/ Forside / Interesser / Dyr / Heste / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Heste
#NavnPoint
dova 1741
o.v.n. 570
Teil 560
AG112 475
hjr 430
Chamira 426
Nordsted1 405
arne.jako.. 370
Balcanard 350
10  jannie73 328
forskellen på en hest og en ko (pyyh det e~
Fra : Musen


Dato : 01-11-03 00:21

Jeg kom idag til at tænke på noget:
Da vi hentede Laban sidste år var jeg meget tæt på at melde ham vi hentede
ham hos, for dyremisrøgt. Der stod fire heste i én boks der var beregnet til
køer. De stod i en halv meter fast møg uden et eneste halmstrå at tygge i.
De var lige kommet ind efter en lang sommer på græs (vi hentede ham i
november) og de ville ikke se solen igen, før de atter kom på græs engang i
april. Jeg havde det enormt dårligt med at vide at der gik heste og levede
på den måde, men fik at vide, at der ikke var nogen der ville gribe ind, så
længe hestene ikke led desideret overlast, og det gjorde de jo ikke.
Alligevel var folk DYBT forargede når jeg fortalte om det.
Nå, men igår havde jeg så min ældste søn (på knap to) med ovre hos naboen
for at hente mælk. Han (altså naboen har en gård med malkekvæg, og nu
jeg havde sønnik med, skulle vi jo lige se køerne. Der stod de så. 56 køer
side om side på et areal der udgjorde omtrent 1½ kvm pr. ko, bundet og
tvunget til at stå i samme stilling hele tiden. Det eneste underlag de havde
udover råt betongulv, var de få klatter lort der ikke havde ramt det
automatiske udmugningsanlæg, og var forsvundet ned i hullet. Strøelse var
der selvsagt ikke noget af. Og der står de så til engang i maj, hvor Niels
igen kan lukke dem ud om morgenen efter malkning, og så lukke dem ind igen
om aftenen. Deres kalve får de aldrig at se, for som han sagde; de bliver så
pylrede, hvis de får lov til at lære dem at kende.
Det var ikke første gang jeg så køerne og på trods af alt det jeg så, havde
jeg, som altid, en rar fornemmelse i kroppen da jeg gik derfra. Det var et
hyggeligt besøg, og Niels er glad for sine køer, og giver dem gerne et klap
eller nus i panden når han går forbi dem.
Da jeg så senere gik over for at strigle mine to muler, slog det mig
pludselig: Hvad er det der gør, at en dyreelsker som mig, kan se så
forskelligt på to dyr, der jo i bund og grund fortjener den samme velfærd?
De heste der stod sammen med Laban, havde jo egentlig bedre kår en de køer
vi så igår; de havde trods alt en blød og varm madras af lort. De kunne
bevæge sig; var ikke bundne, og de kunne nusse hindanden, hvis de havde
lyst.
Det undrer mig faktisk lidt, at jeg kunne gå der blandt de stakkels køer og
synes at der var hyggeligt, mens jeg havde helt ondt i maven over at se på
hestene....

Er jeg helt galt afmarcheret her eller er der virkelig så stor forskel på
heste og køer?? Er det bare fordi at vi tilfældigvis holder mere af hesten
end af koen, at køer må have det sådan uden at nogen overhovedet løfter et
øjenbryn, mens der er lavet lovforslag om at forbyde spiltov til hesten, og
at de skal lukkes ud hver dag. Jeg synes bestemt ikke det er urimelige krav,
men hvordan kan man ignorere at køerne har det ligeså slemt med at leve
sådan, som hestene har det...Eller er køerne bare ligeglade??

Med fare for at blive halshugget spørger jeg alligevel:
Hvad mener I??

Venlig hilsen Mia



 
 
Trond Øyvind Hermans~ (01-11-2003)
Kommentar
Fra : Trond Øyvind Hermans~


Dato : 01-11-03 00:58

"Musen" <mivsesnabela@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa2ee75$0$45347$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

[klip]

> Er det bare fordi at vi tilfældigvis holder mere af hesten
> end af koen, at køer må have det sådan uden at nogen overhovedet løfter et
> øjenbryn, mens der er lavet lovforslag om at forbyde spiltov til hesten,
og
> at de skal lukkes ud hver dag.

Ja.

> Med fare for at blive halshugget spørger jeg alligevel:
> Hvad mener I??

At folk generelt er lidt pylrede.

Dermed ikke være sagt, at jeg ikke går ind for dyrevelfærd, men det skal jeg
ikke komme nærmere ind på nu.


mvh
Trond Øyvind Hermansen



Anet (01-11-2003)
Kommentar
Fra : Anet


Dato : 01-11-03 10:01


"Musen" <mivsesnabela@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa2ee75$0$45347$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Er jeg helt galt afmarcheret her eller er der virkelig så stor forskel på
> heste og køer?? Er det bare fordi at vi tilfældigvis holder mere af hesten
> end af koen, at køer må have det sådan uden at nogen overhovedet løfter et
> øjenbryn, mens der er lavet lovforslag om at forbyde spiltov til hesten,
og
> at de skal lukkes ud hver dag. Jeg synes bestemt ikke det er urimelige
krav,
> men hvordan kan man ignorere at køerne har det ligeså slemt med at leve
> sådan, som hestene har det...Eller er køerne bare ligeglade??
>
> Med fare for at blive halshugget spørger jeg alligevel:
> Hvad mener I??
>
(klip)

Hvorfor skulle du blive halshugget over, at ville dine og andres dyr en
bedre dyrevelfærd. Jeg kan godt følge din tankegang, at køerne burde ligesom
(hvis jeg har fortolket din mening rigtig) hestene have en meget bedre
dyrevelfærd. Jeg har selv i en årrække haft køer gående her på ejendommen
men dog i løsdrift. Jeg havde mellem 5-10 køer hele tiden. Jeg kunne se
hvordan mine køer trives med at have det godt og frit på marken og de kunne
også godt lide et klap og en lille snak i ny o næ. Men der hvor kodrift tit
bliver som du beskriver er når der er levebrød med i sagen. Altså igen
industri og indtjening. Folk gør det ikke af ond mening men så længe f.eks
at spaltegulve er tilladt så bruges de for nemheds skyld. Det er også
nemmere at muge/holde rent når koklatterne kan skrabes ned i
rense/udmugningsanlægget når der ikke er for meget halm i kospiltovet. Måske
er hestefolk pylrede men så vil jeg for dyrenes vedkommende også håbe, at
det ville smitte af på produktionen af køer, grise og høns. Men igen der er
forskel på hobbydyr og industridyr. Som hobbydyrsejer ser man nok anderledes
på det end som den der skal leve af en produktion.


--
~ Hilsen
Annette ~




Berit Nielsen (01-11-2003)
Kommentar
Fra : Berit Nielsen


Dato : 01-11-03 12:00

>>Er jeg helt galt afmarcheret her eller er der virkelig så stor forskel på
>>heste og køer?? Er det bare fordi at vi tilfældigvis holder mere af hesten
>>end af koen, at køer må have det sådan uden at nogen overhovedet løfter et
>>øjenbryn, mens der er lavet lovforslag om at forbyde spiltov til hesten,
og
>>at de skal lukkes ud hver dag. Jeg synes bestemt ikke det er urimelige
krav,
>>men hvordan kan man ignorere at køerne har det ligeså slemt med at leve
>>sådan, som hestene har det...Eller er køerne bare ligeglade??

Nej jeg tror bestemt ikke køer er ligeglade.
Men mennesker er nok

Det er desværre der forskellen kommer på hobby og profit.
Jeg har ofte tænkt på det, og syntes at det arbejde der bliver gjort for
heste,
også burde gøres for andre dyr .
Desværre lovgiver man om spiltove for heste, istedet for at lovgive for
spiltove for køer.
Det er totalt dobbelt moralsk.
Det er også underligt at der er love for hvornår hundehvalpe /
kattekillinger osv må tages fra moderen, når kalve aldrig hilser på deres
mor.
Igen et tegn på at det er pengene der tæller så til helvede med resten.

Personligt ville jeg have fået det dårligt inde i stalden, og have stillet
en masse spørgsmål om de manglende goder til dyrene.
Hvordan kan du sige at landmanden elsker sine dyr, når dyrene lever under de
forhold ??
Jeg har også set kostalde, men hvor køerne enten gik i løsdrift, eller ståd
på enten spåner eller halm med masser af hø til at æde.
Det var muligt at der var lort på benene, og at køerne stod i klatter.
Men de kunne tygge hele dagen, og havde mulighed for at bevæge sig lidt.

Nu træder vi nok nogle over tæerne, men hvad så.
Desværre er der nok alt for lidt af os, og for lidt handlekraft.
Det er jo let nok at tale, men det er handling der rykker bjerge.

Okay man kan ikke sammenligne dyrene, da de har hver deres behov.
Men tager man et menneske og spænder det fst til en seng, vil dette menneske
stadig leve videre.
Du kan også give det menneske den dårligste mad hver dag og alligevel vil
det leve videre.
Men hvor vil livskvaliteten være ??
Det er den samme livskvalitet vi hesteejere forsøger at putte ind i vores
hestes liv,
ved at lukke dem på fold dagligt, ride ture, hygge og nusse om dem.
Og så spiser vi ikke engang hesten, hvis livskvalitet er langt højere i de
fleste tilfælde.

Hilsen Berit Nielsen
http://www.arabiskrideklub.dk




Trine Stubbe Teglbjæ~ (01-11-2003)
Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbjæ~


Dato : 01-11-03 12:49

On Sat, 1 Nov 2003 11:59:48 +0100, "Berit Nielsen"
<anonym-afsender@post.dk> wrote:


>Det er også underligt at der er love for hvornår hundehvalpe /
>kattekillinger osv må tages fra moderen, når kalve aldrig hilser på deres
>mor.
>Igen et tegn på at det er pengene der tæller så til helvede med resten.

   Næh næh - der er ingen regler for katte. De er lisså "lovløse"
som køer fx.er det. Men det er vel fordi heste og hunde er hobbydyr -
mens køer og katte er nyttedyr. Katten er jo traditionelt en
musefænger og dermed en del af produktionen :( Uanset om det er katte,
heste, køer eller andet så er det galt at der ikke er mere obs på
området.



/Trine.
What We Do in Life Echoes in Eternity.

Anet (01-11-2003)
Kommentar
Fra : Anet


Dato : 01-11-03 14:14


"Trine Stubbe Teglbjærg" <snoe@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:6977qvkp842vp2sq69g8acdr7q4f5oidjr@4ax.com...
> On Sat, 1 Nov 2003 11:59:48 +0100, "Berit Nielsen"
> <anonym-afsender@post.dk> wrote:
>
>
> >Det er også underligt at der er love for hvornår hundehvalpe /
> >kattekillinger osv må tages fra moderen, når kalve aldrig hilser på deres
> >mor.
> >Igen et tegn på at det er pengene der tæller så til helvede med resten.
>
> Næh næh - der er ingen regler for katte. De er lisså "lovløse"
> som køer fx.er det.

(klip)

Syntes altid at jeg har hørt at kattekillinger skulle være 12 uger før de
måtte fjernes fra deres mor, men måske er det ikke nedfældet som en slags
lov.
--
~ Hilsen
Annette ~


--
~ Hilsen
Annette ~



Trine Stubbe Teglbjæ~ (01-11-2003)
Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbjæ~


Dato : 01-11-03 14:30

On Sat, 1 Nov 2003 14:13:47 +0100, "Anet" <anet49FJERN@hotmail.com>
wrote:


>Syntes altid at jeg har hørt at kattekillinger skulle være 12 uger før de
>måtte fjernes fra deres mor, men måske er det ikke nedfældet som en slags
>lov.

   De bør være det - og hvis man ligefrem opdrætter katte med
stamtavle så skal de ifølge Felis Danica være 12 uger, ha fået ormekur
og være vaccineret første gang inden de kommer hjemmefra. Men det er
desværre ikke ophøjet til lov. For katte gælder kun loven om mark og
vejfred :(
   Og det er fordi katte a) ikke som sådan er farlige (Som hunde
fx. er det) og b) oprindeligt har fungeret som nyttedyr i
produktionen. Og her kommer forskellen til heste og hunde....
   Hunden får en særstatus fordi den jo potentielt er farlig.
Hesten får det fordi det er en stort hobbydyr som rigtigt mange i
Danmark bekymrer sig om efterhånden.


/Trine.
What We Do in Life Echoes in Eternity.

Pia J (01-11-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 01-11-03 14:36


> Hesten får det fordi det er en stort hobbydyr som rigtigt mange i
> Danmark bekymrer sig om efterhånden.

Ikke at jeg er tilhænger af trange forhold, men jeg har ikke indtryk af at
en ko på samme måde bliver bims i knolden af at stå stille indendørs. Det er
jo heller ikke et dyr som er vant til at blive stimuleret intellektuelt på
nogen måde. At de så bukker og løber og synes det er rigtig fedt at komme på
forårsgræs viser blot at de trods alt kender forskel. Hvorfor kan man i
øvrigt ikke have køerne ude om vinteren?

:Pia


Anet (01-11-2003)
Kommentar
Fra : Anet


Dato : 01-11-03 18:30


"Pia J" <ngspam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa3b6a9$0$249$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
Hvorfor kan man i
> øvrigt ikke have køerne ude om vinteren?
>
> (klip)

Det kan man også godt have. Jeg havde den race der Aberdeen Angus som er en
meget hårdfør race som "hader" at være på stald. Vi kørte en stor bigballe
ind til dyrene det samme sted hver gang så bunken bleve højere og højere og
så spise dyrene af ballen og tissede og lavede kokager og så kom der rent
halm over igen og de elskede deres bunke. De lå oppe oven i den kæmpe bunke
om morgenen med frost på ryggen. De havde ellers løsdrift men brugte den
faktisk aldrig for de foretrak deres store bunke af hø og halm.


--
~ Hilsen
Annette ~



Dennis Thrysøe (01-11-2003)
Kommentar
Fra : Dennis Thrysøe


Dato : 01-11-03 19:01

Berit Nielsen wrote:
> Det er totalt dobbelt moralsk.

Helt enig. Men der er lidt af et paradoks i det også.

Priserne for køer og grise til slagtning er bestemt af markedet. Hvis
det kostede det dobbelte at producere en ko eller gris, ville folk så
'med glæde' betale det dobbelte? Eller vile de finde det 'bedste tilbud
(billigste)?

Det starter med os selv?

-dennis


Musen (01-11-2003)
Kommentar
Fra : Musen


Dato : 01-11-03 22:56


> Priserne for køer og grise til slagtning er bestemt af markedet. Hvis
> det kostede det dobbelte at producere en ko eller gris, ville folk så
> 'med glæde' betale det dobbelte? Eller vile de finde det 'bedste tilbud
> (billigste)?

Joe men er det ikke det man har prøvet ved at producere økologisk? Og hvor
mange er det så lige der rent faktisk gider betale mere for oksekød bare
fordi koen har haft det godt? Vi gør det selv (men nu er min mand jo
selvfølgelig også slagter, så det kan vel ikke sammenlignes med "alm.
mennesker") Sidst vi fik kød, var det Frida...En af min venindes 12 køer. De
har alle navne, halm i massevis, fri adgang til ude-og indeliv og går med
deres kalve, til de langsomt bliver vænnet fra. Det vil JEG gerne betale
ekstra for at se på...

> Det starter med os selv?

Det har du ret i....

/Mia



Dennis Thrysøe (03-11-2003)
Kommentar
Fra : Dennis Thrysøe


Dato : 03-11-03 08:39

Musen wrote:
>>Priserne for køer og grise til slagtning er bestemt af markedet. Hvis
>>det kostede det dobbelte at producere en ko eller gris, ville folk så
>>'med glæde' betale det dobbelte? Eller vile de finde det 'bedste tilbud
>>(billigste)?
>
> Joe men er det ikke det man har prøvet ved at producere økologisk? Og hvor
> mange er det så lige der rent faktisk gider betale mere for oksekød bare
> fordi koen har haft det godt?

My point exactly.

> Vi gør det selv (men nu er min mand jo
> selvfølgelig også slagter, så det kan vel ikke sammenlignes med "alm.
> mennesker") Sidst vi fik kød, var det Frida...En af min venindes 12 køer. De
> har alle navne, halm i massevis, fri adgang til ude-og indeliv og går med
> deres kalve, til de langsomt bliver vænnet fra. Det vil JEG gerne betale
> ekstra for at se på...

Ja, den holdning har de fleste indtil de står ved køledisken i
supermarkedet. Hvis I køber en hel ko, og selv slagter den kunne jeg
forestille mig at dilemmaet pris/dyrevelfærd slet ikke er aktuelt?

-dennis

--
dennis@geysirheste.dk
http://geysirheste.dk


Nina Svanholm (02-11-2003)
Kommentar
Fra : Nina Svanholm


Dato : 02-11-03 11:54


"Dennis Thrysøe" <dennis@geysirheste.dk> skrev i en meddelelse

> Priserne for køer og grise til slagtning er bestemt af markedet. Hvis
> det kostede det dobbelte at producere en ko eller gris, ville folk så
> 'med glæde' betale det dobbelte? Eller vile de finde det 'bedste tilbud
> (billigste)?
>
> Det starter med os selv?

Det er lidt det samme når vi brokker os over at hestene bliver kørt til
italien under frygtelige forhold, men hvis vi virkelig ville det til livs,
ja så kunne vi jo starte med at spise hest?!.........

Venlig hilsen Nina Svanholm.





Trond Øyvind Hermans~ (02-11-2003)
Kommentar
Fra : Trond Øyvind Hermans~


Dato : 02-11-03 23:22

"Nina Svanholm" <ninasvanholm@_FJERN_DETTE_hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:3fa4e51c$0$29380$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Det er lidt det samme når vi brokker os over at hestene bliver kørt til
> italien under frygtelige forhold, men hvis vi virkelig ville det til livs,
> ja så kunne vi jo starte med at spise hest?!.........

Slagteren, som jeg var inde hos sidst, havde slet ikke hestekød.


mvh
Trond Øyvind Hermansen



Nina Svanholm (04-11-2003)
Kommentar
Fra : Nina Svanholm


Dato : 04-11-03 13:04


"Trond Øyvind Hermansen" <oyvind.hermansen@iname.com> skrev i en meddelelse
news:3fa582cf$0$30078$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Nina Svanholm" <ninasvanholm@_FJERN_DETTE_hotmail.com> skrev i en
> meddelelse news:3fa4e51c$0$29380$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> > Det er lidt det samme når vi brokker os over at hestene bliver kørt til
> > italien under frygtelige forhold, men hvis vi virkelig ville det til
livs,
> > ja så kunne vi jo starte med at spise hest?!.........
>
> Slagteren, som jeg var inde hos sidst, havde slet ikke hestekød.

Nej, og det er jo fordi at der ikke er nogen der spiser det. Da jeg fik
slagtet mine tre heste, fik jeg ikke noget for dem, igen fordi der ikke er
nogen der køber kødet (ikke fordi det betød noget for mig at få penge for
dem!) Men vi brokker os helt vildt over mange ting vi rent faktisk godt selv
kunne gøre noget ved!....................øhm kom lige til at tænke på om du
havde tænkt dig at købe noget hestekød hvis der havde været noget?

Venlig hilsen Nina Svanholm.



Anet (04-11-2003)
Kommentar
Fra : Anet


Dato : 04-11-03 14:28


"Nina Svanholm" <ninasvanholm@_FJERN_DETTE_hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:3fa79914$0$27371$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> > > ja så kunne vi jo starte med at spise hest?!.........
> >

(klip)

Jeg har faktisk smagt hestekød og endda både som fars og som en steak. Jeg
må ærligt tilstå at det er lidt for sødt til mig. Men ellers er det udmærket
og mørt. Jeg har ikke den fordom, at fordi jeg godt kan lide heste så vil
jeg ikke spise dem. Vi spiste også vores egne køer, gris og gæs da vi havde
dem.


--
~ Hilsen
Annette ~



Trond Øyvind Hermans~ (04-11-2003)
Kommentar
Fra : Trond Øyvind Hermans~


Dato : 04-11-03 19:08

"Nina Svanholm" <ninasvanholm@_FJERN_DETTE_hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:3fa79914$0$27371$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Nej, og det er jo fordi at der ikke er nogen der spiser det. Da jeg fik
> slagtet mine tre heste, fik jeg ikke noget for dem, igen fordi der ikke er
> nogen der køber kødet (ikke fordi det betød noget for mig at få penge for
> dem!) Men vi brokker os helt vildt over mange ting vi rent faktisk godt
selv
> kunne gøre noget ved!....................øhm kom lige til at tænke på om
du
> havde tænkt dig at købe noget hestekød hvis der havde været noget?

Ja, selvfølgelig. Ellers havde jeg jo ikke spurgt. Jeg har kun smagt
hestekød som fars (hakkebøffer?), men det kunne jeg ikke lide. Det var alt
for tørt. Så jeg går og venter på at smage nogle saftige steaks.

Jeg er jo viking i fritiden og det meste skal efterprøves på egen krop. I
vikingetiden var heste meget hellige dyr, som ofte blev blotede. Noget af
køddet kunne blive ofret til guderne, noget kunne blive delt ud til de
fattige og resten spiste man selv. Der er blevet spist meget hestekød i
vikingetiden før kristendommen kom. Det blev senere forbudt at spise
hestekød pga. forbindelsen til asatroen. Undtaget på Island. De var nødt til
at spise hestekød her for at overleve.

Nå, nu gik jeg vist lige lidt i selvsving. Jeg har også lige afsluttet nogle
forsøg med at lave maling. De gik ikke så godt, så vi må ud og købe skidtet
i stedet. Jeg skal i gang med at lave en høtyv af en gaffelgren jeg har
"fundet" i skoven.


Mvh
Trond Øyvind Hermansen
- eksperimentalviking



Nina Svanholm (05-11-2003)
Kommentar
Fra : Nina Svanholm


Dato : 05-11-03 14:18


"Trond Øyvind Hermansen" <oyvind.hermansen@iname.com> skrev i en meddelelse

øhm kom lige til at tænke på om
> du
> > havde tænkt dig at købe noget hestekød hvis der havde været noget?

> Ja, selvfølgelig. Ellers havde jeg jo ikke spurgt. Jeg har kun smagt
> hestekød som fars (hakkebøffer?), men det kunne jeg ikke lide. Det var alt
> for tørt. Så jeg går og venter på at smage nogle saftige steaks.

Okay, jeg har aldrig smagt hestekød, men kunne sådan set godt tænke mig det.
Det kan være du synes det er tørt fordi det er meget magert kød?

> Jeg er jo viking i fritiden og det meste skal efterprøves på egen krop. I
> vikingetiden var heste meget hellige dyr, som ofte blev blotede. Noget af
> køddet kunne blive ofret til guderne, noget kunne blive delt ud til de
> fattige og resten spiste man selv. Der er blevet spist meget hestekød i
> vikingetiden før kristendommen kom. Det blev senere forbudt at spise
> hestekød pga. forbindelsen til asatroen. Undtaget på Island. De var nødt
til
> at spise hestekød her for at overleve.
>
> Nå, nu gik jeg vist lige lidt i selvsving. Jeg har også lige afsluttet
nogle
> forsøg med at lave maling. De gik ikke så godt, så vi må ud og købe
skidtet
> i stedet. Jeg skal i gang med at lave en høtyv af en gaffelgren jeg har
> "fundet" i skoven.

God fornøjelse med dine projekter, og lad os endelig høre hvordan de saftige
steaks så smager

Venlig hilsen Nina Svanholm.




Zirfelt (01-11-2003)
Kommentar
Fra : Zirfelt


Dato : 01-11-03 21:31

> Nu træder vi nok nogle over tæerne, men hvad så.
> Desværre er der nok alt for lidt af os, og for lidt handlekraft.
> Det er jo let nok at tale, men det er handling der rykker bjerge.
>
_______________________Klip__________
Handlekraft.....Ja
Vi har grise, eller det vil sige "bacon-fabrik" Stod det kun til mig, skulle
både køer, grise, kennelhunde, høns osv. osv. have meget mere plads. Men
hvem vil betale for det? Dig? Nej vel? Lige nu tjener landmanden ikke en dyt
på at knokle fra morgen til aften. Hvis han kunne avle dyrerne firkantet, så
han kan stable dem, så blev det sgu gjort.
Det kræver at det hele bliver vent på hovedet og lavet totalt om. Jeg er
bange for at det forbliver en drøm, så længe det køre som det gør nu.
Næ lad os være glade for at der er kommet bare lidt regler omkring de
stakkels dyr.
Irene. (i øvrigt vegetar







Britta Larsen (01-11-2003)
Kommentar
Fra : Britta Larsen


Dato : 01-11-03 14:00

Hej Musen.

Hvad så med alle dyrene i zoo? og alle grisene?
Jeg har ikke i mine dage set en ko lide overlast pga af spiltov, det eneste
jeg har oplevet er at en landmand kan holde så meget af sine dyr, så han er
villig til at stå op midt om natten bare fordi de har en ko i et badekar pga
af mælkfeber. Hvis det havde været en hest ja så skyder man den jo bare og
så får man penge fra forsikringen, ville væde med dyrelægen også havde
anbefalet at få koen slagtet, men efter 1 uge var hun på bene igen, og det
var ikke en billig afære, at leje sådan noget udstyr.
Ælsdre landmænd har en anden måde at holde heste og andre husdyr på. Vi kan
kun lære af det de gør, og så selv vælge hvordan vi vil behandle vores egene
dyr.
Ved godt hvorfor de heste går på "møg", fordi det holder dem varme, men
selvf skal de havde frisk halm heletiden. Alle burde vide at det giver
varme, men den skal skiftes ud ugentlig (min mening).
For står godt folk protestere osv, har selv oplevet følgerne af hest i
spiltov 24-7. Havde en overgang min hest på rideskole, indtil jeg tilsidt
høret at alle var blevet bange for ham osv. pga de ikke kunne sætte dem i
respekt over for ham, og at han jo var ved at blive dum oven i fordi han kun
glode ind i en hvid kalk væg, da blev det for meget også kom han hjem til
noget fam. og går, og der har han så været indtil han blev skudt pga kolik i
foråret.

Hilsen

Britta Larsen



Anet (01-11-2003)
Kommentar
Fra : Anet


Dato : 01-11-03 14:20


"Britta Larsen" <britta@trab.dk> skrev i en meddelelse
news:bo0ajv$or0$1@svr-1.homedir.dk...

> Jeg har ikke i mine dage set en ko lide overlast pga af spiltov, det
eneste
> jeg har oplevet er at en landmand kan holde så meget af sine dyr, så han
er
> villig til at stå op midt om natten bare fordi de har en ko i et badekar
pga
> af mælkfeber.

(klip)
Nu har jeg i flere år arbejdet i industrien med dyr og har set både grise og
køer som er blevet slagtet pga. noget defekt. Det er ganske almindeligt og
der er de færreste landmænd der vil ofre mange penge på et enkelt dyr. De
har en industri som de skal have til at køre pengemæssigt. Men det er godt
at høre at nogen gør noget for deres ko i et industilandbrug.

Hvis det havde været en hest ja så skyder man den jo bare og
> så får man penge fra forsikringen

(klip)

nej, jeg tror at det er de færreste af os hestefolk der tænker i
forsikringspenge. Jeg personligt gør slet ikke. Jeg vil da gerne betale de
hvide ud af øjnene for mine heste hvis de bliver syge. De er jo en del af
familien her på gården. Ved at der er mange flere her i gruppen der ville
gøre hvad som helst for at redde deres heste.


--
~ Hilsen
Annette ~



Musen (01-11-2003)
Kommentar
Fra : Musen


Dato : 01-11-03 23:07

> Hvad så med alle dyrene i zoo? og alle grisene?

Ja hvad med dem? Køerne og hestene får det vel ikke bedre af at nogen har
det værre?

> Jeg har ikke i mine dage set en ko lide overlast pga af spiltov,

Det vil altså sige, at der ER forskel på køer og heste? Heste lider
overlast, køer gør ikke???

>det eneste
> jeg har oplevet er at en landmand kan holde så meget af sine dyr, så han
er
> villig til at stå op midt om natten bare fordi de har en ko i et badekar
pga
> af mælkfeber. Hvis det havde været en hest ja så skyder man den jo bare og
> så får man penge fra forsikringen,

Nogen gør måske, jeg ville ikke gøre det....Ligesom ikke alle landmænd ville
ofre så meget på en ko, med mindre den var pengene værd vel?

ville væde med dyrelægen også havde
> anbefalet at få koen slagtet, men efter 1 uge var hun på bene igen, og det
> var ikke en billig afære, at leje sådan noget udstyr.

Dejligt at der er nogen der vil kæmpe for deres dyr...Men var det mon fordi
det var synd for koen, eller fordi den var penge værd?

> Ælsdre landmænd har en anden måde at holde heste og andre husdyr på. Vi
kan
> kun lære af det de gør,

Jeg synes nu ikke de eksempler på ældre landmænd jeg har set, har været
noget jeg havde lyst til at lære af...Naboens far (som bor på gården) mente
f.eks. at Nilco bare skulle have at vide hvor skabet stod, da hun ikke ville
passere en stor sten ved deres indkørsel.

og så selv vælge hvordan vi vil behandle vores egene
> dyr.

Ja det vælger vi jo heldigvis selv....Med mindre at det vi vælger er
ulovligt selvfølgelig

> Ved godt hvorfor de heste går på "møg", fordi det holder dem varme, men
> selvf skal de havde frisk halm heletiden. Alle burde vide at det giver
> varme,
Det har du fuldstændig ret i, men der er ikke meget varme i den, hvis den er
våd.

>men den skal skiftes ud ugentlig (min mening).

Begge mine muler er over en måned om at få lavet sig en rigtig god madras.
Nilco skider kun i et hjørne, og så en sjælden gang i resten af boksen, og
det gør det nemt at muge ud, men det gør at det tager lang tid for hende, at
få et godt underlag at ligge på.
Laban er så lille i den store boks, at selvom han klatter lidt hist og her,
så varer det længe inden underlaget er tykt nok til at holde ham varm. Så
når de endelig har fået lavet en god madras holder jeg den kun ved lige i
løbet af vinteren, jeg skifter den ikke helt før til foråret

/Musen



Britta Larsen (02-11-2003)
Kommentar
Fra : Britta Larsen


Dato : 02-11-03 10:41

snipper lige en helt masse brugeligt og ubrugeligt....

Hej Musen

Jeg tror at du er af den opfattelse at der er ingen der holder mere af dyr
end du gør, og det du gør og det du tænker er det mest "rigtige" der findes.

Jeg ved at det var af kærlighed til den ko at de gjorde det, vil ikke kalde
det at tjæne penge på det de laver, i dag har de kun kvæg for hyggen og
fornøjelsens skyld, og grise også.
Ville bare forsøge at få dig til at tænke generalt.
Jeg har set de steder hvor fx grise skulle være i fine nye stalde havde være
forhold end på den "gamle" måde jeg kender til.
Jeg siger ikke køer ikke lider overlast....har jeg heller ikke skrevet,
siger bare jeg ikke har oplevet den overlast du snakker om. :)

Madras:
Du har jo nok ret i det du skriver med 1 mdr....men har bare oplevet at der
kan komme knap så hyggelige dampe fra sådan noget, og det ville jeg helt
ikke byde mine dyr. ( har ikke hest mere)....men tror også det har noget med
om der er et godt afløb til gyllebeholderen fra hestens boksn, så det
overskydene væske kan komme væk, så vil der nok ikke være de samme dampe. :)

Jeg elsker dyr, og har altid øje for om dyr har det godt, eller ej, hvis de
dyr jeg kente led overlast så ville jeg jo nok også have haft en anden
opfattelse af binde stald (køer), men har en helt anden holdning hvad der
angår bindestald til heste, for det har jeg som sagt dårlig erfaringer
med... :)

Mvh.

Britta Larsen

Ps. håber ikke det blev for rodet :D



Musen (02-11-2003)
Kommentar
Fra : Musen


Dato : 02-11-03 19:28

> Hej Musen
>
> Jeg tror at du er af den opfattelse at der er ingen der holder mere af dyr
> end du gør, og det du gør og det du tænker er det mest "rigtige" der
findes.

Næh det tror jeg nu ikke. Jeg holder meget af dyr, men ikke mere end at jeg
da sagtens kan forstå at en landmand også skal leve, og at folk kan gøre det
anderledes end jeg gør uden at jeg foragter dem. Hvis jeg havde det som du
beskrev, ville jeg vel ikke være gået fra kostalden med en rar fornemmelse i
kroppen?

> Jeg ved at det var af kærlighed til den ko at de gjorde det, vil ikke
kalde
> det at tjæne penge på det de laver, i dag har de kun kvæg for hyggen og
> fornøjelsens skyld, og grise også.

Jeg synes det er dejligt at høre, at der stadig er folk der tænker mere på
dyret end på pengene, men jeg tror desværre bare ikke er det er det mest
almindelige. Og slet ikke indefor landbrug.

> Ville bare forsøge at få dig til at tænke generalt.

fint nok

> Jeg har set de steder hvor fx grise skulle være i fine nye stalde havde
være
> forhold end på den "gamle" måde jeg kender til.

Ja men de fine nye stalde er vel også industristalde ikk´?

> Jeg siger ikke køer ikke lider overlast....har jeg heller ikke skrevet,
> siger bare jeg ikke har oplevet den overlast du snakker om. :)

Men jeg snakker jo heller ikke om overlast, hvis du prøver at læse det igen.
Jeg undrede mig jo bare netop over, at køer må stå sådan side om side, uden
at nogen siger noget, mens heste måske ikke engang må stå i spiltove
længere.
>
> Madras:
> Du har jo nok ret i det du skriver med 1 mdr....men har bare oplevet at
der
> kan komme knap så hyggelige dampe fra sådan noget, og det ville jeg helt
> ikke byde mine dyr. ( har ikke hest mere)....men tror også det har noget
med
> om der er et godt afløb til gyllebeholderen fra hestens boksn, så det
> overskydene væske kan komme væk, så vil der nok ikke være de samme dampe.
:)

Nååh ja det har du da egentlig ret i...Vi har nu aldrig oplevet ubehagelige
lugte, udover den sædvanlige hestepærelugt Men vi har også afløb i
boksene.

> Jeg elsker dyr, og har altid øje for om dyr har det godt, eller ej, hvis
de
> dyr jeg kente led overlast så ville jeg jo nok også have haft en anden
> opfattelse af binde stald (køer), men har en helt anden holdning hvad der
> angår bindestald til heste, for det har jeg som sagt dårlig erfaringer
> med... :)
Ja det har du jo nok ret i

> Ps. håber ikke det blev for rodet :D
Ikke mere end det oprindelige indlæg var *SSS*

/Musen




Dennis Thrysøe (03-11-2003)
Kommentar
Fra : Dennis Thrysøe


Dato : 03-11-03 08:45

Britta Larsen wrote:
> Madras:
> Du har jo nok ret i det du skriver med 1 mdr....men har bare oplevet at der
> kan komme knap så hyggelige dampe fra sådan noget, og det ville jeg helt
> ikke byde mine dyr. ( har ikke hest mere)....men tror også det har noget med
> om der er et godt afløb til gyllebeholderen fra hestens boksn, så det
> overskydene væske kan komme væk, så vil der nok ikke være de samme dampe. :)

Du har helt ret i din overvejelse, men problemet kan også undgås ved at
strø nok. Vi muger ud i vores løsdrifter 1 gang om året, og dampene
(amoniaklugt osv.) frigives ikke før vi kører og muger ud. (Så lugter
det tilgengæld også ret kraftigt :)

Men vi strør også op imod 100 kg. halm om dagen.

-dennis

--
dennis@geysirheste.dk
http://geysirheste.dk


Trond Øyvind Hermans~ (03-11-2003)
Kommentar
Fra : Trond Øyvind Hermans~


Dato : 03-11-03 13:57

"Dennis Thrysøe" <dennis@geysirheste.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa6076b$0$69901$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Du har helt ret i din overvejelse, men problemet kan også undgås ved at
> strø nok. Vi muger ud i vores løsdrifter 1 gang om året, og dampene
> (amoniaklugt osv.) frigives ikke før vi kører og muger ud. (Så lugter
> det tilgengæld også ret kraftigt :)

Det samme oplevede jeg sidste vinter, hvor madrassen først blev fjernet i
foråret. Indtil da lugtede der overhovedet ikke.


mvh
Trond Øyvind Hermansen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408182
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste