---

I nogle indlæg i dk.fritid.foto blev der gjort opmærksom på, at mange
digitale kameraer kan optage lyset fra fjernbetjeninger ( det jeg tror er
IR-lys)

Jeg tændte så mit eget kamera og holdt en vilkårlig fjernbetjening frem mod
kameraet i en armslængdes afstand, mens jeg trykkede på fjernbetjeningen..

Og tog så et billede - resultatet kan ses her:

http://carsten.andersen1.person.emu.dk/irlys/irlys.htm

Spørgsmålet går så på - er digitale kameraer følsom i IR-spektret ?
Og hvorfor bliver lyset fra fjernbetjeningen så hvidligt - hvilke tyder på
tilstedeværelsen af andre bølgelængder ?

Eller på godt dansk: Hvad er det billedet viser??
Forslag til forsøg med digital-kamera og varmekilder ?? - kogeplader, måske

venlig hilsen

Carsten
......................................................................
www.fysikogkemi.dk
/for folkeskolen

---

Scripsit "Dettmaring" <dettmaring@fjernedettestofanet.dk>

> Spørgsmålet går så på - er digitale kameraer følsom i IR-spektret ?

Mig bekendt er selve de lysfølsomme halvledere følsomme i et temmelig
bredt spektrum. For at tage farvebilleder lægger man så forskelligt
farvede filtre hen over nogen af målepunkterne.

> Og hvorfor bliver lyset fra fjernbetjeningen så hvidligt - hvilke tyder på
> tilstedeværelsen af andre bølgelængder ?

Det er nok snarere fordi det infrarøde lys fra fjernbetjeningen er så
kraftigt at det ikke bliver dæmpet helt væk af de grønne og blå flitre.
Eller måske forsøger filtrene slet ikke særlig ihærdigt at dæmpe den
infrarøde del af spektret.

--
Henning Makholm "... not one has been remembered from the time
when the author studied freshman physics. Quite the
contrary: he merely remembers that such and such is true, and to
explain it he invents a demonstration at the moment it is needed."

---

Dettmaring wrote:

> Spørgsmålet går så på - er digitale kameraer følsom i
IR-spektret ?
> Og hvorfor bliver lyset fra fjernbetjeningen så hvidligt -
hvilke
> tyder på tilstedeværelsen af andre bølgelængder ?
>
> Eller på godt dansk: Hvad er det billedet viser?

Man tilstræber at nedsætte IR følsomheden som en CCD chip har
naturligt, ved at sætte en eller anden form for IR filter foran.
Dette filter er ikke perfekt, så der slipper IR lys ind på både
røde, grønne og blå sensorer i chippen, så resultatet bliver et
hvidt lys på billedet. Følsomheden er størst for det IR lys der
ligger tæt på rød (fjernbetjening), og ikke så stor ved mere
langbølget varmestråling. Så et digicam er en glimrende
fjernbetjeningstester!

--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus

---

"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3fb2591b$0$70015$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Man tilstræber at nedsætte IR følsomheden som en CCD chip har
> naturligt, ved at sætte en eller anden form for IR filter foran.

Det anede mig nok - men hvor bredspektret er så sådan en CCD chip??
Og hvor kan jeg monstro finde oplysninger om dette..

VH
Carsten

..------------
www.fysikogkemi.dk
/for folkeskolen

---

Dettmaring wrote:
> "Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:3fb2591b$0$70015$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>>
>> Man tilstræber at nedsætte IR følsomheden som en CCD chip har
>> naturligt, ved at sætte en eller anden form for IR filter
foran.
>
> Det anede mig nok - men hvor bredspektret er så sådan en CCD
chip??
> Og hvor kan jeg monstro finde oplysninger om dette..

Jeg mener følsomheden topper et sted netop i den 'nære' del af
det infrarøde spektrum, ikke ret langt fra rødt lys. Man kan
finde kurver for følsomheden på CCD chips i databladende til dem.

--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus

---

Scripsit "Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk>

> Følsomheden er størst for det IR lys der ligger tæt på rød
> (fjernbetjening), og ikke så stor ved mere langbølget
> varmestråling.

Bemærk også at "infrarød" er en meget bred betegnelse. Den går helt
fra det mest langbøgede røde lys omkring 700 nm til mikrobølgeområdet
begynder omkring 1 mm.

Infrarød datakommunikation sker normalt i den korteste ende af dette
spektrum, ved frekvenser omkring 875 nm. Varmestråling fra dagligdags
varmekilder (op til et par tusind kelvin - fx en glødelampe) har den
højeste intensitet ved mindst dobbelt så stor bølgelængde. Det vil
sige at intensiteten omkring det område hvor "Dettmaring" opdagede
at hans digitalkamera er følsomt, ikke oversiger intensiteten af
synligt lys særlig meget. Hvis IR-filtrene i kameraet virker blot
nogenlunde, vil ordinær varmestråling i billedfeltet med stor
sikkerhed drukne i den synlige glød fra det varme objekt, og det
digitale billede vil derfor ikke adskille sig meget fra hvad man kan
se med det blotte øje.

--
Henning Makholm "I Guds Faders namn, och Sonens, och den Helige
Andes! Bevara oss från djävulens verk och från Muhammeds,
den förbannades, illfundigheter! Med dig är det värre än med
någon annan, ty att lyssna till Muhammed är det värsta av allt."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yah4qx9k02v.fsf@tyr.diku.dk...
> Scripsit "Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk>
>
> > Følsomheden er størst for det IR lys der ligger tæt på rød
> > (fjernbetjening), og ikke så stor ved mere langbølget
> > varmestråling.
>
> Bemærk også at "infrarød" er en meget bred betegnelse. Den går helt
> fra det mest langbøgede røde lys omkring 700 nm til mikrobølgeområdet
> begynder omkring 1 mm.
>

Den er jeg skam også med på -noget andet: et normalt forsøg i folkeskoler
er at se Hydrogens Liniespektrum i et Geislerrør (gennem et optisk gitter og
så tjekke det med beregninger simplificeret til folkeskolebrug..)
Der udsendes jo også IR når H-atomerne exciteres og falder tilbage - kan det
ses, monstro - hvis jeg holder et optisk gitter op foran digital kameraet
( ja det er sgu lige før jeg får lyst til at køre ud på
skolen allerede nu og prøve - men venter, trods alt)

VH
Carsten

-----
www.fysikogkemi.dk
/for folkeskolen

---

Henning Makholm wrote:
>
> Infrarød datakommunikation sker normalt i den korteste ende af dette
> spektrum, ved frekvenser omkring 875 nm. Varmestråling fra dagligdags

Jeg har en svag erindring om at have hørt en historie: Under en krig
(vist Anden Verdenskrig) kommunikerede nogen i hemmelighed efterret-
ningsoplysninger med IR fra ét sted i en by til en anden. Imidlertid
viste det sig at visse, ganske få, mennesker kunne se den infrarøde
lysstråle om natten.

Måske er det en skrøne, og formentlig husker jeg detaljerne forkert,
men er der nogen der alligevel kan genkende historien?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:

>Måske er det en skrøne, og formentlig husker jeg detaljerne forkert,
>men er der nogen der alligevel kan genkende historien?

Nej, men da vi testede hørelsen og frekvenser i folkeskolen i sin
tid, kunne én af mine kammerater hører 27'000 Hz. I dag kan jeg
næppe høre noget over 14'000 Hz, så der er en helt oktav til
forskel. Så kan det vel ikke undre hvis nogen er følsomme for
lysfrekvenser som andre ikke kan se?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Nej, men da vi testede hørelsen og frekvenser i folkeskolen i sin
> tid, kunne én af mine kammerater hører 27'000 Hz. I dag kan jeg
> næppe høre noget over 14'000 Hz, så der er en helt oktav til
> forskel.
> Så kan det vel ikke undre hvis nogen er følsomme for
> lysfrekvenser som andre ikke kan se?

27 kHz lyder meget sjældent.
Til gengæld tror jeg ikke det er usædvanligt at tærsklen med alderen
kommer endnu en oktav ned, til 7 kHz. Til sammenligning er den højeste
tone der findes på et klaver, normalt »firstreget a«, og denne tone
har frekvensen 3520 Hz.

> Så kan det vel ikke undre hvis nogen er følsomme for
> lysfrekvenser som andre ikke kan se?

Men vores opfattelse af lydfrekvenser og af lysfrekvenser er på alle
måder meget forskellige. Så jeg kan ikke se grund til sammenligning.

I nethinden er der blot tre typer af tappe. Hver type har sit eget
karakteristiske frekvensfølsomheds-»spektrum«. Dette giver ikke nogen
god opfattelse af frekvensindholdet i lyset i forhold til hvad øret
kan registrere af lyd.

Tilgår der på samme tid øret to sinusformede bølger med hver sin fre-
kvens, vil man høre en toklang som en musiker ville kunne navngive som
fx en sekund eller en terts. Dette vil på ingen måde lyde på samme vis
som en enkelt tone med en frekvens (midt) mellem de to frekvenser fra
toklangen. Eller som to helt andre toner der bare også lå på hver sin
side af »midtertonen«. Og man kan med lethed skelne toklange fra tre-
klange og firklange etc.

Med øjet er det helt anderledes. En (additiv) blanding af to monokro-
matiske farver, fx rød og grøn, kan føre til præcis samme farve som en
blanding af to (eller tre eller fire) helt andre monokromatiske
signaler. Faktisk kan man med kun tre typer af monokromatisk lys (hver
med en bestemt frekvens) skabe alle de farver der kendes fra et tv.
Prøv at sammenligne med hvor få klange man kan lave kun med tre be-
stemte (overtoneløse) stemmegafler som hver kan skrues op og ned i
lydstyrke.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

> Jeg har en svag erindring om at have hørt en historie: Under en krig
> (vist Anden Verdenskrig) kommunikerede nogen i hemmelighed efterret-
> ningsoplysninger med IR fra ét sted i en by til en anden. Imidlertid
> viste det sig at visse, ganske få, mennesker kunne se den infrarøde
> lysstråle om natten.

Haha, de må satme være blevet mobbet... "jamen hele himmelen blinker
derovre, kan i ikke se det?!"

Jeg mener at bl.a. katte kan se infrarød, så mon ikke det er rigtigt?

Mvh,

Lasse

---

In article <3FB27299.ABAB5C89@jeppesn.dk>, mail@jeppesn.dk says...

> Jeg har en svag erindring om at have hørt en historie: Under en krig
> (vist Anden Verdenskrig) kommunikerede nogen i hemmelighed efterret-
> ningsoplysninger med IR fra ét sted i en by til en anden. Imidlertid
> viste det sig at visse, ganske få, mennesker kunne se den infrarøde
> lysstråle om natten.

Som jeg genkender historien, er den lidt anderledes. Efter hvad jeg
husker, var der i stedet tale om UV lys, som skulle kunne ses af
mennesker, der har fået fjernet linsen i øjet pga. cataract (grå stær).
Andre kan ikke se det, da linsen absorberer UV, men nethinden har
alligevel følsomhed i bølgelængdeområdet.

Om det så er sandt ved jeg ikke.

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen wrote:
>
> Som jeg genkender historien, er den lidt anderledes. Efter hvad jeg
> husker, var der i stedet tale om UV lys, som skulle kunne ses af
> mennesker, der har fået fjernet linsen i øjet pga. cataract (grå stær).
> Andre kan ikke se det, da linsen absorberer UV, men nethinden har
> alligevel følsomhed i bølgelængdeområdet.

Nå ja, det skal nok passe at det var UV. Det undrer mig ikke at det er
absorption i hornhinden, linsen mv. der begrænser de bølgelængder vi kan
opfatte - snarere end følsomheden af tappe og stave.

Jeg tror dog ikke man kan se hvis hele *linsen* er fjernet?

>
> Om det så er sandt ved jeg ikke.

Næ.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

In article <3FB8FBD6.D703F631@jeppesn.dk>, mail@jeppesn.dk says...

> Jeg tror dog ikke man kan se hvis hele *linsen* er fjernet?

Jo, det kan man vist godt, man kan blot ikke akkomodere. Jeg mener dog,
at sætter en plastiklinse ind. Min bedstemor på 82 år har fået lavet
operationen, og hun har nu ikke længere brug for briller. Det har hun
ellers haft siden hun var ung.

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen skrev:

>> Jeg tror dog ikke man kan se hvis hele *linsen* er fjernet?

>Jo, det kan man vist godt, man kan blot ikke akkomodere.

Hvis der ingen linse eller linseerstatning er, kan man ikke se i
den normale betydning. Lyset vil danne tågede billeder i stil med
hvad man kan se under vandet uden dykkerbriller.

>Jeg mener dog, at sætter en plastiklinse ind.

Ja, og så kan man godt se. Jeg ved ikke konkret om eller hvor
meget man kan akkomodere, men jeg kunne forestille mig at det kun
er et spørgsmål om tid før det kan laves med en plastictype der
kan det samme som en naturlinse.

>Min bedstemor på 82 år har fået lavet operationen,
>og hun har nu ikke længere brug for briller.

Det tyder da på at hun kan akkomodere?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

In article <o2bkrvkbaksjp56d1gm7hu4n7cr10t6rnc@news.telia.dk>,
nospamius@lundhansen.dk says...

> Hvis der ingen linse eller linseerstatning er, kan man ikke se i
> den normale betydning. Lyset vil danne tågede billeder i stil med
> hvad man kan se under vandet uden dykkerbriller.

Ja, det lyder jo rigtigt nok. Men hvad gjorde man i starten, da man
begyndte operationerne? Det forekommer mig, at jeg har læst, at man blot
fjernede linsen, og så gav patienten briller, så man i det mindste kunne
se lidt. Men mere sandsynligt er det nok, at man har indsat en stiv linse
af glas.

> Det tyder da på at hun kan akkomodere?

Jeg har lavet lidt research, og det tyder på, at linsen er et blødt
vandholdigt legeme, som ligger i en slags linsesæk. Denne er så forbundet
til en ringmuskel, der gør, at man kan akkomodere. Man fjerner så selve
linsen fra linsesækken, og indsætter en kunstig blød linse af f.eks.
silikone. Herved bevares evnen til at akkomodere. Indgrebet kaldes CLE -
clear lens extraction. Det er egentlig selvmodsigende, da man
normalt først fjerner linsen, når den er blevet uklar.

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen skrev:

>Ja, det lyder jo rigtigt nok. Men hvad gjorde man i starten, da man
>begyndte operationerne? Det forekommer mig, at jeg har læst, at man blot
>fjernede linsen, og så gav patienten briller, så man i det mindste kunne
>se lidt.


De ville kunne se en hel del. Man skal bare indrette brillerne
til langt syn hvor der er forholdsvis stor dybdeskarphed. Der
kunne jo også laves to sæt briller, læsebriller og normalbriller.



--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> >> Jeg tror dog ikke man kan se hvis hele *linsen* er fjernet?
>
> >Jo, det kan man vist godt, man kan blot ikke akkomodere.
>
> Hvis der ingen linse eller linseerstatning er, kan man ikke se i
> den normale betydning. Lyset vil danne tågede billeder i stil med
> hvad man kan se under vandet uden dykkerbriller.

Ja, vi skal jo huske at hornhinden står for over halvdelen af den
nødvendige brydning. Linsen giver resten, og dens evne til at akkom-
modere (det staves således) betyder at man kan se skarpt på helt tæt
hold hvor det indkommende lys ikke kan siges at være et parallelt
strålebundt.

> >Min bedstemor på 82 år har fået lavet operationen,
> >og hun har nu ikke længere brug for briller.
>
> Det tyder da på at hun kan akkomodere?

Ifølge SDE er det normalt at linsen ikke længere kan akkommodere når
man er over 60 år (var det vist).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3FBA8AAD.410EDC52@jeppesn.dk...
>
> Ja, vi skal jo huske at hornhinden står for over halvdelen af den
> nødvendige brydning. Linsen giver resten, og dens evne til at akkom-
> modere (det staves således) betyder at man kan se skarpt på helt tæt
> hold hvor det indkommende lys ikke kan siges at være et parallelt
> strålebundt.
>
Du mener nok at brændvidden må formindskes for at fokusere
stråler der ikke kommer fra oo

> Ifølge SDE er det normalt at linsen ikke længere kan akkommodere når
> man er over 60 år (var det vist).

Langsynethed starter typisk i alderen 45-50. Om der til sidst
indtræffer en total mangel på akkommodationsevne kan vel ikke
være interessant, og det lyder usandsynligt at stivheden i linsen
skulle blive oo

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:
>
> > Ja, vi skal jo huske at hornhinden står for over halvdelen af den
> > nødvendige brydning. Linsen giver resten, og dens evne til at akkom-
> > modere (det staves således) betyder at man kan se skarpt på helt tæt
> > hold hvor det indkommende lys ikke kan siges at være et parallelt
> > strålebundt.
> >
> Du mener nok at brændvidden må formindskes for at fokusere
> stråler der ikke kommer fra oo

Ja, netop. Uendelig er i denne sammenhæng en afstand der er meget, meget
større end øjets diameter fra hornhinde til nethinde.

>
> > Ifølge SDE er det normalt at linsen ikke længere kan akkommodere når
> > man er over 60 år (var det vist).
>
> Langsynethed starter typisk i alderen 45-50. Om der til sidst
> indtræffer en total mangel på akkommodationsevne kan vel ikke
> være interessant, og det lyder usandsynligt at stivheden i linsen
> skulle blive oo

Nu slår jeg op i SDE (under »øje«):
»Hos yngre personer kan øjenlinsen ændre form hvorved dens brydnings-
kraft kan øges med 10-15 dioptrier i forbindelse med billeddannelse på
nethinden, se også akkommodation. Med alderen mindskes linsens evne til
formændring, og hos 60-årige er den oftest næsten forsvundet, se alders-
syn.«

Til sammenligning er øjets samlede styrke (sum af hornhinde, linse etc.)
på typisk 60-65 dioptrier, svarende til en brændvidde på 1,5-1,7 cm.

Når lyset passerer ind i øjet, sker der i hvert fald brydning ved:

- overgangen fra luft til hornhinde
- overgangen fra hornhinde til forkammer
- overgangen fra forkammer til linse
- overgangen fra linse til glaslegeme

Den største brydning sker ved den første overgang, og det er også
hornhindens form man ændrer når man forbedrer synsstyrken kirurgisk.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

In <MPG.1a1d770f880f4087989752@news.inet.tele.dk> Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> writes:

>In article <3FB27299.ABAB5C89@jeppesn.dk>, mail@jeppesn.dk says...

>> Jeg har en svag erindring om at have hørt en historie: Under en krig
>> (vist Anden Verdenskrig) kommunikerede nogen i hemmelighed efterret-
>> ningsoplysninger med IR fra ét sted i en by til en anden. Imidlertid
>> viste det sig at visse, ganske få, mennesker kunne se den infrarøde
>> lysstråle om natten.

>Som jeg genkender historien, er den lidt anderledes. Efter hvad jeg
>husker, var der i stedet tale om UV lys, som skulle kunne ses af
>mennesker, der har fået fjernet linsen i øjet pga. cataract (grå stær).
>Andre kan ikke se det, da linsen absorberer UV, men nethinden har
>alligevel følsomhed i bølgelængdeområdet.

>Om det så er sandt ved jeg ikke.

>Med venlig hilsen Sven.

Og for nu at gå lidt længere væk fra emnet:
Jeg har etellerandet sted læst at man kan lære at se polariseringen
af sollys, dvs at man kan se hvor solen er gennem skyerne.
(Og at polariseringen bevares selvom lyset er blevet spredt i en
hoben små vanddråber er i sig selv sært.)

Er der nogen her, der ved hvordan ? Jeg mener ikke at det stod
i min oprindelige kilde, men den er lidt fjern i hukommelsen.

mvh Birger Nielsen (bnielsen@daimi.au.dk)

---

"Kai Birger Nielsen" <bnielsen@daimi.au.dk> skrev i en meddelelse news:bpcjed$sqo$1@news.net.uni-c.dk...
> Jeg har etellerandet sted læst at man kan lære at se polariseringen
> af sollys, dvs at man kan se hvor solen er gennem skyerne.
> (Og at polariseringen bevares selvom lyset er blevet spredt i en
> hoben små vanddråber er i sig selv sært.)
>
Jeg tror ikke metoden fungerer ved stærkt skydække. Det
bedste om emnet på dansk på nettet var vist:
http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030703/NATUR/107040031/0/BYGGERI

Mvh
Martin