
> Det ville reelt gøre ham barnløs.

Enig...med mindre man ikke ønsker at have barnet i sit liv, så er adoption
nok den bedste løsning.

Venligst Anita

---

> Hvis eksen beslutter, at sønnen aldrig mere skal se sin far, kan han intet
> stille op, fordi han rent juridisk ikke længere er far.

Okay, tak for informationerne. Det er rart lige at have alting på det klare.
Når hun kommer med sådanne udmeldinger ved man jo aldrig hvad der reelt set
ligger bag, selvom man jo har sine bange anelser.

/Vibeke

---

"Stedmoderen" <Stedmoder@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:brnr7j$2mcc$1@news.cybercity.dk...
> Hejsa,
>
> som sædvanlig har jeg lige et par spørgsmål angående alt det med
> forældremyndighed osv.
>
> Sagen er den er min mand har et barn med en anden kvinde. Hun har så
fundet
> en ny mand, som hun har et barn med. Hun spurgte så om om min mand ville
> lade hendes nye mand adoptere min stedsøn - således at hvis hun selv døde,
> så blev de to børn sasmmen. Eller evt. skrive under på at de to børn
skulle
> blive sammen.
>
> Det er ikke fordi hun er døende, eller syg eller noget - så det kommer
lidt
> bag på os.
> Vi ville naturligvis ikke holde de to børn adskildt i en sådan situation
med
> mindre det var noget børnene ønskede eller at det var bedst for dem.
>
> Umiddelbart vil vi sige klart nej til begge dele, da vi ikke ser nogen
grund
> til at tage stilling til det nu. Endvidere har hun heller ikke har villet
> samarbejde om evt delt forældremyndighed på noget tidspunkt.
>
> Men spørgsmålet er så, hvad sker der med underholdsbidrag og vores
> weekend-ordning hvis vi lader ham adoptere. Mister man så retten til at se
> ham, eller hvad? Og skal man så heller ikke betale? Eller er der en eller
> anden finurlighed ved at stedfaderen adopterer så vi mister et eller
andet?
>
> Vi vil jo under ingen omstændigheder holde op med at se ham da han jo har
> været en del af vores liv i så lang tid. Men situationen er bare så
> forvirrende.
>
> Men kan I svare på de ovenstående spørgsmål ville det hjælpe enormt meget.

Man mister ALLE rettigheder, og barnet arver ikke længere sin biologiske
far.

Jeg kender en voksen kvinde, hvis far gik med til det for at slippe for
børnebidrag. Børnene, der var tale om, opfattede det som et ENORMT svigt, og
to af dem vil stadig ikke se den biologiske far. Man fraskriver sig alle
rettigheder og alle pligter til barnet.

Tine

---

Stedmoderen wrote:
>
> Sagen er den er min mand har et barn med en anden kvinde. Hun har så
> fundet en ny mand, som hun har et barn med. Hun spurgte så om om min
> mand ville lade hendes nye mand adoptere min stedsøn - således at
> hvis hun selv døde, så blev de to børn sasmmen. Eller evt. skrive
> under på at de to børn skulle blive sammen.
>

Hej

Er du sikker på at hun ikke er døende?...for der er de noget der TRYKKER
gevaldigt på nogle af hendes hjerneklapper!

Magen til frækhed..... aldrig har jeg hørt noget ligende.... jeg er rystet !

Send hende en spand i julegave...og sig at hun kan hoppe i den!

Nå...nok gylde fra mig....

Troede bare at jeg havde hørt nok og hvad FM indehavere kunne finde på...
denne hoppede dog ret hurtigt op blandt de 10 værste !

Jeg ville aldrig gå med til det, aldrig...

Hvad får et menneske (mor eller far) til at "tro" at et andet selvtænkende
menneske vil "afskrive" sit barn?

Med risiko for at gentage mig selv, er kvinden rablende gal ?


Mvh
Brian

---

"Brian k" skrev i en meddelelse news:brqf8v$24r1$1@news.cybercity.dk...
> Med risiko for at gentage mig selv, er kvinden rablende gal ?

Jeg har heller intet konstruktivt at sige, andet end det der allerede er
blevet rådet til, men jeg tænker nøjagtig det samme som dig.
Jeg sad og krympede tæer over mit køn, da jeg læste det...

Nette

---

Nette wrote:
>
> Jeg har heller intet konstruktivt at sige, andet end det der allerede
> er blevet rådet til, men jeg tænker nøjagtig det samme som dig.
> Jeg sad og krympede tæer over mit køn, da jeg læste det...
>

Hej Nette

ja... man kan blive rystet nogen gange..... er det så vanskligt at forstå at
børn har brug for begge deres forældre.... det er ikke 3 uger siden jeg sad
med en af min datters venner, han stor tudede... han måtte ikke se sin far
mere... fordi at "hans far havde taget hans storebror med på ferie i 5 dage
( i faderens samvær), UDEN at spørge mor om lov (så han havde ikke set sin
far i 9 uger), hummm, sådan kan man også "straffe" far! (og søn)

(jeg har forkortet historien ret meget)

Min nabo... han må ikke engang ringe til sine 2 sønner (for mor fik ny
kærste 2 dage efter han var flyttet (smidt ud), og opkald fra far... det
"ryster" jo det nye "familieportræt".

Argh..... hvad sker der..... og Statsamtet.... tsk...tsk....

Mvh
Brian

---

In an article of 17 Dec 2003 Nette wrote:

> Jeg har heller intet konstruktivt at sige, andet end det der allerede er
> blevet rådet til, men jeg tænker nøjagtig det samme som dig.
> Jeg sad og krympede tæer over mit køn, da jeg læste det...

For nu lige at tage hende lidt i forsvar.

Det er vel meget naturligt at ville beskytte sine børn, og en naturlig
ting vil naturligvis være at sikre dem efter sin egen eventuelle død.

For mange har det ikke den store betydning, eftersom de er gift med
barnets anden forældre, og lovgivningen derved automatisk får det hele til
at falde i hak.

Men er man ikke længere gift med sit barns anden forælder, så opstår der en
situation, som det måske er værd at tænke over. Måske skal der oprettes et
testamente, så man sikrer sit barn bedst muligt rent økonomisk.
Lovgivningen hjælper godt til langt hen ad vejen, men måske ikke så langt,
som man gerne vil, og så vil et testamente kunne rette op på det i en vis
udstrækning inden for loven.

Ligeledes er det da også værd at gøre sig tanker om, hvor skal ens barn bo,
hvis man skulle gå hen og dø.

I den konkrete situation har barnet måske nærmest hele sit liv boet sammen
med sin papfar og sine papsøskende, og efter moderens død vil det måske
være langt det mest fornuftige, at barnet fortsatte med at bo hos
papfaren. Barnets biologiske far har måske et job, f.eks. langturschauffør,
der reelt umuliggør, at han til daglig har barnet, hvis han er alene om
det. Der kan sikkert findes mange andre grunde til, at barnet efter
moderens død vil have bedst af at blive hos papfamilien. Jeg vil ikke
begynde at digte mere her.

Så måske er hendes grunde ganske reelle og kun et forsøg på at sikre sit
barn efter hendes eventuelle død. Det er da bestemt ikke sikkert, at det
blot er endnu en mursten i krigen mellem to skilsmisseforældre.
'Stedmoderen' skrev da også, at barnets mor havde sagt både adoption og
skrive under på, at barnet skulle blive hos sin papbror/søster. Jeg
synes ikke, at der er nogen grund til at gøre hende mere 'ond' end
nødvendigt er. Det lagde 'Stedmoderen's indlæg slet ikke op til, at hun
er.

Men som far til barnet er det naturligvis meget vigtigt at overveje, hvad
man gør, inden man gør det.

--
Uffe Holst

---

Stedmoderen wrote:

så fik jeg talt til 100.... så ser vi om jeg kan komme med et "lidt" mere
fornuftigt svar

> Sagen er den er min mand har et barn med en anden kvinde. Hun har så
> fundet en ny mand, som hun har et barn med. Hun spurgte så om om min
> mand ville lade hendes nye mand adoptere min stedsøn - således at
> hvis hun selv døde, så blev de to børn sasmmen. Eller evt. skrive
> under på at de to børn skulle blive sammen.

Hvis jeg var barn...og mor fik ny kæreste og jeg derefter fik en halv bror
og mor døde.... og jeg i alle årene havde haft kontakt med min far
(weekender som du skriver).... så er jeg ikke et split sekund i tvivl om
hvor jeg ville tilbringe resten af min darndom ! (hos far), at jeg skulle se
min halv bror, helt sikkert...


>
> Det er ikke fordi hun er døende, eller syg eller noget - så det
> kommer lidt bag på os.

Nej... men et eller andet kunne man godt tro at der stak under.

Lad mig sige det på denne måde: selv om hun har ene FM, så kan hun stadig
ikke bare gøre som hun vil, i det sekund hun laver "foranderlige forhold"
for børnene kan man anlægge en "overførsel af FM til faderen", så hvis hun
flytter, skifter børnenes skole, osv, altså ting der påvirker børnene (mange
skiftende partnere), så kan hun stå med en FM retsag på halsen.

Hvis faderen "bortadoptere" sit barn... så kan han intet gøre....


> Vi ville naturligvis ikke holde de to børn adskildt i en sådan
> situation med mindre det var noget børnene ønskede eller at det var
> bedst for dem.

Nej, naturligvis ikke.

>
> Umiddelbart vil vi sige klart nej til begge dele, da vi ikke ser
> nogen grund til at tage stilling til det nu.

Ja, andet end et rungende NEJ, ville betyde at i kunne tage hinanden i
hånden (far og mor) og lade jer indlægge på samme sindsyge hospital (sorry,
kunne ikke lade være)

>Endvidere har hun heller
> ikke har villet samarbejde om evt delt forældremyndighed på noget
> tidspunkt.

Nej.... for hvorfor dele noget som helst, hvis man kan få det hele selv?

> Men spørgsmålet er så, hvad sker der med underholdsbidrag og vores
> weekend-ordning hvis vi lader ham adoptere. Mister man så retten til
> at se ham, eller hvad? Og skal man så heller ikke betale? Eller er
> der en eller anden finurlighed ved at stedfaderen adopterer så vi
> mister et eller andet?

Ja til det hele, det er galimatias at sige ja til det "tilbud"

> Vi vil jo under ingen omstændigheder holde op med at se ham da han jo
> har været en del af vores liv i så lang tid. Men situationen er bare
> så forvirrende.

I kunne hurtigt befinde jer i en situation ... hvor i ikke KAN få lov til at
se ham.


> Men kan I svare på de ovenstående spørgsmål ville det hjælpe enormt
> meget.

Jeg har ikke hjulpet så meget (det kan jeg se at de andre har gjort godt og
grundigt), så jeg ville bare (med dette indlæg), understrege galskaben i det
"tilbud".

Mvh
Brian

---

"Stedmoderen" <Stedmoder@ofir.dk> skriver:
>Umiddelbart vil vi sige klart nej til begge dele, da vi ikke ser nogen
>grund
>til at tage stilling til det nu.

Som nævnt af andre indlæg så skal du/I sige klart NEJ til at adoptere
stedsønnen bort. Men omvendt synes jeg det er fint, at du og din mand
tager stilling til det nu! Hvorfor vente!

Et lillle-bitte-trafikuheld kan vende meget op og ned på tilværelsen.

Håber ikke at det sker, - og så god jul til jer alle -:)

--
Venlig hilsen
Torben Borre Larsen
[torben@dui.dk] [www.dui.dk]

---

"Stedmoderen" <Stedmoder@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:brnr7j$2mcc$1@news.cybercity.dk...
> Hejsa,
>
> som sædvanlig har jeg lige et par spørgsmål angående alt det med
> forældremyndighed osv.
>
> Sagen er den er min mand har et barn med en anden kvinde. Hun har så
fundet
> en ny mand, som hun har et barn med. Hun spurgte så om om min mand ville
> lade hendes nye mand adoptere min stedsøn - således at hvis hun selv døde,
> så blev de to børn sasmmen. Eller evt. skrive under på at de to børn
skulle
> blive sammen.
>
> Det er ikke fordi hun er døende, eller syg eller noget - så det kommer
lidt
> bag på os.
> Vi ville naturligvis ikke holde de to børn adskildt i en sådan situation
med
> mindre det var noget børnene ønskede eller at det var bedst for dem.
>
> Umiddelbart vil vi sige klart nej til begge dele, da vi ikke ser nogen
grund
> til at tage stilling til det nu. Endvidere har hun heller ikke har villet
> samarbejde om evt delt forældremyndighed på noget tidspunkt.
>
> Men spørgsmålet er så, hvad sker der med underholdsbidrag og vores
> weekend-ordning hvis vi lader ham adoptere. Mister man så retten til at se
> ham, eller hvad? Og skal man så heller ikke betale? Eller er der en eller
> anden finurlighed ved at stedfaderen adopterer så vi mister et eller
andet?
>
> Vi vil jo under ingen omstændigheder holde op med at se ham da han jo har
> været en del af vores liv i så lang tid. Men situationen er bare så
> forvirrende.
>
> Men kan I svare på de ovenstående spørgsmål ville det hjælpe enormt meget.
>
>
> Med venlig hilsen
> Stedmoderen
>
>

Der er mange problemer i lille DK , hvorfor fanden tænker man sig ikke noget
mere om før man får børn , man skulle ikke tro det er voksen mensker der
skrives om .

dele børn ??? tag jer sammen

jensen

---

RENE JENSEN wrote:
>>
>
> Der er mange problemer i lille DK , hvorfor fanden tænker man sig
> ikke noget mere om før man får børn , man skulle ikke tro det er
> voksen mensker der skrives om .

Enige på det punkt.

>
> dele børn ??? tag jer sammen
>

Ikke forstået ?


mvh
brian

---

"RENE JENSEN" <rail@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3fe13f9c$0$69932$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Der er mange problemer i lille DK , hvorfor fanden tænker man sig ikke
noget
> mere om før man får børn , man skulle ikke tro det er voksen mensker der
> skrives om .

Herregud da....

Jeg er selv født uden at mine forældre havde tænkt sig det mindste om på
forhånd.
Jeg blev gravid uden at have planlagt det og uden at have tænkt det mindste
over det.
Flere af mine venner og bekendte er født - og har født - under præcis samme
tankeløse vilkår *S*

Jeg kan berolige med, at det ikke behøver være et problem, at børn dukker op
uden at deres forældre på forhånd har "tænkt sig om".

At man har "tænkt sig om" er jo desværre ikke ensbetydende med, at man
undgår problemer eller at skulle tænke efterfølgende.

Jeg tror ikke engang det at "tænke sig om" på forhånd gør en til bedre
forældre.

Og det er - heldigvis for artens overlevelse - nærmest umuligt at tænke sig
til, hvordan det er at blive forældre *S*

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:
>
> Herregud da....

Også i denne jule tid

>
> Jeg er selv født uden at mine forældre havde tænkt sig det mindste om
> på forhånd.
> Jeg blev gravid uden at have planlagt det og uden at have tænkt det
> mindste over det.
> Flere af mine venner og bekendte er født - og har født - under præcis
> samme tankeløse vilkår *S*
>

Jeg tror nu mere at der bliver tænkt på "skal vi blive sammen resten af
livet"; FØR vi får børn

> Jeg kan berolige med, at det ikke behøver være et problem, at børn
> dukker op uden at deres forældre på forhånd har "tænkt sig om".

Nej....men hvis man bliver skildt 2 år efter.. så har man ikke "tænkt" sig
godt nok om inden

>
> At man har "tænkt sig om" er jo desværre ikke ensbetydende med, at man
> undgår problemer eller at skulle tænke efterfølgende.

Nej.. men jeg tror at du misforstod det rene mente

>
> Jeg tror ikke engang det at "tænke sig om" på forhånd gør en til bedre
> forældre.

Igen... tror at du misforstod hvad rene mente

Mvh
Brian

---

"Brian k" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bs2g99$b0$1@news.cybercity.dk...


> Nej....men hvis man bliver skildt 2 år efter.. så har man ikke
> "tænkt" sig godt nok om inden

Mener du dermed, at hvis man tænker sig om, så bliver man ikke skilt to år
efter?

> Nej.. men jeg tror at du misforstod det rene mente

Ja måske?

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:
>
> Mener du dermed, at hvis man tænker sig om, så bliver man ikke skilt
> to år efter?

ja og nej (du simplisere mit svar)
Hvis man satte sig ned og tænkte over "er det den rigtige person at få børn
med", "er jeg klar?", satte sig lidt ind i hvad det vil sige at få børn
(afsavn, tilsidesætte sit eget liv, osv". Problemet er nok at man netop
siger "det går nok, vi har kærlighed", "vi kan godt arbejde begge 2 og
samtidig have barn / børn", for vi skal have råd til det samme efter vi får
børn som vi havde før....
Blot for at nævne nogle grunde.....

Og når så det hele bliver "surt" (alt går op i oprydning, bleskift, søvnløse
nætter), så er det den andens skyld (for hun / han yder ikke nok),
kærligheden er pludselig forsvundet (for der er ikke tid til at pleje den,
ej heller tid til at lede efter den), så kommer der pludselig
valgmuligheder; Jeg gider ikke mere, jeg giver op, jeg finder en anden, osv,
osv.

jeg kunne blive ved... men jeg har rengøring, tørretumbler der skal tømmes
(og et barn der lige er faldet i søvn, så nu skal den næste 1 1/2 time
udnyttes)

Mvh
Brian

---

"Brian k" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bs455k$1vj0$1@news.cybercity.dk...

> Hvis man satte sig ned og tænkte over "er det den rigtige person at få
børn
> med", "er jeg klar?", satte sig lidt ind i hvad det vil sige at få børn
> (afsavn, tilsidesætte sit eget liv, osv".

I de tilfælde, hvor folk får børn UDEN at have tænkt sig om på forhånd - er
de formodentlig blevet gravide uden at have ønsket eller villet det. De kan
ikke rigtig bruge det til noget, at nogen mener de skulle have tænkt over
det først. Nogle gange er livet ganske enkelt sådan, at man må tage det som
kommer.

I de tilfælde, hvor folk har lavet ønskebørn, har de formodentlig tænkt sig
så godt om, som de kunne. De kan derfor heller ikke bruge det til noget at
få at vide, at man skal tænke sig om før man får børn.

Sagt på en anden måde... jeg synes det er noget højrøvet vås at reagere på
folks problemer med at forklare dem, at de skulle have tænkt sig om. Hvad
skal de dog bruge sådan noget nonsens til?

> Problemet er nok at man netop
> siger "det går nok, vi har kærlighed", "vi kan godt arbejde begge 2 og
> samtidig have barn / børn", for vi skal have råd til det samme efter vi
får
> børn som vi havde før....

Jeg tror ikke nogen bilder sig ind, at de har råd eller tid til det samme
EFTER de har fået børn. Men jeg tror det kommer bag på mange, hvor mange
penge og hvor meget tid der går med at have børn.

> Og når så det hele bliver "surt" (alt går op i oprydning, bleskift,
søvnløse
> nætter), så er det den andens skyld (for hun / han yder ikke nok),
> kærligheden er pludselig forsvundet (for der er ikke tid til at pleje den,
> ej heller tid til at lede efter den), så kommer der pludselig
> valgmuligheder; Jeg gider ikke mere, jeg giver op, jeg finder en anden,
osv,
> osv.

Ja.. sådan er det *S*
And so what? Det er livets barske realiteter.

> jeg kunne blive ved... men jeg har rengøring, tørretumbler der skal tømmes
> (og et barn der lige er faldet i søvn, så nu skal den næste 1 1/2 time
> udnyttes)

Det samme her *S*

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <Lisbeth495NOSPAM@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3fe5ae25$0$17625
>
> Sagt på en anden måde... jeg synes det er noget højrøvet vås at reagere på
> folks problemer med at forklare dem, at de skulle have tænkt sig om. Hvad
> skal de dog bruge sådan noget nonsens til?


Helt enig - og i øvrigt er der masser af omhyggeligt planlagte ønskebørn,
hvis forældre bliver skilt.

At der så også er masser af par, der bliver skilt, fordi de inderst inde
ikke gider løse deres problemer eller ikke orker at sige nej til en
øjeblikkelig fristelse, er en helt anden sag.

Per V.

---

"Lisbeth Jacobsen" <Lisbeth495NOSPAM@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3fe5ae25$0$17625$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
>

> > Hvis man satte sig ned og tænkte over "er det den rigtige person at få
> børn
> > med", "er jeg klar?", satte sig lidt ind i hvad det vil sige at få børn
> > (afsavn, tilsidesætte sit eget liv, osv".
>
> I de tilfælde, hvor folk får børn UDEN at have tænkt sig om på forhånd -
er
> de formodentlig blevet gravide uden at have ønsket eller villet det. De
kan
> ikke rigtig bruge det til noget, at nogen mener de skulle have tænkt over
> det først. Nogle gange er livet ganske enkelt sådan, at man må tage det
som
> kommer.

> Mvh. Lisbeth

Og så har man tænk sig om ?? , alle mine børn , er ønske børn og vil gerne
have et par mere .

Men jeg er ved at brække min over alle de voksen mensker der får børn selvom
de ikke har styr på ders egen liv .

Og man tage det bare ikke som det kommer , at få brøn er bare ikke noget man
tage som det kommer , jo hvis man er ligeglad med hvordan det vil gå er det
..

Alt for mange fjolser får brøn i dag .

Alt for mange mænd løber fra ders ansvar .
Alt for mange børn har det ikke godt .
Alt for mange bliver bliver ikke sammen .
Alt for mange er atl for svage , bliver der et problem så løber de .

Der er ikke noget letter end at have børn .

Nå god jul og håber i får mange gode timer med jers børn

jensen

---

"RENE JENSEN" <rail@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3fe6062f$0$69925$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...


> Men jeg er ved at brække min over alle de voksen mensker der får børn
> selvom de ikke har styr på ders egen liv .

Kan andres ulykke eller manglende overskud ligefrem drive dig ud på
brækstadiet? Det syns jeg er lidt skræmmende.

At være en god forælder kræver nemlig, blandet andet, overskud til at tackle
det, der ikke lige ter sig, som man synes......

> Der er ikke noget letter end at have børn .

Jo.... IKKE at have børn er lettere.

> Nå god jul og håber i får mange gode timer med jers børn

Jamen i lige måde da!

Håber du får det bedre *S*

Mvh. Lisbeth