---

Et lille tankeeksperiment...

Hvis man en gang i fremtiden får succes med at udvikle fusionsenergi, og
elektricitet dermed bliver ekstremt meget billigere end i dag, så kunne
man jo forestille sig at man kunne bruge al den el til forskellige sjove
ting.

F.eks. at filtrere salt fra havvand, hvormed man kunne løse alle verdens
drikkevandsproblemer, samt fødevareproblemer, ved at kunstvande ørkener
så de kunne bruges til landbrug. Man kunne endda forestille sig at hvis
befolkningseksplosionen fortsætter, ville der måske ikke være land nok
til at dyrke alle de fødevarer der var brug for, og at man derfor blev
nødt til at lave marker i flere lag ovenpå hinanden, med kunstvanding og
kunst-belysning.

Det ville jo altsammen være muligt med billig fusions-el, men problemet
kunne måske være, at alle de mange planter ville suge al CO2'en ud af
luften, og dermed skabe global afkøling.

Så måske skal vi ikke være så kede af, at der bliver udledt lidt for
meget CO2 nu? Det løser måske ligefrem et problem for kommende
generationer?

/Martin

---

> Et lille tankeeksperiment...
>
> Hvis man en gang i fremtiden får succes med at udvikle fusionsenergi, og
> elektricitet dermed bliver ekstremt meget billigere end i dag, så kunne
> man jo forestille sig at man kunne bruge al den el til forskellige sjove
> ting.
>
> F.eks. at filtrere salt fra havvand, hvormed man kunne løse alle verdens
> drikkevandsproblemer, samt fødevareproblemer, ved at kunstvande ørkener
> så de kunne bruges til landbrug. Man kunne endda forestille sig at hvis
> befolkningseksplosionen fortsætter, ville der måske ikke være land nok
> til at dyrke alle de fødevarer der var brug for, og at man derfor blev
> nødt til at lave marker i flere lag ovenpå hinanden, med kunstvanding og
> kunst-belysning.
>
> Det ville jo altsammen være muligt med billig fusions-el, men problemet
> kunne måske være, at alle de mange planter ville suge al CO2'en ud af
> luften, og dermed skabe global afkøling.
>
> Så måske skal vi ikke være så kede af, at der bliver udledt lidt for
> meget CO2 nu? Det løser måske ligefrem et problem for kommende
> generationer?

Alt den CO2 der bindes i dine planter frigives jo igen når de indgår i
kredsløbet (spises etc). Stortset er planter CO2 neutrale hvis ikke vi
binder carbon i kul og olie, naturgas m.m.

Iøvrigt ville vi ikke have problemer med at omdanne CO2, til hvad kemiske
forbindelse der nu lige var smartest, hvis vi har energi til rådighed i de
mængder du snakker om. Så nej jeg tror ikke vil løser et problem for
kommende generationer.

---

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@DETTEkampsax.dtu.dk> writes:

> Alt den CO2 der bindes i dine planter frigives jo igen når de indgår i
> kredsløbet (spises etc). Stortset er planter CO2 neutrale hvis ikke vi
> binder carbon i kul og olie, naturgas m.m.

Hvis vi opdyrkede Sahara og andre ørkener, endda i flere lag, så vil
jeg nok mene at den samlede biomasse vil vokse målbart. Og det ekstra
C der er bundet i biomassen vil blive taget fra CO2 i ætmosfæren. Ja,
det indgår stadig i kredskløbet, men en større del vil være placeret i
biomassen.

Så CO2 indholdet ville falde, og drivhuseffekten blive mindre.
Hvilket ville være en god ting, da den tilførte fussionsenergi ville
gøre Jorden varmere. Med lidt held ville de to udjævne hinanden.

---

"Per Abrahamsen" <abraham@dina.kvl.dk> skrev i en meddelelse
news:rj4qxmrbdp.fsf@sheridan.dina.kvl.dk...
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@DETTEkampsax.dtu.dk> writes:
>
> > Alt den CO2 der bindes i dine planter frigives jo igen når de indgår i
> > kredsløbet (spises etc). Stortset er planter CO2 neutrale hvis ikke vi
> > binder carbon i kul og olie, naturgas m.m.
>
> Hvis vi opdyrkede Sahara og andre ørkener, endda i flere lag, så vil
> jeg nok mene at den samlede biomasse vil vokse målbart. Og det ekstra
> C der er bundet i biomassen vil blive taget fra CO2 i ætmosfæren. Ja,
> det indgår stadig i kredskløbet, men en større del vil være placeret i
> biomassen.

JO det er rigtigt at den øgende biomasse ville binde carbon. Men bare at
opdyrke Sahara en enkelt gang er altså mad nok til flere mennesker end vi
lige kan nå at blive inden ganske lang tid.

> Så CO2 indholdet ville falde, og drivhuseffekten blive mindre.
> Hvilket ville være en god ting, da den tilførte fussionsenergi ville
> gøre Jorden varmere. Med lidt held ville de to udjævne hinanden.

Så simpelt kan man ikke se på det der er flere variable end varme op/varme
ned. Men jeg skal heller ikke påstå jeg kan gennemskue det.

---

"Martin Kristensen" <cruzer@gjk.deekay> skrev i en meddelelse
news:bo345r$1fe$1@sunsite.dk...
> Et lille tankeeksperiment...
>
> Hvis man en gang i fremtiden får succes med at udvikle fusionsenergi, og
> elektricitet dermed bliver ekstremt meget billigere end i dag, så kunne
> man jo forestille sig at man kunne bruge al den el til forskellige sjove
> ting.
> Det ville jo altsammen være muligt med billig fusions-el, men problemet
> kunne måske være, at alle de mange planter ville suge al CO2'en ud af
> luften, og dermed skabe global afkøling.

Rent bortset fra, at evt. fusionsenergi bestemt ikke bliver billig - så
vil den ikke dække mere end en ret beskeden del af energiforsyningen.
Det skyldes, at en (tænkt) fusionsreaktor vil blive gigantisk stor -
man regner med at evt. kommercielle anlæg vil blive i nærheden
af 5-8000 MWe. Der vil fremover være behov for en række mindre
anlæg,
Produktionen vil i øvrigt blive begrænset af stoffet Lithium,
der bruges til at fremstille Tritium, der indgår i processen.
( D+T-processen).
Der er faktisk større potentiale i fissionsprocessen, end i
D+D-processen, medmindre man finder andre metoder at skaffe
tritium på.
( Hvis man med årene får mulighed for at udvinde He-3 på Månen,
vil man kunne benytte He-3 processen, men det er et andet problem.)

I CO2- kredsløbet indgår en post, der stammer fra jordskælv og
vulkanudbrud, hvor fortidens kulstof kommer i kredsløb igen.
En roemark bruger dagligt en mængde CO2, der er indeholdt i
100 m luftlag i den tid, den vokser mest.
Det er fysisk umuligt at planterne kan optage denne mængde!
Hvorfor er planternes spalteåbninger hovedsageligt placeret
på undersiden ( bortset fra åkander).?
Fordi hovedparten af den optagne CO2 stammer fra mineralisering
af jorden organiske pulje. Meget smart, da frigørelsen af CO2 vha.
bakterier er synkroniseret med planternes vækst - suppleret med
CO2 fra luftens indhold!.
En (mindre) del kommer så fra luftens indhold.
Jo større plantevækst - des større mængde genbruges.
Ingen grund til panik - problemet er i øjeblikket, om man skal
deponere fast CO2 på bunden af havet.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> wrote in message news:<mMepb.1583$ER3.574@news.get2net.dk>...
>
> Rent bortset fra, at evt. fusionsenergi bestemt ikke bliver billig

Hvorfor ikke? Så vidt jeg har hørt er brændstoffet både nemt at
udvinde, og findes i nærmest uendelige mængder i havet. Desuden skal
det ikke igennem en masse fordyrrende efterbearbejdning, ligesom
fissionsbrændsel. Så hvad skulle gøre det dyrt?

/Martin

---

"Martin Kristensen" <kr00z3r@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:a18651a5.0311030730.5ff3da71@posting.google.com...
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> wrote in message
news:<mMepb.1583$ER3.574@news.get2net.dk>...
> >
> > Rent bortset fra, at evt. fusionsenergi bestemt ikke bliver billig
>
> Hvorfor ikke? Så vidt jeg har hørt er brændstoffet både nemt at
> udvinde, og findes i nærmest uendelige mængder i havet. Desuden skal
> det ikke igennem en masse fordyrrende efterbearbejdning, ligesom
> fissionsbrændsel. Så hvad skulle gøre det dyrt?

I både fusions- og fissionskraftværker er udgifterne til
brændstof ikke ret store - målt pr. kWh.
Fusionskraftværker er enormt kapitalkrævende at bygge, uanset
hvilken type fusionskraftværk, man ser på.
( Stellarator, Tokamak eller Inertial Confinement Fusion)

De uenedelige mængder i havvand af gælder for deuterium-isotopen.
Fusionsreaktorer bruger imidlertid D+T-processen, hvor tritium ikke
findes i naturen - det skal fremstilles af Lithium, der er en begrænset
ressource.
Der er faktisk større ressourcer i fissions-reaktorerne, hvis man medregner
muligheden for at bruge Thorium.
Der er heller ikke den store forskel i affaldsmængder, hvis man sammenligner
med 4-5 generations fissionskraftværker.

Foreløbing har man i et eksperiment med D-T brændstof i JET opnået
et beskedent fusionsudbytte (16 MW) og fusion energi (21 MJ) i nogle
korte pulser á få sekunders varighed. (Tokamaken kan ikke arbejde
kontinuert som Stellaratoren.)
Måske er ITER et vildspor - ICF -typen er måske et bedre bud på
en brugbar konstruktion. Ingen ved det med sikkerhed.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Martin Kristensen wrote:
> Så måske skal vi ikke være så kede af, at der bliver udledt lidt for
> meget CO2 nu? Det løser måske ligefrem et problem for kommende
> generationer?

Mon ikke det er billigere at øge udledningen af kvælstof, så mere
CO2 optages i marinfauna? ;*)

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk

---

"Carsten Svaneborg" <zqex@nowhere.on.the.net> skrev i en meddelelse
news:mtd5ob.hm4.ln@0.0.0.0...
> Martin Kristensen wrote:
> > Så måske skal vi ikke være så kede af, at der bliver udledt lidt for
> > meget CO2 nu? Det løser måske ligefrem et problem for kommende
> > generationer?
>
> Mon ikke det er billigere at øge udledningen af kvælstof, så mere
> CO2 optages i marinfauna? ;*)

Det er en udmærket ide, hvor kvælstof er minimum.
I Norge har man i et forsøg forøget tilvæksten af fisk
ganske meget med kvælstoftilførsel.
I oceanerne er det som oftest jern, der skal tilføres for at få en
øget produktion og dermed større binding af CO2.

Det billigste er nu deponering af fast CO2, som med held er
prøvet i bl.a. Norge.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Martin Kristensen" <cruzer@gjk.deekay> writes:

> Så måske skal vi ikke være så kede af, at der bliver udledt lidt for
> meget CO2 nu? Det løser måske ligefrem et problem for kommende
> generationer?

Mon ikke vi så kan finde en teknologi som relativt hurtigt kan sørge
at futte noget kul af...
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be

---

"Brian Elmegaard" <brian@rk-speed-rugby.dk> skrev i en meddelelse
news:u65i037ai.fsf@rk-speed-rugby.dk...
> "Martin Kristensen" <cruzer@gjk.deekay> writes:
>
> > Så måske skal vi ikke være så kede af, at der bliver udledt lidt for
> > meget CO2 nu? Det løser måske ligefrem et problem for kommende
> > generationer?
>
> Mon ikke vi så kan finde en teknologi som relativt hurtigt kan sørge
> at futte noget kul af...

Det er unødvendigt. Det sørger naturen selv for.
Hvis indholdet i luften vil ligevægten forskydes, så
havet frigør kulstof til atmosfæren.
Den situation er der ingen grund til at bekymre sig om.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

In article <lPQpb.5235$At4.871@news.get2net.dk>, xper.hansen@get2net.dk
says...

> > Mon ikke vi så kan finde en teknologi som relativt hurtigt kan sørge
> > at futte noget kul af...
>
> Det er unødvendigt. Det sørger naturen selv for.
> Hvis indholdet i luften vil ligevægten forskydes, så
> havet frigør kulstof til atmosfæren.
> Den situation er der ingen grund til at bekymre sig om.

Det er der nu alligevel, men først om måske 150 millioner år. Da vil
Solens udstråling være forøget så meget, at ligevægten ikke kan
opretholdes. Til den tid vil der ikke være CO_2 nok i atmosfæren til at
planter kan gro, med mindre man altså kan gøre noget ved problemet.

Med venlig hilsen Sven.

---

"Sven Nielsen" <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1a1295a2113c93998974e@news.inet.tele.dk...
> In article <lPQpb.5235$At4.871@news.get2net.dk>, xper.hansen@get2net.dk
> says...
>
> > > Mon ikke vi så kan finde en teknologi som relativt hurtigt kan sørge
> > > at futte noget kul af...
> >
> > Det er unødvendigt. Det sørger naturen selv for.
> > Hvis indholdet i luften vil ligevægten forskydes, så
> > havet frigør kulstof til atmosfæren.
> > Den situation er der ingen grund til at bekymre sig om.
>
> Det er der nu alligevel, men først om måske 150 millioner år.

Hvor har du det fra?

Poul Evald Hansen

---

In article <3fa896c4$0$3735$d40e179e@nntp02.dk.telia.net>,
pevh@mail.fjerndissetegndanbbs.dk says...

> "Sven Nielsen" <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> skrev i en meddelelse
> > Det er der nu alligevel, men først om måske 150 millioner år.

> Hvor har du det fra?

Det er fra James Lovelock.

Caldeira og Kasting fra Pennsylvania State University har dog publiceret
i Nature at de mener, at 900 millioner år fra nu er et bedre bud på,
hvornår planteliv på Jorden bliver umuligt.

Med venlig hilsen Sven.

---

"Sven Nielsen" <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1a1295a2113c93998974e@news.inet.tele.dk...
> In article <lPQpb.5235$At4.871@news.get2net.dk>, xper.hansen@get2net.dk
> says...
>
> > > Mon ikke vi så kan finde en teknologi som relativt hurtigt kan sørge
> > > at futte noget kul af...
> >
> > Det er unødvendigt. Det sørger naturen selv for.
> > Hvis indholdet i luften vil ligevægten forskydes, så
> > havet frigør kulstof til atmosfæren.
> > Den situation er der ingen grund til at bekymre sig om.
>
> Det er der nu alligevel, men først om måske 150 millioner år. Da vil
> Solens udstråling være forøget så meget, at ligevægten ikke kan
> opretholdes. Til den tid vil der ikke være CO_2 nok i atmosfæren til at
> planter kan gro, med mindre man altså kan gøre noget ved problemet.

Det bliver i så fald kakerlakkernes og fluernes problem - eller hvad der
ellers er tilbage af fremtidens højere liv.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Brian Elmegaard <brian@rk-speed-rugby.dk> wrote:

> "Martin Kristensen" <cruzer@gjk.deekay> writes:
>
> > Så måske skal vi ikke være så kede af, at der bliver udledt lidt for
> > meget CO2 nu? Det løser måske ligefrem et problem for kommende
> > generationer?
>
> Mon ikke vi så kan finde en teknologi som relativt hurtigt kan sørge
> at futte noget kul af...

Man kan bare sætte ild til det... Varmen kan man så bruge til at brænde
lidt kalk med, det frigør også CO2

Magnus
--
OS X: Because making UNIX user-friendly was easier that fixing Windows

---

"Martin Kristensen" <cruzer@gjk.deekay> skrev i en meddelelse
news:bo345r$1fe$1@sunsite.dk...
> Det ville jo altsammen være muligt med billig fusions-el, men problemet
> kunne måske være, at alle de mange planter ville suge al CO2'en ud af
> luften, og dermed skabe global afkøling.

Planterne producerer CO2 om natten (tror jeg nok), når de ikke benytter sig
af fotosyntese.

---

"Jens Jensen" <Jens@Jensen.dk> wrote in message
news:3fb0b747$0$27365$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> "Martin Kristensen" <cruzer@gjk.deekay> skrev i en meddelelse
> news:bo345r$1fe$1@sunsite.dk...
> > Det ville jo altsammen være muligt med billig fusions-el, men problemet
> > kunne måske være, at alle de mange planter ville suge al CO2'en ud af
> > luften, og dermed skabe global afkøling.
>
> Planterne producerer CO2 om natten (tror jeg nok), når de ikke benytter
sig
> af fotosyntese.

Også om dagen forbrænder planterne de kulhydrater, som de med solenshjælp
har opbygget i de lyse timer.

Det er vist sjældent at planter bruger al den energi de har skabt til egne
formål, så dyr kan snylte på Moder-Jord-fotosyntesen, kilden til alt liv.

Menneske-dyrearten har og vil aldrig påvirke det store globale energibudget
væsentligt. Hjortes prutter og vulkaners luftudslip overgår industri og
biler, og kun Greenpeace-problemopfindere der ikke er videnskabelig
hæderlige, opdigter fare.