/ Forside / Karriere / Penge / Andet penge / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet penge
#NavnPoint
Nordsted1 3802
ans 3266
Bille1948 3022
refi 2235
dova 2160
alka 1580
o.v.n. 1270
katekismus 1260
transor 1235
10  jakjoe 1088
Kreditforeningslån
Fra : Lasse Hedegaard


Dato : 19-11-03 01:59

Jeg står og skal købe en lejlighed til 835'000,- kr.

Jeg regner med at betale de 20% kontant (altså 167'000,- kr.), og lave
et kreditforeningslån på 80% (668'000,- kr.). Jeg har i dag været nede
og snakke med min bankrådgiver (i Nordea), som viste mig lidt
forskellige "tilbud". Der var bl.a. fastrentelånet (til 5,5%), og
selvfølgelig også lån for "gamblere", ned til 2,4% for et
rentetilpasningslån (som justeres en gang om året).

Det store spørgsmål er selvfølgelig hvilken type lån jeg skal vælge,
og det må jeg gå og tænke over det næste stykke tid. Det er svært, så
hints og gode råd er særdeles velkomne - jeg har ikke særlig megen
viden omkring hvad der er klogt og uklogt omkring dette.

Jeg tænker også, at der da sikkert kan være nogle der har bedre tilbud
end Nordea. Hvis jeg fx vælger at det skal være et fastrentelån, så må
det da næsten være meget simpelt at sammenligne, jeg har da også
prøvet at indsætte dataene i en formular på mybanker.dk - og får disse
resultater:

|Boligtype Helårsbolig
|Ejendomsvurdering 835.000 kr.
|Eksisterende lån optaget i -
|Eksisterende/blivende lån 0 kr.
|Nyt lån 668.000 kr.
|Belåning 80 %
|
| Realkreditinstitut Bidragssats Årligt bidrag
|1. Total Kredit 0,500 % 3.340 kr.
|2. BRF Kredit 0,506 % 3.382 kr.
|3. Nordea Kredit 0,525 % 3.507 kr.
|4. Nykredit 0,555 % 3.710 kr.
|5. Realkredit Danmark 0,575 % 3.841 kr.
|
|Ovenstående er kun bidragssatser for det nye lån. Bidragssatserne er
|beregnet ved 4 årlige terminer.

Umiddelbart ser det jo overskueligt ud.


|Når du har betalt dine ydelser til tiden i 2 år (eller allerede er
|kernekunde), får du i Nykredit 10% rabat på bidraget.

Det lyder jo fint nok, men så kommer man blot ned på samme niveau som
Total Kredit.

|Realkredit Danmark tilbyder som den eneste, at du kan betale 12 gange
|om året. Gør du det, så opnår du en rabat på ydelsen på 0,8671%.
|Rabatten fratrækkes i bidraget.

Det er vel ikke interesseant for mig, da jeg enten har tænkt mig at
blive i Nordea, eller finde et billigere alternativ.

Venligst,
Lasse Hedegaard

--
http://www.simlock.dk/
Nu kan du selv låse ALLE Motorola- og Nokiatelefoner op!
De fleste andre modeller skal en tur forbi vores værksted.

 
 
anders majland (19-11-2003)
Kommentar
Fra : anders majland


Dato : 19-11-03 10:02

> Jeg står og skal købe en lejlighed til 835'000,- kr.

Tillykke - hvis sælger altså har skrevet under.

> Det store spørgsmål er selvfølgelig hvilken type lån jeg skal vælge

Ja der er efterhånden temmeligt meget at vælge imellem...

> prøvet at indsætte dataene i en formular på mybanker.dk - og får disse
> resultater:

Jeg tror heller ikke der er stor forskel mellem udbyderne. Jeg har selv
regnet en del eksemppler igennem på totalkredit.dk

Men det er ikke skrives så meget om ved flex lånene er at man løber en
(lille) kurrisiko ved hver refinansering. Så de 2,5% plus bidrag på min
0,5% løber hurtigt op. Den reelle udgift når alt inkluderes kan sagtens
ligge et par % højere.

Kursen på det traditionelt 5% obligationslån er vist oppe omkring 98. Så
hvis du sover bedst med vished for din udgift langt frem tror jeg at det
er et godt bud. Rentetilpasningslånene er billigere nu og man kan have
en fordel af at tage et løn med kortere løbetid så man får høvlet noget
mere gæld af.

>Det er vel ikke interesseant for mig, da jeg enten har tænkt mig at
>blive i Nordea, eller finde et billigere alternativ.

Der findes også bankprodukter der tilbyder noget lignende. Prøv f.eks at
se på skandiabankens boligkredit. Det er i princippet en kasseekredit
hvis maks nedskrives en gang i kvartalet over op til 30 år. Så slipper
man for at "spare op" til terminsydelsen på en anden konto der ikke
giver noget i rente og har man i perioder overskud er det jo også oplagt
at bringe gælden ned istedet - de kan jo altid hæve igen. Med variabel
rente er den åop nede i 2.1% og som fast rente i 1, 3 eller 5 år 2.3%,
3% eller 3.4%

Det er da et billigt alternativ til realkreditlån - Specielt da da de
eneste ekstra udgifter er tinglysning så der er allerede sparet op mod
5000kr i oprettelsen af lånet

Men de udlåner kun i forhold til den offenlige vurdering så den kunne
jeg ikke bruge (med mindre jeg får kommunen til at næsten at fordoble
min ejendomsvurdering - og der er der jo ingen grund til før jeg
færdigmelder min ombygning

--
Anders dot Majland at jyde dot dk
email address in header is not valid



Martin Christiansen (19-11-2003)
Kommentar
Fra : Martin Christiansen


Dato : 19-11-03 13:53

"anders majland" <anders.majland-see.signature@address.invalid> skrev i en
meddelelse news:bpfbli$4f3$2@sunsite.dk...

> Men det er ikke skrives så meget om ved flex lånene er at man løber en
> (lille) kurrisiko ved hver refinansering. Så de 2,5% plus bidrag på min
> 0,5% løber hurtigt op. Den reelle udgift når alt inkluderes kan sagtens
> ligge et par % højere.

Hvad er det for en kursrisiko.? Ved refinansiering indfries obligationen
altid til kurs 100.


---
Mvh



anders majland (19-11-2003)
Kommentar
Fra : anders majland


Dato : 19-11-03 14:12

> Hvad er det for en kursrisiko.? Ved refinansiering indfries
> obligationen altid til kurs 100.

Ja det gamle indfries til 100, men der skal jo sælges nye obligationer
til refinanseringen. Kurserne på de korte serier vil normalt ligge meget
tæt på 100 men der er stadig en kursrisiko.


--
Anders dot Majland at jyde dot dk
email address in header is not valid



Lasse Hedegaard (19-11-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Hedegaard


Dato : 19-11-03 14:29

anders majland skrev:

>> Jeg står og skal købe en lejlighed til 835'000,- kr.
>
>Tillykke - hvis sælger altså har skrevet under.

Endnu ikke, men det nærmer sig forhåbentlig

>Men det er ikke skrives så meget om ved flex lånene er at man løber en
>(lille) kurrisiko ved hver refinansering.

Det fik jeg besked om, men det siger vel også sig selv?

>Så de 2,5% plus bidrag på min
>0,5% løber hurtigt op. Den reelle udgift når alt inkluderes kan sagtens
>ligge et par % højere.

Ja, så begynder det jo at nærme sig et fastrentelån.

>Kursen på det traditionelt 5% obligationslån er vist oppe omkring 98.

Jeg tror min bankrådigver sagde 95.

>Så hvis du sover bedst med vished for din udgift langt frem tror jeg at det
>er et godt bud. Rentetilpasningslånene er billigere nu og man kan have
>en fordel af at tage et løn med kortere løbetid så man får høvlet noget
>mere gæld af.

Kan man prøve at sætte dem direkte op mod hinanden, så man betaler det
samme på de to typer lån? Hvor meget hurtigere er lånet indfriet, hvis
det er et rentetilpasningslån?

>Der findes også bankprodukter der tilbyder noget lignende. Prøv f.eks at
>se på skandiabankens boligkredit. Det er i princippet en kasseekredit
>hvis maks nedskrives en gang i kvartalet over op til 30 år. Så slipper
>man for at "spare op" til terminsydelsen på en anden konto der ikke
>giver noget i rente og har man i perioder overskud er det jo også oplagt
>at bringe gælden ned istedet - de kan jo altid hæve igen. Med variabel
>rente er den åop nede i 2.1% og som fast rente i 1, 3 eller 5 år 2.3%,
>3% eller 3.4%

Har Nordea noget lignende? Det lyder jo smart nok, men jeg må
indrømme, at jeg umiddelbart helst vil have min bankforretninger ét
sted - selvom jeg absolut overvejer at skifte, hvis der er mange penge
at spare.

>Det er da et billigt alternativ til realkreditlån - Specielt da da de
>eneste ekstra udgifter er tinglysning så der er allerede sparet op mod
>5000kr i oprettelsen af lånet

Koster det mig 5'000,- at oprette lånet i Nordea, eller..?

>Men de udlåner kun i forhold til den offenlige vurdering så den kunne
>jeg ikke bruge (med mindre jeg får kommunen til at næsten at fordoble
>min ejendomsvurdering - og der er der jo ingen grund til før jeg
>færdigmelder min ombygning



Jeg kiggede i øvrigt lidt mere på mybanker.dk og snublede over
følgende spørgsmål, som ikke er blevet kommenteret:

|Jeg har netop været inde at sammenligne for at finde den billigste.
|Hvorfor udregner man ikke bidrag for 30 år ? i stedet for kun det
|første år ? Så vidt jeg er orienteret falder bidraget i Nykredit og
|Totalkredit med faldende restgæld. Det er ikke tilfældet i Realkredit
|Danmark og Nordea.
|
|På blot 1 mill. er det mere end 50.000,00 kr. i forskel.

I mit hoved giver det ikke rigtig nogen mening, hvis ikke bidraget
falder - er det virkelig tilfældet? I så fald, er der jo rigtig mange
penge at spare (som skribenten skriver), hvis man vælger et sted hvor
det netop falder år og får.

Venligst,
Lasse Hedegaard

--
http://www.simlock.dk/
Nu kan du selv låse ALLE Motorola- og Nokiatelefoner op!
De fleste andre modeller skal en tur forbi vores værksted.

anders majland (19-11-2003)
Kommentar
Fra : anders majland


Dato : 19-11-03 15:18

>> Men det er ikke skrives så meget om ved flex lånene er at man løber
>> en (lille) kurrisiko ved hver refinansering.
>
> Det fik jeg besked om, men det siger vel også sig selv?

Tjae - jeg måtte spørge ret direkte for at få svar. I stil med "Er det
korrekt at jeg løber en kursrisiko ?"
Hendes første svar at det jo ikke var ret meget ... Men da jeg havde et
tilbud liggende (over 50 sider) hvor der også var et "priseksempel" hvor
det var over 1%

Priseksempel da prisen på lånet jo først ligger fast den den dag
papirabejdet er klar

> Jeg tror min bankrådigver sagde 95.
Det har nok været på et 4% lån.


> Kan man prøve at sætte dem direkte op mod hinanden, så man betaler det
> samme på de to typer lån? Hvor meget hurtigere er lånet indfriet, hvis
> det er et rentetilpasningslån?

Ikke direkte på totalkredits hjemmeside (og sikkert også på de andres)
Lav først regnestykket med f.eks 30år og 4% fastforrentet - Det giver
2.635,97 (gennemsnitskommune efter skat) - Tilsvarende for flex1 over
26år 2.634,20 - Så i det eksempel spares kun 4år af løbetiden

Men efter 5år er forskellen på restgælden 613.235,58 mod 570.409,29

> men jeg må
> indrømme, at jeg umiddelbart helst vil have min bankforretninger ét
> sted - selvom jeg absolut overvejer at skifte, hvis der er mange penge
> at spare.

Bare fordi du helst handler hood coop og får medlemsbonus kan du da også
hande hos dansk supermarked ...

Det der fik mig til at supplere murstensbanken var i første omgang
renteforskel på godt et par procent i indlån (for nogle år siden) og
siden en 4% forskel på en kassekredit.

>> Det er da et billigt alternativ til realkreditlån - Specielt da da de
>> eneste ekstra udgifter er tinglysning så der er allerede sparet op
>> mod 5000kr i oprettelsen af lånet
>
> Koster det mig 5'000,- at oprette lånet i Nordea, eller..?

Prøv at se forskellen på hovedstol og udbetalt beløb

I det eksempel jeg regnede ovenfor på et 30års 4%
Beløb til udbetaling 668.635,35
Hovedstol 774.000,00

Du skylder altså 100.000kr mere end du får udbetalt og det er hovestolen
du betaler renter af.

På et 5% er kursen noget bedre så der ser det ikke helt så slemt ud.....

Så når du sammenligner de 4% på et obligationslån med renten på et
bankprodukt (som f.eks boligkreditten) skal du ligge kurstanet oveni
renten for at kunne sammenligne.

Vores gæld er fordelt med ~70% i 6% fastforrentet og nu snart ~10% i et
tillægslån som flex1 (Som jeg ikke kender "prisen" på endnu) "Prisen"
på det flex1 med det hele bliver faktisk så høj at det er meget tæt på
at SEB's tilbud på en kassekredit var mere attraktiv - Specielt da
omkostninger til den kassekredit kun er tinglsyningen af sikkerhed i
huset.

De store handelsomkostninger på obligationeslånene gør at jeg finder
bankprodukterne temmeligt attraktive selvom rente er lidt højere - der
er jo også stadig lidt fradrag for renter ...

--
Anders dot Majland at jyde dot dk
email address in header is not valid



jens v (19-11-2003)
Kommentar
Fra : jens v


Dato : 19-11-03 17:31

Kig ind på www.rd.dk her er både renteudviklingen på fastforrentet og flex
lån tilbage til /11-2001 Som du kan se har flexlån aldrig været over
fastforrentet lån.
Du kan også beregne lån.
Jeg har lige ændret et af mine lån til flex, jeg sparer mellem 15-20 tusind
om året.

mvh jens v



anders majland (19-11-2003)
Kommentar
Fra : anders majland


Dato : 19-11-03 18:08

> Kig ind på www.rd.dk her er både renteudviklingen på fastforrentet og
> flex lån tilbage til /11-2001 Som du kan se har flexlån aldrig været
> over fastforrentet lån.

I sådan en oversigt mangler man bare at se kurstabene ved f.eks en årlig
refiansering - og der er også forskel på bidrag.

> Jeg har lige ændret et af mine lån til flex, jeg sparer mellem 15-20
> tusind om året.


Så meget skylder jeg ikke væk - altså min besparelse vil ifølge
www.rd.dk være omkring 300kr/måneden. Bruger jeg totalkredits
kåneomlægningsberegning tager den sjovt nok udgangspunkt i at jeg øsnker
at forlænge løbetiden på mit lån. Så er det jo ingen sag at få en
billigere månedlig ydelse. Men med samme løbetid er besparelse også kun
de 300kr/måneden ved at skifte til flex1. Et skift til 4 eller 5 procent
vil med samme løbetid koster ca. 150-200kr/måneden - Så mit 6% for nu
nok lov at løbe videre ....

--
Anders dot Majland at jyde dot dk
email address in header is not valid



jens v (20-11-2003)
Kommentar
Fra : jens v


Dato : 20-11-03 08:16


"anders majland" <anders.majland-see.signature@address.invalid> skrev i en
meddelelse news:bpg8dc$r6u$2@sunsite.dk...
> > Kig ind på www.rd.dk her er både renteudviklingen på fastforrentet og
> > flex lån tilbage til /11-2001 Som du kan se har flexlån aldrig været
> > over fastforrentet lån.
>
> I sådan en oversigt mangler man bare at se kurstabene ved f.eks en årlig
> refiansering - og der er også forskel på bidrag.
>
> > Jeg har lige ændret et af mine lån til flex, jeg sparer mellem 15-20
> > tusind om året.
>
>
> Så meget skylder jeg ikke væk - altså min besparelse vil ifølge
> www.rd.dk være omkring 300kr/måneden. Bruger jeg totalkredits
> kåneomlægningsberegning tager den sjovt nok udgangspunkt i at jeg øsnker
> at forlænge løbetiden på mit lån. Så er det jo ingen sag at få en
> billigere månedlig ydelse. Men med samme løbetid er besparelse også kun
> de 300kr/måneden ved at skifte til flex1. Et skift til 4 eller 5 procent
> vil med samme løbetid koster ca. 150-200kr/måneden - Så mit 6% for nu
> nok lov at løbe videre ....
>
> --
> Anders dot Majland at jyde dot dk
> email address in header is not valid
>
Det behøver nu ikke være de helt store summer det lån jeg har/er ved at
omlægge er på 800.000,00 kr.
Nuværende mdl. ydelse = 5.332,59 kr.
Kommende mdl. ydelse = 3.677,75 kr.

I alt. 1.654,84 kr.

Betalt 12 gange pr. år. 19.858,08 kr. sparet pr. år.

Så jeg tror jeg fortsætter omlægningen, af mit 6% lån.

mvh jens v



Mogens Knudsen (20-11-2003)
Kommentar
Fra : Mogens Knudsen


Dato : 20-11-03 08:18

On Thu, 20 Nov 2003 08:16:28 +0100, "jens v" <jens_verner@yahoo.com>
wrote:

>Det behøver nu ikke være de helt store summer det lån jeg har/er ved at
>omlægge er på 800.000,00 kr.
>Nuværende mdl. ydelse = 5.332,59 kr.
>Kommende mdl. ydelse = 3.677,75 kr.
>I alt. 1.654,84 kr.
>Betalt 12 gange pr. år. 19.858,08 kr. sparet pr. år.

Omkostningerne - hva' med dem?


/Mogens
www.cuoresportivo.dk/modules.php?op=modload&name=Downloads&file=index&req=getit&lid=10

jens v (20-11-2003)
Kommentar
Fra : jens v


Dato : 20-11-03 08:40


"Mogens Knudsen" <dkfritidbilSLET@DETTEe-mail.dk> skrev i en meddelelse
news:pkqorvckti31menlm1k5oblq1jq88u1aoe@4ax.com...
> On Thu, 20 Nov 2003 08:16:28 +0100, "jens v" <jens_verner@yahoo.com>
> wrote:
>

>
> Omkostningerne - hva' med dem?

Omkostninger!! - Uanset hvem man er vil disse på intet tidspunkt komme op på
19.000 kr. om året. Desuden, hvis du har en ordenlig bank kan de ordne din
omlægning til små penge.
Så vil du nok spørge, "hvad nu hvis renten stiger?" Der da rigtig, men
historien viser at der på sigt er mange penge at spare ved at satse på den
korte rente. Renten skal stige en del inden det bliver en dårlig forretning,
du skal jo regne med at hovedstolen forminskes hurtigere så selv om renten
stiger vil der være mindre at betale renter af.
Hvis du tænker på kurstab, så handler man i øjeblikket til kurs 99,87.
Det er da klart der er en risiko, men set fra der hvor jeg sidder er den så
lille at den er ubetydelig.

mvh jens v



Mogens Knudsen (20-11-2003)
Kommentar
Fra : Mogens Knudsen


Dato : 20-11-03 08:44

On Thu, 20 Nov 2003 08:39:49 +0100, "jens v" <jens_verner@yahoo.com>
wrote:

>> Omkostningerne - hva' med dem?

>Omkostninger!! - Uanset hvem man er vil disse på intet tidspunkt komme op på
>19.000 kr. om året. Desuden, hvis du har en ordenlig bank kan de ordne din
>omlægning til små penge.

Og de er for dig? (de små penge)

>Så vil du nok spørge, "hvad nu hvis renten stiger?" Der da rigtig, men
>historien viser at der på sigt er mange penge at spare ved at satse på den
>korte rente. Renten skal stige en del inden det bliver en dårlig forretning,
>Det er da klart der er en risiko, men set fra der hvor jeg sidder er den så
>lille at den er ubetydelig.

Hvilken type flex har du købt?
(synes ikke det fremgår, men jeg ka' jo ta' fejl)


/Mogens

jens v (20-11-2003)
Kommentar
Fra : jens v


Dato : 20-11-03 09:03


"Mogens Knudsen" <dkfritidbilSLET@DETTEe-mail.dk> skrev i en meddelelse
news:m3sorvc5r12hllssldt1la5j7da69f04pp@4ax.com...
> On Thu, 20 Nov 2003 08:39:49 +0100, "jens v" <jens_verner@yahoo.com>
> wrote:

> Og de er for dig? (de små penge)

Hvis du kigger på RD`s hejmmeside taget de 2000.00 kr. i lånesagsgebyr. Alt
andet kan genbruges, giv så banken max. 1000 kr. + 1040 kr i kurstab - mumle
mumle... I alt 4040 kr.
Trækkes fra 19.858,08 kr. tilbage 15818,08 kr... Malorca nu kommer vi.
)))


> Hvilken type flex har du købt?
> (synes ikke det fremgår, men jeg ka' jo ta' fejl)

1 år.

mvh jens v



Mogens Knudsen (20-11-2003)
Kommentar
Fra : Mogens Knudsen


Dato : 20-11-03 09:07

On Thu, 20 Nov 2003 09:03:17 +0100, "jens v" <jens_verner@yahoo.com>
wrote:

>Hvis du kigger på RD`s hejmmeside taget de 2000.00 kr. i lånesagsgebyr. Alt
>andet kan genbruges, giv så banken max. 1000 kr. + 1040 kr i kurstab - mumle
>mumle... I alt 4040 kr.
>Trækkes fra 19.858,08 kr. tilbage 15818,08 kr... Malorca nu kommer vi.

Hva' med f.eks. tinglysningsafgifter?
Jeg troede, du havde et aktuelt eksempel...

>1 år.

OK -


/Mogens

jens v (20-11-2003)
Kommentar
Fra : jens v


Dato : 20-11-03 09:22


"Mogens Knudsen" <dkfritidbilSLET@DETTEe-mail.dk> skrev i en meddelelse
news:pftorv8302o06q897ms0h6capkejbqtg99@4ax.com...
> On Thu, 20 Nov 2003 09:03:17 +0100, "jens v" <jens_verner@yahoo.com>
> wrote:
>
> >Hvis du kigger på RD`s hejmmeside taget de 2000.00 kr. i lånesagsgebyr.
Alt
> >andet kan genbruges, giv så banken max. 1000 kr. + 1040 kr i kurstab -
mumle
> >mumle... I alt 4040 kr.
> >Trækkes fra 19.858,08 kr. tilbage 15818,08 kr... Malorca nu kommer vi.
>
> Hva' med f.eks. tinglysningsafgifter?

Man bruger det pant som er i forvejen, så spares tinglysningen.

> Jeg troede, du havde et aktuelt eksempel...

> >1 år.
>
> OK -
Da renten er på ned venter vi lige et par dage, man kan jo lige så godt få
det så billig som mulig. Nu håber jeg ikke den stiger igen inden vi får
købt. Det kan også være der er købt, jeg har stor tiltro til min bankmand.
Da vi i sin tid fik det lån på 6% var det også til kurs 99, et eller andet
så der skal ikke regnes tab med der.
Huset er til udlejning så vi belåner med henblik at kan sælge med så lille
kurstab som mulig hvis der skulle vise sig et godt tilbud. Derfor valgte vi
6% istedet for 5% som ville give en mindre mdl. ydelse, i sin tid.

mvh jens v.



Mogens Knudsen (20-11-2003)
Kommentar
Fra : Mogens Knudsen


Dato : 20-11-03 09:29

On Thu, 20 Nov 2003 09:21:40 +0100, "jens v" <jens_verner@yahoo.com>
wrote:

>Man bruger det pant som er i forvejen, så spares tinglysningen.

Hvis du ændrer i belåningen (omlægning), er du da nødt til at lade
skødet gå gennem en tinglysning?

>Da renten er på ned venter vi lige et par dage, man kan jo lige så godt få
>det så billig som mulig. Nu håber jeg ikke den stiger igen inden vi får
>købt. Det kan også være der er købt, jeg har stor tiltro til min bankmand.
>Da vi i sin tid fik det lån på 6% var det også til kurs 99, et eller andet
>så der skal ikke regnes tab med der.
>Huset er til udlejning så vi belåner med henblik at kan sælge med så lille
>kurstab som mulig hvis der skulle vise sig et godt tilbud. Derfor valgte vi
>6% istedet for 5% som ville give en mindre mdl. ydelse, i sin tid.

OK - så forstår jeg bedre. En historisk lav rente og en kurs nær 100
bør ikke animerer folk til at vælge et F1, men istedet sikre fremtiden
bedre gennem et lån med noget længere løbetid, IMO. Dog kan
spekulation om omlægning ifm. en væsentlig stigning i renten
selvfølgelig spille ind, hér...


/Mogens

jens v (20-11-2003)
Kommentar
Fra : jens v


Dato : 20-11-03 09:54


"Mogens Knudsen" <dkfritidbilSLET@DETTEe-mail.dk> skrev i en meddelelse
news:6kuorv4vfkhp3mi69strjgpt51tuorl13l@4ax.com...
> On Thu, 20 Nov 2003 09:21:40 +0100, "jens v" <jens_verner@yahoo.com>
> wrote:
>
> >Man bruger det pant som er i forvejen, så spares tinglysningen.
>
> Hvis du ændrer i belåningen (omlægning), er du da nødt til at lade
> skødet gå gennem en tinglysning?

Da lånet bliver hos RD ændres der ikke i pantet. Vi skal heller ikke have
revurderet bygningerne.
Vi har netop startet en anden sag hvor vi skifter finansierings partner. Her
løber låneomkostninger op i 10.000,00 kr. ved et lån på 2.200.000,00 kr.
Dette er inkl. alle omkostninger. Så selv om vi skulle betale omkostninger
som ved et nyt lån, ville der stadig være en del penge at spare.


> OK - så forstår jeg bedre. En historisk lav rente og en kurs nær 100
> bør ikke animerer folk til at vælge et F1, men istedet sikre fremtiden
> bedre gennem et lån med noget længere løbetid, IMO. Dog kan
> spekulation om omlægning ifm. en væsentlig stigning i renten
> selvfølgelig spille ind, hér...
>
>
Hvad der er sparet er tjent i mine øjne, hvis det så senere koster lidt at
have sparet er i og for sig ligegyldig hvis bare det samlede regnskab er
over 0,00 kr. den dag huset eventuelt afhændes.

mvh jens v



Mogens Knudsen (20-11-2003)
Kommentar
Fra : Mogens Knudsen


Dato : 20-11-03 10:02

On Thu, 20 Nov 2003 09:53:58 +0100, "jens v" <jens_verner@yahoo.com>
wrote:

>> Hvis du ændrer i belåningen (omlægning), er du da nødt til at lade
>> skødet gå gennem en tinglysning?

>Da lånet bliver hos RD, ændres der ikke i pantet.

Okay - lyder mystisk. Man kan ikke ændre nogen realkreditsbelåning
uden at ændre pantet - uanset hvad (samme eller nyt selskab).

Du kan have et ejerpantebrev, som dækker de bank-/boliglån, du måtte
have i ejendommen, men ikke ift. realkreditlån. Der skal det aktuelle
realkreditlån være tinglyst og noteret i skødet, hvorfor du ikke
kommer uden om afgiften.

Jeg er spændt på at høre forklaringen, idet RD kan ha' opfundet de
vise sten i så fald...

>Vi har netop startet en anden sag hvor vi skifter finansierings partner. Her
>løber låneomkostninger op i 10.000,00 kr. ved et lån på 2.200.000,00 kr.
>Dette er inkl. alle omkostninger. Så selv om vi skulle betale omkostninger
>som ved et nyt lån, ville der stadig være en del penge at spare.

Jow, jow...

>Hvad der er sparet er tjent i mine øjne, hvis det så senere koster lidt at
>have sparet er i og for sig ligegyldig hvis bare det samlede regnskab er
>over 0,00 kr. den dag huset eventuelt afhændes.

Tja'


/Mogens

Mogens Knudsen (23-11-2003)
Kommentar
Fra : Mogens Knudsen


Dato : 23-11-03 13:12

On Thu, 20 Nov 2003 10:02:07 +0100, Mogens Knudsen
<dkfritidbilSLET@DETTEe-mail.dk> wrote:

>>Da lånet bliver hos RD, ændres der ikke i pantet.

>Okay - lyder mystisk. Man kan ikke ændre nogen realkreditsbelåning
>uden at ændre pantet - uanset hvad (samme eller nyt selskab).
>Du kan have et ejerpantebrev, som dækker de bank-/boliglån, du måtte
>have i ejendommen, men ikke ift. realkreditlån. Der skal det aktuelle
>realkreditlån være tinglyst og noteret i skødet, hvorfor du ikke
>kommer uden om afgiften.
>Jeg er spændt på at høre forklaringen, idet RD kan ha' opfundet de
>vise sten i så fald...

Får vi dén forklaring eller hvad


/Mogens

Majse (19-11-2003)
Kommentar
Fra : Majse


Dato : 19-11-03 19:01


"anders majland" <anders.majland-see.signature@address.invalid> wrote in
message news:bpfu5r$h10$1@sunsite.dk...

> > Jeg tror min bankrådigver sagde 95.
> Det har nok været på et 4% lån.
>


Snakker du om kursen på 20 årig eller 30 årig lån?

Kurs på 5% 30 år er omkring 95

kurs på 4% 30 år er omkring 88

RD's kurser.



anders majland (19-11-2003)
Kommentar
Fra : anders majland


Dato : 19-11-03 19:20

> Snakker du om kursen på 20 årig eller 30 årig lån?
>
> Kurs på 5% 30 år er omkring 95
> kurs på 4% 30 år er omkring 88


Så er det nok det 20årige jeg havde kigget på ... - Sorry

--
Anders dot Majland at jyde dot dk
email address in header is not valid



Ole Brink Sørensen (19-11-2003)
Kommentar
Fra : Ole Brink Sørensen


Dato : 19-11-03 23:02


"anders majland" <anders.majland-see.signature@address.invalid> skrev i en
meddelelse news:bpfbli$4f3$2@sunsite.dk...
>
> Der findes også bankprodukter der tilbyder noget lignende. Prøv f.eks at
> se på skandiabankens boligkredit. Det er i princippet en kasseekredit
> hvis maks nedskrives en gang i kvartalet over op til 30 år. Så slipper
> man for at "spare op" til terminsydelsen på en anden konto der ikke
> giver noget i rente og har man i perioder overskud er det jo også oplagt
> at bringe gælden ned istedet - de kan jo altid hæve igen. Med variabel
> rente er den åop nede i 2.1% og som fast rente i 1, 3 eller 5 år 2.3%,
> 3% eller 3.4%
>
> Det er da et billigt alternativ til realkreditlån - Specielt da da de
> eneste ekstra udgifter er tinglysning så der er allerede sparet op mod
> 5000kr i oprettelsen af lånet
>

Hej Anders (og alle andre)

Ved du mere om Skandiabankens boligkredit? Jeg har nemlig gået og overvejet
den i forbindelse med at skulle låne nogle ekstra penge til forbedringer og
så videre, men kan ikke helt finde ud af om det er et attraktivt tilbud...
der er jo selvfølgelig den fordel at man kan gå og betale lidt ekstra af på
gælden i de perioder hvor man har lidt ekstra på kistebunden, men er der
nogle ulemper ved deres tilbud, man skal være opmærksom på?

Ole.
*filter i mailadresse*



anders majland (20-11-2003)
Kommentar
Fra : anders majland


Dato : 20-11-03 13:20

> Ved du mere om Skandiabankens boligkredit?
> men er der nogle ulemper ved deres tilbud, man
> skal være opmærksom på?

- At renten at variabel og evt kan låses i perioder af 1 3 eller 5 år
- At der tager udgangspunkt i 80% af den offenlige vurdering og ide kke
selv vurderer
- At de skal stå først i panterækkefølgen - Kan alstå ikke bruges til
supplerende lån

--
Anders dot Majland at jyde dot dk
email address in header is not valid



Devilicious (19-11-2003)
Kommentar
Fra : Devilicious


Dato : 19-11-03 23:27

"Lasse Hedegaard" <laxxe@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:h1flrvslf7dsgi9m7rvm0nspv2io217eda@news.tele.dk...
> Jeg står og skal købe en lejlighed til 835'000,- kr.

Jeg bli'r helt misundelig :)

> Jeg regner med at betale de 20% kontant (altså 167'000,- kr.), og lave
> et kreditforeningslån på 80% (668'000,- kr.). Jeg har i dag været nede
> og snakke med min bankrådgiver (i Nordea), som viste mig lidt
> forskellige "tilbud". Der var bl.a. fastrentelånet (til 5,5%), og
> selvfølgelig også lån for "gamblere", ned til 2,4% for et
> rentetilpasningslån (som justeres en gang om året).

Lad mig gætte: Han anbefalede dig den fastforrentede 5-30'er, right?

> Det store spørgsmål er selvfølgelig hvilken type lån jeg skal vælge,
> og det må jeg gå og tænke over det næste stykke tid. Det er svært, så
> hints og gode råd er særdeles velkomne - jeg har ikke særlig megen
> viden omkring hvad der er klogt og uklogt omkring dette.

Det skuffer mig lidt at du ikke føler du er klogere på det, efter at have
talt med din rådgiver.

Hurtig gennemgang:

Fastforrentede: du ved hvad du har - fast (historisk) lav ydelse, med
mulighed for at konvertere op i renten, for derved at skære yderligere af
restgælden. Fastforrentede kan deles op i obligationslån og kontantlån.
Kontantlån er lidt billigere, da dit kurstab vil konverteres til en ekstra
rente som er fradragsberettiget. Obligationslånet vil være en anelse
dyrere - tilgengæld bliver du ikke beskattet hvis du konvertere (i
modsætning til kontantlånet).

Variable produkter: - endnu lavere ydelse, hvorved du - ved status quo -
enten kan forbruge mere, eller indfri dit lån hurtigere. Fare: det er oplagt
at renten blivere højere end den er pt. inden for de næste 20-30. De
variable realkreditprodukter er baserede på inkonverterbare obligationer, og
konvertering af lånet er derfor ikke umuligt, men blot uinteressant, ved
mindre det er for at konvertere til fastforrentede produkter (men så er det
ikke for en reduktion af restgælden eller ydelsen, men for at undgå en
højere ydelse på sigt, ved at betale en engangsudgift her og nu).

Jeg kan ikke fortælle dig hvad du bør vælge - specielt fordi jeg ikke ved
hvad dine muligheder er for at afdrage ekstraordinært på lånet, eller om du
overhovedet vil være interesseret i aktiv gældspleje.
Men jeg kan da fortælle hvad jeg ville vælge: fastforrentet 5,5 - fordi så
ved jeg præcist hvad jeg har, og hvis der sker ændringer i min økonomi, så
er det fordi jeg har valgt at konvertere, og derfor selv har haft inflydelse
på hvornår ændringen skulle sker. Selv har jeg ikke nerver til at skulle
resikere pludselig at stå med en væsentlig højere husleje, hvis der
pludselig kommer "gang i hjulene", og den korte rente stiger.
Om det skulle være kontantlån eller obligationslån kan jeg ikke umiddelbart
gennemskue - men jeg hælder mere og mere til kontantlånet.
Tommelfingerreglen er, at restgælden skal være mindst 4-500.000 før det kan
betale sig at konvertere. Spørgsmålet bliver, hvor hurtigt du regner med at
ramme den grænse. (Det kan du selvfølgelig se ud af afmortiseringsplanen,
men den kan naturligvis ikke tage højde for ekstraordinære afdrag.

[Snip]

> Det er vel ikke interesseant for mig, da jeg enten har tænkt mig at
> blive i Nordea, eller finde et billigere alternativ.

Bidragssatserne er rimelig ens for de fleste realkreditinstitutter - tror
det er Hagen Jørgensen der fornyeligt var ude med riven efter dem, da han så
det som et tegn på manglende konkurrence.
Nordeakredits 5-30'er vil ofte også ligge ca. 0.1 under de største andre
realkreditselskaber, men hushandlens størrelse taget i betragtning er det
altså ikke noget der rykker voldsomt i det store regnskab (imho).

Så vil jeg personligt hellere "betale" den pris, og så samle mine ting hos
én rådgiver, som derved har direkte adgang til mine økonomiske oplysninger,
og derved lettere kan overskue min økonomi.
Min holdning er: Hellere være en stor kunde ét sted, end en lille kunde
mange steder.
Jeg har aldrig haft problemer med at få tingene som jeg gerne ville ha' dem,
og min bank er altid parat til at yde service og udvise fleksibilitet, hvis
der er noget de kan gøre for at lette tingene for mig.

-dev



Lasse Hedegaard (20-11-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Hedegaard


Dato : 20-11-03 11:54

Devilicious skrev:

>Lad mig gætte: Han anbefalede dig den fastforrentede 5-30'er, right?

Først, ja - men han skiftede faktisk lidt mening - ikke noget der
gjorde mig mere tryg.

Nej - ret skal være ret... Umiddebart sagde han, at den fastforrentede
var den han oftest anbefalede (som tingene ser ud nu), men personligt
ville han vælge noget med variabel rente, hvis han havde mine
økonomiske midler. Han nævnte selvfølgelig, at det 100% var min
beslutning, og hvis jeg ikke havde lyst til at gamble, så var der
ingen tvivl.

>Det skuffer mig lidt at du ikke føler du er klogere på det, efter at have
>talt med din rådgiver.

Det er vel ham der skuffer dig?

>Hurtig gennemgang:

Tak for den!

>eller om du
>overhovedet vil være interesseret i aktiv gældspleje.

Jeg tror jeg vil have det bedst med at det står og passer sig selv.

>Men jeg kan da fortælle hvad jeg ville vælge: fastforrentet 5,5 - fordi så
>ved jeg præcist hvad jeg har,

Jeg hælder nok også mest til det.

>Så vil jeg personligt hellere "betale" den pris, og så samle mine ting hos
>én rådgiver, som derved har direkte adgang til mine økonomiske oplysninger,
>og derved lettere kan overskue min økonomi.

Præcis - men det ville jo være fint nok, at prøve og komme og kaste et
andet (bedre) tilbud på bordet hos ham, og spørge om han kan matche
det. Jeg hader at købe ting til fuld pris

>Jeg har aldrig haft problemer med at få tingene som jeg gerne ville ha' dem,
>og min bank er altid parat til at yde service og udvise fleksibilitet, hvis
>der er noget de kan gøre for at lette tingene for mig.

Du glemte at skrive hvilken bank der er tale om Jeg ved der er
stod forskel på afdelingerne, og rådgiverne, men lad os da høre.

Venligst,
Lasse Hedegaard

--
http://www.simlock.dk/
Nu kan du selv låse ALLE Motorola- og Nokiatelefoner op!
De fleste andre modeller skal en tur forbi vores værksted.

Devilicious (20-11-2003)
Kommentar
Fra : Devilicious


Dato : 20-11-03 19:41

"Lasse Hedegaard" <laxxe@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:807prvgn57mavb9eo7bedkuqm9nfn7q595@news.tele.dk...
> Nej - ret skal være ret... Umiddebart sagde han, at den fastforrentede
> var den han oftest anbefalede (som tingene ser ud nu), men personligt
> ville han vælge noget med variabel rente, hvis han havde mine
> økonomiske midler.´

Det er lige der. Hvis man har råd til at gamble en smule, så kan man være
åben for det. Hvis økonomien er 'stram', så lad være.
> >Det skuffer mig lidt at du ikke føler du er klogere på det, efter at have
> >talt med din rådgiver.
>
> Det er vel ham der skuffer dig?

Lol, ja - fejlformulering fra min side =)

> >eller om du
> >overhovedet vil være interesseret i aktiv gældspleje.
> Jeg tror jeg vil have det bedst med at det står og passer sig selv.

Husk evt. på, at hos NordeaKredit kan du købe dig til en sådan gældspleje,
for et næsten latterlig lav gebyr - mener det er kr. 200,-.
Det kan være værd at tage med, hvis du vælger et fastforrentet
obligationslån. Hvis du på et tidspunkt konvertere, er pengene nemt tjent
hjem igen (og mere til).

> >Så vil jeg personligt hellere "betale" den pris, og så samle mine ting
hos
> >én rådgiver, som derved har direkte adgang til mine økonomiske
oplysninger,
> >og derved lettere kan overskue min økonomi.
>
> Præcis - men det ville jo være fint nok, at prøve og komme og kaste et
> andet (bedre) tilbud på bordet hos ham, og spørge om han kan matche
> det. Jeg hader at købe ting til fuld pris

Oh jo, det kender jeg godt. Men jeg går mere efter at få en stor rabat på én
ting, end en lille på mange. Min oplevelse er, at jeg får mere ud af det i
kr. og ører på den måde. Plus jeg gider ikke være kendt/berygtet som 'ham
man altid skal bruge en ekstra ½ time på at skændes med om prisen'. Dem
kender jeg selv for mange af :P

> Du glemte at skrive hvilken bank der er tale om Jeg ved der er
> stod forskel på afdelingerne, og rådgiverne, men lad os da høre.

Sorry, men det vil jeg helst holde for mig selv. Når jeg engang imellem
giver tips/vejledning herinde, vil jeg gerne have det til at virke en smule
'generelt', altså uden at jeg forsørger at advokere for et bestemt
pengeinstitut, men hvor jeg gerne taler om sektoren generelt, samt de
enkelte institutters ry/formående baseret på min erfaring, samt 2.
håndsviden.

Min eneste kæphest, er at få folk til at indse, at det at have en
bankforbindelse, kræver mere end at købe en liter mælk. Det er ikke fordi
jeg ikke kan lide internetbankerne, men jeg har kendskab til så mange
historier om deres mangler, der enten må skyldes frækhed eller inkompetence.
Jeg siger ikke de traditionelle banker ikke laver fejl, men det er min
opfattelse at de generelt er bedre/hurtigere til at rette dem. Dette er dog
udelukkende baseret på historier fra venner i branchen, og ikke min egen
erfaring.

-dev



anders majland (20-11-2003)
Kommentar
Fra : anders majland


Dato : 20-11-03 20:12

> Min eneste kæphest, er at få folk til at indse, at det at have en
> bankforbindelse, kræver mere end at købe en liter mælk.

Hvis man har brug for en til at holde en i hånden gennem gennem større
økonomiske transaktioner (som f.eks at købe hus) gælder det om at finde
en god rådgiver - og de findes jo nemmest i en murstensbank. Problemet
er så at hvis man bare har tilknyttet en "tilfældig" som man reelt
aldrig har brugt er det for sent når man så får brug for rådgivning at
finde ud at man ikke kan med vedkommende eller ikke finde vedkommende
kompetent nok.

Vi gik i banken sideste sommer (den afdeling vi havde haft som primær
siden 1996) for at købe hus og til en rådgiver vi aldrig havde brugt
før, fordi vi var blevet overført til hende. Vi havde i 1996 talt med en
anden rådgiver og da fået lavet et køberbevis som vi endte med ikke at
bruge da vi fandt en lejelejlighed. Men vi gik først i banken da vi stod
med huset på hånden så det skulle gå lidt stærkt. I løbet af de 6år var
vores økonomiske situation belvet væsenligt bedre og huset var ikke dyre
end det de ville låne os i 96. Vi havde desuden de sidste mange år ført
et detaljeret regnskab og havde et godt budget der viser at der bestemt
ikke skulle være problemer til at låne til så "billigt" et hus. Jeg vil
ikke kommentere rådgivning eller mangel på samme mere (det har jeg gjort
her før) på nær et eksempel. Vi havde telefonisk aftalt et møde og på
forhånd fortalt at vi regnede med at skulle have et 20årigt lån. Da vi
kom derind havde hun kun lavet eksempler op 30års lån, og kunne ikke
lige finde grafer for kursudvikling mm eller beregne noget andet ...

Så min kæphest må være at enten skal man finde en _god_ rådgiver inden
man skal bruge ham eller også kan man ligesågodt sætte sig ordenligt ind
i tingene selv fra starten (og så reducere rådgiveren til ekspedient).

> Det er ikke fordi jeg ikke kan lide internetbankerne

De er vel at sammenligne med Netto eller andre discount kæder - på godt
og ondt. De har de fleste produkter til en god pris men forvent ikke
megen rådgivning, og vil du gerne have en anden variant af produktet er
det bare ærgeligt.


--
Anders dot Majland at jyde dot dk
email address in header is not valid



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177500
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408509
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste