/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
forholdsregler ved transport af katte
Fra : Katja Gøbel


Dato : 05-12-03 15:49

hej alle sammen,

mine to mislinger skal med på juleferie i Lalandia. Køretiden tager ca. 2
timer.

Hvilke forholdsregler skal jeg tage???

de har selvfølgelig et transportbur hver i standardstørrelse, men hvad med
mad, drikke evt køresyge. skal de spændes fast?? det skal de vel... osv.

Derudover vil jeg høre hvilke forholdsregler jeg skal tage på ferien for at
de får deres bedste ferie??? har tænkt mig at lukke dem ind i et rum og lade
dem blive der et stykke tid, men hvad kan man med fordel gøre for at gøre
det lettere og bedre for dem???

på forhånd tak.

hilsen katja



 
 
Britt Malka (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Britt Malka


Dato : 05-12-03 16:00

Hej Katja

On Fri, 5 Dec 2003 15:49:22 +0100, "Katja Gøbel"
<katja@goebelconsult.dk> wrote:

>mine to mislinger skal med på juleferie i Lalandia. Køretiden tager ca. 2
>timer.

God ferie

>Hvilke forholdsregler skal jeg tage???
>
>de har selvfølgelig et transportbur hver i standardstørrelse, men hvad med
>mad, drikke evt køresyge. skal de spændes fast?? det skal de vel... osv.

Vi har haft bedst erfaring med ét stort bur til begge katte. Ellers
var især den ene meget ensom.

Vi kørte fra Midfrankrig til Nice og herefter til Italien og hjem igen
(til Midtfrankrig) med dem uden problemer. Lidt mjaven fra den ene kat
på udturen, men kun i starten.

Så fandt vi ud af, at hvis de fastede fra dagen før, var de roligere.
Sandsynligvis fordi bilens bevægelser så ikke generede deres maver.

Vi stoppede jævnligt og tog dem ud af buret. De har seler og går i
snor. Ved hvert ophold gav vi dem vand. Ellers intet. Med jævnligt
mener jeg ca. hver anden time.

De var ikke spændt fast i buret, og buret var heller ikke spændt fast,
men det stod klemt fast mellem bagsædet (midten) og forsæderne, så de
kunne ikke ryge nogen steder.

Ingen af dem blev køresyge.

>Derudover vil jeg høre hvilke forholdsregler jeg skal tage på ferien for at
>de får deres bedste ferie??? har tænkt mig at lukke dem ind i et rum og lade
>dem blive der et stykke tid, men hvad kan man med fordel gøre for at gøre
>det lettere og bedre for dem???

Ja, nu er det jo vinter... Vi havde dem udenfor i snor, men det var
sommer, og vi boede i en bungalow på en campingplads. Jeg ville nok
have dem i hele huset, hvis jeg var jer, men med ekstrem varsomhed på,
at de ikke kan smutte ud.

Hvis de har prøvet at være i snor før, kan I gå tur med dem.

Vi havde meget stor glæde og fornøjelse af at have vores katte med på
ferie. De var godt et år gamle på det tidspunkt. Held og lykke med
jeres tur.
--
Britt Malka
Send dit bedste scoretrick og vind - http://www.tips-og-tricks.com/vind.html
(Svar ikke til denne e-mail-adresse. Mail slettes på serveren p.g.a. spam)

Ann Rudbeck (06-12-2003)
Kommentar
Fra : Ann Rudbeck


Dato : 06-12-03 01:12

In article <bqq5bt$rj5$1@news.cybercity.dk>, Katja Gøbel
<katja@goebelconsult.dk> wrote:

> hej alle sammen,
>
> mine to mislinger skal med på juleferie i Lalandia. Køretiden tager ca. 2
> timer.
>
> Hvilke forholdsregler skal jeg tage???

Vi har haft vores to med i sommerhus engang. Selve køreturen var de ike
så vilde med, men vores katte bliver heldigvis ikke dårlige, de er bare
utilfredse.

Og så forberedte vi os godt til opholdet, da vi jo helst skulle
aflevere huset i samme stand som vi lejede det i. Det lykkedes fint,
men indebar at kattene næsten havde mere bagage end os
Vi medbragte:
Feliway - til at spraye hele sommerhuset med for at berolige kattene og
forebygge lyst til at markere "nyt territorium" ved at kradse i alting.
Et kradsetræ i mellemstørrelse
Deres yndlingssovested
Selvfølgelig bakke, mad og grus og deres sædvanlige skåle
Og så et udvalg af puder og lammeskind, der blev lagt på sofaer og
stole for at få alting til at lugte lidt hjemligt.
Diverse yndlingslegeting
Kattegræs og guf.

Altså en stor oppakning, men det virkede. Efter få timer faldt damerne
til ro i "deres nye hjem" og tog en velfortjent lur. Og resten af
ferien forløb gnidningsløst

--
Knus fra Ann R, spind fra Donna og Ditte
Donna og Dittes katteside: http://siamis.com

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408528
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste