/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
lægds- og stamrulle
Fra : Søren


Dato : 30-11-03 13:25

Jeg har en person indført i hhv. lægds- og stamrullen, som jeg gerne vil
have forklaret, da jeg ikke helt er med på indholdet. En beskrivelse af
problemet og indførelsen findes på

http://home19.inet.tele.dk/sorenh/tydning.htm

På forhånd tak for hjælpen.

mvh.
Søren


 
 
Sven Trønning (30-11-2003)
Kommentar
Fra : Sven Trønning


Dato : 30-11-03 22:49


"Søren" <sorenh@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:3fc9e144$0$69952$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeg har en person indført i hhv. lægds- og stamrullen, som jeg gerne vil
> have forklaret, da jeg ikke helt er med på indholdet. En beskrivelse af
> problemet og indførelsen findes på
>
> http://home19.inet.tele.dk/sorenh/tydning.htm
> trainkonstabel var det der i dag er forsyningstropperne. Kørte
ammunition.
Trønning

> På forhånd tak for hjælpen.
>
> mvh.
> Søren
>



Anker Eriksen (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Anker Eriksen


Dato : 01-12-03 00:01

Hej Søren
Min nysgerrighed fik mig til at se din eftersøgning efter - og vupti - og
der på din efterlysning - var min tipoldefar, hvis militærtjeneste jeg
gerne vil vide mere om????
Peder Christensen Jensen (Froulund), født 9 nov 1842 i Torslev, døbt 26 dec
1842 i Torslev kirke.

--

Peder Christian Jensen Froulund, født den 9. november 1842 i Torslev
under navnet Peder Christiansen Jensen og døbt i Torslev den 26. december
1842. Vaccineret den 12. juni 1845 af dr. Ramløse. Peder blev konfirmeret i
Tranum 1. søndag efter påske 1857. Konfirmationskarakterer i opførsel og
kundskab: tg.

Flyttede efter konfirmationen hjemmefra til Torslev 5. november 1857.
Flyttede herfra til Årrestrup 11. november 1861. Ved ankomsten til Årrestrup
sogn er han for første gang angivet med navnet " Froulund " tilføjet, og
Christensen er nu blevet til Christian. I Årrestrup tjente han hos Chr.
Eriksen. Den 11. november 1862 flyttede han som tjenestekarl, videre til
Frejlev.Viet den 10. maj 1867 i Sønderholm kirke til Ane Johanne
Sørensdatter. Den 5. november 1867 flyttede de til Jens Bangs Gyde i
Aalborg, og han var da blevet arbejdsmand. Fik job som ledvogter mellem
Ellidshøj og Skalborg, boede da i 4. vogterhus. Lønnen var lille, og han
måtte trods lungebetændelse, supplere sin indtægt med grøftegravning.
Deltog i krigen 1864.

--

Han blev gift med Ane Johanne Sørensdatter, gift 10 maj 1867 i
Sønderholm kirke.

Børn:

i Søren Jensen
(Froulund) født 24 feb 1865, død OMK 1912.

ii Andreas Jensen
(Froulund) født 24 feb 1865, død 13 jul 1928.

3. iii Ane Marie Ida
Jensen (Froulund) født 12 maj 1868.

iv Jens Christian
Jensen (Frølund Froulund ) født 16 apr 1870, død 1939.

v Kristen Jensen
Froulund født 17 apr 1872, død 5 jun 1953.

vi Karen Jensen
Froulund født 25 jun 1874.

vii Povl Jensen
Froulund født 6 mar 1876.

viii Ane Kirstine
Jensen født OMK 1879.


mvh
Anker



Arne Feldborg (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Arne Feldborg


Dato : 01-12-03 08:15

Søren <sorenh@gmx.net> skrev Sun, 30 Nov 2003 13:25:11 +0100

>Jeg har en person indført i hhv. lægds- og stamrullen, som jeg gerne vil
>have forklaret, da jeg ikke helt er med på indholdet. En beskrivelse af
>problemet og indførelsen findes på
>
Jeg kan ikke hjælpe med hovedspørgsmålet. Men en Trainkonstabel
arbejdede med hestene som artilleriet jo havde mange af dengang.


--
mvh, A:\Feldborg

Folketælllinger Hammerum og Bølling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

Bente Aaris (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Bente Aaris


Dato : 01-12-03 16:56


"Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> skrev i melding
news:86olsvki4ce92j0a8ruscjkjct1cni5v1t@news2.tele.dk...
> Søren <sorenh@gmx.net> skrev Sun, 30 Nov 2003 13:25:11 +0100
>
> >Jeg har en person indført i hhv. lægds- og stamrullen, som jeg gerne vil
> >have forklaret, da jeg ikke helt er med på indholdet. En beskrivelse af
> >problemet og indførelsen findes på
> >
> Jeg kan ikke hjælpe med hovedspørgsmålet. Men en Trainkonstabel
> arbejdede med hestene som artilleriet jo havde mange af dengang

Udrag af intervieuw "Den gamle kanonkonstabel fortæller" i 1963
(Han var min oldefar 90 år)
Trainkonstabel nr.286 1. Batallion. 1. Artilleri Batteri 3

Det var især hestene jeg kunne lide; jeg har hele mit liv haft med heste at
gøre, ikke mindst i tjenesten.
Jeg lå inde på Bådsmandsstrædes kaserne som konstabel i 18 måneder i 1894 og
1895,
og så var jeg inde en måned 1896.

Intervieuwer: Det var hårdt at være soldat dengang ...

Hans Chr. Hansen smiler ved mindet:
Ja, det var vel det. Vi fik "tæsk efter noder", men vi lærte noget, og så
arbejdede vi jo med hestene,
red i ridehuset og på øvelserne, passede dem og fordrede.

Et moderisk våben.

Der står i stuen en granatspids, hvis messing stråler nypudset. Et minde fra
dengang.

- Sådan en svend vejede 13 pund og indeholdt 140 kugler. Vi havde dem
stående i jernkasser på en "forestilling"
en tohjulet vogn, på hvilken kanonen hægtedes, så det blev til et firehjulet
køretøj, der blev trukket af seks heste.
Det var tungt at køre med, men vi måtte under øvelserne ind over markerne i
galop med dem.
Vi holdt skarpskydningsøvelser på Amager Fælled til skive og til jordforter.
Granaten, som jeg her har spidsen til,
(den eksisterer skam endnu, alle vi børn har leget med den indeholdt en
svær sprængladning,
og topstykket havde en indstillingsanordning for sprængningen.
Man beregnede afstanden og indstillingen derefter.
Kanonerne var af 9 cm kaliber, det var bagladekanoner årgang 1889 fra Krupp,
og det var et morderisk våben.-

Intervieuwer: Hvad fik en soldat i løn dengang?

- 3 kroner og 25 øre hver femte dag og et rugbrød. Resten måtte vi selv
klare. Vi boede på kasernen
og stod op tidligt om morgenen, kl.6 om vinteren, for at passe hestene,
strigle og fodre.-
Så havde vi øvelse dagen igennem, afbrudt af en times middagshvil, og om
aftenen fik vi undervisning i dansk og skrivning.

(En af hans egne heste var i mange år en udstationeret militærhest).

Det var blot lidt om hvad en Trainkonstabel "Kanonkonstabel" lavede.

Mvh
Bente Aaris





Hugh Watkins (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Hugh Watkins


Dato : 01-12-03 22:40

"Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> wrote in message news:86olsvki4ce92j0a8ruscjkjct1cni5v1t@news2.tele.dk...
> Søren <sorenh@gmx.net> skrev Sun, 30 Nov 2003 13:25:11 +0100
>
> >Jeg har en person indført i hhv. lægds- og stamrullen, som jeg gerne vil
> >have forklaret, da jeg ikke helt er med på indholdet. En beskrivelse af
> >problemet og indførelsen findes på
> >
> Jeg kan ikke hjælpe med hovedspørgsmålet. Men en Trainkonstabel
> arbejdede med hestene som artilleriet jo havde mange af dengang.

I dont know the danish words but the Royal Artillery had two basic ranks at this time
gunner and driver with quite different training.

http://www.hyperdictionary.com/dictionary/artillery


Artillery train}, or {Train of artillery}, a number of
pieces of ordnance mounted on carriages, with all their
furniture, ready for marching.



http://www.ku.edu/~kansite/ww_one/photos/animals.htm

http://www.ku.edu/~kansite/ww_one/photos/bin06/imag0572.jpg

British Royal Artillery Train

http://www.ku.edu/~kansite/ww_one/photos/animals.htm

via Google
http://images.google.com/images?q=%22artillery+train%22&svnum=100&hl=en&lr=&ie=UTF-8&oe=UTF-8&newwindow=1&safe=off&filter=0


Hugh W

--

Danish Cenusus

http://www.rootsweb.com/~dnkcen/index.html



Arne Feldborg (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Arne Feldborg


Dato : 02-12-03 09:13

"Hugh Watkins" <hugh_watkins@msn.com> skrev Mon, 1 Dec 2003 21:39:38
-0000

>I dont know the danish words but the Royal Artillery had two basic ranks at this time
>gunner and driver with quite different training.
>
I det sprogbrug er Trainkonstablen det samme som en "driver".

I bare et enkelt batteri har der vel været mindst et halvt hundrede
heste til at forestå flytning af kanoner, ammunition og andet tilbehør
og derudover var der jo officerernes rideheste. Det har krævet et
betydeligt mandskab alene til at pase og pleje hestene, til at køre dem,
til at beride officerenes heste osv.

Iøvrigt falder Bentes beskrivelse meget godt sammen med hvad min far har
fortalt - han var Trainkonstabel i 1. afdelings 1. batteri, netop på
Bådsmandsstrædes Kasserne i årene 1924 - 26.

Og så kan jeg da iøvrigt tilføje at jeg også selv har været med til
skarpskydninger ude på Amager så sent som i 1965. Men da havde vi nu
ikke så mange heste med.


--
mvh, A:\Feldborg

Folketælllinger Hammerum og Bølling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste