"Jørgen Grandt" skrev d. 01-04-04 16:14 dette indlæg :
> "FMS" skrev bl.a.:
>
> [klip]
>
> > Kirken i Vejle ejedes af kirkesamfundet på en adresse i Kbh, har jeg
> > tidligere konstateret. Jeg gætter på, at man har en slags fond, der
ejer
> > og vedligeholder bygningerne. (...)
>
> I et antikvariat fandt jeg i dag "J.P. Trap: Aarhus Amt" i en
særudgave af
> 'den store' 4.-udgave fra 1920'erne.
>
> Den har desværre ingen gamle billeder af kirken, men den omtaler den
> således:
>
> Katolsk-apostolisk [bemærk i'et] Kirke, Frederiks Allé, er
> opf. 1893 for 60,000 Kr. efter Tegn. af Arkt. Fleischer og
> H. Kjær; den rummer 300 Siddepl. - En Filialkirke i Tunøgade
> er opf. 1903 for 35,000 Kr.; den rummer 200 Siddepl.
>
> Apostol*i*sk er også navnets stavemåde på bogens bykort fra 1925 over
> Århus.
>
> Ved nogen af jer noget om den såkaldte filialkirke i T*h*unøgade?
Findes
> den endnu?
>
> Mvh.: Jørgen Grandt
>
"Katolsk-apostolisk kirke" er rent faktisk det korrekte navn. Hvis man
på min hjemmeside (
www.meng-soerensen.dk) under punktet "Uaktuelt"
finder frem til billederne af kirken i Vejle, kan man se, at den var
fuldstændig "anonymiseret" men på et tidligere tidspunkt i kirkens
historie stod der netop "Katolsk-Apostolisk Kirke" over døren. Jeg kan
huske det, men det må være blevet malet over omkring 1970. Kirken i
Vejle var opført i 1895. Formodentlig har der været en ret hektisk
aktivitet i den sidste overlevende apostels levetid, idet man
formodentlig har forstillet sig, at Kristi genkomst var nært
forestående. Filialkirken i Århus er selvfølgelig interessant, hvis den
virkelig er opført så sent som i 1903, for det var jo efter at Woodhouse
(den sidste apostel) var død. Jeg er ikke så kendt i Århus, at jeg ved
om den stadig eksisterer, men uden at have kontrolleret sagen, tvivler
jeg meget på det. Kirken har været næsten rationel praktisk anlagt under
sin lange apostelløse tid. Når menighederne blev for små, nedlagdes
kirkebygningen. Præsternes stolaer, hageler og andre liturgiske dragter
blev sendt til den nærmeste eksisterende kirke, og endte alle til slut i
hovedkirken i København. De enkelte kirkers beholdninger af "Kirkelig
Sangbog" og "Liturgien" (kirkens hhv. salme- og liturgibog) blev samlet
ind på lignende vis og videresendt - eller de blev destrueret. Det samme
gjaldt for kirkeinventaret, så man har virkelig ryddet op efter sig! Man
kan dog være heldig at finde et eksemplar antikvarisk i ny og næ.
Historien vil vide - men jeg kan ikke verificere det - at de allerførste
udgaver af "Liturgien" ikke indeholdt et ritual for "Dødes begravelse",
idet man ikke regnede med at få brug for det! Kirken udsendte helt frem
til starten af tresserne sit kirkeblad "Pastorale Meddelelser", som må
kunne skaffes på biblioteket. De giver et vist indtryk af kirkens liv -
og måske også oplysninger om filialkirken i Thunøgade - specielt ville
jeg søge i årgang 1903. Kirken har også udgivet et flerbindsværk "Komme
Dit Rige", der minutiøst beskriver kirkens opståen og historie,
apostlenes levnedsløb etc. Det kunne måske også være værd at kigge
nærmere i. Også kirkens historie i Danmark er beskrevet i store træk.
Jeg har de fire første bind, og et femte bind var i hvert fald under
forberedelse. Det skulle omhandle kirkens historie i provinsens enkelte
byer, men jeg tror ikke, at det nogensinde blev udgivet. Fleischer var
ikke bare arkitekt, han var også ordineret - så vidt jeg husker - som
"engel" (således kaldtes biskoppen, hvoraf hver menighed havde sin
egen). Fleischer tegnede også kakkelovne for firmaet C.M Hess, der jo
var af en vis størrelse i Vejle. I det hele taget var det typisk, at
kirkens præsteskab også havde ganske almindelige borgerlige erhverv
sideløbende. Navne som Flesicher, Fink-Jensen, Lomholt, Wessberg og
Blichfeldt kan ofte føres tilbage til kirken.
Billederne på min hjemmeside af en præst i ornat og en kirkelig handling
i kirkesamfundet, er ganske enkelt de eneste jeg har set af den slags.
På billeder er kirkens præster altid i "civil" og kirkelige handlinger
fotograferedes ikke. Billedet af gudstjenesten skulle angiveligt være
fra Stuttgart og er blevet fundet på
www.apostolic.de
Naturligvis kunne nogle medlemmer af kirken ikke affinde sig med, at
apostlene bare døde ud, og i 1860'erne udnævnte en tysk biskop, Geyer,
sig selv til ny apostel. Han blev dog afvist af de øvrige, men en gruppe
i kirken brød ud og udnævnte nye apostle. Den "gamle" kirke ville ikke
kendes ved dem, og i starten af 1900-tallet ændrede "udbrydergruppen"
sig markant. Den afstod fra at bruge messetøj og særlige præstedragter
og vendte de "katoliserende" træk ryggen. Man dannede et helt nyt
kirkesamfund Den ny-apostoliske kirke (der intet har at skaffe med "den
apostolske kirke", der er en slags pinsemenighed. Kirken har en
kirkebygning (flere?) i hovedstadsområdet og i flere sønderjyske byer.
Især i Tyskland har kirken vundet en vis udbredelse (derfor afsmitningen
på Sønderjylland). Kirken har intet tilbage af den farverige liturgi.
Præsterne forretter tjenesten i jakkesæt, og den økumeniske åbenhed, som
den gamle kirke havde, er også erstattet af en mere eksklusiv holdning
overfor andre trossamfund. Kirken anser sig selv for den sande
videreførelse af Den katolsk-apostoliske kirke og anerkender også dens
oprindelige 12 apostle som sine. Reelt er der dog tale om et helt andet
kirkesamfund.
Også i København har der været flere filialkirker.
M.v.h.
Flemming Meng Sørensen
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"