---

Hej Gruppe,

vi er en virksomhed som har benyttet redhat siden version 7.0. Men som
vi kan se nu, bliver vi nødt til at tage stilling til hvilken
distribution vi vil benytte os af i fremtiden. Vi har 6 servere der
benytter RH7.x-RH8 og de bliver primært brugt til web, Mysql, php og
proxy og snart også fildeling med vores ActiveDirectory domain.

Det der er vigtigt for os er at vi ikke skal opgradere vores servere til
nye versioner efter et ½ år pga. man ikke på en nem måde kan få
sikkerhedsopdateringer til softwaren. Vi regner med minimum 3 års
levetid på en server og i den periode skal man kunne sikre sig
opdateringer.

En anden vigtig ting er at man kan få drivere (bla. raid drivere)til
softwaren. Vi benytter idag IBM servere og Intel OEM servere.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad andre har valgt og hvorfor.

Tonny

---

Tonny wrote:

Klip.

Er Redhat Enterprise Linux for dyrt for jer ?
Fra $179, der er 5 års support med sikkerhedsrettelser.

Martin.

---

Det er ikke for dyrt. Men det der også ligger i det er selvfølgelig at
vi skal til at have reinstalleret vores servere og måske ville det være
oplagt at lægge over til en anden distribution. Jeg hører meget godt
også om SUSE og Debian, men kender ikke meget til disse distributioner.

Tonny

Martin Andersen wrote:
> Tonny wrote:
>
> Klip.
>
> Er Redhat Enterprise Linux for dyrt for jer ?
> Fra $179, der er 5 års support med sikkerhedsrettelser.
>
> Martin.

---

Tonny wrote:
>
> Det er ikke for dyrt. Men det der også ligger i det er selvfølgelig at
> vi skal til at have reinstalleret vores servere og måske ville det være
> oplagt at lægge over til en anden distribution. Jeg hører meget godt
> også om SUSE og Debian, men kender ikke meget til disse distributioner.
>


nu er det bare et gæt, men det er vel ikke nødvendigt at reinstallere(?)
kan man ikke på en simpel måde opgradere?

Personligt benytter jeg Debian til alle servere jeg har ansvaret for.
Mest på grund af apt-get (og resten af Debians pakkesystem) da jeg synes
det er langt bedre end RPM og URPMI(eller hvad det nu hedder :)
Debian er dog ikke for nybegyndere - man skal have en vis kendskab til
linux før man bør prøve. Der er ikke nogen fancy grafisk installation og
det er ikke default at installere et grafisk miljø hvor man kan
point-n-click'e sig til en opsætning. Det kan lade sig gøre, men default
er at rodde i konfigurationsfiler. Fra mit synspunkt er dette faktisk et
stort plus, da jeg kan klare al adminitration gennem en ssh, og da det
holder størrelsen af selve OS'et nede på det der er nødvendigt.

Suse vil jeg ikke sige noget om - jeg har prøvet det et par gange og har
en enkelt server der kører suse, men jeg er aldrig kommet rigtigt ind i
suses opbygning...

Umiddelbart vil jeg anbefale at i forsøger hhv. Debian og Suse - hvis i
har tid til det - og gør jeres egne erfaringer. At vælge distribution
er/kan være en religionssag, så det endelige valg bør være op til en selv ;)

My 2c

./Dennis

---

Dennis Laursen wrote:

> klip
>
>

Man kan godt opgradere men jeg har hørt at rent performance kan man
mærke det på serveren efter en opgradering fremfor en reinstallation.

Debian har jeg overvejet, men jeg er lidt i tvivl om drivere til de
forskellige raid og netkort. På Intels hjemmeside skriver de ikke noget
om drivere til Debian men primært til RedHat og SUSE. Jeg går ud fra at
man ikke bare kan bruge disse, specielt raid drivere?

Tonny

---

Tonny <nomail@nomail.dk> writes:

>Debian har jeg overvejet, men jeg er lidt i tvivl om drivere til de
>forskellige raid og netkort. På Intels hjemmeside skriver de ikke noget
>om drivere til Debian men primært til RedHat og SUSE. Jeg går ud fra at
>man ikke bare kan bruge disse, specielt raid drivere?

Driverne er de samme. Det er bare et spørgsmål om at installere dem
(manuelt), hvis man ikke kan finde en installationspakke.

Mvh.
   Klaus.

---

Tonny wrote:
> Debian har jeg overvejet, men jeg er lidt i tvivl om drivere til de
> forskellige raid og netkort. På Intels hjemmeside skriver de ikke noget
> om drivere til Debian men primært til RedHat og SUSE. Jeg går ud fra at
> man ikke bare kan bruge disse, specielt raid drivere?

Jeg er ikke sikker, men jeg vil mene at driverne godt kan bruges - prøv
hellere at se på
http://www.debian.org/releases/stable/i386/ch-install-methods.en.html#s-kernel-choice
hvor de skriver noget om hvilket installatinosset man skal vælge for at
få understyttelse for sit hardware (med "vanilla" får man stort set alle
drivere til linux kompileret som moduler - der burde være en chance for
at dit hardware er understøttet)

Nu har jeg ikke kunne finde en liste over tilgængelige moduler, men hvis
du henter en 2.4.x kerne ned kan du sikkert finde frem til om der er
moduler i std. kernen til dit hardware :)

(alternativt kan du skrive mærke og model af hhv raid- og netkort, så
kan jeg checke :)

./Dennis

---

Hej Dennis,

Det er bla. en Intel server med bundkortet SE7501HG2 med raid controller
LSI Logic megaraid 320-2. Derudover er der IBMs megaraid som jeg
forventer ikke giver nogle problemer.

Tonny



Dennis Laursen wrote:
> Tonny wrote:
>
>> Debian har jeg overvejet, men jeg er lidt i tvivl om drivere til de
>> forskellige raid og netkort. På Intels hjemmeside skriver de ikke
>> noget om drivere til Debian men primært til RedHat og SUSE. Jeg går ud
>> fra at man ikke bare kan bruge disse, specielt raid drivere?
>
>
> Jeg er ikke sikker, men jeg vil mene at driverne godt kan bruges - prøv
> hellere at se på
> http://www.debian.org/releases/stable/i386/ch-install-methods.en.html#s-kernel-choice
> hvor de skriver noget om hvilket installatinosset man skal vælge for at
> få understyttelse for sit hardware (med "vanilla" får man stort set alle
> drivere til linux kompileret som moduler - der burde være en chance for
> at dit hardware er understøttet)
>
> Nu har jeg ikke kunne finde en liste over tilgængelige moduler, men hvis
> du henter en 2.4.x kerne ned kan du sikkert finde frem til om der er
> moduler i std. kernen til dit hardware :)
>
> (alternativt kan du skrive mærke og model af hhv raid- og netkort, så
> kan jeg checke :)
>
> ./Dennis
>

---

Tonny wrote:
> Det er bla. en Intel server med bundkortet SE7501HG2 med raid controller

"Intel® PRO 1000+ Server Network Connections" som sidder på det bundkort
er der vist ikke en driver til i std kernen - jeg hentede vist den fra
Intel, og compilede og installerede - ikke det samme som at installere
en RPM, men det var til at få til at virke.

De andre ting på bundkortet burde der vist ikke være noget problem med
(så vidt jeg ved - jeg ved ikke om pci-x er understøttet osv.)

> LSI Logic megaraid 320-2. Derudover er der IBMs megaraid som jeg
> forventer ikke giver nogle problemer.

LSI Logic megaraid 320-2 er der åbenbart support for i Suse 8.1
(http://www.digiconcepts.com/lsilogic_controllercards_01.htm) og det er
muligt at bruge en "Driver Update Disk ( DUD )" til at installere
driveren(i modsætning til at kompilere den ind i en kerne. Debian
spørger om man har en disk med drivers fra sin hardware leverandør, men
jeg må indrømme at jeg ikke har prøvet hvordan det virker - måske det
vil virke i dette tilfælde(?)

Ellers lader det ikke til at LSI controlleren er direkte understøttet,
så med mindre du installerer OS'et på en anden disk, kan det nok være
svært at få installeret på raid-diskene :)

Jeg vil stadig anbefale at prøve en installation af de forskellige (hvis
i har mulighed for det) men ellers virker det som om Suse er det bedste
bud(pga. raid crontrolleren), hvis i absolut ikke vil fortsætte med
Redhat...

./Dennis

---

Dennis Laursen wrote:
>
> Klik
>

Jeg prøver lige nu at skabe mig et overblik over hvad jeg ser som
relevant i forbindelse med et valg. Udgangspunktet er selvføleglig at
jeg forventer at de forskellige distributioner er lige stabile.

RedHat ES koster $349 og man har mulighed for opdateringer i 5 år. De
fleste harware leverandører leverer drivere hertil. Man kan regne med
nye versioner hver 12-18 månede.

SuSE Standard server 8 koster $449 og for efterfølgende servere $350.
SuSe må være den distribution der kommer efter RH med understøttede
drivere. Hvor ofte SuSE vil komme med nye versioner kan jeg ikke finde
på deres hjemmeside.

Debian 3.0r1 er gratis. Vedrørende drivere til Debian har jeg kunnet
forstå at man måske kan bruge de drivere der bliver leveret til RH eller
SuSe. På deres hjemmeside kan jeg ikke finde nogle oplysninger om
hvorlænge de vil levere sikkerhedsrettelser til deres udgående version.
Den sidste version kom i december 2002.

Har I yderligere kommentarer der kan belyse emnet?




         
         
         
         

---

Tonny <nomail@nomail.dk> writes:

>Har I yderligere kommentarer der kan belyse emnet?

Alle drivere virker på alle distributioner. Det er kun et spørgsmål
om at installere dem manuelt, hvis man tager dem fra én distribution
og propper ned i en anden.

Mvh.
   Klaus.

---

Tonny wrote:
> Debian 3.0r1 er gratis. Vedrørende drivere til Debian har jeg kunnet
> forstå at man måske kan bruge de drivere der bliver leveret til RH eller
> SuSe. På deres hjemmeside kan jeg ikke finde nogle oplysninger om
> hvorlænge de vil levere sikkerhedsrettelser til deres udgående version.
> Den sidste version kom i december 2002.
>
> Har I yderligere kommentarer der kan belyse emnet?

Der kommer løbende sikkerhedsrettelser til den stabile version - jeg ved
ikke med ældre udgaver. Jeg har som regel opgradered når den stabile
version skiftede nummer(går nogenlunde med "apt-get distupgrade" - men
man skal holde øje med hvilke configurationsfiler der bliver opgraderet
eller har behov for at blive tilrettet).
Når der opdages et sikkerhedshul i en del af den stabile version, bliver
der - ofte indenfor en dag eller to - frigivet en opdatering, som passer
til den stabile version. Efterfølgende eller samtidig bliver fejlen
rettet i testing og unstable.

En ting med Debian stabile er, at den på nogle områder er ret gammel
(dog uden sikkerhedshuller) - man finder sjældent de nye versioner af de
forskellige servere - til gengæld er den klippe stabil og veltestet...

./Dennis

---

On Thu, 06 Nov 2003 13:36:20 +0100, Martin Andersen
<martin@al-data.dk> wrote:

>Fra $179, der er 5 års support med sikkerhedsrettelser.

Er der ikke kun 1 års support?

Til $179 får man desktop versionen - Server versionerne koster fra
$349 - $2998.

/Jesper

---

Klaus Ellegaard <klausellegaard@msn.com> writes:

> Alle drivere virker på alle distributioner. Det er kun et spørgsmål
> om at installere dem manuelt, hvis man tager dem fra én distribution
> og propper ned i en anden.

Der finde hardwarefabrikanter der kun leverer binær-drivere med og de
kan være besværlige at få til at virke på andre distributioner end
lige netop dem som hardwarefabrikanten understøtter.

Og da specielt hvis det er et stykke hardware der er nødvendigt at
have adgang til under installationen kan det let blive lidt af et
helvedet.

--
Peter Makholm | There are 10 kinds of people. Those who count in
peter@makholm.net | binary and those who don't
http://hacking.dk |

---

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

>> Alle drivere virker på alle distributioner. Det er kun et spørgsmål
>> om at installere dem manuelt, hvis man tager dem fra én distribution
>> og propper ned i en anden.

>Der finde hardwarefabrikanter der kun leverer binær-drivere med og de
>kan være besværlige at få til at virke på andre distributioner end
>lige netop dem som hardwarefabrikanten understøtter.

Certainly. Men de virker.

Mvh.
   Klaus.

---

Klaus Ellegaard <klausellegaard@msn.com> writes:

>>Der finde hardwarefabrikanter der kun leverer binær-drivere med og de
>>kan være besværlige at få til at virke på andre distributioner end
>>lige netop dem som hardwarefabrikanten understøtter.
>
> Certainly. Men de virker.

Ja, men det kan kræve at man bruger en kerne fra en af de
understøttede distributioner, hvilket igen (i hvert fald i et enkelt
tilfælde) betyder nogle binærinkompatibiliteter vedrørende nogle
specielle kernefaciliteter.

--
Peter Makholm | Emacs is the only modern general-purpose
peter@makholm.net | operating system that doesn't multitask
http://hacking.dk |

---

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

>Ja, men det kan kræve at man bruger en kerne fra en af de
>understøttede distributioner, hvilket igen (i hvert fald i et enkelt
>tilfælde) betyder nogle binærinkompatibiliteter vedrørende nogle
>specielle kernefaciliteter.

Kernen er jo som udgangspunkt en standard Linux-kerne. Det vil
sige, at man kan compile sin egen kerne op på samem måde, som
den pågælgende distribution har gjort.

Binært flaf vil altid (jeg har ikke set nogen undtagelser endnu)
komme som moduler. Hvis de kræver binære udgaver af kernen, vil
de løbe ind i problemer med GPL, så det er nok ret usandsynligt.

Men bevares, den kan kræve specifikke versioner af utilities og
kernen. Det kan sagtens vise sig at være besværligt.

Mvh.
   Klaus.

---

Dennis Laursen <dennis@newel.dk> writes:

> Der kommer løbende sikkerhedsrettelser til den stabile version - jeg
> ved ikke med ældre udgaver. Jeg har som regel opgradered når den

Potato blev i en længere periode opdateret som oldstable.

> bliver der - ofte indenfor en dag eller to - frigivet en opdatering,
> som passer til den stabile version. Efterfølgende eller samtidig
> bliver fejlen rettet i testing og unstable.

Det er utrolig sjældent at testing bliver opdateret direkte. Oftest
bliver pakker bare ledt gennem den normale unstable->testing cyklus,
hvilket kan betyde at der går *lang* tid fra en fejl bliver kendt til
der er en opdateret version i testing.

--
Peter Makholm | Emacs is the only modern general-purpose
peter@makholm.net | operating system that doesn't multitask
http://hacking.dk |

---

Peter Makholm wrote:
> Det er utrolig sjældent at testing bliver opdateret direkte. Oftest
> bliver pakker bare ledt gennem den normale unstable->testing cyklus,
> hvilket kan betyde at der går *lang* tid fra en fejl bliver kendt til
> der er en opdateret version i testing.

det er muligt - jeg kan bare huske da der blev fundet et hul i
ssh/openssl. Der kom en rettelse til stable samme dag eller dagen efter,
og så vidt jeg husker kom den først senere til testing og unstable?

...hov...du nævner testing - du mente ikke stabil? Rettelser til testing
bliver rigtigt nok først kørt forbi unstable, men det var ikke lige det
jeg snakkede om ;)

./Dennis

---

Klaus Ellegaard <klausellegaard@msn.com> writes:

> Kernen er jo som udgangspunkt en standard Linux-kerne. Det vil
> sige, at man kan compile sin egen kerne op på samem måde, som
> den pågælgende distribution har gjort.

Der er vist ingen af de store distributioner der bruger en helt
igennem standard-kerne. Faktisk er et af de kriterier nye features kan
blive bedømt efter før de bliver inkluderet i en standardkerne er om
de er afårøvet i en distributørs kerne.

> Binært flaf vil altid (jeg har ikke set nogen undtagelser endnu)
> komme som moduler. Hvis de kræver binære udgaver af kernen, vil
> de løbe ind i problemer med GPL, så det er nok ret usandsynligt.

Og moduler kan være enddog meget) afhængige af at være oversat til en
specifik kerne. Man kan derfor ikke bare tage et modul og indsætte det
i en vilkårlig oversat kerne.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men det kan blive vilkårligt svært
alt efter hardwarefabrikantens kompetance og interesse i at hardwaren
virker med andet end lige præcis den opsætning de har afprøvet.

--
Peter Makholm | Sit back and watch the messages. This is actually
peter@makholm.net | more important than one might think as there is a
http://hacking.dk | bug in GNU Mach whereby hitting a key during the
| boot process causes the kernel to panic
| -- GNU Hurd Installation Guide

---

Peter Makholm skrev i -dk.edb.system.unix:

> Og moduler kan være enddog meget) afhængige af at være oversat til en
> specifik kerne. Man kan derfor ikke bare tage et modul og indsætte det
> i en vilkårlig oversat kerne.

OK, nu forstår jeg hvorfor sovsen til den kerne jeg kørte med, skulle bruges
for at få et modul til at virke, også selvom kernen ikke skulle kompiles,,,

--
Med venlig hilsen | Jeg søger et foto / reralistisk maleri over
| omgivelserne ved og lige syd for skovbrynes st
Ivar Madsen | ved Bagsværd fra tiden efter krigen, og
Der kører mdk9.2 | fram til motorvejbyggiet blev påbegyndt

---

Dennis Laursen <dennis@newel.dk> writes:

> ...hov...du nævner testing - du mente ikke stabil? Rettelser til
> testing bliver rigtigt nok først kørt forbi unstable, men det var ikke
> lige det jeg snakkede om ;)

Du skrev:

>>> som passer til den stabile version. Efterfølgende eller samtidig
>>> bliver fejlen rettet i testing og unstable.

Det kan jeg ikke rigtig opfatte som at du snakker om andet end Debian
Testing, aka Debian Sarge, aka: Woody+1, aka Den næste rigtige version
af Debian.

Og det var lige netop den jeg kommeterede på for folk ikke skulle få
den fejlopfattelse at de med Testing kan få et system der både er
rimelig afprøvet, rimelig nyt og rimelig sikkerthedsvedligeholdt. En
opfattelse der er udbredt men forkert.

--
Peter Makholm | There are 10 kinds of people. Those who count in
peter@makholm.net | binary and those who don't
http://hacking.dk |

---

Peter Makholm wrote:
>>>>som passer til den stabile version. Efterfølgende eller samtidig
>>>>bliver fejlen rettet i testing og unstable.
>
>
> Det kan jeg ikke rigtig opfatte som at du snakker om andet end Debian
> Testing, aka Debian Sarge, aka: Woody+1, aka Den næste rigtige version
> af Debian.
>
> Og det var lige netop den jeg kommeterede på for folk ikke skulle få
> den fejlopfattelse at de med Testing kan få et system der både er
> rimelig afprøvet, rimelig nyt og rimelig sikkerthedsvedligeholdt. En
> opfattelse der er udbredt men forkert.
>

sorry - jeg skal forsøge at udtrykke mig mere klart fremover :) Det jeg
tænkte på, var at sikkerhedshuller(som jeg fik kaldt fejl) der rettes i
stable, bliver også rettet i de andre versioner og omvendt. Nye
versioner af ting, kommer naturligvis ned gennem unstable -> testing ->
stable.
Jeg vil ikke anbefale at køre andet end stable som server, med mindre
man er modig nok...så hellere selv kompile de ting som ikke er i
stable(her tænkter jeg på f.eks. apache 2.x el. lign. - ikke libs eller
compilere osv. :)

./Dennis

---

Dennis Laursen <dennis@newel.dk> writes:

> omvendt. Nye versioner af ting, kommer naturligvis ned gennem unstable
> -> testing ->

Der er ikke noget til hindring for at oploade sikkerhedsrettelser til
testing. Det bliver bare sjældent gjort.

--
Peter Makholm | First you fall in love with Antarctica, and then it
peter@makholm.net | breaks your heart
http://hacking.dk | -- Antarctica

---

On Fri, 07 Nov 2003 11:25:34 +0100, Dennis wrote:

> Nye versioner af ting, kommer naturligvis ned gennem unstable
> -> testing -> stable.

Nej, pakker bevæger sig ikke fra testing til stable.

(testing omdøbes til stable når en ny udgave frigives).


Mvh.

--
"Mercurychrome - Waitin', when the wound's scraped raw Adam Sjøgren
Bones... - The biggest stitches that you ever wore" asjo@koldfront.dk

---

Adam Sjøgren skrev i -dk.edb.system.unix:

>> Nye versioner af ting, kommer naturligvis ned gennem unstable
>> -> testing -> stable.
> Nej, pakker bevæger sig ikke fra testing til stable.
> (testing omdøbes til stable når en ny udgave frigives).

dvs. stable får kun opdateret sikkerhedsfejl,
eller er der også alm. fejlrettelser?
Og normale opdateringer kommer der ikke.



Her definere jeg
sikkerhedsfejl, som fejl der gør at systemmet kan overtages og sådan noget
fejlrettelser, som fejl der gør at en funktion i et program ikke virker,
alm. opdateringer, som opdateringer der giver nye funktioner til et program.



--
Med venlig hilsen | Jeg søger et foto / reralistisk maleri over
| omgivelserne ved og lige syd for skovbrynes st
Ivar Madsen | ved Bagsværd fra tiden efter krigen, og
Der kører mdk9.2 | fram til motorvejbyggiet blev påbegyndt

---

Ivar Madsen <spam.usenet.im@milli.dk> writes:

> Adam Sjøgren skrev i -dk.edb.system.unix:
>
> >> Nye versioner af ting, kommer naturligvis ned gennem unstable
> >> -> testing -> stable.
> > Nej, pakker bevæger sig ikke fra testing til stable.
> > (testing omdøbes til stable når en ny udgave frigives).
>
> dvs. stable får kun opdateret sikkerhedsfejl,
> eller er der også alm. fejlrettelser?
> Og normale opdateringer kommer der ikke.

Det er næsten kun sikkerhedsfejl der bliver rettet i stable.

Undtagelsen er når der kommer en ny punkt-udgivelse (f.eks. 3.0r1) så
kan der komme en ny udgave af en pakke, hvis den var tilpas uanvendelig
i den foregående punktudgivelse. Det er *absolut* ikke noget man skal
regne med.

..Henrik

--
Det er selvfølgelig altid lettere at få sparre til at lave noget
(fornuftigt) end at sætte sin arbejdsmaskine korrekt op.
                   -- citat Peter Makholm

---

Adam Sjøgren wrote:
> Nej, pakker bevæger sig ikke fra testing til stable.

sorry igen...selvfølgelige har du ret...jeg tror bare jeg graver mig
ned, og lader være med at dumme mig mere ;)

./Dennis

---

On Fri, 07 Nov 2003 11:39:03 +0100, Ivar wrote:

>> Nej, pakker bevæger sig ikke fra testing til stable. (testing
>> omdøbes til stable når en ny udgave frigives).

> dvs. stable får kun opdateret sikkerhedsfejl, eller er der også
> alm. fejlrettelser? Og normale opdateringer kommer der ikke.

Som regel alene sikkerhedsrettelser.

Stabilitet er nøgleordet - det er bedre at beholde en version med de
kendte (ikke-sikkerheds-) fejl der måtte være, end det er at lægge en
ny version ind med potentielt nye og ukendte fejl.


Mvh.

--
"Mercurychrome - Waitin', when the wound's scraped raw Adam Sjøgren
Bones... - The biggest stitches that you ever wore" asjo@koldfront.dk

---

Ivar Madsen <spam.usenet.im@milli.dk> writes:

> dvs. stable får kun opdateret sikkerhedsfejl,
> eller er der også alm. fejlrettelser?

Der er stort set tre grunde til at en pakke bliver opdateret i stable
(fra 3.0r0 til 3.0r1 til 3.0r2 osv):

- Sikkerhedsopdateringer

- Rettelser af 'alvorlige fejl'

- Opdateringer der sørger for at versionsnumrene er ens på tværs af
arkitekture

En alvorlig fejl er blandt andet ting der føre til datatab og
ødelægger uafhængige pakker. Hvis et problem ikke er opdaget i 30.r0
eller 3.0r1 vil det sandsynligvis ikke blive betragtet som
alvorligt. Det er op til release manageren at tage den endelige
afgørelse om noget er alvorligt nok.

Sikekrhedsopdateringer er også tilgængeligt gennem security.debian.org
inden at stable bliver opdateret.

> Og normale opdateringer kommer der ikke.

Nej. Det heder netop stable fordi der ikke bliver inkluderet nye ting.

--
Peter Makholm | The four letter word beginning with L?
peter@makholm.net | It's life, love, libc or lisp
http://hacking.dk | -- Depending on you point of view

---

Tonny <nomail@nomail.dk> writes:

>Det der er vigtigt for os er at vi ikke skal opgradere vores servere til
>nye versioner efter et ½ år pga. man ikke på en nem måde kan få
>sikkerhedsopdateringer til softwaren. Vi regner med minimum 3 års
>levetid på en server og i den periode skal man kunne sikre sig
>opdateringer.

Det kunne være, I skulle kigge på en ren kommerciel løsning - Sun
Solaris er et udmærket valg her.

Fordelen er, at udviklingen på Solaris går langsomt: det er et
stabilt system med meget lang levetid, hvor der ikke smides nye
features i kernen hele tiden. Alt i alt er der kommet 8 kerne-
opdateringer til Solaris 9 i dens levetid... hvilket er 1½ år
so far.

Solaris kan ikke nær så meget som Linux, når man tænker på fancy
hardwaresupport. Men hvis man kan lokke ens systemer til at køre
på systemet, er det en væsentlig mere konservativ og meget mindre
opgraderingstung platform. Desuden har produktet en garanteret
levetid, og der er garanti for, at alle kommende kerner inden for
en version vil passe til alle eksisterende konfigurationer.

Til gengæld er det en SysV, så den er ikke helt 1:1-kompatibel
med Linux, der er en skønsom blanding af GNU-, SysV- og BSD-
elementer. Det kan give lidt udfordringer mht. brug af visse
kommandoer, men det er småtingsafdelingen.

Men det er måske værd at kigge på - om ikke andet på en testkværn:
http://wwws.sun.com/software/solaris/binaries/get.html

Hardware-kompatibiltet:
http://www.sun.com/bigadmin/hcl/

Mvh.
   Klaus.

---

On Thu, 6 Nov 2003 12:54:46 +0000 (UTC),
Klaus Ellegaard <klausellegaard@msn.com> wrote:

> Det kunne være, I skulle kigge på en ren kommerciel løsning - Sun
> Solaris er et udmærket valg her.

Rart at nogen bringer opgradering ind i billedet maskiner. Her
er der 2 metoder:

1) Koer din serverpark som Solaris, HP-ux, Tru64 og saa videre.
Du faar faa opgraderinger og stabil hardware.

2) Masser af maskiner, clusterloesninger, rullende upgrades og
testinstallationer. Det kraever at dit system skal kunne
reinstalleres totalt paa mindre end 30 minutter, ellers
virker det ikke.

--
Jesper

---

jlouis@pc-063.diku.dk (Jesper Louis Andersen) writes:

>1) Koer din serverpark som Solaris, HP-ux, Tru64 og saa videre.
> Du faar faa opgraderinger og stabil hardware.

Jaeh, eller kør Solaris på x86-hardware. Afhængig af applikationen
er det rigeligt stabilt. Man sikrer samtidig den kommercielle side
med support og langvarig opdatering.

>2) Masser af maskiner, clusterloesninger, rullende upgrades og
> testinstallationer. Det kraever at dit system skal kunne
> reinstalleres totalt paa mindre end 30 minutter, ellers
> virker det ikke.

Det kommer an på så meget. Der er løsninger, der kan tåle dagevis
af opgraderinger pr. node. Men redundansen og balanceringen kommer
i nogle tilfælde til at lide lidt under det.

Mvh.
   Klaus.

---

Hvad er holdningen til The Fedora Project?
http://fedora.redhat.com/

Personligt er jeg nok også på vej væk fra Redhat, og overvejer Debian
eller FreeBSD.

Mvh Jacob

---

Jacob Larsen wrote:
> Hvad er holdningen til The Fedora Project?
> http://fedora.redhat.com/
>
> Personligt er jeg nok også på vej væk fra Redhat, og overvejer Debian
> eller FreeBSD.

Nu behøver det jo ikke at være en dårlig udvikling for redhats udvikling, tværdigmod.

Fine tiltag som redhats apt-get kom såvidt jeg har fået fortalt ikke fra redhat selv men fra en fri
udviklingsgruppe.

Det er da ikke utænkeligt at produktet faktisk bliver bedre med denne udvikling. Det bliver da
spændende at følge det nye Fedora Project.

En ting vil jeg dog sige: Det er da et hæsligt navn de har valgt til det nye frie redhat-project!

Jeg vil ønske dem held og lykke til ( Fedora, held og lykke :).

Hilsen Claus