> Ja det handler også meget om hvordan du går ind til psykiatrisk hjælp på.
> Hvis du virkelig ØNSKER at få hjælp så kan han/hun hjælpe dig - ellers
> ikke.
> Det er DIG der skal gøre arbejdet. Jeg taler af erfaring da jeg selv har
> rendt meget hos forskellige psykiatere, psykologer mm. Hvis du går ind
> med
> indstillingen om at vedkommende i hvert fald IKKE kan åbne op for dig og
> du
> ikke kan/vil...tja, så kan du ligeså godt blive væk. En psykiater ér mere
> professionel end din kollega.
> Hos psykiateren vil I komme til at arbejde med den proces der sker når du
> ikke kan komme afsted til de ting du skal. Det er fint din kollega ringer
> MEN det giver dig ikke ansvarlighed - det er lidt en bjørnetjeneste.
> Jeg kender det godt selv med ikke at kunne komme afsted men jeg har fået
> hjælp til det og det går meget bedre.
>
> Du skal ikke bare klaske alle dine problemer på bordet med det samme hos
> psykiateren. I starter med at snakke om hvad det generelt handler om.
> Psykiateren skriver notater og stikord ned for at kunne hjælpe dig bedst
> muligt. Du fortæller hvad du forventer at lære/få styr på og derefter
> arbejder I stille og roligt fremad. Det hele handler om at DU fortæller
> hvad
> du føler og tænker og hvad DU tror DU kan gøre ved det. Psykiateren
> guider
> dig på vej.
> Jeg er sikker på du bliver glad for det HVIS du går ind til det med en
> vilje
> om virkelig at ville det. Slip den kollega og sammenlign dem endelig
> ikke!!
>
> Er det på en psykiatrisk afdeling eller bare praktiserende psykiater.
>
> I øvrigt må du ikke være bange for at sige ja tak til anti depressiv
> medicin - det hjælper.
>
> Mvh Helle
>
Hej Helle.
Jeg mener det var en som havde klinik oppe i byen.
Grunden til min tidl kollega ringer er, at jeg er hamrende nervøs, utryg og
usikker når jeg skal noget nyt. Jeg får lyst til at gemme mig så ingen kan
se mig. Når hun ringer ca. 15 min. før jeg skal køre, så får hun lige
"pillet" det utrygge og usikre af mig, så jeg kun er nervøs når jeg skal
afsted. Så har vi som regel en aftale om at hun eller jeg lige ringer før
jeg går ind af døren der hvor jeg kommer hen.
Det var min læge som mente jeg skulle hos en psykiater, men jeg mente ikke
det var nødvendigt, så jeg havde en snak med min tidl. kollega. Det er var
så hende som fik mig til at ringe til psykiateren og få en tid. Min tidl.
kollega har lovet at kigge over inden jeg skal til psykiateren første gang,
for lige snakke om det, og der vil hun nok også sige at jeg ikke må lukke
mig inde for så kan psykiateren ikke hjælpe mig.
Min tidl. kollega hjælper mig meget, for forholdet til min forældre (eller
hvad jeg skal kalde dem) er virkelig på minus listen. Min tidl. kollega
holder jeg utrolig meget. Faktisk meget mere end mine forældre.
--
mvh.
Maria