/ Forside / Teknologi / Operativsystemer / Linux / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Linux
#NavnPoint
o.v.n. 11177
peque 7911
dk 4814
e.c 2359
Uranus 1334
emesen 1334
stone47 1307
linuxrules 1214
Octon 1100
10  BjarneD 875
frigør RAM, google var ikke min ven
Fra : Petersen_Michael


Dato : 18-11-03 18:31

Hej

Jeg mangler en bedre løsning end reboot, til at få mine RAM frigivet
(efter brug) jeg har ledt på google, men ikke fundet noget interessant,
findes der sådan et tool, eller skal man skrive sig ud af det?

--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk



 
 
Jesper Krogh (18-11-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Krogh


Dato : 18-11-03 18:33

I dk.edb.system.unix, skrev Petersen_Michael:
> Hej
>
> Jeg mangler en bedre løsning end reboot, til at få mine RAM frigivet
> (efter brug) jeg har ledt på google, men ikke fundet noget interessant,
> findes der sådan et tool, eller skal man skrive sig ud af det?

Hvad mener du med at frigive ram?

Hvad er det lige du vil opnå?

--
../Jesper Krogh, jesper@krogh.cc
Jabber ID: jesper@jabbernet.dk
Tøm din hjerne for Linuxviden på http://www.linuxwiki.dk


Petersen_Michael (18-11-2003)
Kommentar
Fra : Petersen_Michael


Dato : 18-11-03 19:51

"Jesper Krogh" <jesper@krogh.cc> skrev i en meddelelse
news:bpdl3s$1o2$2@r2d2.krogh.cc...

> Hvad mener du med at frigive ram?
>
> Hvad er det lige du vil opnå?

jo se, jeg har ud af nogle gamle stumper byget mig en PC med Slackware
9.0
Dual Ppro 200 MHz (min nuværende kærne udnytter kun den ene cpu)
og 256 MB RAM..

det jeg har konstateret er at når jeg har bootet KDE, så er halvdelen af
mine
RAM brugt, og når jeg har kopieret en mængde filer fra et dir til et
andet
så kommer jeg hurtigt ned på at have 2 - 8 MB ledig RAM
det får min maskine til at køre mere sløvt end nødvendigt..
og da jeg er færdig med at kopiere filerne, er der ikke længere
behov for at filerne befinder sig i RAM..

det skal måske lige indsparkes, at jeg har bemærket at swap stort set
ikke
benyttes.. der bliver swappet mindre end 10 MB det er jo helt fint at
opgaven kan løses med den fysiske hukommelse, men jeg vil gerne have
mine RAM igen.. Jeg har også bemærket at mit system, kan begynde
at hænge - mus og taster er ude af funktion, når jeg løber helt tør for
RAM

Jeg kunne self. også bare investerer i nogle flere RAM, meen det er ikke
aktuelt p.t., af økonomiske årsager..

--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk



Peter Jensen (18-11-2003)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 18-11-03 21:54

Petersen_Michael wrote:

>> Hvad mener du med at frigive ram?
>>
>> Hvad er det lige du vil opnå?
>
> jo se, jeg har ud af nogle gamle stumper byget mig en PC med Slackware
> 9.0 Dual Ppro 200 MHz (min nuværende kærne udnytter kun den ene cpu)
> og 256 MB RAM..
>
> det jeg har konstateret er at når jeg har bootet KDE, så er halvdelen
> af mine RAM brugt,

Ja, KDE og X11 kan være dyre i RAM.

> og når jeg har kopieret en mængde filer fra et dir til et andet så
> kommer jeg hurtigt ned på at have 2 - 8 MB ledig RAM

Så der er altså kun et par MB RAM der ikke gør nogen som helst nytte?
Det lyder umiddelbart effektivt nok. Har filoperationerne nogen
betydning for mængden af RAM der bliver brugt af processerne? Det burde
det ikke.

> det får min maskine til at køre mere sløvt end nødvendigt..

Det tror jeg ikke på, af den simple grund at den disk cache og buffer du
ser i RAM bliver frigivet med næsten samme hastighed som tom RAM bliver
allokeret.

> og da jeg er færdig med at kopiere filerne, er der ikke længere behov
> for at filerne befinder sig i RAM..

Kernen finder selv ud af hvor meget cache+buffer der er brug for. Det
er et system der er blevet arbejdet ganske meget på. Hvis du har et
problem med hvordan det foregår, så snak med Linus. Husk bare at den
"brugte" RAM fra cache+buffer bliver frigivet så snart der rent faktisk
er brug for det et andet sted.

> det skal måske lige indsparkes, at jeg har bemærket at swap stort set
> ikke benyttes..

Så kan jeg ikke se dit problem.

> der bliver swappet mindre end 10 MB

Jeg har fundet at 10-20 MB swap er ganske normalt for et KDE system,
efter at det har stået tændt et stykke tid. Jeg er lidt i tvivl om
hvorfor det overhovedet går i swap, men det er åbenbart noget der kun
meget sjældent bliver brugt.

> det er jo helt fint at opgaven kan løses med den fysiske hukommelse,
> men jeg vil gerne have mine RAM igen..

Hvad skal du bruge tom RAM til? Tro mig, hvis der rent faktisk er brug
for RAM, så bliver cache+buffer ædt. Det kan jeg sige med sikkerhed, da
jeg af og til kører vmware. Når den lige æder og frigiver 128 MB, så er
der ikke meget cache+buffer tilbage. Det dukker dog hurtigt op igen.

> Jeg har også bemærket at mit system, kan begynde at hænge - mus og
> taster er ude af funktion, når jeg løber helt tør for RAM

Jeg tvivler på at de to observationer har nogen sammenhæng. Prøv i et
helt nystartet system at kopiere en masse filer, og se om symptomerne
viser sig hurtigere end ellers. Det skal siges at jeg stort set altid
har 100% "fyldt" RAM, men jeg ser ikke noget sløvhed.

> Jeg kunne self. også bare investerer i nogle flere RAM, meen det er
> ikke aktuelt p.t., af økonomiske årsager..

Det vil bare blive fyldt med mere cache+buffer. Tom RAM er meningsløs
RAM ...

--
PeKaJe

I put aside my copy of "BOWLING WORLD" and think about GUN CONTROL
legislation...

Petersen_Michael (18-11-2003)
Kommentar
Fra : Petersen_Michael


Dato : 18-11-03 22:35

> "Peter Jensen" <usenet@pekajemaps.homeip.net> skrev i en meddelelse
news:3fba86d5$0$29339$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Så der er altså kun et par MB RAM der ikke gør nogen som helst nytte?

ja

> Det lyder umiddelbart effektivt nok. Har filoperationerne nogen
> betydning for mængden af RAM der bliver brugt af processerne? Det
burde
> det ikke.

det kan jeg ikke lige se..

> Husk bare at den
> "brugte" RAM fra cache+buffer bliver frigivet så snart der rent
faktisk
> er brug for det et andet sted.

ok, det er den observation, jeg ikke har gjort

> > der bliver swappet mindre end 10 MB
>
> Jeg har fundet at 10-20 MB swap er ganske normalt for et KDE system,
> efter at det har stået tændt et stykke tid. Jeg er lidt i tvivl om
> hvorfor det overhovedet går i swap, men det er åbenbart noget der kun
> meget sjældent bliver brugt.

Hmm.. ok, det ved du givet mere om end jeg gør, det er kun 14 dage siden
jeg begyndte på installationen, jeg har dog bemærket at det jævnligt
anbefales
at man opretter en swap partition på 2 * mængden af den fysiske RAM
hvilket, så må være overkill, men hvad, med priserne på HD plads kan
det jo være lige fedt..

> > det er jo helt fint at opgaven kan løses med den fysiske hukommelse,
> > men jeg vil gerne have mine RAM igen..
>
> Hvad skal du bruge tom RAM til? Tro mig, hvis der rent faktisk er
brug
> for RAM, så bliver cache+buffer ædt. Det kan jeg sige med sikkerhed,
da
> jeg af og til kører vmware. Når den lige æder og frigiver 128 MB, så
er
> der ikke meget cache+buffer tilbage. Det dukker dog hurtigt op igen.
>
> > Jeg har også bemærket at mit system, kan begynde at hænge - mus og
> > taster er ude af funktion, når jeg løber helt tør for RAM
>
> Jeg tvivler på at de to observationer har nogen sammenhæng. Prøv i et
> helt nystartet system at kopiere en masse filer, og se om symptomerne
> viser sig hurtigere end ellers. Det skal siges at jeg stort set altid
> har 100% "fyldt" RAM, men jeg ser ikke noget sløvhed.
>
> > Jeg kunne self. også bare investerer i nogle flere RAM, meen det er
> > ikke aktuelt p.t., af økonomiske årsager..
>
> Det vil bare blive fyldt med mere cache+buffer.

den observation, kan jeg godt huske fra da jeg satte en IpCop op (linux
baseret firewall, DHCP server, og proxy) den blev født med 32 MB og
opgraderet med yderligere 64 MB RAM, uanset er der kun 1 - 2 MB
der er "ude af drift"

> Tom RAM er meningsløs
> RAM ...

enig
--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk



Peter Jensen (18-11-2003)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 18-11-03 23:44

Petersen_Michael wrote:

>> Det lyder umiddelbart effektivt nok. Har filoperationerne nogen
>> betydning for mængden af RAM der bliver brugt af processerne? Det
>> burde det ikke.
>
> det kan jeg ikke lige se..

Kig på output af 'free'. Under kolonnen 'used' skal du se på tallet i
2. række. Dette tal burde ikke ændre sig meget under en flytning af
filer. KDE har også en "System Monitor" applet til din taskbar. Der
viser den midterste kolonne informationer om RAM. Det blå felt er det
der rent faktisk bliver brugt af et program. Hvordan har du hidtil
observeret hukommelsesforbruget?

>> Husk bare at den "brugte" RAM fra cache+buffer bliver frigivet så
>> snart der rent faktisk er brug for det et andet sted.
>
> ok, det er den observation, jeg ikke har gjort

Tja ... Windows gør noget af det samme, men cache bliver normalt ikke
vist som brugt RAM, da det netop bliver frigivet så hurtigt. En del
nybegyndere undrer sig så over at Linux viser det som fyldt RAM. Dit
spørgsmål er ikke *helt* ualmindeligt.

>> Jeg har fundet at 10-20 MB swap er ganske normalt for et KDE system,
>> efter at det har stået tændt et stykke tid. Jeg er lidt i tvivl om
>> hvorfor det overhovedet går i swap, men det er åbenbart noget der kun
>> meget sjældent bliver brugt.
>
> Hmm.. ok, det ved du givet mere om end jeg gør, det er kun 14 dage
> siden jeg begyndte på installationen, jeg har dog bemærket at det
> jævnligt anbefales at man opretter en swap partition på 2 * mængden af
> den fysiske RAM hvilket, så må være overkill, men hvad, med priserne
> på HD plads kan det jo være lige fedt..

Der var vist engang i Linux's forhistorie hvor det var et *krav* for at
VM systemet virkede. Jeg tror bare man har holdt ved anbefalingen
siden, da man i så fald aldrig løber tør for swap. Det maksimale jeg
har haft den oppe på var ca. 200 MB, da jeg kørte vmware med 128 MB,
samtidigt med at jeg compilede en ny version af KDE. Maskinen blev
*lidt* sløvere, men ikke så meget endda.

>> Det vil bare blive fyldt med mere cache+buffer.
>
> den observation, kan jeg godt huske fra da jeg satte en IpCop op
> (linux baseret firewall, DHCP server, og proxy) den blev født med 32
> MB og opgraderet med yderligere 64 MB RAM, uanset er der kun 1 - 2 MB
> der er "ude af drift"

Af 256 MB har jeg lige nu 5 MB fri. Kun 105 MB bliver dog brugt af
programmer. Et effektivt caching system kan virkelig gøre en forskel
til nogle opgaver, så jeg tror det er godt det virker som det nu gør.

--
PeKaJe

"If Diet Coke did not exist it would have been neccessary to invent it."
      -- Karl Lehenbauer

Petersen_Michael (19-11-2003)
Kommentar
Fra : Petersen_Michael


Dato : 19-11-03 19:15

"Peter Jensen" <usenet@pekajemaps.homeip.net> skrev i en meddelelse
news:3fbaa0ae$0$29371$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Kig på output af 'free'. Under kolonnen 'used' skal du se på tallet i
> 2. række. Dette tal burde ikke ændre sig meget under en flytning af
> filer. KDE har også en "System Monitor" applet til din taskbar. Der
> viser den midterste kolonne informationer om RAM. Det blå felt er det
> der rent faktisk bliver brugt af et program. Hvordan har du hidtil
> observeret hukommelsesforbruget?

Jeg har brugt KDE´s info center menu punkt memory der er 3 grafiske
kolonner Total Memory, Physical Memory, Swap Space

> Tja ... Windows gør noget af det samme, men cache bliver normalt ikke
> vist som brugt RAM, da det netop bliver frigivet så hurtigt. En del
> nybegyndere undrer sig så over at Linux viser det som fyldt RAM. Dit
> spørgsmål er ikke *helt* ualmindeligt.


--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk



Jan Midtgaard (18-11-2003)
Kommentar
Fra : Jan Midtgaard


Dato : 18-11-03 23:21

"Petersen_Michael" <petersen_michael@dengyldnemåge.mail.tele.dk> writes:

> jo se, jeg har ud af nogle gamle stumper byget mig en PC med Slackware
> 9.0
> Dual Ppro 200 MHz (min nuværende kærne udnytter kun den ene cpu)
> og 256 MB RAM..
>
> det jeg har konstateret er at når jeg har bootet KDE, så er
> halvdelen af mine RAM brugt, og når jeg har kopieret en mængde filer
> fra et dir til et andet så kommer jeg hurtigt ned på at have 2 - 8
> MB ledig RAM
> det får min maskine til at køre mere sløvt end nødvendigt..

Hvordan kopierer du?

Er der tale om 'cp' i en xterm, eller træk og slip i en KDE GUI?

Hvor store filer kopierer du?

Når jeg selv kopierer nogle hundrede MB - med 'cp' :) - tager det som
regel lidt tid før maskinen er helt frisk igen.


/Jan, med en mistanke

Petersen_Michael (19-11-2003)
Kommentar
Fra : Petersen_Michael


Dato : 19-11-03 19:04

"Jan Midtgaard" <hestetest@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:x8m4qx1z5c6.fsf@ngorm.daimi.au.dk...

> Hvordan kopierer du?
> Er der tale om 'cp' i en xterm, eller træk og slip i en KDE GUI?

træk og slip

> Hvor store filer kopierer du?

fra 0,5 K til 500 K

> Når jeg selv kopierer nogle hundrede MB - med 'cp' :) - tager det som
> regel lidt tid før maskinen er helt frisk igen.

ok, men hvad er det der sker ?

--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk



Klaus Ellegaard (19-11-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard


Dato : 19-11-03 19:06

"Petersen_Michael" <petersen_michael@dengyldnemåge.mail.tele.dk> writes:

>> Når jeg selv kopierer nogle hundrede MB - med 'cp' :) - tager det som
>> regel lidt tid før maskinen er helt frisk igen.

>ok, men hvad er det der sker ?

RAM bruges som cache. Hvis du læser filen igen umiddelbart efter,
den er skrevet, går det så meget hurtigere. Det er en fundamental
design-feature i Linux, at den slags sker. Især på større systemer
er det en rigtig god plan - f.eks. i forbindelse med travle
databaser, mail/news-servere og den slags. Selv for desktopbrug er
det ikke nogen tosset ting.

Mvh.
   Klaus.

Petersen_Michael (19-11-2003)
Kommentar
Fra : Petersen_Michael


Dato : 19-11-03 19:22

"Klaus Ellegaard" <klausellegaard@msn.com> skrev i en meddelelse
news:bpgbeb$33t$1@katie.ellegaard.dk...

> RAM bruges som cache.

Det er jeg med på .

men hvad er det der gør at :

> >> tager det som regel lidt tid før maskinen er helt frisk igen.

--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk



Finn Nielsen (19-11-2003)
Kommentar
Fra : Finn Nielsen


Dato : 19-11-03 07:35

Peter Jensen <usenet@pekajemaps.homeip.net> writes:

>> Hmm.. ok, det ved du givet mere om end jeg gør, det er kun 14 dage
>> siden jeg begyndte på installationen, jeg har dog bemærket at det
>> jævnligt anbefales at man opretter en swap partition på 2 * mængden af
>> den fysiske RAM hvilket, så må være overkill, men hvad, med priserne
>> på HD plads kan det jo være lige fedt..
>
> Der var vist engang i Linux's forhistorie hvor det var et *krav* for at
> VM systemet virkede. Jeg tror bare man har holdt ved anbefalingen
> siden, da man i så fald aldrig løber tør for swap.

Jeg mener det var i de tidlige 2.4 kerner der blev brugt en VM der var
meget glad for swap, men det var faktisk aldrig et krav at have dobbelt
så meget swap som RAM. Mig bekendt er der ingen der anbefaler det i dag.
Med mindre man har meget RAM kan det dog godt være en ide at have lige så
meget swap som RAM.

--
Finn Nielsen - http://www.finnnielsen.dk/

For email: Fjern den første og sidste del af domænet fra min adresse.

Peter Jensen (19-11-2003)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 19-11-03 08:44

Finn Nielsen wrote:

>> Der var vist engang i Linux's forhistorie hvor det var et *krav* for
>> at VM systemet virkede. Jeg tror bare man har holdt ved anbefalingen
>> siden, da man i så fald aldrig løber tør for swap.
>
> Jeg mener det var i de tidlige 2.4 kerner der blev brugt en VM der var
> meget glad for swap, men det var faktisk aldrig et krav at have
> dobbelt så meget swap som RAM. Mig bekendt er der ingen der anbefaler
> det i dag.

Lidt mere research leder mig til den konklusion at du har ret. Det med
den dobbelte mængde swap er en myte. Det er rent faktisk Unix'er
baseret på en gammel BSD som har dette krav. Dette skyldes at swap
allokeres samtidigt med RAM, så for at have brugbar swap skal man have
mere end lige så meget swap som RAM. Dobbelt så meget er så en god
regel. Linux har aldrig haft samme krav, da hukommelse først allokeres
når det rent faktisk bliver brugt. Læs mere her:
http://wombat.san-francisco.ca.us/faqomatic/cache/53.html

> Med mindre man har meget RAM kan det dog godt være en ide at have lige
> så meget swap som RAM.

Jeg vil nu sige at for et desktop system burde grænsen ligge ved totalt
ca. 512 MB i dag. Jeg har aldrig set at der skulle være brug for mere,
selv med heftige compiles i baggrunden.

--
PeKaJe

The joys of love made her human and the agonies of love destroyed her.
   -- Spock, "Requiem for Methuselah", stardate 5842.8

Kent Friis (19-11-2003)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 19-11-03 17:36

Den Wed, 19 Nov 2003 07:34:50 +0100 skrev Finn Nielsen:
>Peter Jensen <usenet@pekajemaps.homeip.net> writes:
>
>>> Hmm.. ok, det ved du givet mere om end jeg gør, det er kun 14 dage
>>> siden jeg begyndte på installationen, jeg har dog bemærket at det
>>> jævnligt anbefales at man opretter en swap partition på 2 * mængden af
>>> den fysiske RAM hvilket, så må være overkill, men hvad, med priserne
>>> på HD plads kan det jo være lige fedt..
>>
>> Der var vist engang i Linux's forhistorie hvor det var et *krav* for at
>> VM systemet virkede. Jeg tror bare man har holdt ved anbefalingen
>> siden, da man i så fald aldrig løber tør for swap.
>
>Jeg mener det var i de tidlige 2.4 kerner der blev brugt en VM der var
>meget glad for swap, men det var faktisk aldrig et krav at have dobbelt
>så meget swap som RAM. Mig bekendt er der ingen der anbefaler det i dag.
>Med mindre man har meget RAM kan det dog godt være en ide at have lige så
>meget swap som RAM.

Normalt beregnes swap som (nødvendig hukommelse)-(fysisk hukommelse),
men når man installerer første gang, har man ikke meget ide om hvor
meget hukommelse man får brug for. Derfor er det en fordel at have et
tal at gå ud fra.

På en desktop-maskine vil systemet ofte blive ekstremt langsomt
(trashing), når man nærmer sig at have en mængde swap i brug svarende
til 2*RAM, og derfor kan det ikke betale sig at have mere swap end
dette. I normale tilfælde er dette tal derfor en god max-værdi, og
vælger man denne værdi er risikoen ikke så stor for at man får brug
for at udvide mængden af swap. Har man flere diske, kan det godt
betale sig at gå lidt højere op, da man så kan lægge en swap-partition
på hver disk, hvilket gør swap'en meget hurtigere, da data fordeles
imellem diskene. Dermed kan belastningen øges, før hastigheds-
nedsættelsen bliver utålelig.

For visse applikationer (ikke typiske desktop-applikationer), kan man
derimod bruge meget mere swap uden problemer, men det forudsætter at
deres working set er meget mindre end deres totale memory-forbrug.

Mvh
Kent
--
Help test this great MMORPG game - http://www.eternal-lands.com/

Finn Nielsen (19-11-2003)
Kommentar
Fra : Finn Nielsen


Dato : 19-11-03 19:52

"Petersen_Michael" <petersen_michael@dengyldnemåge.mail.tele.dk> writes:

> "Klaus Ellegaard" <klausellegaard@msn.com> skrev i en meddelelse
> news:bpgbeb$33t$1@katie.ellegaard.dk...
>
>> RAM bruges som cache.
>
> Det er jeg med på .
>
> men hvad er det der gør at :
>
>> >> tager det som regel lidt tid før maskinen er helt frisk igen.

Swap. Så ligger data ikke længere i RAM men på disken.

--
Finn Nielsen - http://www.finnnielsen.dk/

For email: Fjern den første og sidste del af domænet fra min adresse.

Peter Jensen (19-11-2003)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 19-11-03 21:26

Finn Nielsen wrote:

>>> RAM bruges som cache.
>>
>> Det er jeg med på .
>>
>> men hvad er det der gør at :
>>
>>>>> tager det som regel lidt tid før maskinen er helt frisk igen.
>
> Swap. Så ligger data ikke længere i RAM men på disken.

Hmm ... Det Jan Midtgaard skrev om har vist ikke noget med swap at gøre.
Han skriver at det varer lidt før maskinen bliver frisk efter en stor
kopiering. Siden disk cache helst ikke burde skubbe brugt RAM over i
swap, så vil jeg tro at hastighedsforskellen skyldes noget andet.
F.eks. at alle de filer som diverse programmer bruger, ikke længere er
cachet. Efterhånden som de bliver cachet igen, vil hastigheden øges.

Disclaimer: Jeg har endnu ikke specielt meget viden om VM systemet i
Linux, så dette er udelukkende spekulationer. Jeg er ved at tygge mig
igennem Understanding The Linux Kernel, men jeg er ikke nået til VM
kapitlet endnu ...

--
PeKaJe

Lots of folks confuse bad management with destiny.
      -- Frank Hubbard

Kent Friis (19-11-2003)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 19-11-03 22:23

Den 19 Nov 2003 20:26:24 GMT skrev Peter Jensen:
>Finn Nielsen wrote:
>
>>>> RAM bruges som cache.
>>>
>>> Det er jeg med på .
>>>
>>> men hvad er det der gør at :
>>>
>>>>>> tager det som regel lidt tid før maskinen er helt frisk igen.
>>
>> Swap. Så ligger data ikke længere i RAM men på disken.
>
>Hmm ... Det Jan Midtgaard skrev om har vist ikke noget med swap at gøre.
>Han skriver at det varer lidt før maskinen bliver frisk efter en stor
>kopiering. Siden disk cache helst ikke burde skubbe brugt RAM over i
>swap, så vil jeg tro at hastighedsforskellen skyldes noget andet.

Nogen ting er det faktisk en fordel at swappe ud for at gøre plads til
cache. Fx har min httpd ikke været i brug en månedstid, så det er meget
mere optimalt at swappe den ud, og bruge pladsen til de filer der
bliver brugt meget.

Derudover kan et startet program betragtes som en cachet version af
exe-filen. Det betyder ikke bare at dele der ikke bliver brugt bliver
fjernet fra RAM (ikke swappet ud, da der ikke er ændret i koden), men
også at de dele af programmet der endnu ikke har været i brug slet ikke
bliver læst ind i RAM.

Mvh
Kent
--
Help test this great MMORPG game - http://www.eternal-lands.com/

Jan Midtgaard (21-11-2003)
Kommentar
Fra : Jan Midtgaard


Dato : 21-11-03 00:23

Peter Jensen <usenet@pekajemaps.homeip.net> writes:

> Finn Nielsen wrote:
>
> >>> RAM bruges som cache.
> >>
> >> Det er jeg med på .
> >>
> >> men hvad er det der gør at :
> >>
> >>>>> tager det som regel lidt tid før maskinen er helt frisk igen.
> >
> > Swap. Så ligger data ikke længere i RAM men på disken.
>
> Hmm ... Det Jan Midtgaard skrev om har vist ikke noget med swap at gøre.
> Han skriver at det varer lidt før maskinen bliver frisk efter en stor
> kopiering. Siden disk cache helst ikke burde skubbe brugt RAM over i
> swap, så vil jeg tro at hastighedsforskellen skyldes noget andet.
> F.eks. at alle de filer som diverse programmer bruger, ikke længere er
> cachet. Efterhånden som de bliver cachet igen, vil hastigheden øges.

Jeps, noget i den stil. Samtidig har det været på tværs af seperate
partitioner, hvilket heller ikke har sat hastigheden i vejret.


I det konkrete tilfælde - kopiering af små filer med træk-og-slip i
KDE - har dette ikke nogen betydning.

Hvilken version er din KDE?
Mit bud er en memoryleak deri. Som andre har foreslået kan du kigge på
outputtet fra 'top' før og efter dine kopieringer, og se om noget er
vokset.

Med lidt held vil det blive løst af en opgradering af din KDE.

Ellers kan jeg kun anbefale dig at fyre op under en xterm næste gang
du skal kopiere :)


/Jan

Finn Nielsen (19-11-2003)
Kommentar
Fra : Finn Nielsen


Dato : 19-11-03 20:04

Peter Jensen <usenet@pekajemaps.homeip.net> writes:

> Finn Nielsen wrote:
>
>>> Der var vist engang i Linux's forhistorie hvor det var et *krav* for
>>> at VM systemet virkede. Jeg tror bare man har holdt ved anbefalingen
>>> siden, da man i så fald aldrig løber tør for swap.
>>
>> Jeg mener det var i de tidlige 2.4 kerner der blev brugt en VM der var
>> meget glad for swap, men det var faktisk aldrig et krav at have
>> dobbelt så meget swap som RAM. Mig bekendt er der ingen der anbefaler
>> det i dag.
>
> Lidt mere research leder mig til den konklusion at du har ret. Det med
> den dobbelte mængde swap er en myte.

Ikke helt en myte, ved de omtalte tidlige 2.4 kerner anbefalede
linux-kerne udviklerne det faktisk også (men det var som sagt ikke et
krav). Men ikke efter 2.4.10 (eller var det 2.4.11), da smed Linus VM'en
ud og satte en anden ind.

--
Finn Nielsen - http://www.finnnielsen.dk/

For email: Fjern den første og sidste del af domænet fra min adresse.

Klaus Ellegaard (18-11-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard


Dato : 18-11-03 18:42

"Petersen_Michael" <petersen_michael@dengyldnemåge.mail.tele.dk> writes:

>Jeg mangler en bedre løsning end reboot, til at få mine RAM frigivet
>(efter brug) jeg har ledt på google, men ikke fundet noget interessant,
>findes der sådan et tool, eller skal man skrive sig ud af det?

Unix administrerer selv resurserne. Når et program stopper,
frigives al den hukommelse og andre ting, programmet har
brugt.

Det er ikke muligt via programmer at styre hukommelsen - på
anden vis end at slå de programmer ihjel, der bruger den.

Mvh.
   Klaus.

Jesper Louis Anderse~ (18-11-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Louis Anderse~


Dato : 18-11-03 18:42

On Tue, 18 Nov 2003 18:31:08 +0100,
Petersen_Michael <petersen_michael@dengyldnemåge.mail.tele.dk> wrote:

> Hej
>
> Jeg mangler en bedre løsning end reboot, til at få mine RAM frigivet
> (efter brug) jeg har ledt på google, men ikke fundet noget interessant,
> findes der sådan et tool, eller skal man skrive sig ud af det?

Jeg gaetter paa du ikke har forstaaet hvordan en moderne VM fungerer. Det kan
meget bedre betale sig at udnytte overskydende RAM til cache af pages og andet
snask. Det gaar saa meget hurtigere end at skulle laese det ind fra disk hele
tiden. Hvis RAM'en pludselig bliver noedvendig fordi memorysystemet bliver
presset kan man altid spise lidt af cachen og lynhurtigt konvertere den til
anonymous pages.

--
Jesper

Petersen_Michael (18-11-2003)
Kommentar
Fra : Petersen_Michael


Dato : 18-11-03 19:42

"Jesper Louis Andersen" <jlouis@pc-063.diku.dk> skrev i en meddelelse
news:slrnbrkmh0.hae.jlouis@pc-063.diku.dk...

> Jeg gaetter paa du ikke har forstaaet hvordan en moderne VM fungerer.

det er sikkert rigtigt

--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste